Digitalisering & teknologi ift. Kommune og Borgere

Præsentationer af emnet: "Digitalisering & teknologi ift. Kommune og Borgere"— Præsentationens transcript:

1 Digitalisering & teknologi ift. Kommune og Borgere
v/Lektor Pia-Lis Jensen, Sygeplejerskeuddannelsen Præsentation Opstarten på det tværprofessionelle samarbejde – rapport fra IOM i 1999, Kohn LT, Corrigan JM, Donaldson MS, editors. To err is human: building a safer health system . Washington, DC: National Academy Press, Institute of Medicine; 1999. Siden Institute of Medicine i USA i 1999 publicerede deres rapport ”To Err is Human: Building a Safer Health System”, som estimerede, at op mod amerikanere døde årligt som konsekvens af medicinske fejl, har der været fokus på patientsikkerhed. Målet med det tværprofessionelle samarbejde = patient – og borgersikkerhed. Herunder digital og teknologisk understøttelse!

2 Hvad vil jeg reflektere over, og delvist besvare?
Hvorfor det er vigtigt at samarbejde digitalt og tværprofessionelt i sundhedsvæsenet? Hvilket ”vadested” står vi i lige nu? Hvilken betydning og udfordringer har digitalisering og teknologi i kommunerne for borgerne? Og i regionen for patienterne? Hvad kræver det af os, sundhedsprofessionelle? Teknologi på semester 4 på sygeplejerskeuddannelsen? Oplægget er opbygget ud fra 5 hovedspørgsmål. Disse vil jeg forsøge at besvare, eller i det mindste reflektere over med jer, - meget nyt, og der er mange ting vi ikke ved så meget om endnu…. Da vi står i et form for vadested, et skifte – og er på vej til ny styringsform i sundhedsvæsenet. Hvor Sundhedsplatformen ‘fylder’ i Reg. H og Reg. Sj. samt Fælles Sprog III i kommunerne.

3 Tænk digital understøttelse
1. Hvorfor det er vigtigt at samarbejde digitalt og tværprofessionelt i sundhedsvæsenet? Tænk digital understøttelse Hospitalsplan (supersygehuse og sundhedscentre) Kroniske- og livstilssygdomme, og Multisygdom (Trygfonden, 2017) Genoptræning ex KIG projektet (Sundheds- og Ældreministeriet, 2016) Fokus på borgerens oplevelser, erfaringer og evne til at mestre Mange aktører i primær sektoren, krav til mange IT-systemer, og den understøttelse, der er påkrævet for at sikre borgere sammenhæng i deres forløb og behandling. Hvad er situationen pt? Multisygdom = en særlig patientgruppe, der er kendetegnet ved at have komplekse problemstillinger, knyttet til somatiske og også ofte psykiatriske sygdomme, sociale problemer og udfordret arbejdsmarkedstilknytning. KIG = Kvalitet og Involvering i genoptræning

4 2. Hvilket ”vadested” står vi i lige nu?
Den Danske Kvalitetsmodel mod Nationale Kvalitetsmål New Public Management mod Værdibaseret Styring Paternalistisk praksis mod Patientcentrering/partnerskab Patientrapporterede oplysninger (PRO/PROM) National udbredelse af Telemedicin Ved ikke om ‘vadested’ er det rigtige begreb, men vi er i en forandringsproces fra at tænke og tælle, - til at kvalificere behandling for borgerne. Vi er dels ift. kvalitet, ved at gøre det mere enkelt – ift. hvad vi vil måle på, dermed også lettere at understøtte teknologisk. Vi går mod 3 simple kvalitetsmål, der hviler på Triple Aim (Int Health org i USA). Vi går mod at tænke på patienter/borgere hvad deres udg punkt og oplevelser er ift. deres sygdom – mod værdi for borgeren og mod en patientcentrering, hvor vi tilstræber at opnå det Riiskjær kalder partnerskab. Hvordan understøtter vi teknologisk at nu ikke skal tælle? Men tænke på hvad patienten oplever og hvordan kvaliteten af behandlingen er? Det vil vi dels gøre via digitale spørgeskemaer og indberetninger i PRO hvor vi vil spørge patienter og borgere om hvad de oplever og hvad deres forventninger er, og vi vil desuden gøre det lettere at være borger med KOL ved brug af telemedicin som nu udbredes nationalt – efter en testperiode.

