Sprogets magt og forstandens forhekselse

Præsentationer af emnet: "Sprogets magt og forstandens forhekselse"— Præsentationens transcript:

1 Sprogets magt og forstandens forhekselse
Rammebetingelser for tværprofessionelt samarbejde i den offentlige sektor Sprogets magt og forstandens forhekselse - om ”oversprog”, ”undersprog”, NPM og dehumanisering Steen Wackerhausen, filosof og psykolog Professor ved Aarhus Universitet og Nord Universitet

2 Tværprofessionelt samarbejde New Public Management (NPM)
Indhold Tværprofessionelt samarbejde New Public Management (NPM) NPM’s menneskesyn NPM-sprog, professionssprog og humansprog i sundhedsvæsnet Menneskesprogets nødvendighed Humansproget som oversprog og basis 7. Uafsluttede bemærkninger

3 - visioner, realiteter og rammebetingelser
1. Tværprofessionelt samarbejde - visioner, realiteter og rammebetingelser Tværprofessionelt samarbejde er velmotiveret Visioner og realiteter om samarbejde Horisontalt samarbejde - i med- og modspil professioner, afdelinger, institutioner etc. Vertikalt samarbejde eller ”samarbejde”? afdelinger, hospitaler, regioner, stat etc. asymmetri, top-down, kontrakt, afrapportering etc. Fagændringer uden faglige begrundelser eller evidens Vertikale forandringskilder og asymmetriske interaktioner Det tværprofessionelle samarbejdes (eksterne) ramme- og indholdsbestemmelser Fokus i det følgende er New Public Management

4 - mål, kendetegn, kerneindhold og udbredelse
2. New Public Management - mål, kendetegn, kerneindhold og udbredelse Offentlige institutioner er i stigende grad blevet organiseret ud fra NPM - New Public Management Målet med NPM: Effektivisering og modernisering af den offentlige sektor ”Mest muligt for pengene”, ”Flere ydelser for færre penge” etc. Nogle udvendige kendetegn på NPM Stærk ledelse og centralisering af beslutninger Øget hierarkisering (ikke flad struktur) Micro-styring”på afstand” – fra toppen/ledelsen

5 Nogle udvendige kendetegn på NPM (fortsat)
2. New Public Management (fortsat) Nogle udvendige kendetegn på NPM (fortsat) Større enheder, sammenlægninger (rationalisering etc.) Kvantificering af ”produktion“, kontrakter etc. NPMs kerneindhold: Med eksplicit afsæt i den private sektor er hovedtanken, at den offentlige sektor kan effektiviseres (kvantitativt og kvalitativt) og smidiggøres ved at blive markedsgjort og styret efter ledelsesprincipper fra den private sektor. NPMs udbredelse: Globalt er den offentlige sektor i mange lande blevet omorganiseret efter NPMs principper (såvel i vestlige lande som i flere afrikanske lande).

6 NPMs udbredelse: 2. New Public Management (fortsat)
NPM er blevet indført af regeringer placeret på hele det politiske spektrum (fra venstre til højre) Indførelsen af NPM (med marginale undtagelser) har kun i begrænset omfang været et offentligt og/eller politisk tema. NPM er ”kommet ind ad bagdøren”, opfattet eller i-tale-sat som (politisk neutral) administrativ teknologi. NPM har med stort succes ”koloniseret” stort set alle områder af den offentlige sektor, ikke mindst sundhedsområdet. Er målene indfriet, er alt nu godt? Svaret som vil blive givet i det følgende er et Nej!

7 (a) ”Markeds-psykologi” som menneskesyn:
3. NPM’s menneskesyn (a) ”Markeds-psykologi” som menneskesyn: Maksimering af egen-udbytte; at få mest muligt for mindst muligt; mest mulig nydelse, mindst mulig ydelse etc. Menneskets basale motivation homo economicus Mistillid som konsekvens – ”skyldig indtil modbevist” Mistillid fordrer kontrol, kontrakter, dokumentation, regnskab opadtil osv. Mistillid – føder mistillid. Tillid let at ødelægge, svær at opbygge. Tillid som fundamental

8 (b) NPM’s ”livløse” menneskesyn
3. NPM’s menneskesyn (b) NPM’s ”livløse” menneskesyn ”Markeds-psykologi” som et amputeret menneskesyn Menneskets motivation og det levede livs nøglefænomener For eksempel: Omsorg, kærlighed, forpligtelse, ansvar, solidaritet, uegennyttighed, glæde, sorg, livsmening osv. Men fraværende i NPM’s menneskesyn ”Frankenstein-psykologi”! Frivilligt arbejde, velgørenhed, donationer osv. som irrationel og uforståelig i NPM-s psykologi Fejlagtig og mangelfuld søkort – uønsket! Store konsekvenser!

