Kursus i sundhedsstyring

Præsentationer af emnet: "Kursus i sundhedsstyring"— Præsentationens transcript:

1 Kursus i sundhedsstyring
Det er afgørende for elevernes arbejdsevne, at de passer på dem selv, når de arbejder med svineproduktion. En stor procentdel af svineproducenter (og deres medarbejdere) får problemer med luftvejslidelser, ryg, hofter og allergier/eksem o.a. Hvis de lærer at passe bedre på dem selv, kan mange af disse problemer forebygges. Følgende emner behandles: MRSA (+ andre zoonoser) Håndtering af medicin ift. allergi Resistens Hormonforstyrrende stoffer Selvinjektion Håndtering af boltpistol Ergonomi Omgang med dyr Luftvejslidelser hos svineproducenter Videncenter for Svineproduktion Din sundhed – din sikkerhed

2 Hormonforstyrrende stoffer
Smitte Allergi / resistens Omgang med dyrene En oversigt over de punkter, der berøres: Smitte: zoonoser er andet end Salmonella og MRSA Allergi/resistens: både overfor antibiotika og husdyrstøv Hormonforstyrrende stoffer: hormoner og hormonprodukter Arbejdsmiljø: både slidskader, men også psykisk arbejdsmiljø Omgang med dyr: husk at det er levende dyr/store dyr Arbejdsmiljø Hormonforstyrrende stoffer

3 SMITTE

4 Smittekæden Mikroorganismer kaldes også mikroflora og de sygdomsfremkaldende mikroorganismer findes ofte i stort antal på hospitaler. Hospitalsinfektioner kan forårsages af patientens egen flora (endogen infektion) eller af flora fra omgivelserne (eksogen infektion). Smittekilden eller ”værten” er det sted, hvor mikroorganismerne lever. Det kan være hos mennesker (raske og syge smittebærere), i organisk materiale, snavs, støv, vand/væsker eller fødevarer. Smitteudgangen er der, hvor mikroorganismerne forlader deres reservoir eller vært. Det kan fx være fra hud, slimhinder, ekskreter, sekreter og blod. Smittevej angiver mikroorganismernes vej fra et sted til et andet. Smittevejen kan være kontaktsmitte (direkte eller indirekte kontaktsmitte), dråbesmitte, luftbåren, vehikelbåren eller insektbåren smitte Smitteindgangen er det sted, hvor mikroorganismerne kommer ind i den næste vært. Almindeligvis er dette samme sted som mikroorganismerne forlod den tidligere vært. Brudt hud eller en brudt slimhinde holder en indgang åben for mikroorganismer. En smittemodtager er en person, hvis immunforsvar ikke er i stand til at modståmikroorganismerne og dermed tillader, at infektion kan opstå. 31/08/2015

5 Spredning af mrsa 398 Spredning Dyr til dyr Dyr til menneske
Menneske til dyr ?? Menneske til menneske Kun i meget ringe omfang Mindre end andre MRSA-typer Primært nærmeste familie Skal oplyses til aftager, hvis besætningen erklæres positiv (oplysningspligt i henhold til købelov), men ikke hvis medarbejderne konstateres positive. Fra Statens Seruminstitut (Vejledning om forebyggelse af spredning af MRSA): MRSA 398 synes at smitte mindre mellem mennesker end andre MRSA-typer. Langt de fleste tilfælde af MRSA 398 hos mennesker findes således hos mennesker, der dagligt arbejder i svinebesætninger (eller på anden måde arbejder med levende svin). Husstandsmedlemmer, der ikke kommer i stalden, er derimod langt sjældnere bærere af MRSA 398. Der findes endnu kun få tilfælde hos mennesker, der ikke har direkte kontakt til grise, eller som ikke bor i husstand med en person, der har direkte kontakt til grise. Vejledning om forebyggelse og spredning af MRSA 398;

6 Undgå at tage mrsa med hjem!
Forrummet Vask hænder Sprit med glycerol Hæng ikke arbejdstøj og dit eget tøj sammen Oversigt over, hvad der kan gøres for at undlade at tage MRSA med ud af stalden! Håndklæder er ofte fugtige og fyldt med bakterier (skiftes sjældent). Derfor benyt altid papirhåndklæder hvis muligt eller lufttør dine hænder. Bekendtgørelse gældende fra 1. oktober 2014: I forrummet skal forefindes: • Håndvask med koldt og varmt vand • Håndsæbe • Hånddesinfektionsmiddel • Engangshåndklæder • Tøj eller overtrækstøj til anvendelse i besætningen • Gummistøvler eller andet fodtøj • Faciliteter til vask og desinfektion af fodtøj og evt. udstyr. Rør ikke håndklædet Papirhåndklæder