5 Den Danske Kvalitetsmodel mod Nationale Kvalitetsmål
Grundtanken, tre-deling (Triple Aim): Forbedret sundhedstilstand i befolkningen Høj patientoplevet og erfaret kvalitet Lave omkostninger per behandlet borger (Nationale Kvalitetsmål, 2015) Kom fra Joint Commissions model => DDKM => og nu mere simpelt og enkelt – tre-deling, som via de ‘Nationale Kvalitetsmål’

6 New Public Management mod værdibaseret styring
”New public management skaber siloer og et fragmenteret behandlingssystem, hvor de forskellige aktører primært tænker på at få deres egen biks til at løbe rundt. Value-based health care (værdibaseret styring) har i stedet blikket rettet mod, hvad der rent faktisk opleves som kvalitet for patienten – altså ikke hvor mange behandlinger og operationer, der gennemføres, men hvordan de virker.” jf. Jakob Kjellberg Bornholms Regions Hospital, er det første hospital i DK der skal styre efter, hvad der giver værdi for patienterne frem for at fokusere på antallet af behandlinger som man gør i dag. Projekthospital de næste 3 år.

7 paternalistisk praksis mod patientcentrering
Fra paternalisme til patientcentrering og partnerskab? Mødet mellem patient og professionel har historisk været et paternalistisk forhold, hvor den professionelle er den aktive, den vidende og bestemmende, og borgeren/patienten er den passive, tillidsfulde og kompliante. En model som stadig spiller en vigtig rolle i den kliniske praksis, fordi den gennem år er indlejret hos både sundhedsprofessionelle og borgere/patienter. Patientcentrering er, ”Sundhedsydelser, som etablerer partnerskab mellem klinikere, patienter og (om nødvendigt) deres familier, for at sikre at beslutninger respekterer patienternes ønsker, behov og præferencer, og som sikrer at patienterne har den uddannelse og støtte som er nødvendig for at kunne træffe beslutninger og deltage i deres egen behandling” (IOM, 2001)/(Riiskjær, 2014) Indebærer holistisk syn på borger/patient. Hvordan understøtter vi det teknologisk? Gælder også ift. valg af fx telesundheds og telemedicinske løsninger i eget hjem, så tænk over hvordan kan vi etablerer partnerskaber mellem os, som sundhedsprofessionelle og borgere i eget hjem? Og hvordan får vi sikret at borgere har den uddannelse, der skal til og er nødvendig for brugen af teknologi? Er det os, der skal uddanne dem? Er det de pårørende? Hvad hvis de ikke kan har kompetencerne, ikke kan lære at bruge en ‘ordineret teknologi’?

8 Plan for Borgernes sundhedvæsen - vores suannndhedsvæsen (Danske regioner, 2015)
Ikke kun topstyring, NPM – vi er på vej! Politikere indkaldte til ….. Borgermøde med 600 borger i 2015, hvorefter denne plan blev udarbejdet de 5 regioner imellem.

9 Patientrapportede oplysninger (PrO/PROM)
”PRO/PROM­ data kan få væsentlig indflydelse på frem­tidens sundhedsvæsen; - dels ved at ændre måden, som kvaliteten monitoreres på, - dels ved at under­støtte en praksis, der i højere grad end nu tager ud­gangspunkt i patienters behov, - og dels ved at sikre, at patienternes oplevede resultatmål anvendes til brug for værdibaseret styring.” (Dørflinger et al., 2015) Kræver samarbejde på tværs!

10 Patientrapporterede oplysninger (PRO)
Parterne (Regeringen, Danske Regioner og KL) er enige om at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal understøtte en standardiseret og bred anvendelse af PRO i alle sektorer i sundhedsvæsenet. Ex på ”Min Sundhedsplatform”. Gruppen har bl.a. til opgave at drive processer for standardisering af PRO spørgeskemaer og retningslinjer for anvendelse samt bidrage til videndeling om brug af PRO i daglig klinisk praksis og i kvalitetsudvikling (Økonomiaftale 2017).

11 National udbredelse af telemedicin
I flere år er der arbejdet med følgende initiativer: Klinisk integreret hjemmemonitorering Hjemmemonitorering for KOL- patienter Telepsykiatri Internetpsykiatri National udbredelse af telemedicinsk sårvurdering Link HER til strategier og materialer. Telemedicin: ”Tid-, sted- og rumuafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi” (Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, 2011). Telesundhed: ”Telesundhed er brugen af informations - og kommunikationsteknologi til at understøtte forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter over afstand” (’Kommunernes strategi for telesundhed’ april 2013).

