Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Du blir’ hvad du spiser…

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Du blir’ hvad du spiser…"— Præsentationens transcript:

1 Du blir’ hvad du spiser…
Kroppen Du blir’ hvad du spiser…

2 Enzymer – et protein Et enzym er et protein der laver en speciel opgave Det hjælper til i en proces uden at selv indgå i en kemisk reaktion i processen Et enzym er en katalysator

3 Enzymer – sådan fungerer de!

4 Enzymer - pasteurisering
I mælk er der enzymer, der kan spalte fedtstofferne i mælken, der så kan gøre mælken sur. Ved opvarmning (pasteurisering) ødelægger men de enzymer, der gør mælken sur samtidig med at dræber en række bakterier i mælken. Mælken varmes op til grader i ca. 20 sekunder.

5 Enzymer i hverdagen Tungmetaller (bly, cadmium, kviksølv, kobber) kan være farlige for enzymer, da tungmetallet kan ødelægge enzymets form. Tungmetaller er altså en form for enzymgift. Nogle bakterier kan fremstille enzymer som man så kan bruge i industrien/hverdagen. Enzymer bruges mange steder i hverdagen eks.: Fremstilling af øl Fremstilling af ost Vaskepulver Lægemidler (hvor man skal nedbryde proteion) Fjernelse af hår fra skind (pelsindustrien)

6 Vitaminer og mineraler
Er organiske stoffer Fedtopløselige vitaminer: A, D, E, K Vandopløselige vitaminer: B, C Mineraler er grundstoffer ud over C, H, O og N Er uorganiske salte Eks. Jern – det skal dog indtages i form af ioner i jernsalte eller indbygget i organiske molekyler. Jern er en vigtig del af vores blod Ca danner CaCO3 – altså kalk til vores knogler Na (fås eks. fra salt). Har betydning for væskebalancen og syrebase reguleringen i kroppen. Vi skal have ovenstående vitaminer/mineraler fordi vores celler ikke selv kan producere dem. Kroppen skal bruge dem til bl.a. at styre stofskifteprocesserne i kroppen.

7 Vitaminer Fedtopløselige vitaminer Vandopløselige vitaminer Navn
Betydning for Mangelsymptom Forekommer i Anbefalet daglig mængde A-vitamin Syn og vækst Natteblindhed Smør, mælk, gulerødder, lever, æg og ost 1 mg D-vitamin Knoglevækst Svage knogler og tænder Fisk og fiskeolie, lever, mælk og smør 0,01 mg K-vitamin Blodets evne til at størkne Sår hele langsomt Grønsager, lever, æg og ost 0,03 mg Vandopløselige vitaminer B1-vitamin Nedbrydning af kulhydrater Ingen madlyst Kød og indmad, gryn og brød, bælgfrugter 1,5 mg B6-vitamin Nedbrydning af protein Muskelkrampe Lever og brød 2 mg C-vitamin Evnen til at optage jern og for heling af sår Træthed og mindre modstandskraft overfor infektioner Kartofler, frugt og bær 60 mg

8 Vitaminer Man kan også tage for mange vitaminer.
Generelt lader kroppen være med at optage mineraler og vitaminer hvis den har nok af dem i forvejen Ved for store mængder af vitamin kan der ske det at kroppen IKKE kan optage andet. For meget D-vitamin kan eks. forsage mangel på kalk For meget B6-vitamin kan give nervesygdomme. Se evt. mere på:

9 Tilsætningsstoffer Liste over tilsætningsstoffer: Konserveringsmidler
er farvestoffer er konserveringsmidler er antioxidanter er konsistensmidler er diverse Foran numrene er der et E. Det betyder, at stoffet er på lister, der er fælles for EU-landene. Konserveringsmidler Hjælper med at holde maden god i længere tid. Tidligere anvendte man salt til kød, sukker til frugt, eddike til syltning af agurker og rødbeder (eddikesyre = E260) Antioxidanter Oxygen i luften kan gå i forbindelse med madvarer og ødelægge dem. Antioxidanter forhindrer dette. Konsistensmidler Typisk en emulgator (vi brugte det da vi blandede fedt og vand). Sikrer den rette konsistens Aromastoffer og farvestoffer For at give en bestemt smag, lugt eller farve Se mere på: eller direkte link til E-numrene:

10 Forsøg: Konserveringsmetoder
Konservering af frugt – side 54 Konservering af kød – side 55 Plantning af radioaktivt bestrålede planter

