Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Mål og indholdsbeskrivelse

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Mål og indholdsbeskrivelse"— Præsentationens transcript:

1

2 Mål og indholdsbeskrivelse
Asferg SFO /13

3 Indholdsfortegnelse:
Side 3 - 4: Indledning Side 5: Legens betydning Side 6: Samarbejdet om det enkelte barn Side 7: Krop, sundhed og bevægelse Side 8: Børn med særlige behov Side 9-10: Mål i.f.t. personlighedsudvikling og soc.kompete. Side 11-12: Mål i.f.t. æstetik, sprog og kropslige udtryk Side 13-14: Mål i.f.t. mødet med natur og kultur

4 Indledning Asferg SFO/Drivhuset er en SFO i en mindre landsby. Det er en SFO med børn fra bh. klasse til og med 3. klasse. SFOén ligger i eget hus ved Asferg skole. Vi har Wii/computer-, danse-, tegne-, dukke- og et stort lokale hvor der spilles, leges og hygges. Vi gør også brug skolens lokaler f.eks. sløjd, gymnastiksal og medie, ligesom klasserne bruger vores lokaler i løbet af skoledagen. Vi har et stort ude område med have, bålhus, legeplads, 2 skolegårde, hockeybane og fodboldbane. Vi har ikke langt til sø, skov og mose. I Asferg SFO er vi bevidste om, at børnene er hos os i deres frie tid og pga. den lange skoledag 7.50 til hvor (næsten) alt er struktureret og tilrettelagt, vægter vi, at børnene har frie valg, medbestemmelse og indflydelse på det, der skal ske i deres hverdag. Derfor vil de fleste aktiviteter være efter lyst – vi er dog bevidste om at vi som voksne, beslutter indkøb og indretter ude- og inderum, hvilket jo i høj grad også styrer børnenes valgmuligheder. På jævnlige børnemøder lytter vi til børnenes ønsker og medinddrager disse i vores indkøb og indretning. Der vil dog være aktiviteter, hvor de voksne bestemmer, at alle skal deltage. Således udvides børnenes erfaringsfelt og personalet kan samtidigt opdage nye interesser/styrker hos børnene. Det er vigtigt for os at gøre opmærksom på, at denne Mål og indholdsbeskrivelse ikke er afsluttet. Det er en proces; den vil være dynamisk og udvikles, tilpasses og omformuleres, så den så præcist som mulig afspejler den virkelighed, børn og voksne oplever i SFOèns dagligdag. I vores praksis i SFO følger vi skolens overordnede mål og fokusområder – dette er en helt naturlig følge af vores indskolingsform, hvor skole og SFO er en helhed og pædagogernes tid for en stor del ligger i skoletiden. I skoleåret arbejder vi i særlige pædagogmoduler hvis temaer vil gå igen i SFO-tiden.

5 Indledning fortsat. . . Det er vores oplevelse at forældreintra vil være dét sted, som forældrene oftest vil opsøge ift. informationer og nye tiltag – samt indtryk fra de forskellige arrangementer og aktiviteter i SFO. Mål- og indholdsbeskrivelsen skal naturligvis være det bærende element – hvorimod forældreintra skal underbygge og dokumentere de indsatser vi gør henover året. Derfor vil Forældreintra nok fremstå som et mere levende forum – men dét skal ikke forhindre, at vores Mål- og Indholdsbeskrivelse – som nævnt i 2009-udgaven – skal være dynamisk og en del af en proces. Fra side 5-8 beskrives ”Legens betydning”, ”Samarbejdet om det enkelte barn”, ”Krop, sundhed og bevægelse” og ”Børn med særlige behov” i den forståelse vi arbejder med de fire områder i Asferg SFO (og indskoling!) Fra side beskrives pædagogiske mål samt metoder/aktiviteter

