Audiologopædisk praksis set i et samfundsmæssigt perspektiv

Præsentationer af emnet: "Audiologopædisk praksis set i et samfundsmæssigt perspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Audiologopædisk praksis set i et samfundsmæssigt perspektiv
Dorthe Hansen, audiologopæd, ph.d.

2 Oplæggets fokus Udmøntning af samfundsmæssige strømninger i audiologopædisk praksis.

3 Oplæggets indhold Hvordan kan disse strømninger anskues, og hvilke strømninger handler det om? Hvordan kan strømningerne/diskurserne manifesteres i den audiologopædiske praksis? I løbet af den næste halve time vil jeg komme ind på følgende punkter - Min motivation for undersøgelsen En lille smule om min forståelsesramme, som jeg håber at få mulighed for at uddybe i forbindelse med de efterfølgende oplæg. Dernæst vil jeg sige lidt om den konkrete undersøgelse før jeg præsenterer det hovedspørgsmål, som jeg har arbejdet ud fra. Så glæder jeg mig til at fortælle om undersøgelsens hovedresultater. Og endelig vil jeg sige en lille smule om perspektiverne for undersøgelsen.

4 Motivation for undersøgelsen
Audiologopæd i den offentlige sektor Ændringer i måder at tale og skrive om audiologopædisk praksis, f.eks. Evaluering Målsætning Ydelseskataloger Klientkontrakter Min motivation for undersøgelsen var en undren på baggrund af nogle iagttagelser, jeg havde gjort mig i mit eget virke som logopæd i den offentlige sektor, hvortil langt de fleste udøvende logopæder er knyttet. Disse iagttagelser handlede om tryk ændringer i måder at tale om logopædisk praksis på i det daglige arbejde, og at skrive om logopædisk praksis i faglige artikler. Ændringerne kom bl.a. til udtryk i ord begreber som tryk Evaluering af klientforløb Målsætning Ydelseskataloger Klientkontrakter Det fælles for disse begreber er, at de i den givne kontekst pegede mod ’effektivitet’, ’dokumentation’ og ’kvalitet’ Ny slide

5 Modernisering af den offentlige sektor ”New public management”
Markedsøkonomisk tænkning. Ny ledelsesforståelse.  Bedre udnyttelse af økonomiske og menneskelige ressourcer. Liberalistisk syn på borgeren.  Individets ret til at varetage eget liv. I faglitteraturen fandt jeg hjælp til at beskrive mine iagttagelser og til at konstatere, at de ændringer, jeg havde observeret, ikke begrænsede sig til logopædisk praksis, men havde en mere generel udbredelse inden for den offentlige sektor. Således tales der i en del faglitteratur om ’modernisering af den offentlige sektor’ eller ’New public management’. - NPM handler – i meget grove træk om tryk Markedsøkonomisk tænkning, hvor bundlinjen spiller en væsentlig rolle. Og en ny ledelsesforståelse, der retter sig mod bedre udnyttelse af økonomiske, organisatoriske og menneskelige ressourcer. - Effektivisering! Samtidig er moderniseringen af den offentlige sektor blevet sat i forbindelse med et liberalistisk syn på borgeren, hvor individets ret til at varetage eget liv er i fokus. - Med borgerens ret til at tage vare på sit eget liv sættes et spørgsmål om ansvar i spil, der handler om relationen mellem stat og borger. Disse strømninger kan man vælge at sætte ind i en forståelsesramme, hvor man ser dem som del af en overordnet diskursændring. Dette med diskursændring vil jeg vende tilbage til om et øjeblik, men først vil jeg lige opridse mit interessefelt. Ny slide

6 Forståelsesramme Socialkonstruktivistisk/post-strukturalistisk afsæt: Den sociale virkelighed som relationelt produceret mening. Diskursanalyse: Undersøge forskellige perspektiver på verden, der udtrykkes i tale og handling. Tilblivelse af subjekter og objekter. Professionsperspektiv: Legitimitet til at forvalte specifik viden i løsning af samfundsopgave. Nu vil jeg ganske kort optegne min forståelsesramme for undersøgelsen - og her vil jeg fremhæve tre hovedpunkter. Det drejer sig dels om mit videnskabsteoretiske afsæt, som jeg tager i elementer lånt fra henholdsvis socialkonstruktivisme og post-strukturalisme med tråde til Foucault og især Fairclough. tryk I forlængelse heraf drejer det sig om diskursanalyse, som jeg har valgt som min overordnede analysestrategi. Diskurs forstår jeg her inden for en sociologisk ramme, og jeg definerer ganske kort diskurs som måder at fremstille verden på i tale og handling. Endelig vælger jeg at se udøvere af logopædisk praksis som repræsentanter for en profession, der løser en specifik samfundsopgave på baggrund af specialiseret viden om et givet felt. Og via den specialiserede viden er professionen med til at skabe og definere kategorier i det givne samfund. Det kan f.eks. helt overordnet handle om at medvirke til at definere, hvad der er normalt og unormalt. Ny slide