11 Fordøjelsen For at kunne optage energien fra maden skal den fordøjes. Nedbrydelsesprocessen sker vha. enzymer.

12 Fordøjelsens vej i kroppen
I tolvfingertarmen strømmer også galde ind fra galdeblæren. Galde er en væske der kan opløse fedtstof til små dråber, så det nemmere bliver angrebet af enzymet der skal spalte det. Munden – spyttet indeholder et enzym Mavesækken – indeholder enzymet pepsin. Kan kun foregå i en sur opløsning. Mavesyren er sur og indeholder saltsyre. Der er ca. 1,5 l mavesaft. I maven findes nogle stærke muskler der kan ”ælte” maden. Tyndtarmen er 6 meter lang og sidder efter tolvfingertarmen. Her spaltes de sidste næringsstoffer. I tyndtarmen sidder en mængde små tarmtrevler der suger næringsstofferne ud i blodbanen. Tolvfingertarmen – indeholder enzymer der nedbryder kulhydrat, fedt og protein. Er cm. lang og ligger under mavesækken. Enzymerne i tolvfingertarmen kommer fra bugspytkirtlen. Væsken er basisk så den kan neutralisere mavesyren. Tyktarmen er det sidste stop. Her kommer alt den ufordøjelige mad hen. Der findes bakterier her som nedbryder materialet yderligere. Desuden suges der vand ud af indholdet, så man får ekstra mineraler ud af maden.

13 Fordøjelsen Proteinstoffet er nu blevet nedbrudt og suges op som aminosyrer, fedtet er nedbrudt til fedtsyrer og det meste af den fordøjelige kulhydrat findes nu som glukose.

14 Blodets funktion Transportere ilt og næringsstoffer ud til musklerne.
Blodet har betydning for immunforsvar, væskebalance, regulering af kropstemperatur, og er med til at reparere kroppen. Ilt fra lungerne og kuldioxid til lungerne Næringsstoffer fra tarmen til leveren Vand mellem tarm, væv og nyrer (væskebalance) Affaldsstoffer fra væv til lever og nyrer Varme (temperaturregulering) Lægemidler fra tarmen og ud i vævene Hormoner og signalstoffer Hvide blodlegemer og antistoffer (immunforsvar)

15 Blodet består af En mand har ca. 6½ liter blod
En kvinde har ca. 5 liter blod Et menneske kan indeholde op til 7 liter blod. milliarder røde blodlegemer 35 milliarder hvide blodlegemer 1.500 milliarder blodplader 2,5 liter plasma (det som alle slags blodlegemer flyder rundt i)

16 Røde blodlegemer 25.000 milliarder røde blodlegemer
De transporterer ilt vha. hæmoglobinet i blodet (hæmoglobinet er proteinet i de røde blodlegemer). Blodet er lyserødt når der er ilt til stede og mørkerødt når det er iltfattigt. Et blodlegeme lever i ca. 120 dage. Der er ca pr. kubikmillimeter Hvert sekund går der til grunde

17 Hæmatokrit og EPO Hæmatokrit beskriver hvor stor en del af blodet der er røde blodlegemer Normal ligger den på 40-45% for mænd og 38-43% for kvinder. Hæmatokritværdien kan umiddelbart sænkes ved: - akut mere væske i blodbanen, f.eks. ved at drikke meget eller via et saltvandsdrop. Eller øges ved: -akut mindre væske i blodbanen, f.eks. pga. svedtab eller udsivning af væske fra blodet til musklerne i forbindelse med træning. Produktionen af røde blodlegemer stimuleres af hormonet erytropoeitin (EPO). EPO som medicin fremstilles kunstigt og bruges fortrinsvis i behandlingen af nyrepatienter.

18 Hvide blodlegemer 35 milliader hvide blodlegemer
Arbejder mest udenfor blodbanerne – i bindevæv, hud og organer. De hvide blodlegemer forsvarer kroppen mod infektioner fra virus, bakterier, parasitter og svampe. De hvide blodlegemer kan opdeles i lymfocytter, granulocytter og monocytter. Lymfocytter En B-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som blandt andet danner antistoffer mod bakterier og virus. Nogle af dem er hukommelsesceller, som kan huske en tidligere infektion En T-lymfocyt er et hvidt blodlegeme, som varetager immunforsvarets nøgleberedskab. Det identificerer celler; som er blevet invaderet af en bakterie eller et virus. Der er tre forskellige slags granulocytter De neutrofile er hvide blodlegemer, som forsvarer kroppen mod angreb fra forskellige mikroorganismer (døde neutrofile er hovedbestanddelen i den gule væske der findes i betændte sår) De basofile er de hvide blodlegemer, der er mest sjældne. De spiller en vigtig rolle ved allergiske reaktioner (overfølsomhedsreaktioner) ved at frigive stoffer, der indvirker på karrenes størrelse. En eosinofil er et hvidt blodlegeme, der er en del af immunforsvaret. Deres antal stiger kraftigt ved allergiske sygdomme og ved infektion med visse parasitter (orme). Monocytter (makrofag) er hvide blodlegemer, der fungerer som kroppens "skraldemænd". De er aktive både i blodet og i andre væv, hvor de optager og tilintetgører mikroorganismer og udslidte celler.

