Få de unge til at bladre Til dagblade som med den trykte avis vil ramme de 12-19 årige Bugge Media Consult og medieundervisning.dk 2011.

Præsentationer af emnet: "Få de unge til at bladre Til dagblade som med den trykte avis vil ramme de 12-19 årige Bugge Media Consult og medieundervisning.dk 2011."— Præsentationens transcript:

1 Få de unge til at bladre Til dagblade som med den trykte avis vil ramme de 12-19 årige Bugge Media Consult og medieundervisning.dk 2011

2 Børn og unge i 2011 er digitale indfødte. De kender ikke en verden uden internet og mobile devices. Alligevel vil nogen af dem gerne læse avis. Men de gør det kritisk og lægger den hurtigt til side. Den traditionelle nyhedsjournalistik og prioriteringen rettet mod en moden målgruppe tiltaler dem ikke. I 2011 undersøgte vi de avislæsende 12-19 åriges forhold til mediet. Hvad vil de have og hvordan? Denne workshop er baseret på vores resultater. Den henvender sig til redaktionelle medarbejdere, som med deres trykte avis vil i tættere kontakt med aldersgruppen. Vi er klar over, at dagblade i Danmark er meget forskellige. Netop derfor udgiver vi materialet her som dias, der nemt kan redigeres lokalt, så det passer ind i den enkelte situation. Marianne Bugge Zederkof og Aslak Gottlieb

3  Workshoppen egner sig til arbejde i grupper af 4-6 redaktionelle medarbejdere – gerne blandet ledelse og medarbejdere  Afsæt 3-4 timer til workshoppen  Materialer: 1 ark karton (A2) pr. 2 deltagere, sakse, limstifter og den seneste uges egne aviser i 1 eksemplar pr. 2 deltagere  Data: Udred egne læsertal fra Index DK/Marketing (seneste halvår)  Spørgsmål før eller under forløbet kan rettes til undervisningskonsulent Aslak Gottlieb på mobil 41 40 49 58 eller ag@medieundervisning.dk

4 Rapporten Unge avislæsere konkluderer, at de avislæsende 12-19 årige er glade for det trykte medie og finder det meget troværdigt. Omvendt føler de sig ikke tilpas ved prioriteringen af stofområder og selve journalistikken. De unge føler sig ekskluderet – et ansvar som det trykte medie dog ikke skal tage på sig alene. Men vær opmærksom på fænomenet. Skriver I om SU til hjemmeboende, er det dumt at kalde det café-penge, hvis ikke de unge skal føle sig frastødt. Gennem arbejdet med denne workshop, bliver I opmærksomme på, hvad I journalistisk kan gøre for de unge, som i forvejen læser avis. Vel at mærke uden at støde de gamle bort. Begynd workshoppen med i fællesskab at læse rapporten eller orientere jer på www.ungeavislaesere.dk. rapporten www.ungeavislaesere.dk

5 Som det fremgår af halvårstallene fra Index DK 2010, er en større procentdel af 16-19 årige end 20-34 årige i kontakt med avisen. Givetvis fordi de læser den derhjemme. De 12-15 årige er pænt med. Vi må formode, at avisens største fremtidige læserpotentiale findes blandt disse børn og unge. Men hvis potentialet skal indfries, skal avislæsevanerne udvikles og konsolideres, mens målgruppen har adgang til avisen – altså hjemme hos deres forældre.

6 Kig nærmere på jeres egne dækningstal for at få et billede af aldersfordelingen blandt jeres læsere. DISKUSSION:  Hvad er de mest sandsynlige læsescenarier for de 12-19 årige ud fra jeres viden om læserne brug tallene og jeres generelle indtryk fra jeres daglige arbejde.  Hvor og hvornår forekommer det sandsynligt, at de 12-19 årige er i kontakt med avisen.  Hvilke andre medier (altså fra bagsiden af cornflakes-pakken til smartphonen) konkurrerer med avisen)?