7 Centralt i forståelsesrammen
Med henblik på at løse en given samfundsopgave styrer de professionelle udøvere sig selv i forhold til diskurser, hvorigennem forskellige subjektpositioner stilles til rådig- hed, som de professionelle udøvere kan identificere sig med i deres udøvelse af praksis. I forhold til forståelsesrammen vil jeg gerne fremhæve følgende som et centralt punkt Læs fra OH Ny slide

8 Den konkrete undersøgelse
Tre kommunale audiologopædiske faggruppers arbejde med børn i alderen tre til seks år med overvejende sproglige vanskeligheder. Udforskende, kvalitativ undersøgelse. Konkrete metoder: Observationer af daglig praksis. Individuelle, semi-strukturerede interviews. Temamøderække om ydelseskatalog. Med henblik på at undersøge diskurser i den kommunale, logopædiske praksis vedrørende børn med sproglige vanskeligheder valgte jeg at foretage en udforskende, kvalitativ undersøgelse, der kan rumme dynamikker og kompleksitet. Til formålet fik jeg kontakt med tre logopædiske faggrupper fra hver sin kommune beliggende i tre forskellige landsdele, der havde mod på at deltage i undersøgelsen. De konkrete metoder til dataproduktion blev besluttet i dialog med de deltagende faggrupper. Og det blev læs fra OH Ny slide

9 Fremtrædende moderniseringsrelaterede diskurser i faggrupperne
Harmonisering af praksis Tværfaglighed Konsultativ metode - Jeg identificerede tre fremtrædende moderniseringsrelaterede diskurser i de tre deltagende faggrupper. Det drejer sig om Harmonisering af praksis Tværfaglighed og Konsultativ metode Ny slide

10 Harmonisering

11 Harmonisering af praksis
Faggruppe A: Formulering af ydelseskatalog. Faggruppe B: Generel tilnærmelse til hinandens praksis i faggruppen. Faggruppe C: Standardisering af udvalgte arbejdsopgaver: Førstegangsundersøgelse. Rapportskrivning. - I faggruppe A manifesteres harmoniseringsdiskursen mest tydeligt i udformningen af et relativt detaljeret ydelseskatalog, det vil sige en beskrivelse af de processer, der indgår i et logopædisk forløb med et barn. tryk I faggruppe C arbejdede man ikke med ydelseskatalog som i faggruppe A, men harmoniseringsdiskursen kom primært til udtryk i en standardisering af nogle udvalgte arbejdsopgaver. Førstegangsundersøgelse og rapportskrivning. Harmoniseringen vedrørte primært tid, dvs. hvor meget tid, der kunne sættes af til hhv. en førstegangsundersøgelse og den efterfølgende rapportskrivning. I modsætning til de to andre faggrupper var harmoniseringen ikke sat i system i faggruppe B, men her blev der i flere tilfælde givet udtryk for, at der i faggruppen var en tendens til at tilnærme sig hinandens praksis på et andet niveau end tidligere. Jeg finder det interessant, at en harmoniseringsdiskurs kan identificeres i hver af de tre faggrupper, men at der er tilsyneladende er forskel på hvordan såvel som i hvilken grad diskursen kommer til udtryk. Og noget lignende finder jeg i de to andre moderniseringsrelaterede diskurser, som jeg har kigget på. Ny slide

12 Eksempel, ændring ”…da jeg startede…der var man faktisk sin egen lille biks, og hvad jeg lavede, det var der ingen andre, der tog sig af. Og hvis der ikke var klager, nå men så var det jo i orden, groft sagt. Det var jo dejlig frit, man kunne gøre fuldstændig, hvad man ville. Men sådan er det ikke mere.”

13 Eksempel, borgerservice
”Fordi det dur ikke, hvis en mor fra nord ringer ind og siger, hvorfor får jeg ikke det her, når hende i syd gør det. Og det er derfor, vi har det her, hvor vi skal samle op på, hvad er det for nogle ydelser, vi giver, netop for at få mindet hinanden på, det er dét, vi gør, og holde hinanden fast i, det er det, vi gør.” - Jeg vil gerne give et eksempel på, hvordan harmoniseringsdiskursen kan komme til udtryk (her i faggruppe A). I forbindelse med udarbejdelsen af ydelseskatalogen siger en af logopæderne Læs fra OH Det, som logopæden siger her, skal ses i lyset af en konkurrerende diskurs, der sætter logopædernes selvstændige beslutningstagen i centrum -- men her vurderer jeg, at harmoniseringsdiskursen har godt fat, og det vurderer jeg på baggrund af, at logopæden i kraft af sit ordvalg, sine betoninger og gentagelser understreger nødvendigheden af ensartethed i faggruppemedlemmernes ydelser. Med dette eksempel, hvor jeg fremhæver en konkurrerende diskurs, som jeg finder i andre dele af materialet, vil jeg gerne gøre det klart, at de moderniseringsrelaterede diskurser for mig at se bliver mest interessante i forhold til andre diskurser, som de konkurrerer med.

