Grundlæggende IT Hardware.

Præsentationer af emnet: "Grundlæggende IT Hardware."— Præsentationens transcript:

1 Grundlæggende IT Hardware

2 IPAQ og Navigationsanlæg
Typer af computere Stationær pc Bærbar pc PDA Netværkscomputer Mainframe Minicomputer Arbejdsstation Mobiltelefon Navigationsanlæg IPAQ IPAQ og Navigationsanlæg

3 PC – Personlig Computer
Tryk på tallene En personlig computer udfører mange opgaver, som bare for få år siden ville have taget et helt rum fyldt med computere. I dag kan mange mobiltelefoner udføre meget af det arbejde, en pc udførte for blot 2 år siden. En pc består normalt af en systemenhed med et indbygget diskdrev, tastatur til inddata og en skærm til uddata. Ydre enheder som printer, mus med mere, gør pc’en mere anvendelig.

4 Skærme Futuristisk skærmteknologi bliver virkelighed, Brother vil sætte deres RID AIRScouter brille til salg på det japanske marked i år (2011). Brother RID AIRScouter brillen fungerer ved, at lys fokuseres direkte på øjets hornhinde. RID står i den her forbindelse således for Retina Imaging Display. Lysstrålerne skulle have så svag lysintensitet, at de ikke skader øjet på nogen måde. Til gengæld er lysstrålerne så hurtige, at øjet opfatter det, som om skærmbilledet svæver foran personen, der bærer RID AIRScouter brillerne. Skærmbilledet er tillige transparent, således at brugeren kan se gennem ”skærmbilledet”. Tastaturet kaldes frem på skærmen, når man skal bruge det på den blot fire millimeter tykke XO-PC, der i helt nyt design vil være klar i 2012. Standardskærmen som de fleste kender og anvender i dag.

5 Bundkort, Motherboard Et bundkort, eller motherboard, som det hedder på engelsk, er computerens rygrad. Bundkortet er den centrale enhed i alle computere, via bundkortet tilsluttes CPU’en (3), RAM (4), harddisken (8), grafikkort (5)og lydkort - og andet internt hardware, der kan tilsluttes henholdsvis AGP, PCI, PCI-Express eller andre tilgængelige slots. Eksterne hardwareenheder såsom printer, mus, tastatur, USB-enheder tilsluttes på bundkortet i passende sokler (=stik) , som er loddet på bundkortet. Ofte er der dog placeret stik på forsiden af kabinettet, som indeholder bundkortet.

6 CPU - (Central Processing Unit)
Luftkølet Vandkølet

7 CPU - Adskilt

8 RAM RAM (Random Access Memory) er arbejdshukommelse i computere.
RAM er det sted i en computer, hvor styresystemkomponenter, programmer og anden data, der bliver brugt meget, bliver opbevaret, så der er hurtig adgang til dem. Fordelen ved RAM er, at det er meget hurtigere at læse fra og skrive til end en harddisk, cd-rom eller diskettedrev. RAM er flygtigt. Det betyder, at til forskel fra f.eks. en harddisk mister RAM'en al data, der har været lagret i den, når strømmen til computeren afbrydes. Statisk og dynamisk RAM Der findes forskellige måder at lave denne type hukommelse på, og i grove træk skelner man mellem dynamisk og statisk RAM: I dynamisk RAM eller DRAM, "huskes" hver bit af en kondensator, som lades op eller "tømmes" for elektrisk ladning alt efter om pågældende bit skal være "0" eller "1". Fordelen ved denne type RAM er, at der kræves færre komponenter (blot én enkelt kondensator) pr. bit "lagerplads" end i statisk RAM, men da kondensatorerne har en ganske lille kapacitet og i praksis ikke kan gøres helt tabsfri, vil de opladede kondensatorer "glemme" deres indhold i løbet af ganske få millisekunder. Derfor kræver dynamisk RAM et såkaldt refreshing-kredsløb, som med ganske korte intervaller læser hver eneste bit, og sørger for at "genfylde" de ladede kondensatorer. Statisk RAM eller SRAM, består af en flip-flop for hver bit der skal kunne "opbevares". Det kræver flere komponenter for den samme mængde "data-lagerplads" end dynamisk RAM, og vil derfor være dyrere. Til gengæld kræves der ikke noget kredsløb til kontinuerlig refreshing.