12 3. Hvilken betydning og udfordringer har digitalisering og teknologi i kommunerne og for borgerne?
Digitaliseringsstrategier Teknologier, nye teknologier Innovationsprojekter, ex forskningssamarbejder med UCC Ny roller, og behov for nye kompetencer, hos sundhedsprofessionelle OG hos borgerne/patienter

13 Digitaliseringsstrategier
Nationale, regionale, kommunale og på særlige indsatsområder (ex telemedicin, telesundhed og IT-empowerment m.fl., se bilag.) Sundhedsdatastyrelsens vision at skabe bedre sundhed gennem brug af data og stærk digital sammenhæng i sundhedsvæsenet. Der er i Strategi 2020 formuleret følgende tre pejlemærker: Bedre viden om det hele sundhedsvæsen Større sammenhæng i den direkte patientbehandling Øget sikkerhed i håndteringen af sundhedsdata

14 Strategi 2020 fra Sundhedsdatastyrelsen

15 Teknologier, nye teknologier
Pleje – og behandlingsteknologier Omsorgsteknologier (ex Paro, KOL kuffert) Telemedicin (ex hjemmemonitorering, genoptræningsteknologier) Telesundhed Journaliseringsteknologier (EOJ, EPJ, praksis- og speciallæge systemer) Overvågningsteknologier (GPS/positionering) Selvteknologier (patient empowerment) Styring- og ledelsesteknologier (kvalitetsmål, DRG, SKS/SKA-koder) Telemedicin: ”Tid-, sted- og rumuafhængige digitalt understøttede sundhedsydelser, leveret over afstand, med potentiale til at skabe målbar sundhedsmæssig gevinst eller værdi” (Dansk Selskab for Klinisk Telemedicin, 2011). Telesundhed: ”Telesundhed er brugen af informations - og kommunikationsteknologi til at understøtte forebyggende, behandlende eller rehabiliterende aktiviteter over afstand” (’Kommunernes strategi for telesundhed’ april 2013). Huniche, L. og Olesen, F. (red.) 2014

16 4. Hvad kræver det af de sundhedsprofessionelle?
Kompetencer ift. tværprofessionelt samarbejde! Innovationskompetencer (Pillay, 2016) Viden om teknologier – til dokumentation- og kommunikation via ex EPJ, EOJ og Fælles Sprog III (ICF) Viden om velfærds- og sundhedsteknologiers potentialer og udfordringer Evalueringskompetencer ift. brug af teknologier (MAST, VTV) Sundhedsprofessionel digital dannelse, (etisk) teknologiforståelse, ex handlekompetencer ift. data fra tre ‘kilder’ og det nødvendige overblik! Tre kilder: Data fra Sundhedsprofessionelle Data fra Patienter Data fra Teknologier

17 Innovations kompetencer

18 En sidste ting – omkring teknologi, og etik…
”Teknologierne kan og skal ikke vurderes i deres isolerede egenskab. De indgår i en organisations- og læringskultur, hvor de sundhedsprofessionelle får nyt ansvar og skal lære nye ting, der er forudsætningen for, om man kan vurdere, at teknologierne er etisk forsvarlige.” (Dupret 2016) Digitalisering og indførelse af teknologi, bør altid indføres for borgerens/patientens skyld og dække et behov hos dem (= skabe værdi for borgeren/patienten)! Accelerationen sker med en fart, hvor ingen kan følge med. Moores lov - Vigtigt at man ikke bare stopper op… vi kan ikke stoppe op.

19 5. Teknologi på Semester 4 på sygeplejerskeuddannelsen?
Viden, færdigheder og (kompetencer) ift. teknologi? (Müller, 1986) Rammer for 4. semester Klinisk Lederskab Klinisk Beslutningstagen Tendenser/trends

20 Brede vs snævre teknologibegreb. I UCC arbejder vi med det brede begreb. Müller 1986.

21 Bekendtgørelsen nr. 804 Teknologi??? Den uddannede skal selvstændigt kunne varetage klinisk lederskab og klinisk beslutningstagen i samspil med patient, borger og pårørende om sygepleje samt indgå i tværprofessionelt og tværsektorielt samspil på individ-, gruppe- og samfundsniveau såvel nationalt som internationalt.

22 Læringsudbyttet på 4. semester
Kan forstå og anvende professionsrelevant teknologi, herunder informations- og kommunikationsteknologi i arbejde med kvalitetssikring

23 Klinisk lederskab, Definition (en af dem…)
The McKinsey Quarterly definition of clinical leadership (cited in Stanton, Lemer & Mountford 2010, according to Stanley 2016): Clinical leadership is: putting the clinician at the heart of shaping and running clinical services, so as to deliver excellent outcomes for patients and population, not as a one‐off task or project, but as a core part of clinicians’ professional identity.

24 Klinisk lederskab og teknologi?
The Institute of Medicine’s Future of Nursing report identifies the clinical nurse leader as an innovative new role for meeting higher health-care quality standards. Bender (2016) recently attempted to develop a theoretical understanding of clinical nurse leader practice and suggested that the core attributes of clinical nurse leaders rest on links to clinical practice: effective communication, effective interprofessional relationships, team working and supporting other staff. Den studerende skal varetage klinisk lederskab med progression gennem uddannelsen. Først via en tildelt patient og selvledelse, og senere via uddelegering af opgaver til andre samarbejdspartnere, og således varetage klinisk lederskab. MedCom standarder – kommunikation vha teknologi. Litt: Kommunikationsaftale 2016 af 4. oktober.

25 Klinisk Beslutnings- tagen og teknologi?
Er den proces, der foregår, når en sygeplejerske på baggrund af data, dvs. egne observationer og patientens viden om udvikling af problemet, foretager en analyse ved at anvende forskellige former for viden, og derefter i samarbejde med patienten forslår, hvordan patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge kan håndteres. Klassifikationer – Sundhedsdatastyrelsen udvikler og vedligeholder bl.a. Sundhedsvæsenets KlassifikationsSystem (SKS) og Sygehus-afdelingsklassifikationen (SHAK). Og for kommuner, Servicelov =ICF og Sundhedslov = Snomed under Fælles Sprog III. Databaser -

26 Tendenser/Trends I 2012 udpegede The Advisory Board Company fem store megatrends, der vil udfordre og forandre sundhedsvæsener i lande verden over. Det drejer sig om flg. som KORA har undersøgt: Den aldrende befolkning Flere kronikere, ex muligheder for selvmonitorering Revolutionen inden for data og information, ex Big Data Den bioteknologiske udvikling Den nye sundhedsforbruger, ex ordination/anbefaling af apps

27 Klinisk lederskab/beslutningstagen på baggrund af data fra ”tre kilder”
Data fra Sundhedsprofessionelle Data fra borgere/patienter Data fra Teknologier Ad. 1 - Fra EPJ og fra EOJ, fra praksislægesystemer, og andre systemer hvor sundhedsprofessionelle dokumenterer. Ad. 2 – Fra PRO – dvs. ‘Min sundhedsplatform’ fx eller specifikke spørgeskema oprettet ift. PRO Ad. 3 – Fra app, fra medicoteknologier, selvmonitoreringsdevices m.fl.

28 Status? Litteraturudvælgelse
Brug af teknologier i undervisning (1. ben og 2. ben i Tiger Competencies. Brug af selvmonitoreringsteknologier (det kvantitative…)

29 Spørgsmål?

30 bilag

31 AD. 1 Cristin Lind’s mind-map over netværk, pga. hendes handikappede søn. Hvordan skal teknologier kunne understøtte sådan et ‘netværk’ og situtation???

32 Ad. 1 - Video ”sammen om sundhed”, Kl 2015
Mere ‘almindeligt forløb’ af ældre borger, Carl. (KL, 2015)

33 Ad. 2 - New Public Management mod værdibaseret styring

34 Ad. 3 - Oversigt over digitale gældende strategier
KL, Danske Regioner (forening), & Regeringen. (2016). Et stærkere og mere trygt digitalt samfund: den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi Regeringen. Her. Regeringen; KL; Danske Regioner. (2013). Digitalisering med effekt: national strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Kbh.: Regeringen; KL; Danske Regioner. Her. Danske Regioner. (2013). Sammenhængende, effektive og ensartede digitale muligheder: regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet i perioden fra 2013 til Kbh.: Danske Regioner. Her. KL, K. for D. og B. (2015). Lokal og Digital - Et sammenhængende Danmark. Fælles kommunal digitaliseringsstrategi København. Her. Regeringen, KL, & Danske Regioner. (2012). Telemedicin - en nøgle til fremtidens sundhedsydelser: national handlingsplan for udbredelse af telemedicin - kort fortalt. S.l.: Regeringen/KL/Danske Regioner. Her.

35 Ad. 4 - Fælles sprog III Hvis du vil vide mere så klik her

36 Ad. 4 - Sundhedsprofessionel digital dannelse?
”Tre ben” PC/Mac kompetencer, svarende til pc-kørekort eksklusiv databasehåndtering Informationssøgnings og informationshåndterings kompetencer Kompetencer i brug af Kliniske IT-systemer ex. EPJ/Sundhedsplatformen (patientjournaler i regioner) og EOJ (omsorgsjournaler i kommuner) Tiger, T. T. (2008). The TIGER Initative. Informatic Competencies for Every Practing Nurse: Recommendations from the TIGER Collaborative.