Løn og ansættelsesvilkår Privat ansatte 2012

Præsentationer af emnet: "Løn og ansættelsesvilkår Privat ansatte 2012"— Præsentationens transcript:

1 Løn og ansættelsesvilkår Privat ansatte 2012

2 Kære privatansatte psykolog
Dansk Psykolog Forening gennemfører hvert år en undersøgelse af de privatansatte psykologers løn, hvor vi spørger til september måneds løn. Denne korte præsentation indeholder kun hovedkonklusionerne, og er dermed blot en lille del af det samlede materiale. Den fulde rapport ligger på hjemmesiden under løn og ansættelsesvilkår/Privat ansat/Lønstatistik. Lønstatistikken bliver brugt dagligt af psykologer og konsulenter i Dansk Psykolog Forening, når lønnen skal forhandles i forbindelse med ny ansættelse eller ved de årlige lønforhandlinger. Derfor vil vi også gerne takke dig, der har svaret på undersøgelsen og er kommet med forslag til forbedringer og justeringer til næste års undersøgelse. Konsulenterne i Dansk Psykolog Forening står til din rådighed, hvis du ønsker at drøfte lønkrav, forslag til ansættelsesvilkår mm. Vi gennemgår også din kontrakt og kommer med forslag til, hvordan du kan forsøge at forhandle dig til bedre vilkår. Har du spørgsmål til, hvordan din egen løn ligger i forhold til statistikken, er du velkommen til at ringe til vores konsulenter dagligt 10-15, fredag dog du kan også sende en mail til Metode Før undersøgelsen blev sat i gang, sendte vi en til de medlemmer, der stod registreret i vores system, for at sortere dem fra, der ikke længere var privatansatte. Vi ringede til dem, hvor mailen blev afvist på adressen for på den måde at have mailadresser på så mange som muligt. Uni-C har tidligere gennemført undersøgelsen, der er et resultat af samarbejde i AC. I år har HUGE Consult overtaget opgaven for os og andre AC organisationer, så vi kan sammenligne resultater og tendenser. Undersøgelsen er gennemført elektronisk ved at sende mails til medlemmerne. Den er ikke anonym, men fortrolig i den forstand, at det kun er HUGE Consult Aps der har mulighed for at identificere, hvilke ” adresser” der har besvaret lønskemaerne. Oplysningerne er kun blevet anvendt til at rykke de medlemmer, der efter svarfristen ikke har besvaret lønskemaet. Dansk Psykolog Forening ved således ikke, hvem der svaret hvad, og kan derfor heller ikke besvare de konkrete spørgsmål, der er stillet. Alle tabellerne er opstillet, så det ikke er muligt at identificere enkeltpersoner. Når der har været under fire besvarelser i en undergruppe, vil feltet være blank. Med venlig hilsen Eva Mathiasen, Formand

3 Lønnen er i gennemsnit steget med 3,5%
I 2012 steg lønnen i gennemsnit med 3,5% for de privat ansatte psykologer. 2011 var stigningen på 2,7%, og året før 0,3%. Det overordnede billede af de privatansatte psykologers løn viser således ingen tegn på krise. Lønnen er steget for de fleste årgange, for enkelte, er lønnen steget rigtig meget. Og for et par årgange er der sket et fald i den gennemsnitlige løn. De nøjagtige tal, antal, størrelsen på pension mm. fremgår af tabellen på næste side. Enkelte årgange ligger højere eller lavere end de årgange der kommer lige før og efter. Når man skal lave et løneftersyn, er det derfor vigtigt at se på de nærmeste årgange også. Herudover bør lønniveauet også vurderes i forhold til faktorer som branche, ansvar, efteruddannelse, ansættelsesvilkår og andre individuelle forhold.