9 DUAL - RAM Konfiguration af Dual Channel RAM?
Hvis man køber et sæt Dual Channel RAM og sætter dem i bundkortet, kører de så automatisk Dual Channel, eller skal man ind og opsætte noget for at opnå dette? Hvis man har et Asus A8N-E bundkort med plads til 4 RAM-blokke og ønsker 2048 MB RAM, er det så bedst at tage et sæt 1024 MB Dual Channel RAM (altså et kit, som indeholder 2x1024 MB), eller er det bedre at købe 2 sæt med 512MB Dual Channel RAM (altså to kit, som hver især indeholder 2x512 MB)? Du skal bare sætte dem, så de sidder i blok eller blok 2 + 4

10 DDR2 og 3 Statisk og dynamisk RAM
Der findes forskellige måder at lave denne type hukommelse på, og i grove træk skelner man mellem dynamisk og statisk RAM: I dynamisk RAM eller DRAM, "huskes" hver bit af en kondensator, som lades op eller "tømmes" for elektrisk ladning alt efter, om pågældende bit skal være "0" eller "1". Fordelen ved denne type RAM er, at der kræves færre komponenter (blot én enkelt kondensator) pr. bit "lagerplads" end i statisk RAM, men da kondensatorerne har en ganske lille kapacitet og i praksis ikke kan gøres helt tabsfri, vil de opladede kondensatorer "glemme" deres indhold i løbet af ganske få millisekunder. Derfor kræver dynamisk RAM et såkaldt refreshing-kredsløb, som med ganske korte intervaller læser hver eneste bit, og sørger for at "genfylde" de ladede kondensatorer. Statisk RAM eller SRAM, består af en flip-flop for hver bit, der skal kunne "opbevares". Det kræver flere komponenter for den samme mængde "data-lagerplads" end dynamisk RAM og vil derfor være dyrere. Til gengæld kræves der ikke noget kredsløb til kontinuerlig refreshing.

11 Grafikkort Grafikkortet er den komponent i en pc, som beregner billedet, der vises på skærmen. Selve grafikkortet har sin egen GPU, som bliver brugt udelukkende til grafikberegninger. Grafikkortet kan både fås som en integreret del af computerens bundkort og som et separat kort, der sættes i bundkortet. De integrerede kort er historisk set blandt tidens langsomste kort, men klarer fint det meste computerarbejde. De hurtigste integrerede kort kan som regel trække de nyeste computerspil ved laveste visuelle indstillinger. De mest udbredte producenter af grafikkort er i dag ATI, Nvidia og Intel. Intel producerer udelukkende integrerede grafikkort. En grafisk bearbejdnings enhed eller GPU (også undertiden kaldet visuel forarbejdning enhed eller VPU) er en dedikeret grafik afsmeltnings enhed til en personlig computer, arbejdsstation, eller spillekonsol. Moderne GPU'er er meget effektive til at manipulere og vise computergrafik, og deres yderst parallel struktur gør dem mere effektive end generelle formål CPU'er for en vifte af komplekse algoritmer. En GPU kan sidde på toppen af et skærmkort, eller det kan være integreret direkte i bundkortet (on-board grafikkort). Mere end 90% af de nye stationære og bærbare computere har integreret GPU'er [Kilde mangler], der normalt er langt mindre kraftfulde end dem på et skærmkort. Lydkort

12 Lydkort Lydkort sætter computeren i stand til at afspille musik og lyde gennem højttalere. De fleste nye computere leveres med indbygget lydkort. Hvis der ikke er installeret et lydkort på din computer, eller hvis du vil opgradere lydafspilnings- og indspilningsfaciliteterne på computeren, skal du måske installere et lydkort. Der findes tre typer lydkort: Lydkort, der er indbygget i computerens bundkort, og interne og eksterne lydkort.

13 Strømforsyning De færreste lægger mærke til, hvor stor en strømforsyning der sidder i deres nye pc ved køb. Derfor kommer mange til at opleve, at deres maskine ikke kan køre med det nyindkøbte grafikkort, da pc’en ikke kan levere tilstrækkeligt med strøm. Det er muligt og inden for en overkommelig pris at skifte sin strømforsyning.

14 Diskdrev Dvd er et digitalt, optisk lagermedie til film, programmer eller data. En dvd er en type compact disc, som kan indeholde langt flere informationer end de almindelige cd-rom'er, som anvendes til lagring af f.eks. musikfiler. En dvd kan som minimum indeholde 4,7 gigabyte - nok til en hel film. MPEG-2 anvendes til at komprimere data til lagring på en dvd. Dvd-drev er bagud-kompatible og kan afspille cd-rom'er. Disktyper for nørder

15 Disktyper Dvd findes i 3 typer, der hver er rettet mod en bestemt type indhold: DVD-audio - indeholder lyd, musik Dvd-data - indeholder data Dvd-video - indeholder video, film For alle typer gælder det dog, at de gemmes på alle varianter (se nedenfor). Der findes imidlertid forskellige tekniske varianter: Dvd-rom - "read only memory", laves i en industriel trykkeproces, typisk købe-dvd. Formatet kan normalt læses af PC’ere. Dvd formaterne kan normalt læses og brændes af PC’ere. Dvd-r - hele sessionen skal skrives på en gang - og der kan være flere sessioner på en disc. Dvd-rw - Kan skrives på flere gange. Man kan skrive enkelte filer og behøver ikke skrive det hele i en session. Dvd+ formatene kan normalt læses og brændes af PC’ere.[2] Dvd+r - hele sessionen skal skrives på en gang - og der kan være flere sessioner på en disc. Dvd+r DL - dual-layer; dobbeltlags. Kan have omkring 8,5 Gbyte. Dvd+rw[3] Dvd+rw DL - dual-layer; dobbeltlags. Kan have omkring 8,5 Gbyte.[4] Dvd-ram - "random access memory”. Kan skrives på flere gange, man kan skrive enkelte filer, dvs. sammenlignelig med en flytbar harddisk. Formatet kan normalt ikke læses og brændes af PC’ere. (R=kan skrives på én gang (Recordable once), RW = kan skrives på flere gange (ReWritable))

