Overgange i dansk - Skriftlighed på de gymnasiale uddannelser med udgangspunkt i bogen ”Skriv dig frem” Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer.

Præsentationer af emnet: "Overgange i dansk - Skriftlighed på de gymnasiale uddannelser med udgangspunkt i bogen ”Skriv dig frem” Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer."— Præsentationens transcript:

1 Overgange i dansk - Skriftlighed på de gymnasiale uddannelser med udgangspunkt i bogen ”Skriv dig frem” Af Rebecca Natasha Albinus og Sarah Nehammer

2 Hvorfor er overgangen fra grundskolen til de gymnasiale uddannelser inden for skriftlighed så vanskelig for eleverne? Hvori består udfordringerne? Hvad siger forskningen? Hvordan kan man indlede arbejdet med skriftlighed på de gymnasiale uddannelser for at afhjælpe vanskelighederne? Hvordan kan man bruge bogen Skriv dig frem i forhold til at lette overgangen for eleverne? Hvordan kan dansklærerne i grundskolen bidrage til at lette overgangen for eleverne? (Fælles overvejelser) (Undervejs er der indlagt lidt tid til fælles overvejelser) Du får nu:

3 ”Ronja-kløften”: Hvordan opleves springet af eleverne?
Oftest hørte kommentarer: Må man slet ikke inddrage sig selv eller skrive ”jeg” længere? Skal vi overhovedet ikke skrive noveller længere? Er de danskfaglige skrivegenrer overhovedet ikke kreative? Hvorfor skulle vi bruge så meget tid på det i grundskolen, hvis det slet ikke kan bruges her (underforstået: i gymnasiet)? Lover du, at vi aldrig mere skal skrive vores egne historier? Jamen jeg forstår overhovedet ikke, hvad det så egentlig er, vi skal skrive …! ”Ronja-kløften”: Hvordan opleves springet af eleverne?

4 Hvori består udfordring-erne?
1. Eleverne savner de kreative og personligt forankrede genrer 2. Eleverne savner indsigt i og forståelse for, hvordan de så skal skrive. Mødet med nye og ukendte krav gør dem usikre 3. De bliver frustrerede over, at de ikke oplever kontinuitet mellem grundskolen og den gymnasiale uddannelse Hvori består udfordring-erne?

5 Overvejelser med udgangspunkt i forskning i skriftlighed:
Skrivning er identitetsarbejde – og det er vigtigt, at det får lov at finde sted (Ellen Krogh mfl.) De nye, mere akademiske genrer på de gymnasiale uddannelser har ikke det personlige møde med teksten i centrum Eleverne oplever, at de ikke får ros for det, de plejede at være gode til Mange elever mister lysten til at skrive, når de møder kravene på de gymnasiale uddannelser – deres identitet er på spil Hvorfor er springet fra folkeskolen til gymnasiet så stort og svært – en Ronja-kløft?

6 Overvejelser med udgangspunkt i forskning i skriftlighed:
En rapport fra Danmarks Evalueringsinstitut (2016) viser, at mange elever ikke forstår deres karakterer og ikke ved, hvad de vurderes på, eller hvordan de skal forbedre deres skriftlige arbejde Eleverne er bange for at gøre noget forkert og vil vide, hvad de helt præcist skal. Det er følsomt for eleverne at aflevere noget, de har skrevet Hvorfor er springet fra folkeskolen til gymnasiet så stort og svært – en Ronja-kløft?

7 Hvordan hjælper vi eleverne, så skriftlighed på de gymnasiale uddannelser ikke bliver en Ronja- kløft? Begynd med at aflære ”det personlige møde med teksten” som udgangspunkt for skrivningen, fordi det ikke spiller en rolle i gymnasiets skrivegenrer. Der er ingen grund til at trække pinen ud! Fremhæv, at man godt kan skrive personligt uden at blive privat – det er en vigtig del af almendannelsen Lad eleverne arbejde med en type kreative opgaver, der ikke har det private tekstmøde i centrum, men i stedet fokuserer på formen, særligt i de første opgaver. Eleverne oplever det som mindre intimiderende at få kritik på form end på indhold Giv klare fokuspunkter og succeskriterier, der er koncentreret om sproglige og formidlingsmæssige krav

