Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Den palliative indsats

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Den palliative indsats"— Præsentationens transcript:

1 Den palliative indsats
Ane Bonderup Afsnitsleder Det Palliative Team, Aarhus

2 Dagens oplæg WHO`s definering Organisering af indsatsen
- det palliative teams opgave Hvordan identificere den palliative patient - tidlig indsats Udvalgte fokus områder i den palliative indsats - samarbejde med patient og familie - advance care planning - det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde

3 Definition af palliativ indsats
Den palliative indsats har til formål at fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. WHO 2002 Anbefalinger for den palliative indsats, 2011, Sundhedsstyrelsen

4 Palliative faser En tidlig palliativ fase En sen palliativ fase,
En terminal fase, Forløbsprogram for rehabilitering og palliation 2011 - fra diagnose tidspunktet og under helbredende/livsforlængende behandling - patienten vurderes at være uafvendeligt døende, fokus på lindring over dage eller uger. Herefter omfatter indsatsen også støtte til efterlevende. - helbredende behandling er ophørt, fokus på lindring og livskvalitet.

5 Hvor dør patienterne? Der dør ca. 55.000 danskere om året
Heraf ca dødsfald årligt af kræft Ca. 55% dør på hospital Ca. 25% dør i hjemmet Ca. 20% dør på plejehjem eller institution Ca. 3% dør på hospice Når man ser på tal fra de palliative teams er der en højere procent sats af folk der dør hjemme – ikke at det er et succes kriterium i sig selv, snarere vigtigt at være på det rigtige sted – og det kan meget vel være på sygehuset. Den højere procentrate af hjemmedød viser dog at 5 5

6 De to niveauer Specialistindsatsen
- Omfatter hospice, palliative teams, palliative enheder. - Behandlerne skal have kendskab til alle elementer i den palliative indsats inkl. forskning, kvalitetsudvikling og uddannelse Basisindsatsen - omfatter de basale strukturer i sundhedsvæsenet - behandlerne skal have kendskab til basale delelementer af den palliative indsats Jeg vil straks slå fast at Specialistniveauet var ikke noget uden et godt basis niveau Frede Olesen: ”tilstedeværelsen af de palliative teams reducerer kvaliteten af det samlede tilbud til de uhelbredeligt syge mennesker.” Det har han ret i hvis vi ikke arbejder sammen, udvikler indsatsen sammen og ser basis og specialist niveauet som helt afhængige af hinanden 6 6

7 Specialiseret palliativ indsats
Tværfagligt palliativ team Frederikshavn Hospice Thisted PAVI Ålborg ◊ Pal -senge ◊ Farsø Skive Randers Filadelfia Silkeborg Rønde Århus Arresødal Herning 20 hospice med 254 senge 22 palliative teams Antal patienter i kontakt med specialiseret indsats: 7515 Patienter på hospice: 1815 Patienter i teams/pal. enhed: 5700 Liggetid (median) på hospice: 27 dage Kontakttid (median) i teams/pal. enhed: 60 dage Ventetid før indsats (median): 6 dage 3600 praktiserende læger 10,000 hjemmesygeplejersker og 55,000 SOSU personale Onkologiske, medicinske og kirurgiske afdelinger 26 palliative teams 20 hospices; 254 senge 2 specialiseret palliativ medicinsk afdeling;20 senge Hvide sande Sct. Lucas Vejle Diakonissen Roskilde Bispebjerg Esbjerg Odense Næstved Haderslev Svendborg Svanevig Tønder

8 Opgaver for palliativ team
Patient behandling og pleje Undervisning og uddannelse Udvikling Forskning

9 Interventionsniveauer for palliative teams
Råd og information til professionelle Enkeltstående tilsyn Kortere forløb med fortsat opfølgning i primær sektor Regelmæssig og vedvarende kontakt Overflytning til palliative senge

10 Visitationskriterier
Patienten har en livstruende sygdom ledsaget af kompliceret palliativ problemstilling Indsatsen kan kombineres med livsforlængende palliativ behandling Patienten ønsker at være tilknyttet en specialiseret palliativ instans Patienten er informeret om at indsatsen er af lindrende karakter Hvem henviser? En del af det frie sygehusvalg. Indførelsen af de nye palliative tilbud, WHO`s definering, nye patientgrupper med mere kronisk præg vil have konsekvenser for vis. Kriterierne, behov for revision hvis fremtidens patient skal tilgodeses. 10 10

