Løb Løbeteknik Løbeskader Løbestilsanalyse Lars Henrik Larsen Lektor, Fysioterapeut BSc, MSA, MScPT, Stud. PhD Forsvarets idrætsledere 2010.

Præsentationer af emnet: "Løb Løbeteknik Løbeskader Løbestilsanalyse Lars Henrik Larsen Lektor, Fysioterapeut BSc, MSA, MScPT, Stud. PhD Forsvarets idrætsledere 2010."— Præsentationens transcript:

1 Løb Løbeteknik Løbeskader Løbestilsanalyse Lars Henrik Larsen Lektor, Fysioterapeut BSc, MSA, MScPT, Stud. PhD Forsvarets idrætsledere 2010

2 0=slet ikke 10 = bedst mulige
Afsættet 1. Hvor godt klædt på er du til at vurdere om en løbestil er hensigtsmæssig? 2. Hvor godt klædt på er du til at vurdere om en løbeskade skal løbes væk? 3. Hvor godt er du klædt på med viden om faktorer der har indflydelse på skader? 4. Hvor godt er du klædt på med viden om faktorer der har indflydelse på løbeøkonomi? 0=slet ikke 10 = bedst mulige

3 Fysioterapeuternes Fagfestival 2009
3 Forsøgsdeltagere 40 paneldeltagere Gang på gangbånd Scoring af dynamisk stabilitet på 0-10 VAS Diskussion og fokusgruppeinterview

4 Metode og afsæt Kompetence Læring Dales kompetenceniveauer (Dale 1994)
K1: handling K2: Refleksion over handling (planlægning) K3: Metarefleksion (perspektivering… professionsudvikling?) Læring (Social) Konstruktivistisk afsæt Læring bygger på konstruktioner med afsæt i tidligere erfaringer, forudsætninger, holdninger og sker i den enkelte gennem samarbejde (Illeris 2003 )

5 Belastning Træningskarakteristika Intensitet, hyppighed, afveksling, andre parametre Individuelle faktorer Biopsykosociale ressourcer/udfordringer Træningskontekst Underlag, relationer, andre parametre

6 Metoder Forelæsning Afprøvning og gruppearbejde Workshops
Kinematik observation, videoanalyse Kinetik biomekanik, reaktionskræfter muskelkraft-analyse Kommunikation Hypotesetestning Evidensbaseret viden

7 Refleksion Hvad er de primære årsager til overbelastningsskader for rekrutter? Hvordan vurderer i hvornår en rekrut skal stoppe eller fortsætte? løb - løbestil og løbestilsanalyse

8 Bevægelsesanalyse Forskningsparadigme  Praksisparadigme

9 Baggrund Funktionel anatomi Fysiologi Biomekanik Bevægelsesanalyse
Skadesmekanismer

10 Funktionel anatomi Andet! Muskelgrupper Led Funktion
Udspring / tilhæftning / forløb / Innervation Led Ledtype – Bevægelsesmuligheder Andet!

11 Funktionel anatomi Bevægelser Fleksion – ekstension
Abduktion – adduktion Rotation Plantar- /dorsalfleksion Supination - pronation

12 Fysiologi Muskelarbejde statisk  dynamisk
koncentrisk / eccentrisk / isometrisk

13 Biomekanik Hvilke faktorer afgør hvordan den enkelte belastes i den gældende aktivitet? Hvordan reagerer vævet? Hvordan kan vi evt. ændre på belastningen?