8 Skriv dig frem Bogen er en grundbog i skriftlighed, der afhjælper de store udfordringer og slår bro over Ronja-kløften I fire kapitler fyldt med konkrete opgaver, eksempler og gode råd guider vi eleverne trin for trin frem mod den færdige opgave

9 Skriv med stil Skriv dig frem – Kapitel 1
At bevare det kreative og glæden ved at skrive, uden at det private møde med teksten får lov at fylde – og derved stimulere skriveglæden og den personlige stemme hos eleverne

10 Opgaverne i kapitlet er ikke tilknyttet eksamensgenrerne
De kan bruges over alle 3 år, når det passer – de er dog tilpasset niveauet i 1.g De består af opgaver, der giver eleverne en række sproglige og formidlingsmæssige kompetencer Opgaver i kapitel 1

11 Særligt fokus i kapitel 1
Kreativitet og skrivelyst er i fokus, men med en glidning over imod sproglig bevidsthed og formidlingsbevidsthed Indholdet træder i baggrunden, mens formen træder i forgrunden som genstand for elevernes opmærksomhed og dit rettearbejde Særligt fokus i kapitel 1

12 Debatindlæg: ”Disneysjovs dumme dominans” (uddrag)
En anden ting jeg nyder efter, at jeg har fået børn, og derfor kommer i byen yderst sjældent, er: at sætte nogle bankende basrytmer, berusende Bocelli eller mindevækkende McCartney på anlægget, og danse. Børnene bliver ellevilde. De elsker når mor danser. Selv den vildeste teenager kommer til at ligne en smeltende snemand, når mors krop koket kaperer koncerten. Debatindlæg: ”Disneysjovs dumme dominans” (uddrag)

13 Forkortet opgave-formulering:
I teksten på næste siden har brugen af bogstavrim – eller allitterationer, som man også kalder dem – taget over, og det går ud over læserens forståelse og velvilje … Din opgave er: Lav en liste med alle de allitterationer, som du kan finde i teksten Notér linjetal på alle stilbrud i teksten Udvælg 3 sætninger, som du omskriver, så teksten bliver mere velafbalanceret. Hvis du skriver hurtigt og med stor sikkerhed, så omskriv hele teksten Forsøg at argumentere for, hvorfor det nogle gange kan være en god idé at holde igen med brugen af sproglige virkemidler Forkortet opgave-formulering:

14 Fokusfelt – at finde allitterationer og stilbrud – at forbedre og skabe balance i en tekst – at argumentere for et synspunkt – at identificere vellykket brug af sproglige virkemidler og forklare, hvorfor den er vellykket

15 ”Sprogets nuancer – adjektiver med omtanke”
Jeg ser, hvordan han kører dejen på den _________ Ballerup-røremaskine, ser dejen vælte rundt i metalskålen, hvordan den slynger sig omkring rørepinden i midten som et andet __________ dyr hen under foråret, med _______ nakke ud over markerne, dejen bliver mere og mere __________, trådene trækkes længere, og snart ligner de _________ reb, fibrene bliver _________ og _________, slipper og ligner så igen strømmen i vandet omkring stenene i Helligkilde, ligner landskabet netop der, kløftens svung mellem Trehøje på den ene side og Tinghulen på den anden, den strøm i landskabet, der samles i det øje, kilden er. (Josefine Klougart: af Stigninger og fald, 2009) ”Sprogets nuancer – adjektiver med omtanke”

16 Forkortet opgave- formulering
Individuel opgave: Læs nedenstående lille stykke tekst. Tilføj ét passende adjektiv på hver af de tomme pladser, der er markeret i teksten. Du må kun vælge ord fra denne liste: Grov, sej, lille, hvid, bøjet, Filtret, langsom, gammel, lang, dårlig Udskift nu de indsatte adjektiver med synonymer – find selv på nogle smukke, velklingende og passende ord Paropgave: Vurdér din tekst sammen med en makker. Er det blevet for meget med alle de adjektiver? Skal nogle af dem måske bare skiftes ud med de mere almindelige adjektiver fra listen? Foretag i fællesskab de nødvendige ændringer, så I får den bedst mulige tekst Gruppeopgave: Find et andet makkerpar, og læs alle teksterne højt for hinanden. Hvilken tekst er bedst? Hvorfor? Forkortet opgave- formulering

