Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Den 22. marts 2017 Janne Østergaard Hagelquist

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Den 22. marts 2017 Janne Østergaard Hagelquist"— Præsentationens transcript:

1 Den 22. marts 2017 Janne Østergaard Hagelquist
Mentalisering i mødet med ”den hårde kerne” – grundbegreber og indføring i teorien Den 22. marts 2017 Janne Østergaard Hagelquist

2 Introduktion Arbejder i Center for Mentalisering med uddannelse, supervision, terapi og projekter Erfaring med mentalisering, behandling, praksis og metodeanvendelse

3 Program •Mentalisering i mødet med den hårde kerne Hvad er traumer og hvordan påvirker traumer børn? • Geniscenesættelse hvordan kan vold og kriminalitet ses som geniscenesættelse? • Udviklingstraumer, hvad betyder omsorgssvigt og traumer fra de primære omsorgspersoner for børn i udvikling? • Traumeinformerede miljøer og en mentaliseringsbaseret indsats i forhold til omsorgssvigtede og traumatiserede unge

4 Mentalisering Fokus på mentale tilstande hos en selv og andre, især i forbindelse med forklaring på adfærd Mentale tilstande er eksempelvis følelser, tanker, behov, mål og grunde

5 Mentalisering og mentaliseringssvigt

6 MacLeans tredelte hjerne
Henvis til første video og Removed Krybdyrhjernen: den del af hjernen, vi har til fælles med krybdyr. Den del der er udviklet først evolutionært og som står for de autonome processer (registrerer tørst, sult, motorik og andre basale overlevelsesfunktioner). Aktiveres i tilfælde af ekstrem fare, hvor automatisk overlevelsesadfærd som kamp, flugt og frys er de eneste muligheder. Pattedyrhjernen: Den del af hjernen, vi har til fælles med pattedyr. Her er følelser og tilknytning placeret, stadig basale, men mere avancerede funktioner end krybdyrhjernen huser Den tænkende hjerne: Evolutionært senest udviklet, har sprog, bearbejdede kognitive rationaler og gør os i stand til langtidsplanlægning. Gør os i stand til at tage velovervejede beslutninger. Mange væsentlige dele af mentalisering placeres i denne del. Brug ex fra Sparta?

7 Kamp, flugt, frys Når hjernen er i alarmberedskab, aktiveres krybdyrhjernen, der kun efterlader tre handlemuligheder: kamp, flugt, frys, som kan virke fjollet, men er hensigtsmæssig, fordi den derved sparer på kræfterne og gør det muligt at handle hurtigere end normalt. Ved udviklingstraumer er hjernen dog særligt sensitiv overfor lugte, lyde, steder mm, der kan minde om traumet, og udløse voldsomme følelsesmæssige reaktioner på ting, der ikke er farlige. Den traumatiserede er da tilbage i krybdyrhjernen og handle irrationelt og for andre uforståeligt. Den traumatiserede er på den måde konstant i alarmberedskab og handlingsparat på bekostningen af Den tænkende hjerne (herunder mentalisering). Når barnet udsættes for påmindelser om traumet, handler barnet som om, traumet skete lige nu og her. Mange af de problemer, udviklingstraumatiserede står i, skal altså ofte ses som et forsøg på at minimere en trussel og regulere sine følelser. Hvis omgivelserne ikke er klar over dette, kan de misfortolke barnets reaktion som oppositionel, modvillig umotiveret eller andet. Nøglen til at hjælpe disse børn ligger således i forståelsen af denne automatiserede geniscenesættelse – ligesom vi så i klippet med Josefine, da hun modtog en kjole fra sin plejemor.

8 PTSD ”Almindelige reaktioner efter at have oplevet noget voldsomt”
Handler om at undersøge barnets oplevelse Ikke for at diagnosticere, men normalisere Det var på det tidspunkt en konstruktiv måde for den unge/barnet at håndtere de omstændigheder, han/hun stod i, snak om, at de ikke er hensigtsmæssige længere Ex Sascha på 15 år, der oplevede sig anderledes end andre og havde besluttet sig for, at det nok bare for fordi, hun var anderledes – en outsider. Efter at have talt om, hvad hun kom fra (vold i hjemmet) gennemgik vi strudsen og Sascha kunne nikke genkendende til 1,2 og 3 af de 4 reaktioner. Det var første gang, der var nogle, der havde snakket med hende om traumer og traumeefterreaktioner og i løbet af samtalen kom hun selv på nye sammenhænge, som gav hende en ny forståelse for sig selv og sine reaktioner. Vi kunne tale om, hvordan det, hun havde oplevet, påvirkede hende på en måde, så det ikke handlede om, at det var hende, den var ”galt med”, men omstændighederne, der havde været ”gale” Noget af det, der kan være begrænsende ved PTSD-diagnosen er at der er et klar skel mellem ”før” og ”efter” og når man er blevet traumatiseret gennem barndommen, kender man måske ikke til noget andet og det er derfor ikke meningsfuldt at tale om ”før”. PTSD-diagnosen opstod ved en opmærksomhed på efterreaktioner ifm. Krig og det bærer den stadig præg af. PTSD-diagnose kritiseret for manglende hensyntagen til de udviklingsmæssige konsekvenser og subjektive oplevelser forbundet med traume – hvornår skal et traume fx kategoriseres som et traume. I forsøget på at angribe traumer fra en mere udviklingspsykologisk vinkel, foreslog en række amerikanske traumeforskere diagnosen Udv.traumer.