6 Legens betydning Legen er en af de vigtigste aktiviteter i Asferg SFO – dette mener vi bl.a. ud fra betragtningen om at legen tilgodeser samtlige kompetencer hos barnet: de motoriske, sproglige, emotionelle og sociale kompetencer. Barnet leger for at tilegne sig viden om verden og for at bearbejde oplevelser og indtryk. Legen i Asferg SFO ser vi også som et læringsrum – men i modsætning til de aktiviteter der i skoledelen bevidst sigter imod læring, er læringen i den spontane (frie) leg/ barnets egen aktive handling ikke det primære. Vores børn skal have mulighed for og tid til selv at sætte rammer, udvikle fantasien, udfordre sig selv, tilegne sig sociale færdigheder og udvikle venskaber på kryds og tværs af klassetrin. I legen kan vi som personale både ”gå bagved – ved siden af – foran. Øvelsen for pædagogerne i Asferg går bl.a. ud på at forsøge at medinddrage så mange af legens og de kreative/musiske facetter som muligt i den lange skoledag. I dette skoleår er en del af pædagogernes tid lagt i et bånd på tværs, således at indskolingen har mulighed for at arbejde på tværs med pædagogiske temaer og pædagogernes indflydelse på læringsmiljøet i Asferg skal også gerne kunne aflæses i et mere legende læringsrum i de øvrige timer. Når lege/aktiviteter i Asferg SFO er planlagt og igangsat af de voksne, er det som oftest et led i et tema/emneuge, hvor vi bevidst har ”udset” os nogle læringsmål.

7 Samarbejdet om det enkelte barn
For at tilgodese det enkelte barns behov, trivsel og udvikling er det nødvendigt at der foregår en tæt dialog imellem SFO, skole og forældre. I Asferg SFO arbejder vi – som tidligere nævnt – helt tæt sammen med skoledelen. Dette betyder bl.a. at pædagogerne er tilknyttet hver sin klasse i indskolingen og de pædagoger der modtager børnene i SFO om morgenen følger ”deres” børn, når skolen starter kl Således vil alle informationer om barnets morgen (og omvendt om eftermiddagen) helt automatisk flyde imellem skole og SFO. SFOleder er en del af skolens ledelsesteam og deler kontor med vicer og skoleleder – hermed sikres den daglige dialog imellem skole og SFO; også på ledelsesplan. I forhold til forældresamarbejdet, er klassens pædagog med til forældremøder og skolehjemsamtaler som et fuldgyldigt medlem af teamet omkring klassen/eleven. Skolebestyrelsen er også bestyrelse for SFO og ét bestyrelsesmedlem (forældrerepræsentant) har funktion som bindeled til SFO. SFOleder deltager ad hoc i skolebestyrelsens møde. Udover at pædagogerne deltager i samtlige arrangementer for børn og forældre der ligger i skoleregi, har SFO også egne traditioner omkring forældresamarbejdet. SFO deltager i møder i børnehaverne omkring nye børn til 0.klasse, SFO holder forældrearrangementer såsom fællesspisning, intromøder, forældrekaffe m.m. En vigtig kilde til en nær og givende dialog imellem forældre og SFOpersonale er naturligvis den daglige kontakt ved aflevering og afhentning. Vi lægger i Asferg SFO meget stor vægt på at tage os tid til denne dialog – men også at være opmærksomme på, hvis behovet for samtale er stort, eller udfordringer for elev eller forældre ligger i skoledelen, at tilbyde tid til en længere samtale, evt. sammen med klassens team. Forældreintra er et godt nyt redskab i samarbejdet – det er dog mest generel information vi pt. bruger forældreintra til. Det skal diskuteres om vi vil anvende forældreintras beskedsystem omkring det enkelte barn

