Cutting: Når unge skader sig selv Projekt Livsmod, den 9. dec. 2008

Præsentationer af emnet: "Cutting: Når unge skader sig selv Projekt Livsmod, den 9. dec. 2008"— Præsentationens transcript:

1 Cutting: Når unge skader sig selv Projekt Livsmod, den 9. dec. 2008
Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

2 ”TINA”: Med kroppen som slagmark…
Jeg er en pige på 14 år, som har et problem. Jeg hader mig selv, jeg skærer mig selv og har dumme ar efter det. Jeg har været tæt på at udvikle anoreksi. Der var en periode, hvor jeg sprang morgenmaden over, begyndte at tabe mig og gik meget op i kulhydrater. Da jeg spiste noget usundt kastede jeg det op igen. Jeg er ensom og er aldrig sammen med nogen. Har ikke energi til det. Når jeg ikke er den bedste til noget, føler jeg mig som en fiasko – som da en pige fra min klasse fik 12 og jeg kun fik 10 for et projekt. Så går jeg hjem og græder om natten og forestiller mig, at jeg har én at snakke med. Jeg vil gerne være lykkelig igen. Jeg har haft meget stærke selvmordstanker i snart et år og har tjekket piller. Jeg føler ikke jeg kan mere. Mit selvværd er på 0 og jeg bliver ofte mobbet i skolen og på mobilen. Jeg vil ikke snakke med mine forældre om det, for sådan en familie er vi ikke. Kun min bedste veninde og nogle andre ved, at jeg skar i mig selv og de tror, jeg er stoppet. Men det er jeg ikke.

3 Fakta om cutting og anden selvskade
4% af befolkningen har indimellem direkte selvskadende adfærd (USA). 14-18% af studerende har indimellem direkte selvskadende adfærd (USA). Ca. 35% af de studerende har skadet sig mindst én gang (USA). 10,6% af alle unge har skadet sig selv (ikke nødvendigvis direkte) (DK). 4,6% af drengene har skadet sig mindst én gang (DK). 17% af teenagepigerne har skadet sig selv mindst én gang (DK). 6,4% af teenagepigerne har skadet sig flere gange (DK). Dette betyder, at der sandsynligvis er mindst én pige i hver klasse, der skærer sig selv (statistisk). Selvskadende adfærd har endnu ikke fået sin selvstændige diagnose. Diagnosticeres ofte som ”Andre vane- og impulshandlinger” eller som led i andre psykiske forstyrrelser/sygdomme.

4 Hvad er selvskadende adfærd? (1)
Direkte selvskadende adfærd defineres som: ”en socialt uacceptabel og bevidst beskadigelse af kroppen eller kropsdele – uden intention om selvmord – men med det bevidste eller ubevidste formål at opnå intrapsykisk eller interpersonel forandring” (definitionen er baseret på bl.a. Favazza 1996, Conterio et al. 1998, Bo Møhl 2006)

5 Hvad er selvskadende adfærd? (2)
Forskellige former for direkte selvskadende adfærd er: Cutting: At skære sig selv At brænde sig selv At slå sig selv Hoveddunken (headbanging) At bide og kradse sig selv Pille i sår og forhindre sårheling Kompulsiv udrivning af hår (trikotillomani) Indtagelse af skarpe eller giftige objekter

6 Selvskade og psykisk sygdom
Selvskadende adfærd defineres ikke som en selvstændig psykisk sygdom, men ses ofte hos personer, der har en psykisk sygdom. Forekommer blandt 40-60% af de ungdomspsykiatriske patienter og blandt 68% af de almenpsykiatriske patienter (USA). De sygdomme, hvor direkte selvskadende adfærd oftest optræder er: Borderline personlighedsforstyrrelse Svær depression Skizofreni (psykose) OCD (Obsessive Compulsive Disorder) Bipolar sindslidelse Spiseforstyrrelser

7 De nye ”cuttere” Den nye teenage-cutter er ofte kendetegnet ved at…
… være pige (men drenge skader sig også). … være ung - typisk år ved debut. … være impulsiv og have humørsvingninger. … være følelsesmæssigt sårbar (ikke altid udadtil). … være perfektionistisk og selvkritisk. … have et lavt selvværd. … have risikoadfærd i forhold til udseende og vægt. … have følelsen af at andre ikke kender ens sande jeg. … føle sig ensom og uden nogen at betro sig til.

8 Hvorfor cutting? Den selvskadende adfærd kan tjene flere funktioner for den enkelte selvskader: Komme af med indre følelsesmæssige spændinger. Flytte fokus fra indre smerte til ydre smerte. Selvhad og selvstraf. Dæmpning af indre tomhedsfølelse. Frembringe en følelse af autonomi og kontrol. Kommunikation eller en måde at straffe andre. Egenomsorg. Cutting opfattes ofte som en copingstrategi; altså som en måde, hvorpå personen kan håndtere negative følelser og få afløb for indre spændinger.