19 Blodplader Der er 1.500 milliarder blodplader
Har en stræk evne til at klistre sammen. Dette udnyttes under sårdannelse. Blodpladerne bliver tiltrukket af stoffer fra det beskadigede væv. Stofferne får dem til at svulme op, klistre sammen og sætte sig fast, så der hurtigt dannes en prop i hullet. Sårskorpen, der dannes efterfølgende, er en blanding af røde blodlegemer og et protein i plasma, og den lukker hullet endeligt. Det er vigtig at kunne danne sår, så man ikke mister for meget blod (blødere) De dannes i knoglemarven og lever i ca. ni dage. Sårdannelse. Hvis man får et sår sker der følgende: Blodårerne ved såret trækker sig sammen og lukker dermed. Blodpladerne klistrer sammen og danner en prop Efter et par minutter koagulerer proteinet fibrin der lige er blevet dannet Efter en halv time sættet blodpladerne sig fast på fibrinet og presser det sammen, så der opstår en sårskorpe

20 Blodtyper Alle typer kan være Rhesus D positve eller negative. Rhesus egenskaben er et arveligt betinget antigen. Rhesus D positive personer kan IKKE give blod til rhesus D negative, men det omvendte kan godt lade sig gøre. Man skal dog altid have sin egen blodtype (alle kan dog tåle 0 (nul) rhesus D negativ)

21 Arveegenskaber Blodtypen bestemmes af strukturer på overfladen af de røde blodlegemer. Hovedblodtyperne er A, B og 0(nul). Man arver anlæg for blodtypen A, B eller 0 fra hver af sine forældre. Det betyder, at A, B og 0 arvemæssigt fører til typerne AA, AB, A0, BB, B0 og 00. AA og A0 er i praksis type A, ligesom BB og B0 er type B. I eksemplet nedenfor er Mor type A0 og Far type B0 og denne kombination giver som det ses faktisk mulighed for at børnene i denne familie kan få hele spektret af blodtyper (A, B, AB og 0)

22 Lymfesystemet Lymfekirtlerne er mest talrige i halsen, armhulerne, lysken og bughulen. De danner hvide blodlegemer, lymfocytter, som deltager i kroppens immunforsvar. Lymfekirtlerne fungerer desuden som et slags filter for lymfen og opfanger og ødelægger smitstoffer som kommer ind i lymfekarrene. Lymfen ligner i sin sammensætning blodplasmaet og fungerer som transportmiddel for næringsstoffer og lymfocytterne. Milten er det største organ i lymfesystemet.

23 Blodets vej rundt i kroppen
Hjertet pumper blodet rundt i kroppen. Blodet løber i et smart og forgrenet system rundt i alle kroppens afkroge via blodårerne. Fra hjertet løber blodet ud i aorta videre ud i arteriolerne og til sidst ud kapillærerne Når blodet er på vej ud til musklerne/cellerne løber blodet i arterierne. Når blodet er på vej tilbage til hjertet foregår det via venerne. Først venoler derefter vener så hjertet. Venerne er udstyret med at klapsystem så blodet kun løbe en vej (veneklap) De helt små blodårer kaldes kapillærer Arterier – blodårer hvor der flyder iltrigt blod i Vener – blodårer hvor der flyder iltfattigt blod i.

24 Blodets kredsløb

25 Røde blodlegemers ”job”
De røde blodlegemer transportere ilten, som de modtager i lungerne ud til musklerne/cellerne. Her frigives ilten, som bruges af musklerne/cellerne/organet. Herefter modtager de røde blodlegemer kuldioxid som de transportere tilbage til lungerne. Det som ilten transporteres af i blodet (binder sig til) er hæmoglobin (et protein). Dvs. jo mere hæmoglobin der er i blodet desto mere ilt kan det transportere.