11 Et typisk forløb Henvisning Opfølgning ved primærsektor Visitation
Hjemmebesøg Antal patienter i kontakt med specialiseret indsats: 7515 Patienter på hospice: 1815 Patienter i teams/pal. enhed: 5700 Liggetid (median) på hospice: 27 dage Kontakttid (median) i teams/pal. enhed: 60 dage Ventetid før indsats (median): 6 dage dødsfald Kontakt med efterlevende 1. besøg Tlf. kontakt

12 Personalesammensætning
Læger Sygeplejersker Fysioterapeut Socialrådgiver Psykolog Præst Sekretær Koordinator for det frivillige arbejde Frivillige Musikterapeut, diætist/kok, Professionsinteresser opstår pal. Med. , placere lægen som en central figur, Palliativ medicin anvendes i visse kredse som samlebetegnelse for pal. indsats 12 12

13 Hvordan identificeres den palliative patient
Der var engang Så blev vi så kloge Kurativ Palliativ Palliativ Kurativ Gammel tænkning, men hvordan kan vi komme til at se en forandring? summe

14 Hvad kan vi forvente? Function level Time High Cancer
Heart failure, KOL, Multidiseased Terminal phase Function level Dementia The question what we can expect is central for us as physicians and for relatives. We make our medical decisions based on what is appropriate in different stages of the disease. For example, the decision about antibiotic treatment will be different for a person with Alzheimer´s disease living at home, compared to a person in the terminal phase of the disease. The picture shows you the pattern of functional status decline over time in different uncurable disease groups. On the y-axis you have functional level and on the x-axis you have time. As you can see, in cancer you will have a period of slow progression and then a quite fast functional decline during the late palliative phase. In heart failure, chronic obstructive lung disease, or other multidiseased persons you will have a slow progression over a long period of time, mixed with short periods of severe, critical, exacerbations. In Dementia you will have a prolonged disease progression over many years and we will also see fluctuations in the functional level caused by infections or other acute events. The disease course in dementia will progress during anything between 5-20 years. If nothing acute happens, the rate will be quite constant. In fact, the best predictor of the disease progression at least in primary neurodegenerative diseases seem to be the rate of progression the year before. Because of the prolonged disease course and the fluctuations, it can be difficult to know if the patient is nearing the end of life stage death Low Time 14 14

15 Tidlig identifikation
Der findes adskillige diagnosespecifikke og generelle metoder til at opspore patienter med palliative behov. Der er imidlertid personale-, bruger- og organisatoriske barrierer som skal overvindes før tidlig palliativ indsats kan integreres. Mest udtalt hos patienter med KOL og hjertesvigt. Dalgaard KM et al. Early integration of palliative care in hospitals: A systematic review on methods, barriers, and outcome. Palliative and Supportive care 2014 Barrierer – organisatorisk i forhold til den stigende ambulante indsats – som uforudsigelige sygdomsforløb – hjerte og lunge patienten, tanken om palliativ indsats som værende lig med terminal indsats, holdninger og færdigheder i forhold til sensitiv kommunikation

16 Barrierer for en tidlig palliativ indsats - internationale erfaringer
Diagnose specifikke Uforudsigelige sygdomsforløb Prognostisk usikkerhed Bruger specifikke Opfattelse af ikke-maligne sygdomme som benigne Misforståelse af en palliativ indsats synonym med terminal care Personale specifikke Holdninger og færdigheder i sensitiv kommunikation Etiske udfordringer (Mis)forståelse af den palliative indsats

17 Hvornår har en patient palliative behov?
Surprise question ? Ville det overraske mig hvis denne patient dør af sin sygdom inden for de næste 12 måneder? ref: Murray S, Boyd K. Palliat Med Jun;25(4):382. Bedre overlevelse i interventionsgruppen (2.7 måned) Et respons som kan sammenlignes med standard kemoterapiregimer! Mulige årsager: Bedre symptomkontrol Mindre angst og depression Færre hospitalsindlæggelser

18

19

20 SPICT - Supportive and palliative Care Indicators Tool
Patienter har stor risiko for at dø af sin sygdom inden for de næste 12 måneder, hvis der er to eller flere af følgende tegn på progressiv sygdom: Skal ikke bruges til at indikere henvisning til specialiseret palliativ indsats men til at optimere indsatsen

