Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Synstræning til borgere med homonym hemianopsi og oculomotorisk dysfunktion Peter smaakjær, Rune Skovgaard Rasmussen, Signe Tornøe Tødten Kort introduktion.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Synstræning til borgere med homonym hemianopsi og oculomotorisk dysfunktion Peter smaakjær, Rune Skovgaard Rasmussen, Signe Tornøe Tødten Kort introduktion."— Præsentationens transcript:

1 Synstræning til borgere med homonym hemianopsi og oculomotorisk dysfunktion Peter smaakjær, Rune Skovgaard Rasmussen, Signe Tornøe Tødten Kort introduktion Metode Intervention før start af synstræningsforløb Intervention efter afslutning af synstræningsforløb Dataindsamling Styrkeberegning og Data analyse Resultater Diskussion Konklusion

2 Introduktion Amerikanske undersøgelser har indikeret antallet af synsskader hos patienter med senhjerneskade. 86,7% med en cerebrovaskulær skade har en form for synsnedsættelse/synsindskrænkning. Hos patienter med cerebral vaskulær skade havde 100% af disse patienter succes efter synstræning og resultatet blev stabilt efter 2-3 måneder. Ciuffreda K.J. et al, 2007 s.155. Occurrence of oculomotor dysfunctions in acquired brain injury: A retrospective analysis Ciuffreda K.J. et al, 2007 s.155 Erhvervet hjerneskade inkluderer typisk både traumatisk hjerneskade og vaskulær hjerneskade. Hvert år får henholdsvis voksne og børn en erhvervet hjerneskade. Alt efter hvilken undersøgelse man refererer til, findes der oculomotorisk dysfunktion i % af tilfældene. Lepore FE. Disorders of ocular mobility following head trauma. Arch Neurol 1995;52:924-6 Schlageter K, Gray K, Shaw R, et al. Incidense and treatment of visual dysfunction in tramatic brain injury. Brain Inj 1993;7:439-48

3 Introduktion fortsat Hyppige kendte problemstillinger er synsfeltstab, dobbeltsyn og reduceret synsskarphed. Øjenmotoriske problemer, synsperceptionsforstyrrelser og nedsat samsyn er ligeså invaliderende, og om muligt endnu hyppigere følgevirkninger, end de førstnævnte. Det er vigtigt så tidligt som muligt i forløbet at få disse problemer afdækket, da de ellers vil hæmme effekten af anden rehabilitering.

4 Metode Patienterne var rekrutteret af optometrist, synskonsulent og neurologopæd ved CSU-Slagelse fra den 30. juni 2012 til den 26. maj 2016. Synstræning foregik dels over 2 gange ugentligt a 45 min. med 2-4 deltager i 6 uger og dels over 1 gang ugentligt a 45 min. med 2-4 deltagere over uger.

5 Metode Deltagere, inklusion / eksklusion
Følgende inklusionskriterier blev implementeret for patienter: Voksne apopleksipatienter, som klagede over synsvanskeligheder opstået efter apopleksi, og som blev henvist af deres hjemkommune via senhjerneskadekoordinator, genoptræningsterapeut, eller logopæd fra CSU-Slagelse. Eksklusionskriterier: Nedsat evne til at opfatte synsindtrykkene korrekt (apperceptiv agnosi – defekt i opfattelsen - perceptionen). Evne til klart og tydeligt at kunne se, men uden evne til at forbinde det sete med noget kendt. Nedsat evne til at registrere en genstand (associativ agnosi – defekt i associationsbanerne). Evne til kun at kunne genkende et bogstav ad gangen og manglende evne til at genkende ordbilledet. Patienten ser kun enkelte dele af billedet, men ikke billedet som en helhed (Simultanagnosi). Patienter med kognitive og fysiske problematikker, og som hverken kan finde motivation for undervisning eller træning af samsynet. Derudover forventes det, at patienter skal kunne tage vare på sig selv i deres eget hjem og ikke have store hukommelsesproblemer som gør, at de ikke kan forstå eller deltage i undervisningen. Påfaldende lave resultater i kognitive tests som Montreal Cognitive Assessment (MoCA), Multidimensional Fatigue Inventory (MFI-20) eller Rivermead Behavioural Memory Test, der indikerede manglende evne til at kunne gennemføre interventionen.

6 Intervention før start af synstræningsforløb
Patienterne var før synstræningen undersøgt af neurooptometrist, synskonsulent og audiologopæd med erfaring i behandling af patienter med erhvervet hjerneskade, som stod for koordineringen og udvælgelsen af de relevante kandidater. Neurooptometristens formål med synsundersøgelsen var at afgøre om patientens samsyn befandt sig inden de for normale grænser. I tilfælde af måleværdier i grænseområdet eller udenfor - var opgaven at kortlægge de indre sammenhænge. Synsundersøgelserne varierede derfor og blev tilpasset borgerens synsfunktion. Øvrige formål: Grundig kortlægning af symptomprofilen, herunder tidligere anvendte hjælpemidler samt alment helbred. Status af dybdesans og motoriske færdigheder - herunder bevægelighed, skjult skelen og fusionskræfter. Bestemmelse af den optimale brillestyrke og vurdering af fokuseringsevnens kvalitet. Vurdering af belastningsevne og udholdenhed i frit rum (sensitivitetstærskel og symptomprovokation). Udmåling af synsfelt. Blændingstest og måling af kontrastsynet. Farvesyn og nattesyn (skumringsyn).