7 Resultaterne fra fokusgrupperne i undersøgelsen viste, at de avislæsende unge kan typificeres ud fra koordinatsystemet ovenfor. Figuren er ikke meget nuanceret, men den kan fungere som et redskab til at identificere de unge avislæsende indenfor avisens eget læsersegment. DISKUSSION:  Se de næste fire dias og afgør på baggrund af jeres eget kendskab til læserne, hvor i systemet jeres 12-19 årige læsere befinder sig.  Suppler med de baggrundsoplysninger I kan deducere jer frem til om de unge læsere: Uddannelsesretning, fritidsinteresser, politisk observans m.v.

8

9

10

11

12 Figuren viser hvordan udklippene i plancherne fra undersøgelsen fordelte sig på stofområder. Tallene kan tages som et nogenlunde udtryk for de unges interesse for de enkelte stofområder. OPGAVE/DIKUSSION: Gennemgå dagens udgave af jeres egen avis og find ud af fordelingen af stofområder. Brug skemaet på næste dias til optællingen. Sammenlign resultatet med undersøgelsens resultat og diskuter indenfor hvilke stofområder, der tilsyneladende er potentiale for at ramme de unges interesser.

13 StofområdeAntal enhederProcent af samlet antal Indland/samfund/politik Sport Tegneserier Kriminalitet Kultur Udland Gossip Satire (bladtegning) Anmeldelser/test IT/medier/teknologi Dødsannoncer Vejr Lokal/regional Debat TV Krydsord Børn/unge/skole I alt:

14 De avislæsende unge er meget bevidste om, hvordan der skrives om dem og til dem. Eller om der overhovedet skrives til dem. Den enkelte artikels vinkling bliver dermed meget afgørende for om den bliver læst eller ej. Eksemplet med benævnelsen af SU til hjemmeboende som ‘cafepenge’ illustrerer problematikken. På samme måde kan fx livsstilsrelaterede statistikker eller kriminalitetstal fremstilles på generaliserede faconer, som de unge føler sig ramt af: Unge drikker og ryger som aldrig før – muligvis, men måske ikke netop de avislæsende unge …

15 Rubrikker til avislæsende unge skal være ”teasende, tossede og troværdige”. Sprogligt spræl og pay-off i artiklen tilfredsstiller de avislæsende unge. Ønsket om underholdningsværdi i rubrikkerne er i tråd med de unges ønske om at blive underholdt og informeret på samme tid. Selvom historien bliver skrevet på nyhedstrekanten, må den gerne iscenesættes med dramaturgiske elementer og let genkendelige cases. Kunsten må være at finde den balance mellem journalistisk og infotainment, der tiltrækker de unge uden at støde de gamle fra sig. DISKUSSION: Hører infotainment hjemme i jeres avis? Kan fx en artikel om en konsekvenserne af en potentiel atomulykke fremstilles som et scenarie med skønlitterære virkemidler – ulykken indtræffer mens familien er i skole og på arbejde og de bliver adskilt af en forurenet zone … Hvor går grænsen?

16 De 12-19 årige vil altså gerne kunne genkende sig selv i spalterne. De vil tales til i øjenhøjde og omtales loyalt. De ønsker formidling på deres egne præmisser, som indbefatter en grad af underholdning og overraskelse. Samlet kan det formuleres som et demografisk subkulturelt nærhedskriterium. ”Se mig, hvis I vil ramme mig”. SKRIVEØVELSE (PARVIS): Find to-tre klassiske nyheder indenfor de stofområder I selv mener har unge-potentiale i jeres avis. Omskriv rubrik + underrubrik så artiklen rammer de unge – skriv gerne flere varianter. Angiv billedbestilling hvilke grafiske elementer I ønsker jer. Giv efterkritik i plenum. Elever overtager it-undervisningen

17 Indholdet - stofområder - er naturligvis afgørende for enhver læsers lyst til at læse avisen. De unge i undersøgelsen angav tydeligt, at de ikke gad læse stof for ældre. Det er en journalistisk udfordring at finde formulere stofområder, emner og idéer, som tænder de unge og fastholder de gamle. IDEUDVIKLINGSØVELSE (I PAR): Gå på jagt med saksen i den seneste uges udgaver af jeres egen avis. Klip alt ud, som I gennem arbejdet med workshoppen formoder har et indholdsmæssigt potentiale for de unge. Prioriter en planche og lav idéudvikling i plenum på baggrund af resultaterne.