7 Den bedste vej når du skal hjem
Få nu taget det lovpligtige Hygiejnekursus! Lovkrav fra 2018 Smid staldtøjet Gå i bad Du skal gå i bad, når du går ud af stalden for at undgå at tage smitte med ud. HYGIEJNEKURSUS (SSI) Tag dit rene tøj på Gå glad hjem

8 Håndvask kontra sprit! Før og efter håndvask
Før og efter hånddesinfektion Grundig håndvask er nødvendigt, hvis hænderne skal være rene. Sprit er endnu mere effektivt! Ud fra billederne kan det ses, at der stadig er uhensigtsmæssig bakterievækst på fingrene efter håndvask, men ikke efter hånddesinfektion. Det vi gjorde var at fremstille en opløsning med Serratia marcescens (konc ca pr.ml = samme konc som en alm urinvejsinfektion). Med en vatpind dyppet i opløsningen blev der strøget over fingrespidserne på den første person i en række på 5 personer. Herefter klappede personen fingrespidserne sammen med den næste i rækken, som klappede videre med den næste osv. Sliden viser nr. 1, 3 og 5 i rækken før og efter håndvask og før og efter hånddesinfektion. På SSI’s hjemmeside kan du finde et interaktive undervisningsprogram om håndhygiejne  inkl. referencer om effekten af håndvask vs desinfektion.

9 Andre zoonoser Salmonella Rødsyge (knuderosen) Streptokok suis
Influenza Beskyt dig selv Brug handsker ved obduktion Undlad at røre ved knuderosen Brug handsker, hvis du har sår på hænderne Undlad mund til mund for at puste liv i pattegrise Billederne viser rødsyge hos svin og en tilsvarende infektion med en rødsygebakterie hos mennesker. Rødsyge hos mennesker kan give hjerteklapbetændelse. Salmonella hos mennesker viser sig typisk indenfor 2 døgn efter smitten og giver: • Mavesmerter • Diaré • Kvalme og evt. opkastninger • Feber op til 39 grader Streptokok Suis giver hjernehindebetændelse hos svin og symptomer hos mennesker er: Feber, opkast, diarré, stærk hovedpine, store blårøde områder i huden, nakkestivhed, smerter i led. Se mere om zoonoser på

10 ALLERGI / RESISTENS

11 Håndtering af medicin Forkert omgang med medicin kan begrænse dine egne behandlingsmuligheder! Berøring med medicin kan give dig Allergi Resistens overfor visse antibiotikabehandlinger Pas på dig selv! Her kan det være et godt pædagogisk redskab at resistens-undersøge klassen vha. næsesvab, agarplader og antibiotikatabletter. Ligger i Sharepoint. Resistens i hudsår Penicillin allergi

12 Undgå berøring med medicin!
Brug handsker Forebyg - vær forsigtig, når du trækker medicin op i kanyle Får du medicin på huden - vask dine hænder Brug handsker - billedet viser, hvordan overtryk i flasken kan resultere i antibiotika på huden. Mange svineproducenter er allergiske overfor antibiotika. Flasker i lommen er også en risiko, da der kan gå hul på dem og derved kommer der antibiotika på låret! Brug IKKE hænderne til at opblande medicin Brug et hensigtsmæssigt redskab eks. en skovl Brug handsker! Vask hænder efter anvendelse af ethvert lægemiddel Brug åndedrætsværn ved anvendelse af pulver Undgå at støve unødigt med medicin i pulverform