26 Forsøg med venepumpen Find en forsøgsperson, hvor blod­årerne er tydelige. Forsøgspersonen knytter hånden, mens armen hænger slapt ned. Med en finger trykkes temmelig hårdt på en åre. Fingeren skal glide hen ad åren væk fra hjertet. Forklar hvad der sker. Sæt dig i 3 minutter med den ene hånd rakt i vejret og den anden hængende slapt ned. Når tiden er gået, lægger du dine hænder siden af hinanden på bordet. Hvordan ser hænderne ud? Forklar hvorfor

27 Hjertet Hjertets placering – hjertet sidder næsten i midten af kroppen. Vi prøver at bruge et stetoskop for at høre hjertets rytme.

28 Hjertets slag Systolen – der hvor hjertet trækker sig sammen
Diastolen – der hvor hjertet slapper af og udvider sig – fyldes op med blod. Mod slutningen af diastolen begynder hjertet at trække sig sammen, så blodet fra forkamrene pumpes ind hovedkamrene, så de er fyldt ved sammentrækningen. Når det er hårdt belastet skal det slå op til 200 gange i minuttet Et normalt blodtryk ligger på 140/90 mm/Hg

29 Blodets kredsløb Fra kroppen  højre forkammer  højre hovedkammer  lungerne  venstre forkammer  venstre hovedkammer  Aorta  kroppen

30 Hjertets elektriske impulser
I hjertet er der en række elektriske impulser, der gør at hjertet trækker sig sammen i den rigtige rækkefølge. Hjertet er i stand til at slå uden impulser fra centralnervesystemet, da det selv har en styring. Normalt er hjertet dog i nøje regulering af centralnervesystemet (det autonome nervesystem) EKG er en måde at måle spændingerne i hjertet – det giver et indtryk af hvor godt hjertet fungerer mekanisk

31 Hjertet er selv en muskel
Hjertet er selv en muskel. Den får ilt gennem kranspulsårerne. Blodet løber gennem disse når hjertet slapper af (diastolen) 85% af hjertet bliver forsynet af venstre kranspulsåre, men de resterende 15% kommer fra højre kranspulsåre. En blodprop i hjertet er typisk en blodprop i kranspulsårerne.

32 Dissekering af svinehjerte
Forsøg: Dissekering af svinehjerte – side 68

33 Pulsen og kondition Hjertet slår hurtigere når man laver noget fysisk.
Den maksimale puls kan beregnes vha x alder (i gamle dage var det 220 – alder) Kondition er træning for forbedring af det primære kredsløb – altså samspillet mellem hjertet, lunger, blod, blodkar og muskler Konditions er evnen til at optage, transportere og forbruge ilt.

34 Konditions virkning på koppen
Kondition måles i antal milliliter ilt du kan optage pr. minut pr. kilo Hvad er et godt kondital? Skema næste side – vi laver sammenligning på coopers løbetest.

35 Beregning på coopers løbetest
Link til coopers løbetest for team 3 – Excel Link til beregningstabel for coopers løbetest BMI = vægt / (højde x højde) Fedme klassificering BMI (kg/m2) Undervægtig <18.5 Normal Overvægtig Fedme I II Ekstrem fedme III 40

36 Hvad er et godt kondital?
Normalbefolkning - Mænd: Alder Meget Lavt Lavt Middel Højt Meget Højt 20-29 < 38 39-43 44-51 52-56 > 57 30-39 < 34 35-39 40-47 48-51 > 52 40-49 < 30 31-35 36-43 44-47 > 48 50-59 < 25 26-31 32-39 40-43 > 44 60-69 < 21 22-26 27-35 36-39 > 40 70- <19 20-24 25-32 33-37 >38 Normalbefolkning - Kvinder: < 28 29-34 35-43 44-48 > 49 < 27 28-33 34-41 42-47 32-40 41-45 > 46 50-64 22-28 29-36 37-41 > 42 65- 20-26 27-34 >40 Topidrætsfolk i konditionskrævende idrætsgrene har som regel over 70. De allerhøjeste der er målt ligger i 90'erne. Hvis du regner dig selv for konditions-idrætsmand i verdensklasse bør du vurdere dig selv ud fra nedenstående tabel: Verdensklasseatleter (løb, cykling, roning, langrend etc.): Mænd < 60 60-70 70-80 80-90 > 90 Kvinder < 50 50-58 58-64 64-72 > 72

37 Skema over kondital fordelt på idrætsgrene

38 Forsøg med hjerteslag Forsøg: Hjerteslag – måling med SW – side 71
Forsøg: Testning af din puls og kondition – side 72 Forsøg: Coopers 12 minutters løbetest – side 72

39 Åndedrættet og lungerne
I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt Ilt er med i forbrændingen – uden ilt – ingen forbrænding ude i musklerne.