4 Oversigt over lønnen fordelt på dimmitendår
Septemberløn 2012 fordelt efter dimittendår. Inklusiv procentvis stigning i bruttoløn fra Dimittendår Antal medlemmer Nettoløn Pension i alt Bruttoløn 25 % fraktil 50 % fraktil 75 % fraktil Stigning i bruttoløn 1979 eller før 6 46.646 6.858 53.504 47.916 51.141 65.074 7,0 % 7 47.464 6.140 53.604 40.747 48.832 60.000 5,6 % 19 47.358 5.992 53.350 45.540 50.455 55.640 - 4,7 % 53.328 5.182 58.509 46.960 53.263 71.000 15,6 % 28 45.164 3.876 49.040 42.257 46.917 52.000 2,4 % 2000 9 44.316 5.543 49.859 42.826 45.887 51.000 10,9 % 2001 12 50.570 4.823 55.392 42.821 64.900 -4,4 % 2002 14 44.930 2.994 47.924 40.000 47.549 50.050 2,9 % 2003 4.206 47.033 40.994 45.000 50.869 7,7 % 2004 40.059 3.755 43.814 36.000 41.000 55.000 1,1 % 2005 39.362 3.345 42.707 38.000 42.500 47.120 6,2 % 2006 8 46.827 3.530 50.357 37.077 43.725 64.225 8,9 % 2007 17 37.315 4.675 41.990 36.500 41.500 13,5 % 2008 13 35.672 3.611 39.283 35.000 39.000 42.450 2,8 % 2009 33.611 2.536 36.147 32.680 37.000 1,9 % 2010 15 33.535 2.280 35.815 30.452 32.000 36.184 11,4% 16 31.760 2.016 33.776 32.103 34.000 35.100 Total 229 42.253 4.070 46.323 43.338 3,5%

5 Løn fordelt på arbejdsområde
Der er stor lønforskel mellem de forskellige arbejdsområder. Organisations-, arbejds- og erhvervspsykologer tjener i gennemsnit omkring kr. mere pr. måned, end psykologer der arbejder klinisk – men pensionsprocenten er også lavest her. Af figuren til højre fremgår det, at de tre områder er omtrent lige stærkt repræsenteret i denne lønstatistik. Andet eller blandet indhold 36% Organisation, arbejds- og erhvervspsykologi 33% Klinisk psykologi 31% Septemberløn 2012 Arbejdets indhold Antal Netto løn Pension i alt Brutto løn 25% fraktil 50% fraktil 75% Org., arbejds- og erhvervspsykologi 75 47.665,- 3.253,- 50.918,- 39.200,- 50.000,- 58.003,- Klinisk Psykologi 72 37.355 4.509,- 41.865,- 36.000,- 40.434,- 45.500,- Andet eller blandet indhold 82 41.604 4.432,- 46.036,- 36.400,- 43.176,- 52.000,- Total 229 42.253 4.070,- 46.323,- 37.000,- 43.338,-

6 Brancher Det er ikke kun arbejdets hovedindhold der har indflydelse på lønnen. Branchen har også betydning, og lønstatistikken viser en klar tendens til, at erhvervs- eller produktionsvirksomheder ligger lønmæssigt langt over andre de brancher. Talmaterialet viser ikke noget om anciennitet fordelt på de forskellige brancher, men det er nærliggende at antage, at den meget lille gruppe af psykologer der er ansat i privat praksis, og som også har den laveste løn, for de flestes tilfælde vil være relativt nyuddannede i praksiskandidat-stillinger. Omvendt er det også sandsynligt, at den store gruppe af konsulenter, for de flestes vedkommende har nogle års erfaring.

7 Lønforskel mellem mænd og kvinder
Med få undtagelser viser vores lønstatistik, at kvinder er lavere lønnet end mænd. I gennemsnit er der kr ,- i forskel på lønnen hver måned. Denne forskel kan ikke kun forklares med forskellige brancher, da kun 26,2% af respondenterne er mænd. 82% angiver, at der er knyttet en pensionsordning til deres job., mens kun 38% angiver at de har en supplerende privat pensionsordning. Fra vores kontakt med de privatansatte psykologer, ved vi, at enkelte af disse aftaler ligger helt nede på 1% arbejdsgiver betalt pension, og andre, ligger på niveau med det offentlige (17,5%)eller over. Gennemsnitligt ligger pensionsprocenten lige under 10%, og der er langt op til de anbefalede 15-20%. Positivt er det dog, at tallene er steget over de sidste par år. Det bekymrer også, at kvinder tjener mindre end mænd, og generelt også har en lavere pensionsprocent .