13 Undgå resistens - stil krav til din dyrlæge
Slet ikke Helst ikke Middel Helst CephalosporinerBaytril, Marbocyl Fluoroquinoloner Excenel, Cobactan Ampicillin/amoxicillin Norobrittin, Amoxinsol, Betamox, Clamoxyl, Clamoxyl prolongatum, Curamox, Curamox prolongatum, Lamox, Noromox prolongatum, Octacillin, Paracillin, Stabox Gentamicin/ apramycin Gentocin, Apralan Tylosin/ lincomycin Tylan, Tylmasin, Tylosin Tetracyklin Soludox, Ladoxyn, Doxycyclin, Doxylin, Fluidox, Hydrodoxx, Karidox, Piggidox, Premedox, Presoldox, Aureosup, Aurovet, Chloromed, Alamycin, Engemycin, Terramycin, Aquacyclin, Veticyclin, Terralon, Tetroxy Florfenicol Florkem, Nuflor, Selectan Penicillin Ethacilin, Noropen, Noropen prolongatum, Solong, Norostrep, Penicillinprokain, Penovet, Streptipenprokain, Streptocillin, Sulfa-streptocillin Tylathromycin/ tilmicosin/ tildipirosin Draxxin, Pulmotil, Tilmic, Tilmovet, Zuprevo Sulfonamid/ trimethoprim Norodine, Tribrissen, Trimazin Forte, Borgal, Duoprim, Suprim Neomycin Colinovina Colistin Colivet, Dumocol, Coliplus Tiamulin/ valnemulin Denagard, Tiamulin, Tiamvet, Vetmulin, Econor I kan ikke selv vælge antibiotika, men det kan dyrlægen! Fødevarestyrelsen tager jævnligt stilling til hvilke antibiotika, dyrlægerne bør bruge.

14 Resistens A Ufarlig, men resistent bakterie Resistensgen Kromosom Proteinbro B Farlig, men ikke-resistent bakterie B er nu blevet resistent og kan ikke bekæmpes med almindelig antibiotika Resistensen overføres mellem bakterierne Årsagen til, at resistens er uønsket: Dårlig behandlingseffekt Flere dyrlæge udgifter Øget dødelighed Forebyggelse af resistens • Følg dyrlægens anvisninger Begræns brugen til det nødvendige • Effektiv behandling (korrekt dosering i tilstrækkelig lang tid) • Begræns brugen af bredspektret • Undgå forebyggende behandlinger Eksempel: En del søer underdoseres fordi det ofte er praktiske flyde sprøjten med 12 ml borgal. Behov er måske 18 ml. Hvis bakterie A opnår kontakt med en følsom bakterie B, vil der dannes et rør imellem de to bakterier, hvorigennem en kopi af plasmidet overføres. Derved opstår en resistent variant af bakterie B, som herefter modstår behandling. Generelt anbefales at bruge smalspektrede antibiotika, det vil sige antibiotika, der kun har effekt over for få grupper af bakterier, og hvor resistensudvikling ikke påvirker muligheden for behandling med andre typer af antibiotika.

15 ARBEJDSMILJØ

16 Hormonforstyrrende stoffer
OBS! Hormonprodukter og lignende (Prostaglandin, Oxytocin, Improvac) virker også på mennesker, og kan være skadelige ved både hudkontakt og injektion! Der findes forskellige produkter, der indeholder hormoner. Hormoner har samme effekt på mennesker som på grise, og derfor er det meget vigtigt at tage sine forholdsregler ved omgang med disse produkter. Det er kun dyrlægen, der må sprøjte søerne med Prostaglandin (faringsinduktion). Medarbejdere må under ingen omstændigheder selv håndtere produktet! 1. gang med Improvac sker der ikke noget, men 2. gang medfører det sterilitet. Før Improvac Efter Improvac

17 Selvinjektioner Læs indlægsseddel!
Kan kræve hurtig behandling - afhængig af stof (specielt olieholdige vacciner og lægemidler) Hånd i sæbevand Lægehjælp Under injektionsbehandling af husdyr kan det ske, at man ved et uheld stikker sig selv (eller andre). Rester af indsprøjtet lægemiddel - herunder vacciner - kan i nogle tilfælde kræve hurtig behandling for at undgå komplikationer. For en sikkerheds skyld anbefales det derfor altid, at søge øjeblikkelig lægehjælp og fremvise lægemidlets indlægsseddel, som ligger i pakningen. Lægemidler er nødvendige i husdyrproduktionen, men skal anvendes med omhu!

18 Indlægsseddel til lægen
Forsigtighedsregler Indlægsseddel til lægen Dette produkt indeholder mineralolie. Selv hvis der er tale om små injicerede mængder, kan uforsætlig injektion af produktet medføre kraftige hævelser, der eksempelvis kan resultere i iskæmisk nekrose og endog tab af en finger. Der kræves ØJEBLIKKELIG kirurgisk behandling, og der kan opstå behov for tidlig incision og irrigation af det injicerede område, navnlig når det drejer sig om fingerbløddele eller -sener. Del af indlægsseddel! Tag altid indlægssedlen med til lægen, hvis uheldet er ude. Det er især vigtigt at søge lægehjælp ved selv-injektion med olieholdige præparater. Iskæmisk nekrose – fjernelse af ilttilførsel hvorved vævet dør.