7 Før start Audiologopæd anvendte tests til belysning af kognition og energiniveau med henblik på, at vurdere mulighed for at kunne gennemføre synstræningen med udbytte.  Træthed/energi: Multidimensional fatigue inventory (MFI-20) er en test til screening af træthed/energi efter hjerneskade. En score på 12 eller mere for ”generel træthed” indikerer forekomst af invaliderende træthed. Kognitiv screening: The Montreal Cognitive Assessment (MoCA) er en hurtig screening af kognitive færdigheder. Der kan maksimalt opnås 30 point. En score på 26 eller mere anses for normal. Hukommelse: Rivermead Behavioural Memory Test er en såkaldt ”økologisk” hukommelses-test, som tester forskellige opgaver, der kan forekomme i dagligdagssituationer, f.eks. navneerindring, billede- og ansigtsgenkendelse, rutegenkendelse, erindring af mundtlige aftaler, erindring af ejendel og tekstgengivelse. Der kan maksimalt opnås 24 point og normalt er at opnår mindst 20 point. Christensen D, Johnsen SP, Watt T, Harder I, Kirkevold M, Andersen G. Dimensions of post-stroke fatigue: a two-year follow-up study. Cerebrovasc Dis. 2008;26(2):

8 Før start Før opstart af synstræningsforløb afholdte teamet en deltagerkonference for at sikre, at patienterne havde mulighed og motivation for at gennemfører forløbet. For hver patient blev lavet en individuel plan baseret på patientens synsproblemer og rehabiliteringsmål, hvilket betød, at øvelserne blev monitoreret og tilpasset den enkelte patients formåen. Det var vigtigt for synstræningens succes, at der udførtes hjemmetræning hver dag af minimum 20 min. varighed, dog undtagen den dag, hvor træning forgik på klinikken (CSU-Slagelse). Øvelser integreres med udgangspunkt i oculomotorisk og viljebestemt kontrol og perception, jf. følgende eksempler på synstræningsøvelser:  Refleksintegrationsøvelser Vestibulære øvelser Taktil stimulation Kinæstetisk stimulation Koordinationsøvelser Synsfelt Læse / udtrætning Svimmelhed/afstandsbedømmelse/rum/retning Dobbeltsyn Øje/hånd koordination

9 Intervention efter afslutning af synstræningsforløb
Efter synstræning fik hver patient en nedskrevet plan for, hvordan de skulle vedligeholde og fortsætte rehabiliteringen ved egen hjælp. Der blev foretaget en synsundersøgelse af neurooptometrist. Synskonsulenten foretog en gentagelse af visuel performans samt COPM interview med fokus på de problemer, som var beskrevet i det første interview. Synsundersøgelsen, testningen af visuel performans og interview blev foretaget tæt på eller i umiddelbart forlængelse af sidste synstræningslektion.

10 Dataindsamling Baseline undersøgelse blev foretaget umiddelbart op til inklusionstidspunktet. Synsfeltet blev udmålt på patienter med hemianopsi på en campimetriskærm med 10 mm hvidt lys på én meters afstand. Visuel perifer opmærksomhed testet ved at patienten gik ned ad en gang med 26 markører placeret i forskellige højder. Opgaven blev målt på tid og på, hvor mange markører, som blev opdaget. For at lave en nøjagtig undersøgelse af oculomotorisk funktionsniveau blev der foretaget Groffmann tracing test. Læsetest med Lix tal 43 med tidtagning på læsehastighed. Borgerens opfattelse af sine problemer i forbindelse med aktivitetsudøvelse blev testet på Canadian Occupational Performance Measure (COPM). COPM er et individualiseret redskab til måling af en persons egen opfattelse af sin aktivitetsformåen. Hver borger har udvalgt 3 emner, som har særlig betydning og vægtet dem på en skala fra et til ti. Vi har efterfølgende for overskuelighedens skyld lagt de tre grupper i COPM sammen til én gruppe for at lette databehandlingen.

11 Styrkeberegning Alle test viser signifikant eller meget høj signifikant forskel fra start til slut i den visuelle performans men ikke mindst er selvforståelse og vurdering af egen visuelle formåen blevet højnet fra 30 % til 50 %.

12 Data analyse Al analyse af data er behandlet af person, der ikke har deltaget i dataindsamlingen og som ikke har personligt kendskab til forsøgspersonerne.