17 Fokusfelt – at nuancere sprogbrugen og udforske mulighederne
– at have sprogligt mod, men også være selvkritisk – at kunne reflektere over forskellig sprogbrug og vurdere, hvad der er godt og skidt

18 Skrive-øvelser knyttet til konkrete forløb
Diskursanalyse, retorik og argumentation: I er en passioneret gruppe fra Foreningen for sure tanter og onkler, der har besluttet at gå til kamp mod snapchat! I har derfor bestemt jer for, at I vil skrive et indlæg til en lokal avis, hvor I vil argumentere for, at snapchat-appen skal forbydes. I jeres indlæg skal der indgå en påstand med belæg, hjemmel, gendrivelse og rygdækning. I skal også sørge for både at anvende etos, logos og patos samt de stilfigurerne anafor, ironi og overdrivelse. Skrive-øvelser knyttet til konkrete forløb

19 Skrive-øvelser knyttet til konkrete forløb
Oplysningsmodul: Skriv en lille salgstale for Cocklecu, der skal lokke turister til landet Skriv en lille beretning, som Niels Klim vil fortælle sin familie, når han kommer hjem Skriv en tale, der skal holdes i Foreningen for glade mandschauvinister, der skal advare mænd mod at rejse til Cocklecu For alle jeres taler gælder det, at I skal være tro mod tekstens beskrivelse af Cocklecu, og at I skal forsøge at skrive i en sproglig stil, der er i overensstemmelse med, hvem I repræsenterer, og hvem I skriver til. Skriv højst ½ side Skrive-øvelser knyttet til konkrete forløb

20 Skrive-øvelser knyttet til konkrete forløb
Skriv to fortællinger om 5 minutter i dit spisefrikvarter: Den første fortælling skal holdes i en stram minimalistisk stil. Undgå mentale verber, adjektiver og lange sætninger med flere led Den anden fortælling skal udfoldes i en svulstig ”maksimalistisk” stil. Brug alle de stilistiske virkemidler, du kan få plads til (se vores note med stilistiske virkemidler), og kast dig gerne over alle typer af verber og masser af adjektiver i dine beskrivelser Fokusfelt: – at vise, at du kan tilpasse dit sprog og bruge en række sproglige værktøjer for at ændre stilen og stemningen i en tekst Skrive-øvelser knyttet til konkrete forløb

21 Fælles øvelse: Forestil dig, at du har læst Ibsens Et Dukkehjem med din klasse. Du vil gerne lave en øvelse med eleverne, hvor de individuelt eller i grupper skal skrive deres bud på, hvad der efterfølgende sker med Nora. Hvordan sikrer vi, at de faktisk får noget faglighed i spil, mens de skriver kreativt? Og hvordan formulerer vi opgaven, så den ikke bliver uoverskueligt for eleverne og svær at give feedback på for os? OPGAVE: Diskutér med din sidemakker, hvordan man kan formulere opgaven, så man undgår, at den bliver uoverskuelig, og man samtidig sikrer faglighed i det kreative arbejde Fælles diskussion eller opsamling

22 Hvordan kan man arbejde med opgaverne i Skriv dig frem – kapitel 1?
Der er et overskud af opgaver i kapitel 1– ingen kan nå dem alle sammen Gør opgaverne større eller mindre ved at fjerne nogle af opgavens elementer Lad eleverne løse opgaverne derhjemme eller i klassen Giv eleverne forskellige opgaver Lad eleverne løse opgaverne på forskellige niveauer Brug andre tekster Lav nye opgaveformuleringer med samme tekster Vælg andre fokuspunkter og succeskriterier Hvordan kan man arbejde med opgaverne i Skriv dig frem – kapitel 1?

23 De 7 snubletråde Kapitel 2
At tydeliggøre og kategorisere de mest almindelige fejl i de første møder med de skriftlige genrer på de gymnasiale uddannelser – og dermed lette overgangen for eleverne

24 Fokus på 7 generelle snubletråde
A. Beskrivelse uden analyse B. Indforstået behandling af teksten eller skribenten C. Manglende eller forkert brug af citater D. Manglende distance i form af holdninger og procesorientering E. Punktopstillinger og ensformighed F. Fusk og sjusk med kilder G. Generelle og vage formuleringer Fokus på 7 generelle snubletråde

25 Disse 7 snubletråde er gennemgående et stort problem for de elever, der begynder i gymnasiet, og eleverne skal lære at undgå dem – jo før, jo bedre. Hvis det kan lykkes, vil det få positive konsekvenser for mestringen af eksamensgenrerne og de store skriftlige opgaver Hvorfor gør vi sådan?

26 Hvad gør bogen? Alle snubletrådene gennemgås efter princippet:
Eksempel (i kapitlet bruges to gennemgående eksempeltekster) Hvorfor er det en snubletråd? Hvad gør jeg for at undgå den? Eksempel på god praksis Opgaver Hvad gør bogen?

27 A. Irrelevant beskrivelse uden analyse
Eksempler: Der er ikke så meget billedsprog i digtet, men der er nogle få sammenligninger: ”… som Bærrene på Hækken” (strofe 2, vers 2) og ”… som Boblerne i Bækken” (strofe 2, vers 4). Ellers er det ret realistisk, så der er ikke så meget at sige om metaforer, da der ikke er nogen af dem i digtet. Sproget er næsten dagligdags, men man kan alligevel godt se, at teksten er gammel, fordi der er brugt aa i stedet for å, og substantiverne er skrevet med stort. Dette viser, at det er gammelt sprog.

28 Hvorfor er det snubletråde?
…..I det første eksempel bliver citaterne ikke brugt til at få en analytisk pointe frem, men bliver brugt i en simpel beskrivelse af billedsproget. Citaterne viser altså blot, hvor der bliver brugt sammenligninger. I stedet bør der følge en analyse af, hvilken effekt de har, og om det sparsomme billedsprog måske er særligt vigtigt for tekstens udsagn. ….I det andet eksempel kan der ikke drages nogen analytisk konsekvens af, at stavemåden er gammeldags. Det er en ret overfladisk iagttagelse, som forbliver på overfladen, og som ikke fører noget interessant med sig.

29 God praksis Ordene ”Hjerte”, ”Blod” og ”Varme”, der ofte bruges metaforisk, får i denne sammenhæng en konkret betydning. De to sammenligninger, mennesker som bær og mennesker som bobler, kan læses ind i den realistiske ramme, der allerede er etableret: at mennesker er en del af et større kredsløb ligesom alle andre naturfænomener.

30 D. Manglende distance i form af holdninger, metasprog og procesorientering  
Eksempler Først vil jeg redegøre for digtets situation. I starten syntes jeg, digtet var kedeligt, fordi det ikke rigtigt sagde mig noget, men da jeg kom ind i det efter at have læst det et par gange, kunne jeg godt se noget uhyggeligt ved det hele. Jeg tror nok, at overskriften ”Angst” henviser til en form for dødsangst. Jeg føler dog, at det lyriske jeg ikke rigtigt er nærværende i den ellers kærlige situation, og det synes jeg er mærkeligt.

31 Hvorfor er det en snubletråd?
Din analyse skal etablere en fælles læsemåde, som du kvalificerer ved hjælp af citater. Kort og kontant vil det sige, at det i danskfaglig sammenhæng sjældent er relevant, hvad du personligt mener, tror, tænker, synes, føler. Metasprog betyder i denne forbindelse sprog, der forklarer, hvordan du har valgt at bygge opgaven op, og den form for læservejledning bruges kun i de større skriftlige opgaver, hvor det ellers kan være svært for læseren at gennemskue opgavens opbygning. Procesorientering vil sige, at du skriver, hvad du tænkte eller gjorde undervejs, mens du skrev opgaven, og det anses altid for at være irrelevant i danskfaglig sammenhæng.

32 God praksis Selve overskriften angiver et tydeligt hovedtema. Digtets situation er, at det lyriske jeg befinder sig i et kærligt favntag, men det er angstfuldt, ikke nydelsesfuldt, som det ses i appellen til duet: ”Hold fastere …” (strofe 1, vers 1) og ”Hold fast …” (strofe 1, vers 3). Der er altså ikke tale om nogen form for hengivelse til øjeblikket, men en bevidsthed om dets ophør og i sidste ende døden, som jeget ønsker at jage på flugt ved at intensivere sin oplevelse med en endnu fastere omfavnelse.

33 Opgaver med snubletråde
Opgaveformulering: Skriv en analyse af fortællertype og synsvinkel i Pia Juuls ”Være med”. Det er vigtigt, at du forklarer, hvilken betydning det har for din læsning af teksten, at der bliver anvendt en bestemt fortællertype og synsvinkel Særlige fokuspunkter for opgaven: At skelne mellem genfortælling og analyse – snubletråd A At lave en analyse af fortællertype og synsvinkel At anvende korrekt citatteknik – snubletråd C

34 Opgaver med snubletråde
Opgaveformulering: Du er en skrap dansklærer, og du skal rette skriftlige opgaver i dag! Læs opgaven igennem Hvis du finder steder, hvor eleven er snublet, så understreg stedet med en af farveblyanterne Hver snubletråd har sin egen farve, som du skal bruge, hver gang den samme snubletråd optræder Når du er færdig, så se på, om der er farver, der særligt går igen udvælg nu de vigtigste fokuspunkter til din elev: Hvad skal vedkommende være særligt opmærksom på fremover?

35 Hvordan kan man repetere snubletrådene på en sjov og anderledes måde?
Leg, konkurrence og bevægelse: Kombi-leg Tænk på en snubletråd Quiz og byt Dobbeltcirkler Memory Smadrespil Hvordan kan man repetere snubletrådene på en sjov og anderledes måde?

36 Fælles overvejelser: Enten:
Diskutér, hvordan man kan undervise i snubletrådene, uden at det bliver ensformigt og kedeligt Overvej herefter, om der mangler snubletråde og i så fald hvilke? Eller: Diskutér, om man kan anvende snubletrådene i udskolingens ældste klasser som en lille forsmag på, hvad der venter de elever, der skal videre på en gymnasial uddannelse? Fælles opsamling/diskussion

37 Fremstillingsformer Kapitel 3

38 Hvorfor fokus på de enkelte fremstillings-former?
Det kan opleves som lettere for eleverne at skrive i eksamensgenrerne, når de oplever først at mestre de enkelte fremstillingsformer Det er en måde at synliggøre for dem, at opgaverne inden for eksamensgenrerne ikke er så uoverskuelige og svære, men blot består af en række fremstillingsformer De har lettere ved at lære at skrive på bestemte måder, når de har adgang til gode eksempler De lærer, hvordan man kan gå frem, når man skal skrive en opgave, der er sammensat af afsnit i forskellige fremstillingsformer Hvorfor fokus på de enkelte fremstillings-former?

39 Hvad gør bogen? Alle fremstillingsformer gennemgås efter princippet:
Forklaring på fremstillingsformen Eksempel (to gennemgående eksempeltekster) Opgave til selvvalgt tekst Fokusfelt Eksempler på god praksis Hvad gør bogen?

40 Opgave til at skrive en indledning – selvvalgt tekst
Læs teksten koncentreret, og læs altid teksten to gange. Du kan kun formulere det centrale i en tekst, som du har forstået Formulér tekstens intention og centrale problemstilling/hovedtema(er) i en enkelt sætning eller to. Hvis der er tale om en kompliceret tekst, kan det være, at du må vente med at skrive indledningen, til resten af opgaven er færdig, og du har klarlagt tekstens intention Uddyb tekstens intention. Tag stilling til, hvilken sætning der som den allerførste skal give læseren lyst til at læse videre Præsentér teksten med alle tekstoplysninger Når du har skrevet hele opgaven, så vend tilbage til indledningen for at sikre dig, at sammenhængen mellem indledning, hoveddel og afslutning er tydelig. Opgave til at skrive en indledning – selvvalgt tekst

41 Fokusfelt: Indledningen præsenterer et tydeligt fokus for opgaven Indledningen har blik for den centrale problemstilling eller det tema/de temaer, der er omdrejningspunktet Indledningen fremstiller opgavens fokus som interessant og relevant (på en indirekte måde) og fanger læseren Til slut i indledningen præsenteres teksten med alle tekstoplysninger Indledningen har forbindelse til afslutningen

42 Fælles overvejelse: Kan man forestille sig, at enkelte gymnasiale fremstillingsformer kunne inddrages i danskundervisningen i udskolingen? Hvordan arbejder vi fremadrettet med at bevare den personlige stemme i de nye skriftlige genrer, mens vi stadig undgår den private teksttilgang?

43 Før vi slutter ... Spørgsmål eller kommentarer? Eller andre indspark?