9 3. NPM’s – flere bivirkninger
Men NPM har også andre række ”bivirkninger” Stærk ledelse giver hurtige beslutninger Men også vidensfattige beslutninger Og dermed flere problematiske og fejlagtige beslutninger Ironisk i en tid, som har Videnssamfundet som målsætning (flere vidensbaserede beslutninger, videns- og evidensbaseret praksis etc.)

10 3. NPM – flere bivirkninger
Store hierarkiske enheder - under kontinuerlige forandring – fører ofte til organisationer, som er – Nærsynet (de ”lavere niveauer” uden for synsvidde) Autistisk (stærk talorienteret) Hukommelsesskadet (ingen langtidshukommelse) Psykopatisk (harmfulde handlinger uden empati) Ikke af ond vilje, ikke bevidst, ikke intentionel – men pga. strukturelle, organisatoriske forhold, uoverskuelig kompleksitet etc.

11 4. NPM-sprog, professionssprog og humansprog i sundhedsvæsnet
(a) Humansprogets fortrængning ”Menneskefremmede” termer er i stigende grad trængt ind i sundhedsvæsnet og tilhørende institutioner og professioner. ”Menneskesproget” får mindre plads ”Menneskesproget” - sproget som er knyttet direkte til det levede liv og som får sit meningsindhold herfra. Tværfaglighed er ønskværdig, men potentiel en faktor i menneskesprogets fortrængning.

12 (b) NPM-sprog som oversprog
4. NPM-sprog, professionssprog og humansprog i sundhedsvæsnet (b) NPM-sprog som oversprog NPM-sproget (ekstern-sprog) er blevet oversprog. NPM-sproget angiver den ”valuta”, som offentlige institutioner, humanprofessioner og praksisudøvere skal afregne i forhold til. Lokal valuta (interne succeskriterier etc.) har kun værdi, hvis den kan ”veksles” til oversprogets valuta. Intern mål- og værditilpasning til fremmed valuta Pointsættelse og værdsættelse

13 4. (fortsat) (c) Sprogformernes semantiske rødder
Menneskesproget som direkte knyttet til og får sit meningsindhold fra det levede livs erfaringer Professionssprogets semantisk kilder: Professionsteori og praksis, kunnen og viden ”NPM-sprogets” semantik har rod i menneskefremmede domæner: økonomi, marked, statsteori, konkurrence, rational choice theory etc.

14 SPROGETS FORHEKSELSE AF FORSTANDEN
på noget (genstand, tema, etc.) A med noget (begreber, viden, etc.) D ud fra noget (perspektiv, interesser, mål osv.) H og inden for noget (kontekst, sammenhæng osv.) N Relevanskriterier, blik og dispositioner

15 Det levede livs fortællinger – menneskesproget om
godt og ondt, smukt og grimt velbehag og smerte, sorg og glæde omsorg og svigt, uskyld og skyld venner og fjender, medspil og modspil sandhed og løgn, drøm og virkelighed etc. Et universelt sprog, knyttet til menneskets eksistens og kropslighed. Et uprofessionelt” sprog! Selve livet som sprogets meningsindhold.

16 (a) Humansproget som normativ basis
5. Humansprogets nødvendighed (a) Humansproget som normativ basis Humansproget er det levede livs repræsentant. Humansproget som normativt oversprog Humansproget som det sprog, hvor alle øvrige professions-, ledelses- og økonomi-sprog skal have deres mål, tiltag og konsekvenser etisk og menneskeligt legitimeret og funderet. Det er humansproget, som afslører det umenneskelige. Eksempler: Psykiatrisk indlæggelsestid, udskrivning fra intensiv afdeling, etc.