8 Krop, sundhed og bevægelse
SFO og skole har samme sundhedspolitik. I SFO udmønter det sig i, at vi har fokus på kosten, arbejder bevidst med motoriske aktiviteter og fysiske udfoldelser og bl.a. har ansat en afspændingspædagog, der i sin pædagogik ofte inddrager massage, afspænding o.a. SFOens udendørs faciliteter er indbydende og udfordrende og hver dag har fast udetid – bl.a. 10 min. pause ude inden skoledagens start og pædagogmodulerne over middag man-ons-og fredag skal have en høj grad af bevægelse i indhold. Børnene har mulighed for boldspil, hulebygning, skolegårdslege, gymnastiksal, køretøjer, bål, musik/dansescene, tumlerum, stillerum, wii m.m.m. Vi serverer i SFO sund morgenmad hver dag og rugbrødshapser lige efter skoletids ophør. Klokken 15 er der frugt. Indimellem har vi maddag, hvor børnene er med til at ønske. Det kan være bålmad eller små måltider fra eget køkken. I skoletiden har alle børn adgang til skolemad 3 gange ugentligt. Maden kommer fra et fælleskøkken i kommunen de to dage, men om torsdagen har vi igangsat et forsøg med frivillige fra Asferg, der laver sund og nærende kost i vores skolekøkken, som kan købes for 20kr. Den voksnes rolle i forhold til dette tema er hos os: lyttende til børneønsker og ideer (bl.a. på børnemøder) skabe hyggelig stemning omkring bordet lave mad/bage sammen med børnene og introducere ny/anderledes sund mad. igangsætte fysiske aktiviteter og lege huske at bruge/introducere skolens mange muligheder være rollemodeller og bevidste om den store betydning leg og sport kan have for styrkelsen af børnenes sociale kompetencer

9 Børn med særlige behov Samarbejdet omkring børn med særlige behov drejer sig om såvel faglige som sociale behov. På Asferg Skole har vi to specialklasser hvis elever også tilbydes plads i vores SFO. Dette betyder at vi i SFOén nødvendigvis har et nært samarbejde med personalet fra specialklasserne. En af pædagogerne fra CD klasserne deltager f.eks. på SFOén teammøde, og desuden er pædagogerne fra CD tilstede i en del af arbejdstiden i SFO. Men vores tankegang i SFO er egentlig, at alle børn har særlige behov. Derfor arbejder vi tæt med familien, (og med elevens andre voksne i skolen i teamsamarbejdet omkring den enkelte klasse) bl.a. igennem skolehjemsamtaler m.v. Vi forsøger at tilrettelægge fritiden i SFO, således at der henover året er en vifte af tilbud/udfordringer/materialer, der kan tilgodese mangeartede behov. Vi guider børnene ift. hvad vi som personale observerer de har brug for og forsøger at være de rummelige voksne, der som gode rollemodeller for de øvrige børn, IKKE ekskluderer men inkluderer. SFOens personale er, som en naturlig følge af vores samarbejdsform med skolen, også samarbejdspartnere med eksterne eksperter, rådgivere, aflastningsfamilier, forvaltning, afgivende institutioner, modtagende skoler m.m. Pædagogerne er, som fuldgyldigt medlem af klasseteamet, med til at udforme diverse skriftlige udtalelser m.v. I forhold til arbejdet med de tre hovedtemaer i mål- og indholdsbeskrivelsen, vil vi også lige understrege, at RIGTIGT MEGET af vores pædagogiske arbejde med bl.a. de lidt ”skæve” børn ligger indenfor rammerne af den lange skoledag; ligesom arbejdet med de øvrige temaer. I 2010 startede SFO en afdeling op ”Klubben” for de store børn i specialklassen. Klubben er formelt underlagt SFO, men kører for sig selv mht. personale og selvstyrende team – dog undtaget i skoleferier og på skolefridage, hvor pædagogerne fra klubben indgår i den samlede vagtplan.