9 Mentalisering avler mentalisering
Peter Fonagy, Anthony Bateman, Jon G Allen, Mary Target, Eia Asen mm. Anna Freud Centret i London

10 Hun bor hos ham i 3 uger gider ikke se på hendes sure fjes længere

11 Andre definitioner på mentalisering
At have sind på sinde At være opmærksom på egne og andres mentale tilstande At forstå misforståelser At se sig selv udefra og den anden indefra At se bagom adfærden Mor med barn spastiker forældre med autistisk barn Plejemor Forældresamtale plejemor

12 Mentaliseringsevne Mennesker varierer ift. Kontekstafhængig.
Hvor hurtigt mentaliseringsevnen svigter ved høj følelsesmæssig intensitet. Omsorgssvigtede børn har en svækket mentaliseringsevne Mentaliseringsevnen kan udvikles Kontekstafhængig. (Negativt samspilsmønster kan nemt opstå.) Indlevende til tider andre gange begår overgreb feks.

13 Mentaliseringssvigt Den der kan se der ikke er mentalisering på spil skal være den der mentalsiere Det tror jeg aldrig jeg lærer når jeg er vred aner jeg ikke engang hvad jeg selv tænker eller føler

14 Når vi ikke mentaliserer
Vi kan glemme, at andre har en indre verden, og det gør det muligt at behandle dem som objekter (ex vold, seksuelle overgreb)

15 Ikke-mentalisering Misbrug af mentalisering (Forståelse for mentale tilstande bruges på en skadelig måde for den anden. Fordrejning af andres følelser for at værne om egne interesser.). ”Hun ville gerne selv”,”Hun har selv lagt op til det” Vi kan have forkerte antagelser om andres indre verden med tragiske konsekvenser (ex krig, hekseafbrænding, terrorisme)

16 Mentalisering avler mentalisering
Mentaliseringssvigt Alle mennesker oplever mentaliseringssvigt og alle oplever en gang imellem at vende tilbage til tidligere tænkemåder Den som opdager mangel på mentalisering har pligt til at genskabe et mentaliserende samspil Mentalisering avler mentalisering Når tanja bryder reglen om at hun kun må ringe til sin mor en time om ugen og reagerer med at råbe af pædagogen og kaster en sko gennem rummet så er det pædagogens ansvar at reagere på en mentaliserende måde. Rollemodel. Mentalisering avler mentalisering.

17 Mentaliseringssvigt Børn, der har været udsat for traumer, eller hvis tidlige tilknytning har været forstyrret, udvikler en skrøbelig mentaliseringevne, som let bryder sammen Asymmetrisk relation, den voksnes ansvar at fastholde et mentaliserende samspil

18 Begrebet og den dertilhørende behandling giver håb for klientgrupper, der tidligere har været anset som svære at behandle antisocial

19 Fordelene ved at kunne mentalisere
Lærer egne følelser, tanker og antagelser at kende og forstår, at de er baggrunden for ens adfærd. Det giver en fornemmelse af at have kontrol og giver en selvbevidsthed og en fornemmelse af identitet Mentalisering grundlaget for meningsfulde vedvarende forhold Mentalisering nøglen til at lære at regulere egne følelser

20 Traumer og mentalisering

21 Traumers betydning for mentaliseringsevnen
Skrøbelig mentaliseringsevne Mentaliseringssvigt Overlevelsesstrategi tages med Kendskab til traumer for at være mentaliserende i forhold til traumatiserede børn

22 Traumer Traume = ”sår” eller ”skade” Psykologisk traume:
”når indre og ydre ressourcer er utilstrækkelige til at håndtere en udefrakommende trussel” (v (van der Kolk, 1989)