21 SPICT - Supportive and palliative Care Indicators Tool
Performance status er dårlig eller faldende To eller flere akutte indlæggelser inden for de sidste 6 måneder Vægttab på 5 – 10 % inden for de sidste 6 måneder eller BMI under 20 Vedvarende symptomer trods optimal behandling Behov for hjemmepleje eller plejehjemsbeboer Patienten frabeder sig fortsat behandling

22 Samarbejde med patient og pårørende

23 Netværksfokuseret sygepleje
At være brobygger: Tune sig ind på den anden Sætte rammen Navigere mod målet – måske ad omveje Balancere mellem professionel og personlig involvering Forbinde mennesker rundt om patienten Pia riis Olsen i sin PH. D med afsæt i unge afsnittet på onkologisk afdeling udarbejdet teorien om netværksfokuseret sygepleje på baggrund af de samtaler der tilbydes de unge mennesker og deres netværk. En tværfaglig opgave så måske den med fordel kunne hedde N.F. indsats?? Men formålet med disse samtaler, som afholdes tidligt i forløbet er at mobilisere patientens sociale netværk og sætte fokus på relationen og interaktionen med netværket. Målet er at opmuntre og gøre pt. og det sociale netværk i stand til at bevare, etablere og styrke deres relation og sikre social støtte igennem forløbet. Overskriften i disse samtaler er brobygning – og det gøres bl.a. ved: At tune sig ind på den anden/de andre – komme på bølgelængde, skabe en stemning hvor alle føler sig ok/stemninger Have mod til at overskride egen grænse og tage initiativ til at alle kommer på banen med deres forskellige perspektiver. Sætte rammen: indlede samtalen og folde ud, være mødeleder, være talerør for forskellighederne Navigere mod målet og holde ud at man ikke går den lige vej: så frø, finde nye veje, tålmodighed, indsigt i at processer tager tid. Stille spørgsmålene uden at kræve af sig selv at have svarene. Balancere mellem professionel og personlig involvering: ”anker” for processen, skabe tillid og fortrolighed Forbinde mennesker rundt om patienten: have viden om sundhedsfremmende muligheder, støtte til hverdagslivet, opmuntre netværket, styrke relationerne, ”hvad skal der til for at I som pårørende fortsat kan magte opgaven?” være konfliktmægler, anerkende de forskellige perspektiver. Hjælpe pårørende til at holde fast i det sunde og stærke 23

24 Advance Care Planning Definition
Advance Care Planning (ACP) er defineret som en samtale, hvor patienten sammen med en sundhedsprofessionel og evt. pårørende træffer beslutninger om hans eller hendes fremtidige pleje og behandling i tilfælde af, at han eller hun ikke længere selv er i stand til at træffe beslutninger. (Singer PA, Robertson G et al. Bioethics for clinicians: 6. Advance care planning. CMAJ 1996; ) Baggrund: I Danmark har vi begrænset videnskabelig evidens for mange områder af den palliative indsats. Et af de områder, der trænger til udforskning, er patientens ønsker for den sidste tid. Vi ved meget lidt om hvad patienter med livstruende sygdom ønsker hvad angår plejested, dødssted, behandlingsniveau og pleje ved livets afslutning. Endelig ved vi ikke hvilke faktorer der har betydning for opfyldelse af patienters ønsker og i hvor høj grad patienter får deres ønsker opfyldt.

25 ACP har effekt på: Opfyldelse af patienters ønsker omkring behandling og den sidste tid (formentlig) antal genindlæggelser Pårørendes velbefindende Patienters og pårørendes tilfredshed

26 DMCG-pal Klinisk retningslinje om interventioner, der støtter voksne pårørende til kræftpatienter i palliativt forløb 26

27 Anbefalinger – pårørende 1
Pårørende til kræftpatienter i et palliativt forløb bør fortløbende tilbydes vejledning og undervisning med udgangspunkt i det skønnede behov hos den enkelte pårørende Rammer for vejledning og undervisning: - Pårørende bør foruden samtale i patientens nærvær også tilbydes formaliseret samtale alene - Interventioner i en gruppe med andre pårørende kan være relevant - Kan foregå både på basis niveau og på specialiseret niveau. - Samtalens emne bestemmer hvilken fagprofessionel tilknyttet det palliative forløb, der foretager vejledning og undervisning. 27