19 Brug handsker Infektion forårsaget af samme bakterie, som giver Gaspustere Brug handsker ved obduktion Ekstremt tilfælde, men risiko ved at obducere uden handsker. Selv de mindste rifter er en risiko (f.eks. neglerødder). Bakterien hedder Clostridium novyi – er i familie med den bakterie der forårsager tarmbrand Clostridium Perfringens.

20 Boltpistol og afblødningskniv
Forlang at kniven er skarp - sløve knive er langt mere farlige Grisen skal være ordentligt fikseret - f.eks. med en trynebrems Vent til dyret ligger stille! Gøres lettest lige foran brystbenet Stå ikke med grisen mellem benene – hvis de vil have børn senere i livet! Mindre sår = mindre slid på kniv – Det er ikke nødvendigt at skære fra det ene øre til det andet. Boltpistoler kan anvendes som mordvåben - så pas på jer selv!

21 Brug åndedrætsværn Arbejde Total mængde støv mg/m3
Manuel fodring med tørfoder 20-25 Feje gulvet Støvsuge gulvet 3-7 Feje skidt ned fra væggene 25-30 Strø halm 6-14 Snitte halm 5-67 Veje slagtesvin 5-8 Åndedrætsværn kan være med til at minimere risikoen for luftvejsproblemer. I svinestalde er medarbejdere udsat for meget støv (ift. f.eks. Kvægstalde)! Næsten 50 % flere landmænd, indlægges med kronisk bronkitis end gennemsnittet Kilde: AMK temadage 2008, Aalborg sygehus:

22 Bruger DU maske? Lungefunktionen hos landmænd og medarbejdere i staldene bliver dårlige som følge af de mængder af støv og giftbærende bakterier, som personerne udsættes for. Det gælder også unge mellem 18 og 35 år, selv om følgerne i form af KOL eller andre lungesygdomme først bliver tydelige hos ældre landmænd. Det fremgår af et nyt studie fra Aarhus Universitet, som er den første store undersøgelse af lungefunktionen hos unge landmænd, der er foretaget Kilde:

23 Højtryksrenser Find fejlene: Ingen maske Intet høreværn
Strips på håndtag?? Det kan ikke ses på billedet, men det sker stadig mange steder! Desuden er der dyr i stalden Åndedrætsværn må max. bæres 3 timer dagligt (vand i lunger) - dvs. man må max højtryksrense 3 timer dagligt!!!! Aerosoler kan være i luften i 1,5 time efter endt spuling ved indendørs arbejde. Unge under 18 må ikke arbejde med højtryksanlæg med arbejdstryk på over 70 bar (med mindre det er en del af uddannelsen og overvåges af erfaren person). Større rengørings og desinfektionsopgaver må ikke foretages af unge under 15 år. Rengøring med produkter, der klassificeres som giftige, ætsende eller eksplosive, må ikke udføres af personer under 18 år ( Vejledning om højtryksrensning:

24 Gasser Vær ikke alene i stalden, når der lukkes gylle ud!
Luk ud når du er færdig med arbejde i stalden Svovlbrinte kan være dødelig i høje koncentrationer på få minutter! Bevidstheden mistes efter ca. 30 sekunder OBS - hvis der ligger grise, der har mistet bevidstheden - kom ud og luft ud Røde øjne, svie, hoste hos staldpersonalet kan være tegn på høje koncentrationer af ammoniak.

25 Arbejdsstillinger Mange og tunge løft er farlige for ryggen
Hofter og knæ slides af gentagne bevægelser - eksempelvis i farestald For mange landmænd står i kø til nye hofter! Slidskader!!

26 Er din stivkrampe- vaccination OK?
Omgang med dyr Er din stivkrampe- vaccination OK? Det er vigtigt at kende dyrenes normaladfærd, så det er muligt at ”læse” dyrene, ellers kan der være risiko for: Bid Frilandssøer / Overgang til løse søer i farestald (og drægtighedsstald) Klemte arme i inventar Hvert 10. år skal stivkrampe være opdateret! Stivkrampe kan have dødelig udgang, og bakterierne er overalt i staldmiljøet.