23 Traumetyper Upersonlige traumer (naturkatastrofer, ulykker)
Personlige traumer (vold, seksuelle overgreb begået af en fremmed) Tilknytningstraumer (traumer begået af en som vedkommende er i en knytningsrelation til) Udviklingstraumer (gentagne traumer fra de primære tilknytningspersoner mens barnet er i udvikling)

24 Tilknytningstraumer definition
Tilknytningstraumer (på baggrund af Allen, 2013): - traumer der finder sted i tilknytningsrelationer - negativ påvirkning på evnen til at udvikle trygge tilknytningsrelationer - underminerer udviklingen af evnen til at regulere smerte Ensomhed: en følelse af at blive ladt psykologisk alene Behandling: en tryg tilknytningskontekst som bidrager til mentalisering, hvori tidligere uudholdelige emotionelle tilstande kan opleves, udtrykkes, forstås og reflekteres og dermed gøres meningsfulde og udholdelige (Allen, 2013, s66) Berøringsangst: at tale om traumer vil være grænseoverskridende, men værre er at efterlade den unge alene med traumet Forudsætning for at tale om traumet er en god relation, tillid og tålmodighed. Noget af det vi har fundet ud af gennem interviews er at de unge savner, at der bliver talt med dem om det, de har været udsat for, før de kom på Sparta. Det er ikke ensbetydende med, at det er nemt at tale om, men understreger vigtigheden af det.

25 PTSD Post traumatisk stress forstyrrelse (PTSD) DSM-V 2013 Stressor
Genoplevelse Undgåelse Forhøjet vagtsomhed Ændringer i kognition eller humør

26 Kriterie A: Stressorer
Personen har været udsat for: død, trussel om død, alvorlig fysisk skade (kvæstelse) eller trussel herom, eller seksuel vold eller trussel herom, kendetegnet ved: (mindst et) Direkte udsættelse for Vidne til, i egen person Indirekte, ved at få viden om, at en nær slægtning eller nær ven har været udsat for et traume. Hvis hændelsen indebar død eller trussel om død, må det have været voldeligt eller ved et ulykkestilfælde. Gentagen eller ekstrem indirekte udsættelse for ubehagelige detaljer om hændelsen/erne, typisk i forbindelse med professionelle pligter (f.eks. førstehjælp, indsamling af kropsdele, professionelle der gentagne gange udsættes for detaljer om børnemisbrug). Dette indebærer ikke indirekte ikke-profesisonel udsættelse via elektroniske medier, fjernsyn, film eller billeder.

27

28 Gentagelsestvang og geniscenesættelse
Hvor gentagelsestvang er et psykodynamisk begreb, der anvendes bredt i forhold til manglende integration af både konflikter og traumer, stammer geniscenesættelse fra traumepsykologien Freud (erindren, gentagen og gennembearbejdning 1914) : Jo større modstanden er des mere gennemgribende erstattes erindren af ageren (gentagen)

29 Geniscenesættelse Definition: ubundne erindringer om et eller flere traumer, der vender tilbage i form af enten fysiske fornemmelser, genoplevelse af traumet eller adfærdsmæssige genopførelser af traumet (van der Kolk, 1989) Traumerne undertrykkes, men trænger sig insisterende på, hvilket ptsd-symptomerne viser – psyken insisterer på det hændte, forsøger at integrere det PTSD traumeefterreaktioner B. Påtrængende symptomer: Tilbagevendende erindringer, mareridt, flashbacks, dissociative reaktioner, psykisk ubehag, fysiologiske reaktioner C. Undgåelse af stimuli: Undgåelse af minder, tanker, følelser, steder, mennesker, aktiviteter, der minder om traumet D. og E. Ændringer af tanker, humør og reaktivitet Påvirket hukommelse, negative tanker eller forventninger til sig selv, andre eller verden, negative sindsstemninger, fremmedgjorthed, vredesudbrud, irritabilitet, selvdestruktiv adfærd, hyperreaktivitet, koncentrationsbesvær, søvnproblemer Geniscenesættelse: en mere eller mindre direkte genopførelse af det traume, den unge har været ude for Fysiske fornemmelser: body memory, fx ikke fysiologisk forklarlig mavesmerter eller slugebesvær, smerter ved forsøgt samleje etc. Genoplevelse af traumet: kamp, flugt frys reaktioner Adfærdsmæssig genopførelse: seksuelt misbrugt kvinde prostituerer sig, voldsramt drenge bliver eller finder voldelig partner, bulimiker udsat for overgreb ”propper” nu sig selv og kaster maden op i protest Traumerne undertrykkes, men trænger sig insisterende på, hvilket ptsd-symptomerne viser – psyken insisterer på det hændte, forsøger at integrere det