28 Anbefalinger – pårørende 2
Vejledning og undervisning bør indeholde: Information om den aktuelle sygdom, dens forløb, prognose og behandling Oplysning om og opøvelse af praktiske kompetencer i forhold til symptomlindring og pleje - Hjælp til håndtering af familiens og dagliglivets aktiviteter samt håndtering af stress - Samtale med fokus på den pårørendes rolle og oplevede belastninger i sygdomsforløbet samt positive elementer i pårørenderollen - Styrkelse af den pårørendes egenomsorg 28

29 Anbefalinger om sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge
Sundhedspersoner kan uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne, og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt. De kan også gå i dialog med de pårørende om disses oplevelse af situationen og de problemer, de pårørende oplever. Sundhedsstyrelsen anbefalinger om sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge 2012 Hvem er pårørende – udvidet sig i takt med de samfundsændringer der har fundet sted således at pårørende ikke nødvendigvis er familiært beslægtet. Patienten afgør hvem der er nærmeste pårørende. sST har lige udgivet anbefalinger om sundhedspersoners møde med pårørende til alvorligt syge. Umiddelbart meget generelle- arbejder med inddeling i hvad alle pårørende tilbydes, hvad mange pårørende skal tilbydes og hvad få pårørende tilbydes. Juridisk pointerer anbefalingerne at : Sundhedspersoner kan uden at overtræde tavshedspligten informere pårørende om generelle forhold vedrørende en sygdom og behandlingsmulighederne, og om de pårørendes muligheder for at yde og få støtte generelt. De kan også gå i dialog med de pårørende om disses oplevelse af situationen og de problemer, de pårørende oplever.

30 Livshistorie Hvis ikke der er personer i vores omgivelser, der reagerer på os, ser os, hører os og responderer på vores bestræbelser, så risikerer vi at visne og ikke bare bliver vi usynlige for andre, men også for os selv – og vi kan blive ramt af selvtvivl og en følelse af inkompetence Barbara Myerhof Ideen fra bevidning

31 og tværsektorielle samarbejde
Det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde Mange gode koordinerende initiativer - i et system der er fragmenteret, stammekultur og præget af en ydelsestænkende handlemåde – hvis ikke de enkelte aktører formår at handle fleksibelt og nuanceret fortolkning af og i den givne situation Patient som var lærer – mange kontakter – hvem er min klasselærer?

32 Tværsektorielt samarbejde
Patienters fornemmelse af at blive behandlet i et sundhedsvæsen hvor der er samarbejde (jf. ”left in limbo”) Sundhedsprofessionelles fornemmelse af at arbejde i et sundhedsvæsen, hvor der er samarbejde En definition: Ansvaret for den sundhedsfaglige indsats for patienten er delt mellem enkelte fagpersoner eller teams, som repræsenterer forskellige organisationer Peter Prichards og Jane Hughes (egen oversættelse) WHO – indsatsen beror på tværfagligt teamsamarbejde. Program: kigge på begreberne tværfaglighed, team og tværsektorielt samarbejde. Tendens til at fokusere meget på det tværfaglige samarbejde, og så vigtigt, men måske har vi ikke været dygtige nok til at diskutere hvordan samarbejdet på tværs fungerer. De længere og mere fleksible forløb hvor patienten veksler mellem hjem, sygehus, plejehjem og hospice stiller større krav til samarbejdet mellem instanserne. Citat fra Frede Olesen:” tilstedeværelsen af de palliative teams reducerer kvaliteten af det samlede tilbud til de uhelbredeligt syge” 32

33 Forudsætninger for et tværsektorielt samarbejde
Organisationskontinuitet/tilgængelighed Evne og mod til at etablere samarbejde med andre organisationer Fælles mål Hyppig og rettidig kommunikation Fleksibel og nuanceret tolkning af aktuel lovgivningen Informationskontinuitet – fælles viden - IT baserede støttemuligheder En samarbejdskultur præget af respekt Med afsæt i samarbejdet med afd K Eks. Med åben indlæggelse – hvordan ser sygehuset deres opgave? Hvor ofte modtages formidling fra egen læge til Pal. Teams? Eks. Med prakt. Læge som beder pal. Team ”tage over” mens hun holder ferie. Taler dårligt om hinanden – eks. med hjemmesygeplejerske som ikke lytter til egen læges ordinationer fordi DPT ved bedst. Taler dårligt om hinanden – din egen læge opdaget sygdommen for sent. Bud på hvordan samarbejdet kan forbedres? se Mette Asbjørns Ph. d s. 68 Civil ulydighed Organisations kontinuitet: Patienten skal opleve, at organisationen af sundhedsvæsenets enkelte tiltag har sammenhæng og rettidighed i forhold til tidligere og planlagte fremtidige tiltag, og at de er tilpasset det aktuelle behov. Informationskontinuitet: Patienten skal opleve, at der er tilstrækkelige oplysninger om tidligere helbredsmæssige begivenheder, og at disse oplysninger indgår i valget af aktuelle handlinger. Der skal både bæres oplysninger om sygdommen og om patientens ønsker, værdier og behov. 33