14 Biomekanik Kræfter på spil Tyngdekraft Muskelkraft frontalplan
sagitalplan horisontal plan Reaktionskræfter

15 Bevægelsesanalyse Lineær Bevægelse Hastighed Acceleration Angulær

16 Bevægelsesanalyse 3 plan = 3 akser 6 bevæge- retninger

17 ? Skadesmekanismer 17 OVERLOAD OVERUSE Årsagen er ukendt
Smerten kan evt. trænes væk Re-modelerer, men kan være langvarig Komplikationer sjældne….. Alvorlig patologi skal overvejes ved længerevarende problematikker og/eller uforklarlige symptomer OVERLOAD Årsagen er kendt Stop pga. smerter I værste tilfælde invaliderende eller præstationsnedsættende. Kan give permanente komplikationer Alvorlig patologi kan ofte udelukkes. 17

18 1 0:00:00.0 Hofte-strækkerne Lår-strækkerne Hase-musklerne
Fodens opadbøjere Hase-musklerne 0:00:00.0 1

19 2 0:00:02.0 Hofte-strækkerne Lår-strækkerne Hase-musklerne
Fodens opadbøjere Læg-musklerne 0:00:02.0 2

20 Hofte-strækkerne Hase-musklerne Læg-musklerne 0:00:07.0 3

21 1 0:00:00.0

22 2 0:00:02.0

23 3 0:00:07.0

24 4 0:00:08.5

25 5 0:00:10.0

26 6 0:00:12.5

27 7 0:00:16.5

28 8 0:00:18.5

29 Kinematik  kinetik Kinematik - bevægelser i rummet og hastighed
Lineære bevægelser - forskydning Bevægeudslag Hastighed Acceleration Angulære bevægelser - rotationer Kinetik Kræfter der forårsager bevægelse Allard et al 1995

30 Kinematik  kinetik Kinematik Mobilitet Stabilitet Alignment Holdning
Bevægemønstre Koordination Tyngdepunkt  understøttelsesflade

31 Kinematik  kinetik Kinetik Reaktionskræfter Muskelarbejde Timing

32 kræfter andet ? mobilitet  stabilitet propulsion  absorbtion
kraft  reaktion alignment neuromuskulære mønstre Skadestatistik  forskning andet ?

33 trykkræfter

34 0:00:00.0 1

35 0:00:02.0 2

36 0:00:07.0 3

37 0:00:08.5 4

38 0:00:10.0 5

39 0:00:12.5 6

40 0:00:16.5 7

41 fodafvikling De Cock et al 2005

42 gang  løb gang karakteristika Løb Standfasen længere
generelt for cyklus Svingfasen længere + dobbelt understøttelsesflade - Kort Varighed af svingfasen Lang Absent floating period Present Skridt længde Lav Skridt frekvens høj Højere position af tyngdepunktet lavere Større Vertikal udslag af tyngdepunkt mindre Langsommere Lineær/angular hastighed UE hurtigere Mindre Krav til ROM højere Muskel aktivitet større Pendul-lignende Benenes bevægelser i cyklus Cirkellignende 2 parallelle linjer progression linje 1 midtlinje Ca. 90% af kropsvægten Reaktionskræften fraunderlag Ca x kropsvægten

43 perspektiver mobilitet  stabilitet propulsion  absorbtion
kraft  reaktion alignment neuromuskulære mønstre Skadestatistik  forskning andet ?

44 Praksisparadigme A step is a step is a step……….… is a variability variable! Subject 4 Stride 1 Stride 2 Subject 2 Stride 3 Larsen 2008, upubliceret pilot studie - Trail of marker

45

46 0:00:00.0 1

47 0:00:02.0 2

48 0:00:07.0 3

49 0:00:08.5 4

50 0:00:10.0 5

51 0:00:12.5 6

52 0:00:18.5 7

53 0:00:00.0 8

54 Refleksion løb Hvordan illustreres reaktionskraften ved hælisættet?
Hvilke muskler /muskelgrupper er de primære der bidrager til at stabilisere lændebækkenområdet i frontalplanet under standfasen i løb? løb - løbestil og løbestilsanalyse

55 Metode Løbestilsanalyse Anamnese/forhistorie Undersøgelse af løbesko
Visuel analyse  video analyse Hypotesebekræftning Supplerende undersøgelse Indsats Opfølgning Lars Henrik Larsen 2009

56 Hvordan analyserer vi? Hvilke faktorer har indflydelse på disse?
Belastningsvurdering - Statisk dynamisk Bevægemønstre – stabilitet  mobilitet Linjer melllem leddene Reaktionskræfter Excentrisk muskelarbejde Hvilke faktorer har indflydelse på disse?