30 Geniscenesættelse Gentagelse Grundlæggende udviklingsprincip
Stedfortræder for erindring ved traumer Forudsigelighed og kontinuitet afgørende principper i den udviklingen af en fornemmelse af kausalitet og evne til at kategorisere erfaring (ex baby) – kategorier er nødvendige for at se noget i en større kontekst og drage generel og anvendelig viden på baggrund af sine oplevelser (erfaring med tyngdekraft  ting kan gå i stykker, når jeg smider dem). Først herudfra kan barnet danne handlemuligheder. Udv.traum. børn har ofte oplevet uoverensstemmende reaktioner fra forældrene og mangler derfor den nødvendige forudsigelighed, kontinuitet og tryghed (fx sød og charmerende adfærd kan lede til positiv respons eller til overgreb, gråd kan lede til trøst eller skæld ud)  Manglende dannelse af et indre kort (kategorisering af omverdenen) og handlemuligheder, gør at barnet ikke kan planlægge, men i stedet handler og viser sine behov fremfor at drøfte dem. Amygdala sorterer indtryk fra sanserne og registrerer den reaktion de udløser, fx vrede, frygt eller begær. Dernæst sendes oplysninger videre til hippocampus Hippocampus: lagrer erindringer og indtryk i hukommelsen med en angivelse af hvor og hvornår indtrykkene fandt sted. Ved traumer: Når vi føler os truet på livet, sætter amygdala kroppen i forhøjet alarmberedskab. Imens nedprioriteres hippocampus og hukommelsen sættes dermed helt eller delvist ud af spil. Derfor oplever mange traumatiserede at de ikke husker præcis hvad der er sket. Men minderne er ikke væk. Amygdalaen husker de traumatiske begivenheder og de voldsomme følelser den udløste på et ubevidst niveau. Kroppens alarmberedskab kan blive permanent forhøjet. Lyde, lugte og synsindtryk, der vækker minder om traumet, kan udløser voldsomme følelsesmæssige reaktioner. Ting der ikke er farlige for vi andre, bliver farlige for den traumatiserede, fordi de vækker minder om fortiden og den traumatiserede kan blive meget vred eller meget ked af det uden selv at forstå hvorfor. Den unge føler ikke, han/hun kan stole på sine egne reaktioner og føler sig forkert og håbløs – hvilket kan lede til selvskade af forskellig art.

31 Geniscenesættelse Geniscenesættelse og traumer
Traumer overvælder og disorganiserer Traumeerindring er tilstandsafhængig og ikke integreret Fører ofte til retraumatisering Geniscenesættelse, en gentagelsestvang: en maladaptativ traumeefterreaktion og forsøg på at integrere det ubegribelige En maladaptiv traumeefterreaktion: et forsøg på at coop-e med traumet, at integrere det og handler i overensstemmelse med det Traumer overvælder psyken og disorganiserer, traumatisk hukommelse lagres anderledes. Erindringerne er tilstandsafhængige og dermed uigenkaldelige med mindre den unge er i præcis samme tilstand, som dengang, han/hun oplevede det. Den unge har kort sagt ikke integreret traumet i sin hukommelse og forståelse af sig selv og verden – omfanget af det er endnu ikke en del af den unges selvforståelse GT er en maladaptiv/uhensigtsmæssig traumeefterreaktion: det eneste mulige handlerum fordi traumet ikke er integreret og fordi, den unge ikke har forudsætningerne til at handle anderledes. Det er på den måde også et råb om hjælp og udtryk for ønsket om at bearbejde sine traumer. En måde at beskytte sig selv og samtidig risikere at udsætte sig selv for fare eller potentielt ødelægge noget nyt og godt. Et forsøg på et forstå og integrere det, jeg har oplevet