17 5. Humansprogets nødvendighed (fortsat)
(b) Dehumanisering uden humansprog Humansprogets meningsindhold – fra livet selv At forstå en anden gennem humansproget – at leve sig ind i den anden, at medleve, empati, ”at være i den andens sko”. Et ekko af den anden. Romantisk vrøvl? Spejlneuroner giver neural belæg for semantik som oplevelse. Neural spejling af den anden – motorisk og følelsesmæssig ekko Fra naturen side: Mennesket uvilligt til alvorligt at skade eller slå et andet menneske ihjel (een af vores slags) Paradoks: Hvorfor så megen drab, bevidst påført lidelse og udslettelse? Er det psykopaternes skyld? En pedantisk bogholder – ingen psykopat

18 5. Humansprogets nødvendighed (fortsat)
(b) Dehumanisering uden humansprog (fortsat) Den pedantiske bogholder – Adolf Eichmann! Psykopatiske handlinger fordrer ingen psykopat Hvad så? Kerneelement: Dehumanisering! Dehumanisering (som aktivitet) – er ved udtryk, tanke, fortællinger etc. at få opfattelsen af den anden som et ikke-menneske (et umenneske) Dehumanisering ændre blik på den anden, og et dehumaniseret blik åbner for dehumaniserede handlinger i forhold til den anden.

19 5. Humansprogets nødvendighed (fortsat)
(b) Dehumanisering uden humansprog (fortsat) Intentionel og ikke-intentionel dehumanisering Den af ingen ønskede dehumanisering Humansprogets fortrængning fra beslutningssproget, fra succeskriterier, fra konsekvensberegninger osv. – en dehumanisering! Et sterilt sprog (uden det levede livs resonans) giver begrænset empati. Begrænset empati giver tab af moralske intuitioner Tab af moralske intuitioner føre til moralsk uønskede handlinger

20 6. Humansproget som oversprog og basis
(a) Fællessprog Det levede livs sprog som det tværprofessionelle fællessprog. Dvs. forskellige professionelle redegørelser, men samme ”uprofessionelle” fortælling. Forståelighed, nærvær og fokuspunkt . (b) Det basale succeskriterium Det levede liv som hospitalets basale succeskriterium – på alle niveauer Et fælles, tværprofessionelt humansprog - ”navle-snoren” til det basale succeskriterium: Det levede liv. Det professionelle kollektivs berettigelse og forpligtelse

21 6. Humansproget som oversprog og basis
(c) Empatiens aktivering og fastholdelse Det professionelle sprog har sit meningsindhold fra professionel teori og praksis ”Menneskesproget” henter sit basale meningsindhold fra det levede, sansede liv, og derfor virker dette sprog, dets termer og fortællinger resonans-skabende Resonans giver ind-levelse og med-leven og således aktivering og fastholdelse af EMPATI

22 6. Humansproget som oversprog og basis
(D) Etisk intuition Etisk intuition forudsætter og aktiveres af empati Professionssprog uden ”menneskesprog” bliver ”ting-sprog“ ”Ting-sprog” virker de-humaniserende. De-humanisering svækker eller hindrer med-leven og empati, hvilket fører til en svækket eller fraværende etisk intuition

23 ”En umulig kamp at kæmpe, sådan er det bare!”
7. Uafsluttede bemærkninger ”En umulig kamp at kæmpe, sådan er det bare!” Profylaktiske tiltag: at insistere på menneskesprogets tilstedeværelse i beslutningsprocesser, målfastsættelse, evalueringer, fagudvikling osv. Menneskesprogets termer – ændrer forestillingsrummet, udvider spørgsmålsrummet, udvider diskussionsgrundlaget osv. Menneskesprogets nærvær giver empati og aktiverer vore moralske intuitioner (modsat de menneskefremmede udtryk). Humansproget som det grundlag, hvor mål, tiltag og konsekvenser skal få moralsk legitimitet eller afvise af mangel på samme.

24 Kampen for det humane er en aldrig uafsluttet kamp.
7. Uafsluttede bemærkninger En umulig kamp at kæmpe? Kampen for det humane er en aldrig uafsluttet kamp. Ny tidsalder, nye vilkår, udvikling osv. Men en kamp det er meningsfuld og værd at kæmpe, selvom kampen aldrig en endelige sejr. For meget vindes i kampen – en styrkelse af det humane i dens tidsrelevante former. God kamp!

25 SPROGETS FORHEKSELSE AF FORSTANDEN
på noget (genstand, tema, etc.) A med noget (begreber, viden, etc.) D ud fra noget (perspektiv, interesser, mål osv.) H og inden for noget (kontekst, sammenhæng osv.) N Relevanskriterier, blik og dispositioner

26 Det levede livs fortællinger – menneskesproget om
godt og ondt, smukt og grimt velbehag og smerte, sorg og glæde omsorg og svigt, uskyld og skyld venner og fjender, medspil og modspil sandhed og løgn, drøm og virkelighed etc. Et universelt sprog, knyttet til menneskets eksistens og kropslighed. Et uprofessionelt” sprog! Selve livet som sprogets meningsindhold.