13 Resultater Centrale resultater fremgår af Tabel 1.
Test N Startresultat* Slutresultat* p-værdi Groffmann 24 7,5 (0 – 16,5) 16 (0,5 – 23) 0,002 Læsetest 18 88 (62 – 112) 104 (76 – 134) 0,0004 Stjernetest, sekunder om at gennemføre 20 101 (69 – 130,5) 118 (58 – 156) 0,24 Stjernetest, antal korrekt optalte 12,5 (9,5 – 15) 15,5 (14 – 17) COPM Udførelse 22 9 (7 – 13) 15,5 (13,5 – 20) 0,0001 COPM Tilfredshed 6,5 (4 – 10) 15,5 (11 – 18)

14 REsultater Median alder var 55,5 (48,5 – 63,5) og median antal dage fra symptomdebut til intervention var 261 (144 – 938). 24 patienter gennemførte forløbet. På alle testparametre blev der målt signifikant til høj signifikant forbedring af visuel performans fra baseline til evaluering efter sidste synstræningslektion. Resultater fra COPM blev bedret både i forhold til tilfredshed med udførelse af en opgave og til måden opgaven blev udført på. Groffman tracing test blev bedret, samt tillige læsehastighed i ord pr. min. og perifer opmærksomhed på visuelle markører observeret på tid.

15 Diskussion Markante forbedringer hos forsøgspersonerne på adskillige områder: Synstræning højnede perifer visuel opmærksom, så forsøgspersonerne blev mere sikre i trafikken og i generel udendørs færden. Læsehastighed blev væsentlig bedret inklusiv evnen til at fastholde og fokusere på et objekt i bevægelse. Vores undersøgelse anvendte ingen kontrolgruppe og testdeltagerne er ikke randomiserede, hvilket er en svaghed ved studiet. Derudover er dataindsamling- og behandlingen foretaget af det multidisciplinære team, så det er ikke en blindet undersøgelse.

16 Diskussion Selv om der er gået lang tid fra hjerneskaden, median 261 dage (144 dage – 938 dage) så har det ikke haft betydning for udbytte af synstræningen, hvilket kan anses som et særligt positivt fund, netop at helbredsmæssigt stationære forsøgspersoner kan bedres betydeligt via træning. Vi har ændret vores oprindelige synstrænings setup fra to gange ugentlig træning over seks uger, til nu én gang ugentligt over ti uger. Årsagen til ændringen er, at det var så udmattende for patienterne at skulle anvende megen tid på transport, således at de ikke fik foretaget tilstrækkeligt med hjemmetræning.

17 Diskussion Groffman Tracing test giver en måling af øjenbevægelse ved læsning. Fordi læsning kræver en evne til præcis fiksation og glidende øjenbevægelse for at læse sætninger. Samtidig skal fiksation ændringer være hurtige, præcise og akkurate. Vi målte her betydeligt bedring fra 7,5 til 16 i læsetesten, hvilket var en højsignifikant forbedring. Et resultat som afspejler sig i at læsehastigheden blev forøget fra 88 ord pr. minut til 140 ord pr. minut. Perifer opmærksomhedstesten er blevet løst på stort set samme tid fra 101 sekunder til 118 sekunder. Det er den tid det tager at gå ned ad en 200 m lang gang med 26 markører. Der er til gengæld fundet mange flere markører, hvilket er et overraskende positivt resultat og passer med de patientrapporteringer, som vi har modtaget i form af, at patienterne er mere opmærksomme i trafikken, ikke går ind i genstande osv.

18 Diskussion COPM viser, hvordan patienten udfører opgaven, og scores blev her betydelig bedre og indikerede, at visuel performans er højnet. Dette resultat er evident, selv om der kan stilles spørgsmål ved om besvarelsen er givet for at please intervieweren, da der er sammenfald med synstrænere og dataindsamler. Resultater fra præstationsbaserede tests som Groffmann, læsetests, stjerneoptælling mm., hvor resultater ikke kan overdrives via egne oplevelser, indikerede, at forsøgspersonernes øgede funktionsniveau ikke kan forklares, såfremt forsøgspersoner skulle have forsøgt at please synstrænere og dataindsamler.

19 Konklusion Det første trin i en patients forståelse af sin egen livssituation ved visuel dysfunktion er at forstå og forholde sig til, hvad der er anormalt og hvordan man kan opbygge en strategi til at kompensere for den. Det er først her synstræning eller enhver anden form for rehabilitering begynder at give mening. Succes er baseret på selvforståelse og dermed øget livskvalitet. Resultaterne er mere positive, end vi havde forventet, idet vi ser fremgang på alle testparametre, på nær tiden om at gennemføre ruten. Vi konkluderer derfor, at resultaterne tyder på, at synstræning til patienter med erhvervet hjerneskade kan gøre en markant forskel. Vi er også bevidste om at yderligere undersøgelse og forskning på området skal foretages samt ikke mindst, er der behov for at undersøge om vores resultater er langtidsholdbare. Derfor har vi planlagt followup test et til to år, efter undersøgelsen er tilendebragt.


Download ppt "Synstræning til borgere med homonym hemianopsi og oculomotorisk dysfunktion Peter smaakjær, Rune Skovgaard Rasmussen, Signe Tornøe Tødten Kort introduktion."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google