40 Lungerne Når man trækker vejret sænker man mellemgulvet og hæver ribbenene. Det giver et større rumfang i brystkassen og dermed undertryk i lungerne. Luften vil nu strømme ind i lungerne. Luftens vej fra lungerne til blodet foregår ved 150 millioner små ”blærer” pr. lunge. Blærerne kaldes alveoler. Der ligger små kapillærer rundt om alle alveolerne. Lungernes areal er ca m2 I hvile strømmer der ca. 6 liter luft ind og ud pr. minut. Ved hårdt arbejde kan man komme helt op på 100 liter pr. minut. Vejrtrækningen bestemmes af indholdet af kuldioxid i blodet (vha. den forlængede rygmarv).

41 Forsøg med vejrtrækning
Forsøg: Regulering af vejrtrækningen – side 73 Forsøg: Iltmængden i almindelig og udåndingsluft

42 Musklernes opbygning Man har 639 muskler i kroppen
En muskel består af en række fiber der er samlet i bundter. Musklerne er hæftet på kroppen vha. sener. En sene på 7mm i diameter kan holde 500 kg. Muskler kan kun trække sig sammen.

43 3 typer muskler Den tværstribede muskel Hjertemusklen
Er den dominerende, da den er tilknyttet bevægeapparatet Er under viljens herredømme Den type vi finder i slagterens disk er den tværstribede slags. Hjertemusklen Ligner den tværstribede, men er uden for viljens magt. Den glatte muskel Ligger omkring tarmsystemet og blodkarene. Er uden for viljens kontrol. Nyere undersøgelser viser at man måske kan kontrollere noget af den glatte muskulatur – vha. yoga, meditation osv

44 To slags muskelfibre – eller var det 3?

45 To slags muskelfibre – eller var det 3?
Forskelle I (ST/SO/røde) IIA (FTa/FOG/hvide) IIX (FTb/FG) Diameter Lille Mellem Stor Hurtighed Langsom Hurtig Meget hurtig Udholdenhed Høj Middel Lav Kapillærer Mange mitochondrier Myoglobinindhold Højt Lavt Farve Rød Hvid (rosa) Hvid (lyserød)

46 Røde og hvide muskelfibre i hos forskellige idrætsudøvere

47 Energiomsætning i musklerne – spaltningsmotoren (anaerob = uden ilt)
Spaltningsmotoren (anaerobe = uden ilt) Først CP (creatinphosfat) – energi nok til 6-8 sekunder Derefter spaltning af ATP  ADP endnu 6-8 sekunder Herefter spaltning af glykogen – giver kun 2 ATP OG mælkesyre

48 Energiomsætning i musklerne – forbrændingsmotoren (aerob = med ilt)
Bruger 2-5 minutter til at komme i gang. Spaltning af glukose – giver 38 ATP og CO2 og H2O. I musklerne findes der ca. ½ liter ilt bundet til et stof kaldet myoglobin – forbrændingsmotoren starter altså med det samme.

49 Primære energiressourcer for løbedistancer

50 Den respiratoriske kvotient
Ved forbrændingen af et glukosemolekyle tilføres 6 iltmolekyler, og som affaldsprodukt ender vi med 6 kuldioxid- og 6 vandmolekyler. C6H12O6 + 6 O2  6 CO2 + 6 H2O En tilsvarende proces foregår ved forbrænding af fedtstofferne (fedtsyre). Til fuldstændig forbrænding af f.eks. stearinsyre benyttes 26 molekyler ilt, og igen får vi kuldioxid og vand denne gang 18 af hver C17H35COOH + 26 O2  18 CO H2O Forholdet mellem udskilt CO2, og optaget O2 kaldes den respiratoriske kvotient eller R-værdien. Sukkerforbrænding: Fedtforbrænding:

51 Den respiratoriske kvotient
Hvis R-værdien ligger tæt ved 1, er der overvejende brugt sukker, og en R-værdi tæt ved 0,7 betyder, at der overvejende er forbrændt fedt. I forbindelse med slankekure er det derfor en ganske vigtig pointe, at fedtfor­brændingen er relativt større ved lavere belastninger, men også at der går noget tid, for den kom­mer i gang. Det kræver faktisk, at man motionerer mindst 45 minutter.

52 Iltgæld og steady state
Forsøg: Pulsmåling under arbejde – kondicyklen – side 81 Forsøg: Forsøg med rygning – side

53


Download ppt "Du blir’ hvad du spiser…"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google