34 Sundhedsaftaler for personer med behov for palliativ indsats
Formål: - at skabe sammenhæng i forløbet på tværs af sektorgrænser - at tilbyde ensartet kvalitet - at skabe tydelig ansvarsfordeling Centrale områder: Åben indlæggelse til patienter med fremadskridende uhelbredelig sygdom – senest når terminal erklæring udstedes Sundhedsfaglig kontaktperson i kommunen og på sygehuset Kompetenceudvikling/nøglepersoner Terminalerklæring Løbende behovsvurdering med EORTC skema Terminal erklæringen som en vigtig del af den koordinerende indsats idet den giver mulighed for en række ydelser i hjemmet. Her pointere at : 92% af terminalerklæringerne udstedes til kræft ptt. 8% til patienter med ikke malign lidelse – hjerte/ lunge ptt. Dvs der er en række muligheder som ptt. med ikke malign sygdom drager nytte af.

35 Tværfagligt teamarbejde – hvorfor?
Optimere og skabe bedre overgange i patientforløbene – øget patientsikkerhed Fokus på fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle problemer Komplekse patientforløb Nedsætter genindlæggelser Hurtig indkredsning af problemet Undgå flaskehalse/effektiv ressourceudnyttelse Gensidig støtte Synergi effekt God kommunikation mellem teammedlemmer forbedrer den faglige indsats, øget viden. De højeste standarder 35

36 Tværfagligt samarbejde
Tværfaglig palliationskonferencer - ½ time x 2/uge Diskutere 1- 2 konkrete patientforløb - Uhelbredelig syg? Fase? Intervention? Diskussionsredskab udarbejdet

37 Diskussionsredskab: Spørgsmål
1. Er patienten uhelbredelig syg? 2. Får patienten anti-neoplastisk behandling mhp sygdomskontrol/ livsforlængelse? 3. Hvis ja, er det stadig aktuelt? 4. Hvordan vurderes patientens livshorisont tidsmæssigt? 7. Ved teamet hvor patient og pårørende selv befinder sig i forløbet? 8. Hvis ved ikke, gennemføres samtale med patient og pårørende 9. Hvilken palliativ fase vil teamet indplacere patienten i? 10. Enighed i det tværfaglige team om indplacering i palliative fase?  11. Hvilke konsekvenser får beslutninger for den fremtidige intervention? Firkantet tænkning men en hjælp til at overvinde de beskrevne barrierer Andet program man kan udvikle i primærsektor.

38 Tværfagligt samarbejde i primærsektor
Erkendelse af at patienten er i sen/terminal fase Planlægningsmøde i hjemmet sammen med patient/pårørende/praktiserende læge/hjemmesygeplejerske senest når patienten terminalerklæres Andre faggrupper der skal involveres? Praktiserende læge tilgængelig for patient/pårørende/hjemmeplejen? Både i eget hjem og i plejebolig

39 Fra afslutning til opfølgning
Skabe en samarbejdskultur - Patient og familie skal opleve, at der et samarbejde - Hvem er tovholder(e)? - Tværfagligt samarbejde også på basis niveau Stamafdeling/åben indlæggelse Sikre et tilgængeligt og tydeligt system for patienten og familien Oplevelse af faglig personlig relation Det private netværk - plejeorlov? Specialiseret palliativ hjælp? Snak sammen to og to om hvad der gør indtryk. Hvordan ser I det tværsektorielle samarbejde i jeres praksis? Fra tovholder til gennemgående sundhedsperson 39

40 Tak for opmærksomheden
PAVI, Videncenter for rehabilitering og palliation Klinisk vejledning for almen praksis, Palliation, Dansk Selskab for almen Medicin, 2014


Download ppt "Den palliative indsats"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google