14 Udfordring af harmonisering
Harmonisering Faglighed Fleksibilitet Individualitet

15 Eksempel, faglighed ”…hvis jeg gerne vil undersøge noget ordentligt, så tricker det mig jo selvfølgelig, hvis jeg synes, der er noget, jeg burde have med … og dér kommer jeg jo til at forbryde mig lidt mod standarden, fordi jeg nogle gange gør nogle andre ting, måske for at undersøge det bedre, jeg kan ikke lade være… Jeg vil jo egentlig gerne efterleve, at vi holder os sådan lidt inden for nogle rammer. Det er sådan et skisma, kan man sige.”

16 Eksempel, fleksibilitet
”At man ikke ser bagom dét, vi har aftalt, og ser ind i den her sags kompleksitet og eventuelt ønsker. Det er der jo nogle gange, man må sige, jamen det kan godt være, vi har aftalt sådan, men det var måske værd at afprøve noget andet her.”

17 Eksempel, individualitet
”Men jeg synes, det er også op til, hvor travlt man har i en periode. Der er også nogle gange, hvor jeg lader det være op til mig, hvad er mit gear. Nogle gange så har jeg meget tid, jamen så kan jeg tage lidt mere hjem. Andre gange så beskytter jeg mig selv lidt mere, så er jeg i institutionen.”

18 Tværfaglighed

19 Tværfaglighed Faggruppe A: Tværfagligt visitationsudvalg.
Tværfaglige møder om fælles sager. Faggruppe C: Obligatoriske tværfaglige møder. ’Konsultative teams’. Faggruppe B: Hos enkelte faggruppemedlemmer. Hvad angår tværfaglighedsdiskursen, har den i faggruppe A resulteret i nogle nye sociale praksisser som tværfagligt visitationsudvalg og tværfaglige møder om fælles sager. tryk I faggruppe C er en række nye sociale praksisser blevet etableret i tilknytning til tværfaglighedsdiskursen. Det er som i faggruppe A et tværfagligt visitationsudvalg, men yderligere i obligatoriske tværfaglige møder samt dét, der benævnes ’konsultative teams’ - I faggruppe B har der fra ledelsesside været fremsat ønske om faste tværfaglige møder, men på det tidspunkt, hvor undersøgelsen fandt sted, var det ikke en obligatorisk del af praksis. - Et interessant aspekt, der træder tydeligt frem i faggruppe B, er, at ’tværfaglighed’ kommer mest tydeligt til udtryk som en pædagogisk diskurs. - Det giver for mig at se anledning til overvejelser om hvordan diskurser bevæger sig imellem forskellige diskursordner. Men det har jeg ikke gjort mere ud af i afhandlingen og vil derfor heller ikke gøre det her. Ny slide

20 Eksempel, tværfaglig vurdering/koordinering
”…Nu går specialpædagogen ind og laver sine vurderinger, observerer barnet i børnehaven og laver sine vurderinger. Og ud fra det kan vi så sammen beslutte, om det er den ene eller den anden støtte, der skal iværksættes. ... Det er ikke sikkert, at jeg slet ikke skal arbejde med barnet, men i nogle tilfælde er det noget andet, der skal til først for ligesom at sætte nogle foranstaltninger i gang på dét område. Så kan man måske bagefter gå i gang med at arbejde med sproget, hvis det er dét, der skal til.”

21 Udfordringer ved tværfaglighed
At forstå hinandens arbejdsområder. At bidrage med ligeværdig viden. At fordele arbejdsopgaver imellem sig.

22 Eksempel, fordeling af arbejdsopgaver
”Og det har jeg snakket med (psykolog) om, jeg sagde… det var fuldstændig fjollet, at jeg har lavet en Kuno Beller, når du har lavet en PEP, fordi de ligner hinanden rigtig meget. Og det er jo dér, det blev rigtig interessant i forhold til tværfagligheden. Fordi det skal vi jo lære, det er jo en proces, vi skal lære at bruge hinanden og måske på forhånd aftale, hvad laver du, hvad laver jeg, hvordan kan vi få det her til at give et helt, fint billede af barnet.”