57 bevægemønstre Kvalitet? Timing? Skridtlængde ? Effektivitet ?

58 tyngdepunkt  

59 Tyngdepunkt  understøttelsesflade

60 stabilitet

61 stabilitet

62 Stabilitet Global  lokal stabilitet? Artikulære system
Connective tissue system Neural system Myofascial system The movement system – efter Comerford og Kinetic control 2004. Global  lokal stabilitet?

63 mobilitet bevægelighed flexibilitet funktionalitet adaptation
strukturer

64 alignment Statik  dynamik

65 alignment

66 leddene Fase Fod Knæ Hofte Hælisæt Dosalflekteret Flekteret Flektere
Midtstand Neutral Tåafvikling Plantarflekteret Let extenderet Acceleration Sving gennem Deceleration dorsalflekteret Let flekteret flekteret Konstrueret efter Novacheck T. (1998)

67 Pose method

68 Refleksion løb Hvilke områder kan I inddrage i løbestilsanalysen?
Hvilke af disse metoder er sværest? Hvorfor? løb - løbestil og løbestilsanalyse

69 men det er sandsynligvis langt højere.”
” danskere henvender sig årligt til skadestuerne med akutte idrætsskader. Der findes ingen opgørelser over antallet af over-belastningsskader, men det er sandsynligvis langt højere.”

70 Idrætsskader

71 Idrætsskadet – hvad gør jeg?
RICEM - så længe der er hævelse, eller ved forværring når du går i gang igen. Ro: Stop aktiviteten og hold den skadede legemsdel i ro. Is: Nedkøl det skadede område - det dæmper smerten og begrænser hævelsen. - Køl ned i cirka 10 minutter, og gentag hver anden time i 24 til 72 timer. Compression : Læg et elastikbind på (før isen!). - stramt, men ikke forårsage at huden bliver blålig eller føles “død”. Tag bindet af om natten! Elevation Inden for de første timer skal den skadede legemsdel holdes over hjertehøjde så ofte som det er muligt – det mindsker hævelsen og aflaster de beskadigede strukturer. Mobilisering: Det er vigtigt at det nye væv belastes hurtigst muligt. Begynd med at bevæge de nærmeste led – f.eks. tæer og knæ ved en ankelforstuvning. I takt med at du kan bevæge det beskadigede område, øges belastningen – f.eks. fra cirkelbevægelser af ankel til stående støtte og vægtoverføring – uden smerter! akut

72 Idrætsskadet – hvad gør jeg?
Se ikke tiden an! En overbelastningsskade • føles ofte dyb og murrende • kan give refereret smerte • gør ofte først ondt efter aktivitet • kan medføre ømhed der evt. kan fjernes med opvarmning/let træning. Læg din træning om. Hvis du oplever smerter eller symptomer som mærkes anderledes end træningsømhed, skal du ændre den/ de dele af din træning som giver dig smerter, og først fortsætte din almindelige træning når symptomerne er forsvundet. Hvis de opstår igen, bør du opsøge din læge eller fysioterapeut. Aflast det skadede område, find alternativ træning og vær aktiv i din pause Fjern skaden Genoptræning bør foregå efter stigeprincippet indtil du er 100 procent OK overbelastning

73 Skadestyper OVERUSE OVERLOAD Årsagen er ukendt
Smerten kan evt. trænes væk Re-modelerer, men kan være langvarig Komplikationer sjældne….. Alvorlig patologi skal overvejes ved længerevarende problematikker og/eller uforklarlige symptomer OVERLOAD Årsagen er kendt Stop pga. smerter I værste tilfælde invaliderende eller præstationsnedsættende. Kan give permanente komplikationer Alvorlig patologi kan ofte udelukkes.

