Synstræning for voksne - fakta, myter, gospel

Præsentationer af emnet: "Synstræning for voksne - fakta, myter, gospel"— Præsentationens transcript:

1 Synstræning for voksne - fakta, myter, gospel
Fakta, myter, gospel > De er nemlig alle på banen i dagens danmark (og man kan møde dem de mest overraskende steder) I dag, langt hen ad vejen – skal i selv placere synstræningstilbud (offenligt eller privat) i en af disse kategorier. Men det er trukket skarpt op – fx findes der forbavsende få egentlige fakta i denne verden > men det står her for den videnbaserede og kloge tilgang til evt. handlinger Torben Helstrup (Neuro)optometrist FCOVD

2 Hvem og hvad taler vi om Samsynsfejl Hjernerystelse Piskesmæld
Hovedpine (+ PKS) Svimmelhed (tårntype) Svimmelhed (øresten) Læsetræthed Tab af læseforståelse Tab af koncentration Sløring / dobbeltkontur Dobbeltsyn Læsevanskeligheder Hvem får (eller burde få) synstrænningstilbud. læsevanskeligheder kursiveret > selvfølgelig dansk, men kan forståes på flere måder: 1) sammenhæng til ovenstående > OK. 2) indlæring af læsekunsten – det er et pædagogisk fagfelt (andre skal passe gevaldigt på)

3 Synstræning Syn og bevægelse
Der er rigtig god belæg for, at en række visuelle strukturer og funktioner i hjernen, kan modificeres via strukturerede aktiviteter Pudsigt ! Næppe nogen der vil bestride udsagn Velkendt: At den visuelle hjerne i høj grad er plastisk - især i udviklngsfasen (udnyttes fx ved amblyopi behandling), - endvidere, utallige studier med pattedyr (spec katte + aber) har demonstreret stor plasticitet. Samt optomotoriske apparat (til at bevæge og fatstholde fiksaionsfeltet - x,y,z – m/u bevægelse). Alle muskler vil øge kapaciteten ved træning Obs ! ”Skjulte lidelser” – taxachaffører i london > Rumlig hukommelse; højre Hippopus Campus større end hos andre mennesker. Syn og bevægelse

4 Beskrivelsesniveau Disciplin CNS / Hjernen Neuropsykologi Humaniora
Funktionelle systemer Moduler Neurofysiologi Søjler/cellelag Christian Gerlach: Jeg hugget på nettet. OBS ! Medicin kan ændre fra molekyle til funk. Systemer. Men også omvendt, funktionel træning som ændrer funktion, ændrer også på molelyniveau. Pt meget fokus på lægevidenskab og hjernefoto’s, men komplekse systemer kan ikke fotografferes (men testes fx psykofysisk) Neuroner Synapser Medicin Molekylær biologi Molekyler

5 Generel synsneurologi
Ruten for det bevidste syn – til erkendelse, hukommelse og læring Ruten for det ubevidste syn - til bevægelse og handling Gennemgang af strømninger. Konklusion > vi er visuelle væsener

6 Synsruterne Ruten for højre synsfelt til baghovedet via LGN.
Synoptik Synsruterne Ruten for højre synsfelt til baghovedet via LGN. OBS ! Begge øjne deltager Kun nasal overkrydsning Synets hovedrute (bevidste syn). Så, højre synsfelt er repræsenteret i venstre side af hjernen. Samme med venstre synsfelt. (op/ned delt på samme måde) Kun omkring macula lidt overlapning (> makular sparring ved nogle udfald). Men i dag fokus på LGN Opdatering og efteruddannelse 2001

7 Opsplitning: Centrale- perifere syn
Synoptik Opsplitning: Centrale- perifere syn LGN Hvert lag er retinotopisk: Dvs. indeholder en fuldstændig punkt-til-punkt kopi af synsfeltet Vi har selvfølgelig en i hver side af hovedet. Bemærk: Fuldstændig retinotopisk Her fra videre via ”synsstrålingen” til V1/BA17 Opdatering og efteruddannelse 2001