23 Konsultativ metode

24 Konsultativ metode Hvordan fremstilles begrebet i de tre faggrupper?

25 Konsultativ metode, faggruppe A
Overvejende traditionel rådgivning/vejledning. Altid foranstaltning ved ‘ikke-registrerede sager’. Mulig foranstaltning ved registrerede sager. F.eks. kommer den i faggruppe A bl.a. til udtryk som vejledning ved ’ikke-registrede sager’, mens den i faggruppe B kommer til udtryk som en fremadrettet del af den logopædiske indsats. I faggruppe C er manifestationen af diskursen på faggruppeniveau knap så stærk som i de to andre faggrupper, om end den kan identificeres. Ny slide

26 Konsultativ metode, faggruppe B
Fremadrettet, central del af den logopædiske indsats, f.eks. forebyggende møder med daginstitutioner. Diskussioner/overvejelser om logopædens rolle ift. de voksne omkring et barn. Forestående kursusforløb om metoden.

27 Konsultativ metode, faggruppe C
Billedet er præget af individuelle overvejelser og forståelser.

28 Eksempler, faggruppe C ”Vi arbejder meget med, at vi overtager ikke et problem, men vi hjælper med et problem.” ”Jeg synes, det er rigtig rigtig spændende, fordi det er noget med, at vi stiller nogle andre krav til institutionerne og forældrene, altså hvor vi kommer ud og også bliver lidt mere ydmyge, altså vi trækker os måske en lille smule tilbage sådan professionelt, og medinddrager forældre og institutioner meget mere, hvad tænker I, og det er jo dé der spørgsmål, man stiller, hvad tænker I, hvad synes I.”

29 Konsekvenser af konsultativ metode, fælles for faggrupperne
Mindre direkte logopædisk undervisning. Øget inddragelse af daginstitutionspersonale og forældre vedrørende forløbet med et barn. - Det centrale i faggruppernes fremstilling af konsultativ metode er mindre logopædisk undervisning og øget ansvar til daginstitutionspersonale og forældre i forløbet med et barn Ny slide

30 Inddragelse af et barns voksne
”Hvis der skal være værdi i vores indsats, så skal det jo være i et samarbejde med dem, der er omkring børnene i hverdagen. Og det er jo ikke kun institutionen, jeg tænker på, det er også forældrene.” ”…pædagogerne i børnehaven og forældrene er jo dem, der skal arbejde med barnet alle de timer, barnet ikke er i gruppe, så det vil jo sige, det er jo langt langt langt de fleste timer.”

31 Udfordringer ift. inddragelse af omgivelser
Ressourcer (viden/tid) Ansvar

32 Eksempel, ressourcer ”Det eneste, jeg tænker på, det er, vil der så være en skævvridning? Vi kender godt de her forældre, der aldrig får taget kontakt, og (det er) måske nogle af de børn, der har allermest brug for os. Det har jeg sådan gået og tænkt på, hvor vi to har snakket om det, måske har jeg også sagt det til dig før. Der er nogle af de der anderledes familier, hvor vi faktisk synes, det er rigtig nødvendigt, de får noget bistand, og vil de forældre få kontaktet os?

33 Udfordringer ift. audiologopæden
Faglighed Ekspertposition

34 Eksempel, faglighed ”De arbejdede kun konsultativt, de var slet ikke ude og undervise. Og sådan er det slet ikke i mit hoved, slet, slet, slet ikke, fordi det synes jeg er en nedvurdering af vores faglige viden. Altså, jeg synes, det er så vigtigt, at vi også bruger dét, vi kan, og vi skal også undervise, vi er talehørelærere.”

35 Eksempel, faglighed ”…fordi jeg synes …det er enormt svært at være konsultativ omkring fonologi. Der er jo ikke så meget at spørge ind til, hvordan synes du, du kan hjælpe et k på vej. For der har jeg jo min faglige viden, og det er den, jeg skal give, og det er mit arbejde. Så det er igen, der er det sproglige, det kan man godt være konsultativ omkring. Og så er der den der helt konkrete fonologiske undervisning.”

36 Eksempel, ekspertposition
”Og dér er vi jo sådan lidt eksperterne, hvor vi egentlig har nogle ting på et stykke papir, hvor jeg synes lidt, dét, der sker, det er, at vi skal ligesom holde det her papir tæt ind til kroppen, for pyt med hvad vi har fundet ud af, hvad mener I om jeres barn. Det er sådan lidt kejserens nye klæder, synes jeg, fordi de er jo indkaldt, de har måske taget fri, de vil godt vide, hvad er der, hvad har de fundet ud af, hvad er det, vi skal gøre sammen.”

37 Ph.d.-afhandling Kan downloades her: www.sdu.dk ‘Om SDU’
‘Fakulteterne’ ‘Det Humanistiske Fakultet’ ‘Forskning’ ‘Ph.d.-uddannelser’ ‘Ph.d.-afhandlinger’

38 Kontakt