Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Etablering af kørestrømsfundamenter

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Etablering af kørestrømsfundamenter"— Præsentationens transcript:

1 Etablering af kørestrømsfundamenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri © Undervisningsministeriet. December Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Peter Hjortdal Andersen, Learnmark og understøtter AMU- uddannelsesmål nr ” Etablering af kørestrømsfundamenter” Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: ”Dette materiale indeholder en bearbejdning af ” Etablering af kørestrømsfundamenter”

2 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri AMU-uddannelsesmål nr Etablering af kørestrømsfundamenter Målbeskrivelse: Deltagerne kan på baggrund af kendskab til og skelnen mellem alle typer kørestrømsfundamenter læse og omsætte tekniske tegninger til praktisk udførelse, og kan udføre en prøvegravning, inden der rammes eller bores fundamenter ned. Deltagerne kender metoder for både rammede og stampede pæle, ligesom deltagerne kender normer og regler for placering i forhold til spor, opfyldning, komprimering og registrering. Deltageren er derudover i stand til, ud fra landmålers afsætning, at placere fundamenter korrekt. Således kan deltagerne vende fundamenterne korrekt i henhold til x, y og z vendt. Endelig er deltagerne i stand til på forsvarlig vis at anhugge og håndtere kørestrømsfundamenter, samtidig med at de kan arbejde under de skærpede krav til arbejdsmiljø og miljø, der er ved jernbanen.

3 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Elektrificering
I disse år elektrificeres store dele af det danske jernbanenet. Elektrificeringen af størstedelen af det statslige jernbanenet er med til at skabe rammerne for en langt mere moderne jernbane med billigere og mere stabil drift samtidig med, at det er muligt at køre med el-drevne tog til gavn for miljøet.

4 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri
Frem mod 2026 er der afsat 12 milliarder til elektrificering af strækningerne: Esbjerg - Lunderskov. Køge Nord-Næstved,  Roskilde-Kalundborg  København-Ringsted. Fredericia-Aalborg Aalborg-Frederikshavn. Vejle-Struer Roskilde-Kalundborg

5 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Kørestrøm
Til at udføre dette arbejde er der behov for veluddannet arbejdskraft til etablering af bla. Kørestrømsfundamenter. Fundamenterne skal bære de stålsøjler hvor kørestrømsledningerne er ophængt.

6 Disse fundamenter er de såkaldte rammede fundamenter
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Rammede fundamenter Disse fundamenter er de såkaldte rammede fundamenter Senere kommer vi ind på den anden type fundamenter, de stampede. Her er to små illustrative film der viser hvor dan selve ramningen foregår: Ramning af pæle ved eksisterende banelegemer foregår om natten, da der er mindst mulig trafik på skinnerne. Film 1 Film 2

7 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Indmåling.
Det overordensligt vigtigt at pælene er placeret korrekt. Både forhold til X, Y og Z koordinaterne. X-koordinaten er et udtryk for afstanden mellem pælene langs med sporet, målt ud fra en given startposition. Y-koordinaten er et udtryk for afstanden malt vinkelret på nærmeste skinne. Z-Koordinaten er et udtryk for færdig højde, målt som kote i forhold til DVR90

8 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Højdeafsætning
Højdeafsætning kan foretages med laser eller traditionelt nivelleringsinstrument, princippet er det samme.

9 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Højdeafsætning

10 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Højdeafsætning

11 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Placering
Pælene skal desuden stå præcist i lod og vater, hvilket kontrolleres og korrigers under rammeprocessen. Rammemaskinen kan justeres både sidevejrs og afstand fra skinner hydraulisk under ramningen. Båden måde sikres at pælen står helt i lod.

12 Efterfølgende stampes tørbeton ned omkring pælen.
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Stampede fundamenter Teknikken med stampede fundamenter anvendes hvor det ikke er muligt at ramme fundamenterne, pga. f.eks. vibrationer og støj. I stedet for at banke pælene ned, for-borer man et hul i overstørrelse hvor pælen sænks ned i. Efterfølgende stampes tørbeton ned omkring pælen. Bagefter tilsættes vand, og tørbetonen afhærder. Der monteres pæle til både master, barduner, galger og rammer