8 Mere end en fjerdedel af de privatansatte har ledelsesansvar
I undersøgelsen spurgte vi ind for første gang detaljeret ind til ledelsesansvar, og 27,5% af respondenterne angiver at de har en eller flere former for ledelsesansvar, fordelt på følgende ansvarsområder: 78% har fagligt ansvar 73% har personale ansvar 41% har økonomisk ansvar Ikke overraskende angiver de fleste ledere, at de har fagligt ansvar,. Det er velkendt fra vores rådgivning og daglige kontakt med de privat ansatte medlemmer. En stor del af lederne har tillige personale ansvar. Sammenligner vi med offentligt ansatte, er andelen af ledere markant større i gruppen af privatansatte psykologer. Som det fremgår af figuren, er over halvdelen ledere for mellem 5 og 24 og 22% af lederne har 25 medarbejdere.

9 Ansættelsesvilkår Personalegoder
Ansættelsesvilkår er på samme måde som lønnen en vigtig parameter, når man skal afgøre hvordan man skal sammensætte sit oplæg til forhandling. Har man ingen eller meget få personalegoder, er det Dansk Psykolog Forenings holdning, at det bør afspejle sig i lønnen. Barsel Kvinder 43% har en barselsaftale med fuld løn i 24 uger eller mere 19% har en dårligere aftale eller ingen aftale 37% kender ikke aftalen eller har ikke svaret Personalegoder Tallet angiver hvor mange der angiver at de har et bestemt gode: 89% 5 Feriefridage eller mere 82% Efteruddannelse i arbejdstiden 79% Efteruddannelse helt eller delvist betalt 83% Ret til frihed med løn v. barns 1. sygedag 31% Ret til frihed med løn v. barns 2. sygedag 36% Frokostordning 42% Sundhedsordning eller forsikring 40% Fri telefon 25% Internetforbindelse 25% Hjemme PC 20% Fri parkering 15% Bruttolønsordning (internt, mobil, tog og buskort, sundhedsordning, tidsskrifter mm.) 9% Bonus mm Barsel Mænd 42% har en barselsaftale med fuld løn i 2 uger eller mere 55% har en dårligere aftale, ingen aftale eller ved det ikke.

10 68% af de privatansatte psykologer har overarbejde
Procent 0 timer 24,9% Op til 4,9 timer 37,6 % 5 til 9,9 timer 17,5% 10 til 14,9 timer 9,2% 15 til 19,9 timer 1,7% 20 timer eller mere Ubesvaret 7,4% Når vi sammenholder tallene med de tidligere år, er der en tendens til mere overarbejde end de foregående år. Det er både andelen af besvarelser der angiver at de arbejder over, men også antallet af timer er øget over de sidste par år. De få der får deres overarbejde helt eller delvist udbetalt, har i gennemsnit fået kr. 22,522,- Begrænsende klausuler 14,4% angiver, at de er omfattet af en klausul der indskrænker deres erhvervsmuligheder, det er stort set uændret i forhold til de seneste år. Heraf angiver: 6o,6% at de har en konkurrenceklausul 54,5% at de har en Kundeklausul 12,2% at de har andre typer af begrænsninger

11 Efteruddannelse 66% af de privatansatte psykologer angiver at de er autoriserede 58% af de uautoriserede angiver, at de er i gang med efteruddannelse med henblik på at blive autoriseret 69% angiver at supervisionen er betalt af arbejdsgiver 20% angiver at supervisionen er delvist betalt af arbejdsgiver 82% angiver at efteruddannelsen foregår i arbejdstiden 16% af de privatansatte psykologer angiver at de er specialistgodkendt 32% af ikke-specialister angiver, at de er i gang med efteruddannelse med henblik på at blive specialist 37% angiver at videreuddannelsen er betalt af arbejdsgiver 42% angiver at videreuddannelsen er delvist betalt af arbejdsgiver 86% angiver at videreuddannelsen foregår i arbejdstiden Lidt over en tredjedel angiver at de får anden uddannelse end autorisationer og specialistuddannelse. Arbejdsgivers udgifter til efteruddannelse, kr. pr. år. Efteruddannelse Min. Max. Gennemsnit Autorisation 3000,- 50.000,- 24.843,- Specialist 1000,- 60.000,- 20.191,- Anden uddannelse 500,- 96.000,- 16.364,-