9 Følelsesmæssige problemer
Ca. 80% af de unge, der skader sig selv, gør det for at genoprette en følelsesmæssig balance (Hollander, 2008). De har ofte: Mentaliseringsproblemer, dvs. problemer med at: Identificere og sætte ord på følelser (alexitymi). Regulere og håndtere indre spændinger mentalt. Lav impulskontrol – handler umiddelbart på impulser. Vil have følelserne ud af systemet hurtigst muligt – ”quick fix”. Intenst følelsesliv, men redskaberne til at håndtere det er ikke tilstrækkelige. Svært ved at acceptere negative følelser – føler sig f.eks. svage. Prøver at fortrænge eller ”skjule” følelsesmæssige spændinger. Ergo: Svært ved at bede andre om hjælp og regulære følelser konstruktivt.

10 Den selvforstærkende cirkel
Kilde: Bo Møhl/PsykiatriFonden, 2006

11 Udvikling Meget tyder på at den selvskadende adfærd udvikler sig gradvist, og hos nogle selvskadere opstår der en afhængighed. Tanken om at skade sig selv fylder mere og mere. Der skal mindre og mindre anledning til for at personen skader sig selv. Toleransudvikling: der skæres dybere og dybere for at få den samme virkning. Craving og abstinenssymptomer. Stor recidivrisiko (risiko for tilbagefald). Personen mister kontrollen over udviklingen. Personen får et kick eller indre rus ud af selvskaden. Hermed opfylder cutting nogle klassiske kriterier for afhængighed; kriterier som man også ser opfyldt ved alkohol-/stofmisbrug og spiseforstyrrelser. Årsagen til det oplevede kick er, at cutting kan frigøre kroppens eget morfinlignende stof beta-endorfiner.

12 Se signalerne… Hvordan opdager vi selvskadende adfærd hos børn og unge? Social og følelsesmæssig tilbagetrækning. Negative udsagn om egen person og krop. Dårlig konflikt- og vredeshåndtering. Overfladiske sociale relationer og udtalt ensomhed. Sår, blå mærker og bortforklaringer. Undgår blottelse. Højt fravær i idræt/gymnastik. Langærmede bluser trukket ned over hænderne. Konstant brug af svedbånd. Barberblade, bøjede papirclips mm. på mærkelige steder.

13 Den professionelles rolle
Søg information om selvskade til både dig og den selvskadende. Accept: Vis det er i orden at tale om selvskade – selv om det er svært. Undlad en for korrigerende eller normativ stillingtagen. Vis bekymring for, hvordan personen har det følelsesmæssigt. Ikke nødvendigvis fokus på sårene eller selve selvskaden. Anerkend den unges følelser – forudsætning for god relation og mentalisering. Forståelse: Vis at du forstår, at den selvskadende adfærd har mening. Håb og forsikring: Fortæl hende/ham at det er muligt at leve uden selvskade. Sæt refleksioner i gang om selvskadens negative konsekvenser. Foreslå aktiviteter der forlænger intervallet mellem spænding og selvskade. Sæt refleksioner i gang om relevante handlemuligheder og netværk. Vær tydelig i din kommunikation – budskabet må ikke være tvetydigt. Underret forældre og brug dine kollegaer!

14 Det første skridt… Motivation: Cost/benefit-analyse af den selvskadende adfærd: Fordele: Ulemper Lette det indre tryk Synlige ar ”Sus” - nydelse Skamfølelse bagefter Visuel tilfredsstillelse Forringet impulskontrol Synliggøre sin smerte Afhængighed Signal til omgivelserne Væmmelse Hæmmer kontakt med andre Hader mig selv for det Motivationen for at holde op afhænger ofte af, hvilke fordele der er ved at stoppe (jf. stærk coping strategi og evt. afhængighed).

15 Krisekort Når jeg får lyst til at skære mig selv, skal jeg i stedet:
Tage et varmt bad Høre musik (Kashmir) Ringe til Henriette ( ) Lave vejrtrækningsøvelser Løbe en tur Ringe til PsykiatriFondens TelefonRådgivning ( ) Kontakte Psykiatrisk Skadestue XXXXXXXXX NB: Det er vigtigt, at den unge selv har været med til at udvikle kortet. Kortet bør evalueres og opdateres, hver gang det har været i brug.

16 Støtte omkring coping Alternativer til selvskade, i forbindelse med krisepunkt Hjælpe med at finde alternativer, i stedet for at nå krisepunktet Hjælp med at reducere effekten af stressorer/’triggers’ Hjælp med dybereliggende følelsesproblematikker Langsigtet coping Umiddelbar

17 Kædeanalyse A B C D E Kilde: Bo Møhl/PsykiatriFonden, 2006

18 Behandling Tre niveauer i behandlingen af selvskadende adfærd:
Psykoedukation Øge viden om selvskadende adfærd og ”triggers”. Professionel psykoterapi Udvikle nye og konstruktive copingmekanismer. Lære hensigtsmæssig affektregulering og styrke impulskontrol. Løse de konflikter, som ligger til grund for den selvskadende adfærd. Medicinsk behandling Serotoninfremmende præparater (SSRI). Hæmme depression, angst, kompulsiv- og impulsadfærd.

19 Afslutning Jeg føler mig ensom, selvom jeg har veninder at snakke med. Jeg tør bare ikke fortælle, hvordan jeg i virkeligheden har det. På overfladen er jeg tjekket, men indeni er der rod og kaos. Jeg skærer mig selv for at få tankerne til at forsvinde. Pige, 15 år