Unge og alkohol - præsentation på ungdomsuddannelser

Præsentationer af emnet: "Unge og alkohol - præsentation på ungdomsuddannelser"— Præsentationens transcript:

1 Unge og alkohol - præsentation på ungdomsuddannelser
Til undervisere på en uddannelsesinstitution, hvor der er blevet afholdt en morgenfest forud for oplægget: Som opfølgning på den morgenfest, der blev afholdt her på skolen vil jeg den næste lektion holde et oplæg for jer om alkoholkulturen blandt den danske ungdom. Oplægget er lavet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ‘Fuld af liv’ – som også stod bag morgenfesten. Til undervisere, hvor der ikke er blevet afholdt morgenfest forud for oplægget: Den næste lektion skal vi tale om alkohol blandt danske unge. Oplægget er lavet af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens alkoholkampagne ‘Fuld af liv’.

2 Oversigt Hvorfor drikker danske unge? Unges alkoholforbrug
Alkohol og sundhed Fordele ved at drikke mindre alkohol ‘Fuld af liv’-kampagnen Her ses en oversigt over, hvad vi skal rundt om i løbet af oplægget: Hvorfor drikker danske unge? Unges alkoholforbrug Alkohol og sundhed Fordele ved at drikke mindre alkohol ‘Fuld af liv’-kampagnen

3 Hvorfor drikker danske unge?
Først skal vi tale om, hvorfor danske unge drikker alkohol… Evt. spørgsmål til eleverne: ”Hvad tror I påvirker jeres alkoholforbrug”? (SVAR: Det fremgår af næste slide, hvilke faktorer, der kan påvirke alkoholforbruget blandt unge).

4 Sociale mekanismer og strukturelle forhold
Socialt Strukturelt Debutalder Venners vaner Forældres vaner Forældrenes holdninger Forældres regler Normer Kultur Pris Markedsføring (reklamer) Tilgængelighed (salgssteder og salgstider) Aldersgrænser Der er mange faktorer, som har betydning for unges alkoholforbrug – disse kan opdeles i sociale mekanismer og strukturelle forhold. Socialt: Debutalderen, vennernes forbrug og forældrenes forbrug har betydning. Jo mindre venner og forældre drikker, jo mindre ser det ud til, at den unge selv drikker. Forældreregler vedrørende forbrug og hjemkomsttider har også en betydning for den unges forbrug: Unge, hvis forældre har taget stilling og lavet aftaler med deres børn om alkohol, drikker mindre end unge, som ikke har aftaler med deres forældre om alkohol Unge hvis forældre har et højt alkoholforbrug og er synligt fulde foran deres børn risikerer at påvirke deres børn til at drikke mere alkohol Normer og forventninger (fra omgivelserne) til unges alkoholforbrug har desuden betydning for unges forbrug. Det skyldes, at mange unge indretter deres forbrug efter, hvad de tror, andre gør og forventer af dem.    Den danske alkoholkultur påvirker selvfølgelig også unge. Vores kultur er speciel – for i Danmark kombinerer vi to alkoholkulturer; ”En våd” alkoholkultur, som traditionel set har været kendetegnende for drikkemønsteret i Sydeuropæiske, hvor man drikker ofte, men i mindre mængder (fx vin til maden) – og ”En tør” alkoholkultur, som traditionel set har været kendetegnende for drikkemønsteret i Nordeuropæiske, hvor man drikker store mængder på én gang´(fx for at blive fuld), men til gengæld drikker sjældnere. I Danmark drikker vi både til hverdag samtidig med, at vi drikker store mængder af alkohol til fester og ved særlige lejligheder. Strukturelt: Derudover har strukturelle ting såsom pris og markedsføring, tilgængelighed – altså salgssteder og salgstider - og aldersgrænser en stor betydning. Faktisk er de strukturelle faktorer noget af det, der har allerstørst effekt på unges alkoholforbrug. Højere priser, lavere tilgængelighed samt højere aldersgrænser er alle sammen effektive virkemidler for et lavere alkoholforbrug. Kilder Gundelach P. Unges alkoholforbrug. Gundelach P og Järvinen M (red). Unge, fester og alkohol. København: Akademisk Forlag; p Ryan SM, Jorm AF, Lubman DI. Parenting factors associated with reduced adolescent alcohol use: a systematic review of longitudinal studies. Aust N Z J Psychiatry 2015; 44(9): Marosi K. Børn, unge og alkohol. Sundhedsstyrelsen; 2003. Hingson RW, Heeren T, Winter MR. Age at drinking onset and alcohol dependence. Arch Pediatr Adolesc Med 2006;160:739-46, Dewit et al. Age at First Alcohol Use: A Risk Factor for the Development of Alcohol Disorders. Am J Psychiatry May;157(5): Barbor T. Alcohol – No ordinary commodity

5 Sociale overdrivelser
2 ud af 3 unge tror, at deres jævnaldrende drikker mere end dem selv Sociale overdrivelser kan føre til et øget alkoholforbrug Vi skal i det følgende tale mere om de sociale mekanismer, som har betydning for unges alkoholforbrug. Spørgsmål til eleverne: ”Tror I, at I drikker mere, det samme eller mindre end deres jævnaldrende?” (Klik herefter for at få teksten frem). Svar: Godt to ud af tre unge tror, at deres jævnaldrende drikker mere end dem selv. (Tag eventuelt en snak i plenum om, hvordan det kan være). Mange unge, at deres jævnaldrende drikker langt mere end de egentlig gør. Det kalder man en social overdrivelse. Medierne kan også være med til at forstærke denne sociale overdrivelse, fordi man hører vilde historier om unges ture til Prag osv. Sociale overdrivelser kan føre til et øget alkoholforbrug, fordi man ofte pejler efter, hvad man tror andre gør. Det vil altså sige, at hvis unge tror, at andre unge drikker mere end det egentlig er tilfældet, kan de begynde at drikker mere, end de ellers ville have gjort – ganske enkelt for at være på niveau med vennerne. Fuld af liv-kampagnen har sammen med Thomas Skov lavet en lille film, der illustrerer problemet med de sociale overdrivelser, som også kaldes flertalsmisforståelsen – den skal vi se nu.

6 Flertalsmisforståelsen
Se filmen via flg. link: (varighed 1:48 min) Kan I nikke genkendende til det her med, at man stræber efter at drikke på niveau med ens vennegruppe – og evt. ender med at ”drikke hinanden op”?

7 Drikkepres Hvor mange danske unge, tror I, har oplevet at blive presset til at drikke alkohol af deres venner/veninder? 46 % af årige har oplevet drikkepres I forlængelse af sociale overdrivelser har drikkepres også betydning for unges alkoholforbrug. Drikkepres (både direkte og indirekte) er et velkendt fænomen blandt danske unge. Spørgsmål til eleverne: ”Hvor mange danske unge, tror I, har oplevet at blive presset til at drikke alkohol af deres venner/veninder?” (Klik herefter for at få teksten frem). Svar: 46 % af årige har oplevet drikkepres Tag evt. en løs snak om omfanget af drikkepres, hvordan det typisk foregår og hvorvidt det opleves som ubehageligt ‘Fuld af liv’-kampagnen har lavet en film, der sætter fokus på drikkepres… Kilde: Schiøth C, Behrens CL & Hansen L, Unges alkoholvaner i Danmark 2015 – en kortlægning, Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2016

8 Drikkepresekperimentet
Filmen hedder ”Drikkepreseksperimentet” og illustrerer det drikkepres, som mange unge oplever. Se film via flg. link: (varighed 4:24 min) Evt. som opfølgning på filmen: Kan I relatere til den måde vennerne reagerer overfor Kenneth på? Hvad tænker I om vennernes reaktioner? Er det i orden, at de reagerer, som de gør?

9 Unges alkoholforbrug Nu vil jeg fortælle kort om unges alkoholforbrug.

10 Flest danske unge drikker sig fulde og binge- drikker
Andel, der har drukket 5 eller flere genstande ved én lejlighed (binge-druk) den seneste måned DK: 56 % Danske unge er de unge i Europa, der oftest drikker sig fulde og binge-drikker. Binge drinking vil sige, at man drikker fem genstande eller derover ved samme lejlighed (fx til én fest). 32 % af danske årige har været fulde inden for den seneste måned, mod et gennemsnit på 13 % i Europa. 56 % af danske årige har binge-drukket inden for den seneste måned, mod et gennemsnit på 35 % i Europa Det er måske ikke overraskende, for alkohol er også udbredt blandt danske voksne - vi er et af de lande i verden med den laveste procentdel afholdsfolk. Kilde: ESPAD Report Kilde: ESPAD Report 2015

11 Alkoholdebut Alder ved alkoholdebut (rapporteret af elever i 9. klasse) De fleste danske unge har haft deres alkoholdebut inden de fylder 16 år – alkoholdebut vil sige, at man har prøvet at drikke en hel genstand. Der er dog stadig knap en femtedel (21 % af piger og 17 % af drenge), der endnu ikke har drukket alkohol i 9. klasse. Det er altså også helt normalt at starte senere med at drikke alkohol og nogle unge drikker slet ikke. Siden slutningen af 90erne er andelen af årige, der har prøvet at drikke alkohol, faldet markant. Der er også sket et mindre fald blandt de 15-årige. Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014

12 Procent, som drikker mindst en gang ugentligt
Alkoholforbrug Procent, som drikker mindst en gang ugentligt Spørgsmål til eleverne: ”Tror I, at danske unge drikker mere eller mindre end før i tiden?” (fx for år siden). (Klik videre i præsentationen, så kommer en figur over udviklingen i alkoholforbruget): De seneste mange år, er der sket et fald i forbruget blandt unge. Figuren her viser andelen, der drikker mindst en gang ugentligt, men også på andre parametre er alkoholforbruget faldet de senere år. Eventuelt spørgsmål til eleverne: ”Er I overraskede over udviklingen?” ”Hvorfor tror I forbruget er faldet?” (SVAR: Der er ikke entydigt svar, men det kan være en kombination af mange ting – f.eks. fik vi en aldersgrænse for køb af alkohol i 1998 (15 år), den blev strammet i 2004 (16 år) og igen i 2011 (18 år for stærk alkohol, stadig 16 år for øvrigt alkohol), og der er kommet mere opmærksomhed på det i medier, på skoler osv.) Selvom vi ligger højest i Europa hvad angår fuldskab og binge-druk, så er der altså en udvikling i gang, hvor unge starter senere med at drikke og drikker mindre end tidligere tiders unge. Mange unge efterspørger selv en ny alkoholkultur, f.eks. synes 61 % af årige, at unge på deres egen alder drikker for meget. Kilde: Schiøth C, Behrens CL & Hansen L. Unges alkoholvaner i Danmark 2015 – en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2016 (Hvis eleverne spørger, hvad der skete omkring 1988, så kan man svare følgende: Vi ved ikke, hvorfor der skete en så voldsom stigning fra 1988 og frem. En del af forklaringen kan være stigende købekraft, nedsatte afgifter på øl og vin (afgifterne blev sat ned i 1991 og 1992 – i løbet af 80erne var afgifterne blevet forhøjet), liberalisering af lukkeloven og restaurationsloven. Men vi ved det ikke. Der skete ikke en stigning i voksne danskeres forbrug i samme periode – nogenlunde konstant siden 1975). Kilde: Skolebørnsundersøgelsen 2014

13 Alkohol og sundhed Nu vil jeg fortælle lidt om de konsekvenser, som alkohol kan have for ens sundhed.

14 Alkohol og kroppen Alkohol øger risikoen for mere end 60 forskellige sygdomme Alkohol er kræftfremkaldende Alkohol øger risikoen for brystkræft, tarmkræft, leverkræft, samt kræft i mundhule, svælg, strube og spiserør 8 % af alle kræfttilfælde blandt mænd og 3 % blandt kvinder skyldes alkohol Hvert år får mindst danskere kræft som følge af alkohol Alkohol kan påvirke vores sundhed på mange måder. På kort sigt risikerer man at komme ud for ulykker, og på længere sigt øger alkohol risikoen for en lang række sygdomme. Faktisk øger alkohol risikoen for mere end 60 forskellige sygdomme (herunder kræft, demens, knogleskørhed, hjerneblødning) Alkohol er kræftfremkaldende og risikoen for kræft stiger med mængden af alkohol der indtages. Risikoen stiger ikke kun ved et alkoholmisbrug, men allerede ved et forbrug, som mange danskere har – f.eks. allerede ved 1 genstand om dagen for brystkræft, lidt eller noget mere for de øvrige kræftformer. Alkohol øger risikoen for brystkræft, tarmkræft, leverkræft, samt kræft i mundhule, svælg, strube og spiserør 8 % af alle kræfttilfælde blandt mænd og 3 % blandt kvinder skyldes alkohol – 5 % af alle kræfttilfælde i DK. Hvert år får mindst 1800 danskere kræft som følge af deres alkoholforbrug Det kan altså godt betale sig at drikke lidt mindre, hvis man drikker mere end Sundhedsstyrelsens grænse på 7 genstande om ugen for kvinder og 14 genstande om ugen for mænd. Illustration af Lone Rasmussen

15 Organisk opløsnings-middel
Alkohol og hjernen Organisk opløsnings-middel Indlæring Risiko-villighed Balance Alkohol påvirker også hjernen. Selvom man ikke direkte mister hjerneceller, når man drikker alkohol, så skader alkohol hjernen. Alkohol er et organisk opløsningsmiddel, som forgifter hjernen og opløser fedt. Og da hjernen består af fedt, er det skadeligt at drikke meget alkohol. Alkoholens virkning på hjernen gør, at man får sværere ved at styre sin balance og kan komme ud for ulykker. Jo mere vi drikker, jo større risiko er der for, at vi kommer til skade. Alkohol gør os samtidig dårligere til at foretage selvkontrol og risikovurdering, så vi lettere mister fornuften og lettere kan lokkes til at gøre dumme ting. Udover ulykker kan alkohol også have konsekvenser som vold, konflikter og uønsket sex. Samtidig kan det være et problem at lære nye ting, da indlæringscentret bliver påvirket, hvis man har et højt alkoholforbrug. Ulykker Selv-kontrol

16 Alkohol og hjernen I skal nu se et mindre filmklip, hvor overlæge Troels Kjær fortæller om alkoholens sundhedsskadelige følgevirkninger. Se filmen via flg. link: (varighed 2:39 min) Evt. opfølgning på filmen: Er der noget af det, Troels fortæller om, som kommer bag på jer?

17 Fordele ved at drikke mindre alkohol
Vi skal nu tale lidt om de fordele, der er ved at drikke mindre alkohol…

18 Ved at drikke mindre, kan man måske undgå negative oplevelser…
Procentdel af årige, der har oplevet problemer pga. alkohol - blandt unge, der drikker alkohol. Drenge (%) Piger (%) Haft nedsat præsentation i skolen/på arbejdet 33 34 Mistet penge/andre ting af værdi 31 Haft problemer med venner 28 43 Haft problemer med forældre 18 20 Været i slagsmål 17 7 Kørt under påvirkning af alkohol 11 5 Været involveret i ulykker/uheld 10 6 Haft problemer med politiet 4 Været på hospital/skadestue 9 8 Haft uønsket samleje 16 Taget stoffer man ellers ikke ville have taget Når hjernen bliver påvirket af alkohol, har unge en større risiko for dels at gøre ting, som de senere fortryder, dels at komme ud for ulykker. Det betyder, at der også på den korte bane er et forebyggelsespotentiale ved at nedsætte unges alkoholforbrug. Som tabellen her viser har mange unge oplevet en række umiddelbare konsekvenser efter at have drukket alkohol. Tallene viser, hvor mange procent af hhv årige drenge og piger, der har oplevet de oplisterede konsekvenser. Blandt de konsekvenser, som opleves af flest er Nedsat præsentation i skolen/på arbejdet Mistet penge/andre ting af værdi Problemer med venner Tabellen illustrerer, at der kan være en række konsekvenser af at drikke alkohol, som man måske kan undgå ved at drikke mindre. Kilde: Unges livsstil og dagligdag MULD-rapport nr. 7. Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

19 Fordele ved at drikke mindre
SPORT Kan I komme i tanke om nogle fordele ved at drikke mindre? Sundere krop Bedre sportspræstationer Bedre indlæring Fællesskab om andet end alkohol Spørgsmål til eleverne: ”Kan I komme i tanke om nogle fordele ved at drikke lidt mindre (eller ved ikke at drikke). Det kan både være sundhedsmæssige grunde, men også fx sociale grunde”? (Når eleverne er kommet med deres bud, så tryk videre – så fremkommer nogle svar). Fordelene ved at drikke mindre kan fx være: Sundere krop (lavere risiko for alkoholrelaterede sygdomme) Sportsmæssige præstationer Sundere hjerne – bedre indlæringsevne – bedre præsentationer fagligt Fællesskaber om andet end alkohol

20 Spritstiv Speeddate 28 % har oplevet at blive afvist af en person af modsatte køn, fordi de var fulde 71 % har afvist en person af modsatte køn, fordi de var for fulde I forlængelse af fordelene ved et lavere alkoholforbrug oplever mange unge, at for meget alkohol kan have en negativ indflydelse på unges evne til at begå sig hensigtsmæssigt i sociale sammenhænge – herunder når det kommer til at charmere sig ind på det modsatte køn: . 28 % af unge angiver at have oplevet at blive afvist af en person af modsatte køn, fordi de var for fulde (blandt årige mænd og kvinder) 71 % har afvist en person af modsatte køn, fordi de var for fulde (blandt årige mænd og kvinder) Dette peger igen på, at der kan være nogle sociale gevinster ved at nedsætte mængden af alkohol, der ryger indenbords. ‘Fuld af liv’-kampagnen har lavet filmen ‘Spritstiv Speeddate’, som netop illustrerer, at alkoholen kan ende med at blive en hæmsko, når man skal give et godt indtryk på hinanden. Nogle af jer har måske set den – om ikke andet skal vi se den nu…

21 Spritstiv Speeddate Se filmen via flg. link: (varighed 4:14 min)

22 ‘Fuld af liv’-kampagnen
Sidst vil jeg fortælle jer lidt om ‘Fuld af liv’-kampagnen, der som sagt står bag oplægget her og morgenfesten, der blev afholdt (sidstnævnte er kun relevant for de undervisere, der anvender oplægget som opfølgning på en morgenfest).

23 ’Fuld af liv’-kampagnen
Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden Kampagnen skal bidrage til at: Udsætte alkoholdebuten Reducere alkoholindtaget Skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark Unge efterspørger en ny alkoholkultur 61 % af unge mener, at danske unges alkoholforbrug er for højt 30 % af unge, der går på en ungdoms- eller videregående uddannelse, mener, at alkohol fylder for meget på studiet Det er Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden, der står bag ‘Fuld af liv’-kampagnen. Kampagnens overordnede mål er: Unge skal starte med at drikke senere. Unge skal drikke mindre. I det hele taget arbejder ‘Fuld af liv’-kampagnen for at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark. Dette ved blandt andet at bidrage til at skabe fællesskaber om andet end alkohol. Morgenfesten er et godt eksempel på forsøget om at skabe et socialt rum, hvor alkohol og de høje promiller ikke bliver omdrejningspunktet. Derudover arbejdes der i kampagnen for at gøre det legitimt at sige nej tak til alkohol – og at ingen skal føle sig presset til at drikke. Mange unge efterspørger selv en ny alkoholkultur, f.eks. mener… 61 % af årige, at danske unges alkoholforbrug er for højt. 30 % af årige, der går på en ungdoms- eller videregående uddannelse, at alkohol fylder for meget på deres skole/studie. Kilde: Schiøth C, Behrens CL & Hansen L. Unges alkoholvaner i Danmark 2015 – en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba) 2016