74 Belastning Træningskarakteristika Intensitet, hyppighed, afveksling, andre parametre Individuelle faktorer Biopsykosociale ressourcer/udfordringer Træningskontekst Underlag, relationer, andre parametre

75 Trænings- og restitutionsbalance
Idrætsskadebogen 2007

76 Indre faktorer Idrætsskadebogen 2007

77 Ydre faktorer Idrætsskadebogen 2007

78 Overuse Biomechanics of sport and exercise - McGinnis 2005

79 løbeskader INCIDENS / ÅR - Løbere: 19.4% % - Alle sportsgrene: 26% % LOKALISATION - Løbere: Knæ (7.2-50%), underben ( %), fod ( %), lår (3.4-38,1%). Bækken og ankelområdet er ikke så udsat (3.3-16%). - Alle sportsgrene: Ankel, knæ og underben. TYPE - Løbere: Seneskader (Tendinopati) - Alle sportsgrene: Fibersprængninger, partiel ruptur af ligamenter og kontusioner (knoglebrud). Murphy et al 2007 Wen 2002

80 løbeskader Eksempel 12 mdr. retrospektivt studie Spørgeskema
N= 149 langrendsløbere, 154svømmere, 143 langdistanceløbere, 128 fodboldspillere, år Signifikant flere fodboldskader (5.1 skade pr timer) i fh.t. de andre sportsgrene ( , P<0.001). Overbelastningsskader: flest blandt løbere (59% vs 42%, P=0.005), I fodbold og løb var der markant længere fravær pga.skader Conclusion Type of loading is strictly associated with the anatomical location of an overuse injury as shown by the difference in shoulder injury incidence between swimmers and cross country skiers. In some sports, a significant proportion of acute injuries occur in other than the main event. Ristolainen et al 2009

81 Løbeskader Taunton et al. 2002

82 Træningsfrekvens Træningsændringer Træningsdistance Løbsdistance Erfaring

83 Opvarmning Omgivelser Niveau Sko Hastighed Alder Køn Højde Vægt Alignment

84 Restitution efter skade
Muskelskade = 2-8 uger Knogleskade = 3-8 uger Seneskade = 6-9 mdr. Ledbånd = 6-12 mdr.

85 Refleksion Hvad er de vigtigste spørgsmål i vil stille en løber for at vurdere om han/hun er overbelastnings-skadet ? Hvilke parametre spiller ind på udviklingen af overbelastningsskader? løb - løbestil og løbestilsanalyse

86 årsagssammenhænge Idrætsskadebogen 2007

87 Vævsreaktioner Oversigt reaktionerne i knogle-ligament-knogle komplekset når det udsættes for forskellig fysisk aktivitetsniveau. Læg mærke til den langvarige regenerationstid for tilhæftningsstedet. Idrætsskadebogen 2007

88 muskler Novacheck 1998

89 Vævsheling og rehabilitering
Vævet er optrænet, når det har opnået omtrent samme styrke som før skaden. Idrætsskadebogen 2007

90 Smertehåndtering Smertehåndteringsmodellen (Thomeé 1997) er baseret på acceptabel (men ikke nødvendig) smerte i forbindelse med eller efter træning. Smerte i forbindelse med træningssessionen er tilladt, hvis smerten går over lige efter træningen. Smerte efter træning er også tilladt, hvis smerten er forsvundet til næste morgen. Hvis smerten ikke aftager eller er over 5, anbefales 1-2 dages hvile med opstart på forrige aktivitetsniveau. Smerte op til 2 er sikker, op til 5 er acceptabel og over 5 medfører risiko for forværring. Anden fysisk aktivitet er tilladt under behandlingen Silbernägel et al 2001

91 progression og øvelse Hvis der ikke forekommer ømhed fra tidligere øvelser, progrediér øvelser ved at modificere 1 variabel. Hvis der forekommer ømhed fra tidligere øvelser, men den aftager ved opvarmning, bliv på samme niveau. Hvis der forekommer ømhed fra tidligere øvelser, nedsæt træning til et niveau før progression. Overvej at tage en dag fri, hvis ømhed vedbliver, når træning er reduceret. Når træning genoptages, skal det ske på reduceret niveau. Snyder-Mackler et al 2003