8 Indgang i synshjernen V1
Synoptik Indgang i synshjernen V1 Fra LGN kommer nervefibrene ind i V (BA 17), og splittes op for specifik analyse Her indtræder de i hjernebakken (V1/BA17) bagerst i hovedet og signalerne deles. Eks. Farve til V4 og bevægelse til V5/MT Opdatering og efteruddannelse 2001

9 Signalmodtagelse og fordeling
Synoptik Signalmodtagelse og fordeling V1 fuldstændig retinotopisk I hver kolonne er celler, der kun reagerer på helt specifikke stimuli Bemærk igen: V1 fuldstændig retinotopisk. Helt utrolig opsplitning af signaler – celler med helt specifikke følsomheder. Her fra videre til V2 Opdatering og efteruddannelse 2001

10 Filtrering til specifikke modtageområder
Synoptik Filtrering til specifikke modtageområder Skematisk opsplitning af signaler til specifikke områder med gradvist større receptive felter Skematisk. V1 til V2 (også fuldstændig retinotopisk). M og P banerne kører rent igennen og der er cellelag som er selektive for GLOBAL BINOKULÆR DISPARITET (M baner) og LOKAL BINOKULÆR DISPARITET (P baner) P til V4 M til V3/V5 __________________- Læsning/farvede filtre teorien: M og P banerne og forsinkelsesfaktor (spekulativ) M M / P P Opdatering og efteruddannelse 2001

11 Opdeling: To hovedruter
HVOR information til isselappen (M celler). PERIFERE SYN HVAD information til temporallappen (P celler). CENTRALE SYN HVOR og HVAD doktrinen FYLOGENETISK (arts udviklinghistorie). HVOR banen oprindelig – HVAD banen er kommet senere til). Centralsynet klastet ovenpå orienteringssynet.

12 De visuelle motorveje To hovedstrømninger: M og P ruterne -
Læsefunktion Interaktion To hovedstrømninger: M og P ruterne - HVOR og HVAD Svækket M invaliderer P, men næsten ikke omvendt

13 Fiksation-synshjerne sløjfen
Ruten af signaler fra nethinden – til motorisk respons sigtelinie Godt overblik: Feedback system inkl. Lillehjerne og balancefunktion Balancefunktion Lillehjerne

14 Overblik: Primære og sekundære ruter
Perception, samt signal til motoriske funktioner Trådløs styring (Bi)Fiksation Hvor Ind HUSK ! TRIN 1 Bemærk også gamle synsbane (Tectale) – Blindsight. Samt projektion til Superior Colliculus (med kort over alle bevægelser) (Pulvinar: Stort område af Thalamus, med bla. Mange forbindelser til visuelle cortex) Krydsforbindelser meget dårligt forstået. Hvad (Bi-fiksation via det, neuro-muskulære, mest avancerede system mennesket har udviklet)

15 Fiksation: Mentale opmærksomhedsfelt Trin 1 i synsprocessen
Fiksationslinie Center for lige-ud sans og synsfeltets højre-venstre opdeling LGN / V1 Trafikretning ! 80 / 20 LGN: Hvad vi ikke ved (fra Tutis Vilis – The Visual Cortex: Kursus 2) Hvorfor så mange lag ? 80 – 90 % af input er IKKE fra retina, men fra den RETIKULÆRE FORMATION og DEN VISUELLE CORTEX (V1 – V5): Hvorfor ? (Retikulære system: Vågenhedssystem – hvis ødelagt, da Coma. Rygmarv-hjerneforbindelsen - og består af netværk af ca. 100 cellekerner Obs ! LGN er part af THALAMUS – hvor alle andre sensoriske modaliteter også synapser før deres projektion til Cortex. Hvilken rolle Thalamus egentlig spiller er et mysterium - (spekulation. Intersensorisk integration – tænk på orkestermodellen > alle spille i takt > dvs. synkronisering af sendefrekvens) Bevidst syn (cortex): Informations-processeringslinie (en frem – og fire tilbage) specifikke celler for signalgenkendelse finde hinanden i netværk, da opleves bevidst, koordineret og samstemt sansning > retursignal til Thalamus for koordinering med øvrige sanser

16 Bemærk ! Hele hjernen er aktiv ved visuelle aktiviteter:
Yderligere heftig trafik henover hjernebroen samt midthjerne: Thalamus (relæ: Sensoriske motorvej – næsten alle sensoriske, motoriske og emotionelle (limbiske) signaler passerer igennem her) inkl. LGN (magno + parvo opdeling) og Superior Colliculus (med ind/direkte input fra retina + kort over alle bevægelser). Endvidere Hippocampus for rumlig hukommelse samt hjernestamme (hjernenervekerner + opmærksomhed) Samt lillehjerne (regulering af bevægelser for øjne integreret med hoved- og kropsbevægelser ) Frontal lap: Planlægning af øjnebevægelser Occipital lap: Modtagelse af visuelle signaler Parietal lap: ”Hvor er det” bearbejdning. Dorsale rute Temporal lap: ”Hvad er det” bearbejdning. Ventrale rute Processering af visuelle signaler optager mere hjerneareal end samtlige andre sanser tilsammen

17 Synshjerne med bærestativ Vi er visuelle væsener
Synsans ej passiv proces, hvor billeder bare vælter ind i hovedet. Derimod, meget aktiv opsøgende proces.

18 Det normale syn Det normale er, at det normale syn, normalt forbliver normal – hele livet. Det er det normale Det mærkes og føles ikke Det betjener os bare, i ufattelig mange aktiviteter, indtil mental træthed Selvregulering (efter udfald > naturlig heling). Nogle aktiviteter fremmer processen – næsten uanset hvad du gør. Men, hvis symptomer efter ??? - 1 md, da måloprettet genoptæning.

19 Optomotoriske apparat: Sigtemusklerne
Første trin i synsprocessen Version- og vergenssystemerne

20 3-D fiksation: Vergens-versionssystemerne (Interaktivt parrede mekanikker)
Beregning af kollisionskurs- og tid Tid – rum analyse for timing af bevægelser Fiksation: Visuelle ankerpunkt HVOR er det ? (perifere syn) Global analyse (M system) HVAD er det ? (centrale syn) Lokal analyse (P system) X Y Z Hvis noget galt i hele processen at ”forstå og handle” – da starte med at undersøge TRIN 1 Trin 1: Fiksation

21 Versionssystem; x- og y akserne
Komponent Stimulus Funktion Fiksation Stationær stimulus Stabilisere stimulus i fovea Springbevægelser (saccader) Stimulus i ryk Anbringe excentrisk stimulus i fovea Følgebevægelser (pursuits) I bevægelse Matche øjnenes bevægelser med stimulus - for at stabilisere foveasyn Optokinetisk (COR) Hoved eller omgivelser i bevægelse Fastholde stabilt retinabillede ved vedvarende hovedbevægelse Vestibulære (VOR) Pludselige ændringer i hovedets position Fastholde stabilt retinabillede ved pludselig hovedbevægelse

22 Buegangene – øjnenes sensorer for hovedbevægelse (VOR)
Eneste formål > øjenbevægelser (bare samlet pga. slægtsskab i opbygning) Hårcellesanser

23 Buegangene– øjnenes sensorer for hovedbevægelse (VOR)
Øjenbevægelse Eneste formål i livet er at betjene ØM. ( buegange kan fjernes, ene eller begge – kan leve OK uden). 2 ud af 3 OK. Hårcellesans

24 Krystalsansen (ørestenene) – Hjernens og (øjnenes) sensorer for tyngdekraft og lodlinie
Øjenrotation Hårcellesans Indre sensor for registrering af kroppens lodline – til match med den visuelle lodlinie

25 ”Store” og små øjenmuskler ! Nakke og øjne: Cervikale okulære refleks
Føle øjenbevægelse ?

26 Mange faggrupper træner øjne - dagligt
Fysioterapeuter/kiropraktorer/læger/andre Se – op, ned, ud , tilbage osv. Bevæg øjnene i 8 taller Fikser en genstand, og bevæg hovedet Alle, variationer over Cawthorne og Cooksey (kopi af kopien ?) Øjen - MUSKEL øvelser: OK – hvis det skaber bedring (skubber på selvjusteringsevnen) i starten af forløbet.

27 X og Y akserne Z aksen OBS ! Hastighed: Slut > 2 Hz Husk ! X, Y og Z aksene: Fiksation er trin 1, og altid et samlet produkt

28 Vergenssystem; z-aksen
Komponent Stimulus Funktion Disparitetsvergens (Fusion) Disparitet (To ens) Hurtige og adaptive indstillinger Akkommodations-vergens Slør Aktivering af nærrefleks Proximal vergens Nærhed ? Bidrag til hurtig aktivering Tonisk vergens Grundlæggende neural Innervation (midthjernen) Parallel stilling (orthoforisering)

29 Okulomotoriske kontrolsystem z-akse
Modulering: Model som opsummerer stimuli – hurtige og adaptive funktioner - samt interaktive sammenhæng (ACA + CAC) inkl. Feed-back Alle enheder kan ”fejle” noget (men fx kan prismer anvendes ved defekter i den toniske adaptive evne (prismeadaptationsevnen)) Prismeadaptationsevne

30 Synoptik Skjult skelen Fordelingen af forier i den normale befolkning, samt belæg for orthoforiserings-mekanismen Sådan fordeler forierne sig i den normale befolkning (dissocieret teknik) (nærfori altså helt normalt). Bemærk orthoforisering (dvs. forskel fra normal fordelingen – evt. forklar/tegn) (samme som emmetropiliseringsmekanismen for refraktionen) – og det er jo meget praktisk i hele vores vækstperiode – når den virker normalt) Opdatering og efteruddannelse 2001

31 Centralsyn (P banen): Symptomer Øjenmotorisk overanstrengelse.
Ved læse- og skærmaktiviteter: Bliver meget hurtigt umådelig træt Koncentrationsevne stærkt belastet Føler hurtigt kvalme og generelt ubehag Oplever svimmelhedsfornemmelse efter læsning Provokerer meget nemt frontal hovedpine Føler bevidst anstrengelse for at se ordene og husker dårligt det læste Synet slører pludseligt (zoomer)

32 The International Classification of Headache Disorders, 2nd Edition
The International Classification of Headache Disorders, 2nd Edition. (ICHD-II). IHS WHO Diagnosis ICHD-II Code ICD-10NA Code G Headache attributed to refractive errors (H 52,0 – H 52,7) G Headache attributed to heterophoria or heterotropia (latent or manifest squint) (H 50,3 – H 50,5)

33 Centralsyn (P banen): Testbehov
Sensorisk Synsstyrke og refraktion Signalerkendelse i synshjernen (stereopsis) Motorisk (vergens- og akkommodationssystem) Hvileposition (objektivt og subjektivt) Maksimum ydelse Responskvalitet Udholdenhed Smidighed og hastighed Stabilitet af centralsyn under pres (intermitterende suppression ?) Interaktion af fokus- og drejefunktionerne Refleksfunktion og automatik

34 Pointe ! Når synstest informationer skal vurderes, kan man ikke bare skelne mellem normal og unormal tilstand. Dels er biologiske tilstande ikke så firkantede - dels er data nu engang bare data. Det helt afgørende er ikke værdierne i sig selv, men kompetencen til at læse og afkode dem. Afkodning er det vigtige. Kræver ydmyghed > opstår som regel på baggrund af ajourført baggrundsviden – i kombination med konkret træning og anvendelse af denne viden (veluddannede kliniker). Dvs. kræver en vis uddannelse + supervision/træning. Fx kirurger: 100, 200 årligt – af en type operation, før du er god. Fx sportsfolk, efter skadespauser > træner timing forfra Fx håndværker, som bygger et eller andet. Alle, sikkert det samme for os alle (i alle fag – i kan sikkert finde eks. Fra jeres egen hverdag). Nybegyndere kan mødes overalt, og de er altså bare ikke de skarpeste knive i skuffen endnu. Værre er det med dem som mangler baggrundsviden. De tror de kan fixe en masse. Og noget er baseret vrøvl – eller noget som slet ikke hænger sammen (og er man alternativ, er det OK med mig – man skal bare sige at det er en trosbaseret tilgang man har) - man har man kendte lidelser, er det ikke førstevalget. Men kompetence > noget meget svært > og betyder måske i virkeligheden – at bære sig klogt ad (både svært og sjældent) – OG DET BLIVER ALTSÅ ET GENNEMGÅEMDE TEMA.

35 1966 modellen. Standard undersøgelse
Umådelig træt. Max læsn. (let type) – på gode dage ca minutter (ofte ”hævn”) Falsk høj. Markant sløring med og monokulær opklaring Rystesyge (tremor) med lukkede øjne Fiksationsevne, stærkt svækket Obs ! NPC > gode indikationer på, at den fanger 40 % af KI, og der er jo mange – men hvad med de sidste 60 % (skal have fusionsmålinger). FRUSTRERENDE nok bliver de ikke gennemført.

36 2010 fortolkningen AOA: Consensus Practice Guide Lines
Fair, rimelig godt begrundet.

37 World Health Organisation: ICD 2007
Diseases of the eye and adnexa (H00-H59) H00-H06 Disorders of eyelid, lacrimal system and orbit H10-H13 Disorders of conjunctiva H15-H22 Disorders of sclera, cornea, iris and ciliary body H25-H28 Disorders of lens H30-H36 Disorders of choroid and retina H40-H42 Glaucoma H43-H45 Disorders of vitreous body and globe H46-H48 Disorders of optic nerve and visual pathways H49-H52 Disorders of ocular muscles, binocular movement, accommodation and refraction H53-H54 Visual disturbances and blindness H55-H59 Other disorders of eye and adnexa Disorder > ”AFVIGENDE ADFÆRD” og/eller ”FORSTYRRELSE” af normale binokularitet mv.. Lidelser som afhjælpes med optisk behandling, eller terapi; via strukturerede aktiviteter (Medicin eller kirurgi ingen eller svag virkning) ”Det tror jeg ikke på” ??? Altid undret mig. OBS ! Læger er portvagter i sundhedssystemet !!! På dette felt kan de ikke gøre noget / er dårligt uddannede / og arbejder slet ikke med virkemidlerne (BIAS mod medicin). SYMBIOSE med lægemiddelindustrien.

38 Udvidet Duane klassifikation (med ICD – 9 – CM og ICD 10 koder)
Til optometrister (huskeseddel)

39 Blyant til næsen / Kleener stav
Klassisk. Kleener dansk udgave af Keeler (via Hågendahl og ego). Pas på, prepresbyoper.

40 Brock snor Optikere: Ofte – træner fysiologiske diplopi; nej – ANVENDER FYS. DIPL. Til bevidstgørrelse af synsakser > bla. Til konvergens (men u. kontrol af nærrefleks). Pas på ved prepresbyoper.

41 Konvergensinsufficiens (1)
På kerneområderne er der stor validering og dybtgående erfaring. Herom er der generelt bred enighed i faglitteraturen. Talrige optometriske og oftalmologiske undersøgelser har klart påvist, at i hvert fald ved diagnosen Konvergens-Insufficiens, bør træningsbehandling have førsteprioritet (Treatment-of-choice) DOKS 50 år.

42 Konvergensinsufficiens (2)
Tilstanden er netop karakteriseret ved at være en ren funktionsfejl - og har ingen medicinsk baggrund (idiopatisk) Funktionelle fejl, skal naturligvis have en funktionel kur. Hvem som helst der hævder andet, har ganske enkelt ikke en ajourført viden. Så barskt kan det siges. DOKS 50 år.

43 Samsynstræning Randomized Clinical Trial of Treatments for Symptomatic Convergence Insufficiency in Children Arch Ophthalmol. 2008;126(10): Conclusions: Twelve weeks of OBVAT (Offiice Based Vergence Accommodative Treatment) results in a significantly greater improvement in symptoms and clinical measures of near point of convergence and positive fusional vergence and a greater percentage of patients reaching the predetermined criteria of success compared with HBPP (Home Based Pencil Push up), HBCVAT (Home Based Computer Vergence Accommodative Treatment), and OBPT (Office Based Placebo Treatment). Så tæt på den rygende pistol som man kan komme

44 Split-kort

45 Særlig optik og specielle tests
Prismebriller (øjenmuskellammelser) Filtre (nethindelidelser) Sektorapplikation af okklusionsfiltre og prismer (øjenmuskellammelser og synsfelttab) Tyngdekraft og lodliniesansning

46 Hovedstillingsfejl (Tvangshovedholdning)
Nakkesmerter Prismekorrektion, og binokulær funktionstræning, kan lindre eller afhjælpe årelange nakkesmerter og hovedpine

47 The Visual-Vertical The accompanying eye-head postural reaction:
Head tilt, conjugated eye cyclotorsion, skew deviations and alteration of SVV directed towards the side of lesion ( and perhaps vertical diplopia ) - also known as the Ocular Tilt Reaction ( OTR ) and probably indicates a sudden loss of unilateral peripheral vestibular information Vilbert, D. et. al.: Acta Otolaryngol 1996 Mar; 116 (2): 170-6

48 The Visual-Vertical Tilt of The Visual Vertical
More than 40 % of affected persons with: Vestibular neuritis, Viral labyrinthitis and brainstem lesions - show tilts of SVV more than 4 degrees towards the affected ear - measured with the Maddox Rod technique. Vilbert, D. et.al.: J Vestib Res 1999; 9 (2): ”infektion på balancenerven”

49 The Visual-Vertical Monocular versus Binocular
SVV tilt found with monocular viewing and not with binocular viewing is typical for a trochlear or oculomotor palsy rather than a vestibular dysfunction Brandt, T et.al.:Ann Neurol 1994 Sep; 36 (3):

50 The Visual-Vertical (SVV - SPV)
The subjective Postural Vertical Very importantly - the SVV should be differentiated from The Subjective Postural Vertical ( SPV ). Stroke patients exhibit the reverse pattern and demonstrate no effect on SVV while SPV is tilted with an average of 18 degrees ipsilaterally Karnath, HO et.al:Proc Natl Acad Sci USA 2000 Dec 5; 97 (25):

51 The Visual-Vertical (SVV - SPV)
Dual vertical systems Lesions located in the Temporoparietal junction cause tilt of SPV. This area plays a pivotal role in lateral body stabilisation irrespective of sensory condition Perennou, DA et.al.:Brain Res Bull 2000 Oct; 53 (3): ) This indicates that humans have at least two separate gravitive systems, one for perception of body verticality and one for perception of visual verticality Karnath, HO et.al: Neurology 2000 Nov; 14; 55 (9):

52 Visuomotoriske apparat Handling på baggrund af visuelt input

53 M - synsbanen: Lidelser og symptomer
Ved navigation Tårnsvimmelhed anfaldsvist: Kommer pludseligt, og normal funktion forsøges genoprettet ved at opsøge og stirre på stabilt fixpunkt i umiddelbar nærhed. Føler generelt ofte, at bevidst stirren er nødvendig Svimmelhedsfornemmelse og stærkt ubehag når objekter bevæger sig hurtigt i det perifere synsfelt (provokerer kvalme) Psykofysisk – let at måle/konstatere at sansetærskler er markant ændret (men kan ikke fotograferes) 8Tårnsvimmel – tænk på rundetårn)

54 M – synsbanen: Evaluering
Minimum bør vurderes interaktionerne mellem ”små og store øjenmuskler” og relation til balanceevnen Fiksation – med og uden hovedbevægelse Langsomt Hurtigt Glidende bevægelser og i spring 1. Siddende 2. Stående med bred og smal base

55 Svimmelhedsbehandling: Hierarki: Indsats og vigtighed
??? Stereopsis. Stærkeste signal i nære omgivelser. Anullerer vestibulære signaler Heftig indsats. Alle kropsorienterede fagfelter Svag, tilfældig indsats Stort set ingen kvalificeret indsats Meningsfyldte handlinger > kræver evnen til fiksation (ankerpunkt) > analyse af kollisionskurs- og tid > mhb på timing af bevægelser. VI ER VISUELLE VÆSENER Svimmelhedsbehandling: Hierarki: Indsats og vigtighed

56 Visuel fiksation og balance

57 Hvad skal trænes ! Trin 1: Fiksation (optomotoriske funktioner)
Trin 2: Hensigtsmæssige handlinger (visuomotoriske funktioner) Trin 3: Automatisering (flere aktiviteter samtidigt)

58 Fiksation. ”Sigte opmærksomhedsfelt”
Den ”trådløse” forbindelse til omverdenen Formål: Sigte mental og okulær fokus mhb. Beregne kollisionskurs- og tid (navigere og handle) Umiddelbar forstå situation (evt. læring) Fiksation: Tænd-sluk mekanik (et eller to øjne). To bedst – kvadratrod 2 forstærkning ved stereosansning, muskelsans

59 Fiksationsevne (1) Dvs. fiksationen forbliver stabil uanset uensartede dynamiske bevægelser i x,y og z dimensionerne Et normalt veludviklet fiksationssystem kan ”fastlåse” fiksationsfeltet på et emne, uanset det er i bevægelse – eller selv er i bevægelse

60 Fiksationsevne (2) Dvs. fiksationen etableres i hurtige spring uanset uensartede dynamiske bevægelser i x,y og z dimensionerne Et normalt veludviklet fiksationssystem kan springe fiksationsfeltet fra side til side, op og ned, eller i nær-fjern dimensionerne, uanset objekt - eller egen bevægelse.

61 Fiksationsevne (3) De biomekaniske funktioner, der er grundlaget til at håndtere alle disse bevægelser og frihedsgrader, er: Vergensfunktionen (z aksen) Versionsfunktionen (x og y akserne)

62 Fiksation: Kontakten til omverdenen Opsummering
Fiksationsevnen er første trin, og den synbare part af evnen til centreret opmærksomhed / mental fokus Den er trådløs og fungerer på alle afstande fra nær til fjern – uanset bevægelse Den normale funktion mærker vi ikke. Den virker automatisk for at betjene hjernen. gange dagligt

63 Øvelser og aktiviteter Terapi, underholdning, gymnastik eller leg
Referenceramme Terapi Aktivitet hvor man kan lære noget nyt – ved at flytte sig fra nuværende platform af eksisterende færdigheder. Sværhedsgraden skal kunne reguleres på baggrund af hurtig og tydelig feedback Ideelt skal aktiviteten have værdi i sig selv, samt forberede for det næste som kommer – dvs. indeholde start- og afslutningsgrundlag Hensigt: Udvikling og læring (normalisering af konkrete færdigheder – fx fiksationsevne). Opnå fulde potentiale. Spilleregler (og legeredskaber ikke altid egnede til terapi) Referenceramme Underholdning, leg mv. Aktivitet hvor man bruger allerede eksisterende færdigheder – og kan blive bedre til samme aktivitet, via gentagelse. Hensigt: Underholdning, adspredelse, social interaktion og fællesskab ( eks. Wii, Tai Chi) konkurrence

64 Virker synstræning ! 1. Diagnose / defineret synslidelse 2. Behandlingsmodel: Iagttage kendt fysiologi, og overholde spilleregler for terapeutiske aktiviteter (udvikling, læring, milepæle) - versions- og vergenssystemerne - hensigtsmæssige bevægelser (timing) - automatisering 3. Komplians: Den svære kunstart (opfølgning, opfølgning, opfølgning) Evidens – det er noget man kræver af andre (selv %, lægespecialister). Holger Kallehauge (tidl. Højesteretsdommer) på 2010 PTU konference om Whiplash (obs ! + lændeskade). Mange kendte / anerkendte lidelser /diagnoser (WHO) > god dokumenteret virkning Model, meget vigtig. Obs ! DMI > HIRLAM model for vejrudsigten (inddrage kendte og ukendte faktorer > fortolkning > fornuft baseret handling). Ellers bare spredt øjenmuskel træning med tilfældige, ufuldstændige resultater. (i synstræning BETJENER øjenmusklerne synsssansen). Komplians. At få noget gennemført er en kunstart. Kræver minimum tre ting, opfølgning x 3. Gør man andet, tager man ikke sagen (berørte personer) alvorligt. Meget, meget BANALT – alen på dette punkt kan mange gøre en kæmpe forskel. Hvem ? Marked ej reguleret ”Det vilde vesten” (ingen garantier; offentligt, privat). Sat på spidsen – ”enhver idiot kan lave synstræning – og det er der så også nogen der gør”. Her heldige > spørg HH. Hører tit. Hvis synsprobl. > vente, vente, vente > 1år. Sludder. Alt peger på, at tidlig genoptræning er det bedste (også her).