13 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Master og barduner

14 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Rammer

15 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Galger

16 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Køreledninger

17 Almindlige arbejdsbeskrivelser, AAB
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Standarder og beskrivelser Banestyrelsen/ Banedanmark udarbejder en række standarder og arbejdsbeskrivelser. Almindlige arbejdsbeskrivelser, AAB Gennerelle arbejdsbeskrivelser, GAB Særlige arbejdsbeskrivelser, SAB

18 Et eksempel på en AAB er:
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Standarder og beskrivelser Et eksempel på en AAB er: Almindelige arbejdsbeskrivelser for montage af bærende konstruktioner, kørestrøm. (AAB-Montage-bær) I disse beskrivelser findes nøjagtige detaljer for arbejdets udførelse. Bla. tolerancer for placering af pæle, prøvegravning, indstampning mm.

19 Et eksempel på en AAB er:
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Standarder og beskrivelser Et eksempel på en AAB er: Almindelige arbejdsbeskrivelser for montage af bærende konstruktioner, kørestrøm. (AAB-Montage-bær) I disse beskrivelser findes nøjagtige detaljer for arbejdets udførelse. Bla. tolerancer for placering af pæle, prøvegravning, indstampning mm.

20 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tolerancer

21 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Prøvegravning
Inden selve ramningen begynder er det vigtigt at sikre sig at man ikke rammer ned i eksisterende ledninger, rør og kabler. Dette sikres ved at der udføres prøvegravninger, enten manuelt og forsigtig maskingravning eller ved jordsug. Jordsug

22 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Prøvegravning
Hånd og maskingravning:

23 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Prøvegravning
Der udarbejdes et prøvegravningsblad, som afleveres til banestyrelsen/tilsynet, med resultatet af prøvegravningen, i skemaet skal der være oplyst: Position, funderingsmetode, om det er mast/galge/ramme/bardun, mål til evt. spor, spor nr., resultatet, datering og underskrift. Prøvegravningsdybde 1,25 m fri strækning, 1,50 m stationsområder incl. perroner. Når der er gravet til den ønskede dybde stikkes der yderligere 25 cm med en spade/greb på kryds og tværs i hullet. På stationsområder skal der desuden anvendes kabelsøger i alle huller.

24 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Prøvegravning AAB-Montage-bær

25 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tegningsmateriale

26 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tegningsmateriale
Tegningsmaterialet er visuel fremstilling af et givent projekt der indeholder detaljerede om placering og udformning af overordnede og enkelt dele af projektet. Tegningen - med detaljerede mål, skal fungere som hukommelse, reference eller database, som et grundlag for udførelse og funktionsforbedring. Tegningsmaterialet opdeles normalt i: Oversigtstegning Plantegninger Snittegninger Detaljetegninger Opstalter

27 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Tegningshoved
Tegningshovedet er altid placeret nederst i tegningens højre hjørne. Størrelsen på skiltet kan variere fra mm, helt op til 210 mm, der svarer til bredden af en sammenfoldet tegning. Tegningshovedet vil normalt indeholde oplysninger om: 1. Arkitektens navn 2. Bygherres navn 3. Tegningens nummer og titel 4. Det anvendte målestoksforhold 5. Datoen tegningen er endelig godkendt, -underskrift 6. Samt plads til datoen for eventuelle revisioner

28 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Detaljetegning

29 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sikkerhed og arbejdsmiljø
For overhovedet at befinde sig i et arbejdsområde på banen skal men have gennemført og bestået kurset Pas på på banen

30 Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler
Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Sikkerhed og arbejdsmiljø Anhugning af byrder skal ske i overensstemmelse med At-anvisning nr Maj 1997 Desuden er alle involverede personer og virksomheder forpligtet til at overholde alle gældende bestemmelser i henhold arbejdsmiljølovgivningen, herunder : Bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler Bekendtgørelse om arbejdets udførelse Bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler

31 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Anhugning af pæle
Pælene som kan veje op til 3-4 tons hejses på plads af en kran eller af rammemaskinen. Pælen har indstøbte løfteøjer som anhugges med løftekæder. Der er skrappe krav til det udstyr der anvendes til anhugnings og hejseopgaver. Kurset Anhugning på byggepladsen som varer 3 dage anbefale her. På filmen ses eksempler på ødelagt løftegrej der IKKE må anvendes

32 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Anhugning af pæle

33 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Anhugning af pæle

34 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Anhugning af pæle

35 Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Anhugning


Download ppt "Etablering af kørestrømsfundamenter"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google