10 Pædagogiske mål i forhold til
A: Personlighedsudvikling og sociale kompetencer. at børnenes selvværdsfølelse styrkes ved at de får mulighed for samvær med anerkendende voksne. at børnenes tillid til egen formåen vokser ved at de får mulighed for passende udfordringer at børnene tilegner sig sociale spilleregler og ansvarlighed ved at de får mulighed for at deltage i forpligtende fællesskaber med andre børn og voksne at børnenes sociale kompetencer udvikles ved at de får mulighed for at lege eller gennemføre projekter alene eller sammen med deres kammerater

11 Metoder og aktiviteter – i. f. t
Metoder og aktiviteter – i.f.t. mål fra side 9: (Personlighedsudvikling og sociale kompetencer) Fri leg – inde som ude Igangsatte/planlagte lege Samvær omkring bål Spil – børn spiller med børn og med voksne Kreative aktiviteter Udklædning Musik/danserum m. karaoke Børnemøder Diverse projekter og traditioner Faste ugedage/aktiviteter i skolens faglokaler,gym.sal, mediecenter Konstruktions- og rollelege DOKUMENTATION: FORÆLDREINTRA,FOTOS, HJEMMESIDEN, ÅRSPLAN, FESTER, UDSTILLINGER,TEAMMØDER

12 B: Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer
Pædagogiske mål i forhold til: - at børnenes kreativitet stimuleres ved at de får mulighed for at forfølge og udføre deres egne ideer og planer - at børnene får mulighed for at eksperimentere med forskellige medier og materialer - at børnene får erfaringer med forskellige former for fysisk udfoldelse ved at de får mulighed for at deltage i idræt og andre former for planlagte bevægelsesaktiviteter - at børnene får lyst til at leve sundt og bevæge sig ved at de får mulighed for inspiration fra voksne og fra omgivelser der indbyder til fysisk aktivitet.

13 Metoder og aktiviteter i. f. t
Metoder og aktiviteter i.f.t. mål fra side 11: (Æstetiske, sproglige og kropslige udtryksformer) Leg – inde som ude Kreative aktiviteter og projekter: maling, tegning, ler, gips, smykker Produktion af gaver, kunst, pynt mv. Fast dag i gymnastiksal/ på boldbanen Vi bruger mange ressourcer på nytænkning og indretning af ude-og inderummet. Vi har ansat en afspændingspædagog der guider børn og voksne igennem diverse motoriske lege. Materialer er tilgængelige i et vist omfang Vi er ude HVER dag Vi har læse- og fortælleuger DOKUMENTATION: FOTOS, HJEMMESIDEN, FORÆLDREINTRA, FESTER, UDSTILLINGER,TEAMMØDER, INTERNE EVALUERINGSSKEMAER

14 Pædagogiske mål i forhold til: C: Mødet med natur og kultur
At børnene oplever glæde ved og respekt for naturen ved at de får mulighed for at deltage i ture og projekter i det fri At børnene tilegner sig mange forskellige erfaringer med natur- og naturfænomener ved at de får mulighed for at undersøge og eksperimentere på dette felt At børnene får erfaringer med forskellige kulturtilbud ved at de får muligheder for at komme til udstillinger, se teater m.v. At børnene får forståelse for den kulturelle mangfoldighed ved at de får mulighed for at møde andre kulturers traditioner, skikke mv. Metoder/aktiviteter hos os i forhold til ovennævnte mål: Vores børn er ude HVER dag – og vi udnytter naturen i nærområdet, samt udflugter til nærliggende statsskov Vi støtter op om børnenes nysgerrighed i den mindste detalje – f.eks. Biller, frøer o.a. vi finder på legeplads m.v.

15 Metoder og aktiviteter i. f. t
Metoder og aktiviteter i.f.t. mål fra side 13: (Mødet med natur og kultur) Vi bruger bålpladsen jævnligt, snitter i træ, laver alternativt mad og bygger huler Deltager i skolens (og afholder selv) fester og arrangementer ift. årets gang og traditioner Teaterforestilling hvert år sammen med skolen Årlig udflugt til en kulturinstitution/zoo ell. andet Har temauger på tværs af alder og klasser igennem året Gæstelærerbesøg Besøg på naturskolen i Randers Besøger byens andre insitutioner, f.eks. ældrecenter, DOKUMENTATION: FOTOS, HJEMMESIDEN,FORÆLDREINTRA, FESTER, UDSTILLINGER,TEAMMØDER, INTERNE EVALUERINGSSKEMAER


Download ppt "Mål og indholdsbeskrivelse"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google