16 Harddisk Harddisk (også disk, fastpladelager, baggrundslager) er en almindelig brugt betegnelse for disk. Da den diskenhed , en pc er udstyret med, er anbragt i et kabinet (sammen med andre enheder), benyttes betegnelsen også fejlagtigt for kabinettet med indhold. Note: Betegnelsen er opstået i pc-verdenen som en modsætning til floppydisk. Pc'erne kunne på et vist tidspunkt fås med pladelager (hårde skiver) imod tidligere kun at være udstyret med disketter (5.25" eller 8" bløde skiver). En harddisk består af 1-6 magnetiske plader, der bruges til at holde ens data på i binær form, et læsehoved til at læse og skrive data og (i moderne harddiske) en "voice coil" til at drive læsehovedet hen over diskene. En harddisk er ligeledes non-volatil, hvilket betyder, at alle data bibeholdes, selvom computeren er slukket.

17 Mus Computermusen blev opfundet i 1963 af Douglas Engelbart.
Computermusen blev opfundet i 1963 af Douglas Engelbart, der på det tidspunkt eksperimenterede med et system, han kaldte oN-Line. Ideen var at brugeren skulle kunne påvirke systemet – der både omfattede programmer og hardware – med sin krop, f.eks. gennem en anordning der var monteret på hagen eller næsen. Den første mus var lavet af træ og havde to hjul på undersiden, der oversatte musens bevægelser til X og Y-aksen på skærmen - et princip, Engelbart fik patent på. Den klodsede mus med en lille rød knap på oversiden blev i 1970'erne forbedret af Bill English. English fandt på at udskifte hjulene med en kugle, der kunne rotere i alle retninger, og hvis bevægelser blev registreret af små hjul på indersiden af musen. Denne type mus var dominerende gennem 1980'erne og 1990'erne, især efter Apple Computer i 1984 begyndte at fremstille Macintosh-computeren, der var den første populære hjemmecomputer med mus. Den optiske mus blev opfundet af Steve Kirsch allerede i 1982 og fungerede kun på en særlig musemåtte med grå og blå linjer. Efterhånden som computerkraft blev billigere kunne man anvende mere kraftfulde chips til at behandle de data, den optiske sensor opfangede, og optiske mus kunne bruges uden en særlig musemåtte. Der findes i dag en række forskellige trådløse mus, der benytter sig af enten radiobølger, infrarøde stråler eller Bluetooth til at kommunikere med computeren. De fleste mus har i dag to til fire knapper (fås dog med flere, bl.a. med diverse genvejs taster) samt en scrollknap, der bruges til at bevæge tekst på skærnen op- og ned. Apple har siden 1984 insisteret på kun én museknap, indtil firmaet i 2005 lancerede multifunktionsmusen Mighty Mouse.

18 Tastatur Et tastatur er et redskab til indtastning af tekst. Tastaturet kan være på en skrivemaskine eller være sluttet til en computer. Tastaturer findes i mange sprogvarianter og med flere forskellige placeringer af tasterne, hvor QWERTY-udgaven er den mest udbredte. QWERTY-tastaturet er en gammel opfindelse fra 1868, hvor man med vilje placerede meget anvendte bogstaver et stykke fra hvilepositionen, så man ikke kom til at taste for hurtigt. Dvorak-tastaturet er derimod skabt til at man kan skrive hurtigt. Der findes også ergonomiske tastaturer, som er "knækket" på midten og med et hængsel foroven, så hænderne kan arbejde under en mere naturlig form. Nogle mennesker har fået en stærk aversion mod visse taster på tastaturet. Fx. firmaejeren Pieter Hintjens, som ønsker caps-lock-tasten fjernet fra tastaturet. På næsten alle tastaturer er der to små forhøjninger på f- og j- tasterne i midten af tastaturet som en hjælp til at placere fingrene korrekt uden at skulle se ned på tastaturet. Dette kan, med lidt øvelse, bruges til at skifte hænder mellem hoveddelen af tastaturet og det numeriske tastatur - hvor der ligeledes er en forhøjet tast - uden at kigge. Forhøjningen bruges også i tifingersystemet, hvor pegefingrene som udgangspunkt hviler på de to taster.