92 Alignment Relation between running injury and static lower limb alignment in recreational runners. METODE: Statisk underbens alignment målt på 87 motionsløbere Løberne fulgt 6 måneder Fokus: løberelateredeskader Resultater:mindst én skade oplevet af 79% af løberne Generelt ingen forskel på alignment skadede  ikke-skadede 6 løbere med patellofemoralsmerte: mindre forskelle på ankel dorsalfleksion, knæ valgus og forfodsstilling Konklusion Ingen evidens for sammenhæng mellem biomekanisk statisk alignment og skadesfrekvens Lun V et al, Br J Sports Med Oct;38(5):576-80

93 Refleksion løb Hvilke muskler påvirker achillessenen?
Hvornår i løbefasen påvirkes disse med størst belastning? løb - løbestil og løbestilsanalyse

94 fodtyper

95 fodtyper

96

97 Muskelinsertion

98 Anatomi fodbuerne

99 Feiss line

100 Feiss line Mediale malleol – navicula medialt – grundled I

101 Achillessene Da Achillessenen ”knækker” ved
pronation vil hyperpronation kunne forårsage et ”piskesmæld” af Achillessenen og dermed udløse en irritation. Et indlæg kan reducere: hastigheden af pronationen størrelsen af pronationen og dermed aflaste Achillessenen Langberg, H.

102 Benlængdeforskel

103 Navicular drop test ”Our results suggest that ND
Measurements taken with the methods described have very good intrarater and interrater reliability, especially when 3 measurements are averaged. Shrader et al . Physical Therapy . Volume 85 . Number 7 . July 2005

104 Navicular drop test 1: Find naviculares mest prominerende punkt medialt – marker punktet 2: mål afstanden fra punktet til gulvet I siddende stilling 3: mål afstanden fra punktet til gulvet I stående stilling 4. Fortolkning af data: Hyperpronation eller kollaps af den mediale svangbue: - =10 eller >10 mm forskel mellem 2 og 3 - tydelig assymmetri mellem hø/ve. Kommentar Varians på 7 mm eller mere kræver ofte indlæg. Selv varianser på 5 mm drop kan være indikation for orthoser til atleter eller andre der udsættes for vægtbæring over længere tid. Reference Brody D. Techniques in the evaluation and treatment of the injured runner. Orthop Clin North Am 1982;13: Picciano AM, et al. Reliability of open and closed kinetic chain subtalar neutral positions and navicular drop test. J Orth Sports Phys Ther 1993;18:

105 Svangstøtte Svangløft/svangstøtte

106 Foot landing in elite runners
Foot Strike Patterns of Runners At the 15-Km Point During An Elite-Level Half Marathon Hasegawa et al., J Strength & Cond., 2007, (21),

107 muskler

108 skovalg Føddernes form Den rigtige sko Løbestilen Skoens anvendelse

109 Hvornår interveneres? Hvordan?
fodtyper Hvornår interveneres? Hvordan?

110 Refleksion Hvilke forhold i foden kan få direkte indflydelse på udviklingen af springerknæ? Hvordan undersøges disse? løb - løbestil og løbestilsanalyse

111 Løbestilsanalyse fokusområder skadesforebyggelse Skadesbehandling
Akut  Subakut  kronisk Løbeoptimering Rådgivning om sko Nysgerrighed fokusområder

112 Supplerende undersøgelser
Fodundersøgelse Balance Nerveforkortning Stabilitet over led / kroppen ledbevægelighed lokal muskestyrke – obs excentrisk kropsbevidsthed andet

113 Idrætsleder Løber Læge Fysioterapeut Mål Kompetence Ansvar

114 Afrunding - brainstorm

115 www.netfysioterapi.dk Kontakt Lars Henrik Larsen Mail: lhl@ucn.dk
Mobil: Web: