”Bevægelse i udskolingen”

Præsentationer af emnet: "”Bevægelse i udskolingen”"— Præsentationens transcript:

1 ”Bevægelse i udskolingen”
Mange af os er vokset op i den tro, at vi enten er praktisk eller bogligt begavede, og at det, den ene har i hovedet, har den anden i benene. Nu skal vi vænne os til tanken om, at det hele hænger sammen, og at de, der lærer mest i de praktiske fag, som regel får et forspring til det boglige”. Billeddias Udskift baggrundsbillede: Indsæt nyt billede fra fil (Indsæt > Billede > Fra fil) Billedets størrelse skal være 25,4 cm x 19,05 cm og placeres 0 cm fra top og 0 cm fra venstre kant. (Højreklik på billedet og vælg formater billede. Indsæt koordinater og størrelse. Klik OK) Højreklik på billedet og vælg rækkefølge > Placer bagerst. Slet det gamle billede. Herefter er det nye billede synligt. Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet Side 1

2 Formålet med bevægelse som fokusområde
At give skolens pædagogiske personale: -en introduktion til den evidensbaserede viden, der foreligger inden for bevægelse og læring -bevægelsesdidaktiske redskaber med tilhørende praksisnære bevægelsesaktiviteter Disse fokuspunkter kan kvalificere implementeringen af de 45. min. bevægelse i skoledagen og dermed styrke bevægelseskulturen på skolen Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

3 Formålet med bevægelse som fokusområde
At give skolens pædagogiske personale: -en introduktion til den evidensbaserede viden, der foreligger inden for bevægelse og læring -bevægelsesdidaktiske redskaber med tilhørende praksisnære bevægelsesaktiviteter Disse fokuspunkter kan kvalificere implementeringen af de 45. min. bevægelse i skoledagen og dermed styrke bevægelseskulturen på skolen Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

4 Opbygningen og forståelse af inspirations- materialet
Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

5 Bevægelseshistorik set i et forskningsperspektiv
2011 Konsensusrapport 2014 Skolereform med 45. min daglig motion og bevægelse 2015 Forsøg med Læring i bevægelse 2016 Børn, unge og fysisk aktivitet Fysisk aktivitet – Læring, trivsel og sundhed i Folkeskolen Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

6 Hvad ved vi? •Børn og unges aerobe og muskulære fitness afgørende for fremtidig udvikling af livsstilssygdomme. •Fysisk aktivitet og aerob fitness er gavnlig for hjernens struktur og funktion, samt for kognitive funktioner hos børn og unge. •Hyppig fysisk aktivitet med moderat intensitet, og i mindre grad fysisk aktivitet med lav intensitet, forbedrer fitnessniveauet hos børn og unge. •Fysisk aktivitet er vigtig i behandlingen af mange kroniske sygdomme hos børn og unge. Titeldias Uddrag fra Vidensnotatet Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

7 Hvad ved vi? •Fysisk aktivitet og aerob fitness er gavnlig for hjernens struktur og funktion, samt for kognitive funktioner hos børn og unge. •Fysisk aktivitet før, under og efter skole fremmer børn og unges præstation i skolen. •En enkelt session med moderat fysisk aktivitet har en akut, gavnlig effekt på hjernefunktion, kognition og præstation i skolen hos børn og unge. •Beherskelse af fundamentale motoriske færdigheder er gavnlig for kognition og præstation i skolen hos børn og unge. •Når der tages tid fra boglig undervisning til fordel for fysisk aktivitet, har det vist sig ikke at være på bekostning af børn og unges præstation i skolen. Titeldias Uddrag fra Vidensnotatet Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

8 Hvad ved vi? •For at øge koncentrationen kræver det lav eller moderat intensitet. •For at øge hukommelsen kræves der høj intensitet umiddelbart efter en læringssituationen. •Bevægelsen skal være struktureret og gennemarbejdet for, at den bliver meningsfuld for eleverne. •Bevægelse fremmer motivation og variation i skoledagen •Fysisk aktivitet kan være med til at styrke børns selvværd og selvtillid, og gerne når det dyrkes sammen med nogen. Herunder styrkes relationen til henholdsvis jævnaldrende, forældre og lærer/pædagog. Titeldias Uddrag fra Vidensnotatet Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

9 Mere viden Center for holdspil
• • konference-om-boern-og-unge-i-hele- verden/ • Titeldias Uddrag fra Vidensnotatet Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

10 Mere viden En længere og mere varieret skoledag – kortlægningsrapport 2016 (KORA) • En%20l%C3%A6ngere%20og%20mere%20varieret%20skoledag%20-%20kortl%C3%A6gningsrapport% pdf Folkeskolereformen: Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid (SFI) • Folkeskolereformen%20Beskrivelse%20af%203.%20dataindsamling%20blandt%20elever%20og%20forskelle%20over%20tid.pdf Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

11 Bevægelseskultur i udskolingen
Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

12 Kort status i forhold til bevægelse?
•Hvor er vi - som skole, lærere, pædagoger pt.? •Hvad er ”på plads”/aftalt? •Hvem har ansvaret for bevægelse? Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

13 En bevægelsesfortælling fra det virkelige skoleliv
Hver enkelt deltager skal udvælge en positiv bevægelsesfortælling fra hverdagen i udskolingen. Der er max. 2 min. pr. fortælling. Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

14 Egen-analyse af bevægelse i udskolingen
Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

15 Bevægelse integreret i undervisning
Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

16 Afprøv dette eksempel på en BIU-aktivitet
‘Hurtig på aftrækkeren’ (legende aktivitet) Materialer: Ingen. Instruktion: Eleverne sidder i en rundkreds på stole, og der står én i midten. Alle elever har af læreren fået tildelt, hvilken ordklasse (sprogundervisningen) de er – henholdsvis substantiver, verber og adjektiver. Eleven i midten siger fx: ”cykel”. Så skal alle ’substantiver’ finde en ny stol, og det gælder for eleven i midten om at nå at sætte sig på en ledig stol. Den, der ikke har en stol, kommer i midten. Eleven i midten kan også sige ”alle ordklasser”, hvilket betyder, at alle skal finde en ny stol (samme form som legen ’frugtsalat’). •Tysk, engelsk, fransk: Verber, adjektiver og substantiver. •Geografi: Lande, byer og øer. •Biologi: Fisk, fugle og slanger. •Samfundsfag: Socialisme, liberalisme og konservatisme, hvor den i midten enten kan nævne en politiker eller et parti. Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

17 Refleksionsspørgsmål til BIU-model/aktivitet
•Hvilke muligheder og udfordringer ser du i forhold til at integrere bevægelse i den faglige undervisning i udskolingen? •Hvilke af de fem typer af bevægelse (BIU-modellen) anvendes mest i udskolingen på din skole? •Hvilke af de fem typer af bevægelse egner sig bedst til udskolingselever? •Hvilke af de fem typer af bevægelse kan bedst integreres i hvilke fag? Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet Uddrag fra Vidensnotatet

18 Bevægelsesglædemodellen
Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

19 Afprøv dette eksempel på bevægelsesglæde-aktivitet ”Prik i nakken”
Materialer: Ingen Introduktion: ”Prik i nakken” er en fangeleg, hvor alle er mod alle. Fangelegen igangsættes med to sætninger. Det handler om at prikke andre i nakken. Det handler om selv at undgå at blive prikket. Sæt derefter i gang. Efter endt ca. 2 – 5 min. stoppes bevægelsesaktiviteten, og deltagerne bliver bedt om at mærke efter, hvilken bevægelsesglæde, de individuelt oplever er mest tilstede i dem efter endt aktivitet. OBS! Hæng meget gerne de 4 bevægelsesglædefarver op. Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

20 Refleksionsspørgsmål til ”Prik i nakken”
•Hvilken bevægelsesglæde bliver mest stimuleret i dig? •Hvorfor står du/I ved den bevægelsesglæde/farve? Herunder; hvad motiverer dig særligt i bevægelsesaktiviteten ‘Prik i nakken’? •Hvad overrasker dig mest i forhold til dit valg af bevægelsesglæde? •Forsøg at lav ‘Prik i nakken’ om, sådan at den primært stimulerer - ex. gul, grøn eller rød bevægelsesglæde. Hvilke sætninger vil du så bruge for at sætte aktiviteten i gang? Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

21 Refleksionsspørgsmål til Bevægelsesglæde-modellen
•Hvilken bevægelsesglæde kendetegner mest de bevægelsesaktiviteter, som du sætter i gang med eleverne? •Hvordan kan bevægelsesglædemodellen være med til at skabe mere variation og motivation i de aktiviteter, som du præsenterer for eleverne? Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

22 De bevægelsesdidaktiske modellers kobling til årsplaner
og undervisningsforløb •Hvordan understøtter BIU-modellen og Bevægelsesglædemodellen jeres allerede udarbejdede årsplaner og undervisningsforløb? Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet

23 De bevægelsesdidaktiske modellers kobling til årsplaner og undervisningsforløb
Mere inspiration • • • • • • • • • • • • • • • Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet •Hvordan understøtter BIU-modellen og Bevægelsesglædemodellen jeres allerede udarbejdede årsplaner og undervisningsforløb?

24 Opsamling i plenum Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet •Hvordan understøtter BIU-modellen og Bevægelsesglædemodellen jeres allerede udarbejdede årsplaner og undervisningsforløb?

25 Hvor er vi som udskolingsafdeling nu?
Titeldias Bevægelse i udskolingen - udarbejdet af KOSMOS for Undervisningsministeriet Uddrag fra Vidensnotatet