32 Geniscenesættelse - funktioner
Kontrol Gentagelsen handler om et ubevidst ønske om at gøre op med det, der gentages, og kontrollere det Projektiv identifikation: ubærlige følelsesmæssige tilstande projiceres over på den professionelle Kontrol: Geniscenesætte traumet i håb om denne gang at have styring med udfaldet – pigen, der prostituerer sig fortæller, at hun gør det fordi, hun denne gang ville vise, hvem der bestemmer Projektiv identifikation den unge skiller sig af med en ubærlig følelse ved at få øje på den hos en anden og kontrollere følelserne i den anden Fx følelser som skyld og skam, der kan være ubærlige. Fx Josefine:  kjole aktiverer skamfølelse  J får plejemor til at skamme sig over at give hende denne gave. Hvis plejemor kan rumme denne skamfølelse og bære den forbilledligt, kan J bedre selv håndtere sin egen skamfølelse MEN geniscenesættelse leder sjældent/aldrig til kontrol – paradoksal årsagsforklaring Tonight I’ve done everything to distract myself from thoughts of cutting. . . I feel angry and I’m not very good at that feeling. They say that behind anger is always fear. So I ask myself: “What are you afraid of?” Well, what do you think?! I’m afraid my father will jump right through my skin and scare the silence right out of me. When I put down this pen, who’ll get me first? My daddy or me? I’d rather get there first. This belongs to me! cut, cut, cut (Kim, }, pp.3-4.)

33 Geniscenesættelse - kontrol
Reetablere selv-struktur Projektioner Straffe sig selv for at være ond Tilknytningsadfærd: tilknytning et basalt behov til udvikling af emotionsregulering samt følelse af sikkerhed ved adskillelse fra omsorgspers. Når dette basale behov ikke bliver mødt/når omsorgspersoner ikke kan passe på barnet/den unge i den virkelige verden eller i den unges fantasi  uoverstigelig angst for at blive udslettet. Når dem der skal beskytte barnet gør barnet ondt, skabes en forvirrende tilknytning til den frygtede omsorgsperson, hvor barnet bliver stærkt tilknyttet forælderen, som han/hun frygter vil tilintetgøre ham/hende og dermed knyttet til smerten. Barnet bliver delt i god og dårlig repræsentationer af forælderen

34 Geniscenesættelse - funktioner
Emotionsregulering Udtryk for dobbeltbelastning Manglende emotionsregulering  hyperreaktivitet (fx kamp, flugt, frys) ”Arvævet der dannes omkring evnen til at føle” (Russell, 2006) Emotionsregulering Udviklingstraumatiserede unge har ofte ikke udviklet tilstrækkelig evne til at håndtere stærke og svære emotioner, de har stået alene med dem, og har derfor ikke lært at danne hensigtsmæssige strategier – fx at kunne berolige sig selv. De er i konstant alarmberedskab og krybdyrhjernen aktiveres hurtigt og tager over, så de flygter gennem fx dissociation eller tager kampen op indgår i risikovillig adfærd. Selvskade fungerer emotionsregulerende teleologisk – giver fysisk udtryk for, hvordan den unge har det psykisk. Et udtryk for manglende affektiv kompetence ”arvævet der dannes omkring evnen til at føle” (Russell)

35 Geniscenesættelse - funktioner
Afhængighed Stresstilstand gør, at man søger det velkendte Geniscenesættelse vanedannende Geniscenesættelsen smertelindrende: at genbesøge traumet kan lindre på den smerte, som traumet medfører Udløse den konstante spændingstilstand Afhængighed Udviklingstraumatiserede har øget følsomhed overfor stresstilstande. Van der Kolk påpeger gennem dyreforsøg, at øget sårbarhed overfor stress bevirker, at man søger det velkendte. Forsøg med rotter: 1. gruppe lav arousal, adfærd undersøgende og nysgerrig, 2. gruppe udsættes for høj arousal, adfærd frygtsom og undgående. Us viser, at de stressede rotter søger tilbage til det velkendte – kassen hvor de fik stød – selvom de blev tilbud andre og mere behagelige alternativer. GT udtryk for øget stress-tilstand: habituering eller vanedannelse af den ubehagelige, men velkendte situation Us. geniscenesættelsen kan virke smertelindrende. Us med krigsveteraner, der ser krigsscener mens de sidder med hånden i spand med isterninger viser, at 7 ud af 8 veteraner med PTSD oplever en reduktion i opfattelsen af smerte, når de ser film med krigsscener – aktivering af stærke emotioner forbundet med traumet kan altså virke smertelindrende, kaldet analgesiprincippet (analgesi = smertelindring) At sætte sig selv i lignende situation, som det/de traumer, man har været udsat for kan altså biologisk have en midlertidig beroligende effekt. Udløse spændingstilstand

36 Geniscenesættelse - funktioner
En søgen efter bedre relationer Er knyttet til manglende mentalisering En kommunikations- og tilknytningsstrategi, der dog ofte ødelægger kommunikation og tilknytning

37 Geniscenesættelse - funktioner
En søgen efter bedre relationer ”Kærlighedsgave”: Udtryk for ønske om at blive elsket At korrigere sine objektrelationer: ”Jeg skal se det før jeg tror det!” Et udtryk for ønsket om og samtidig manglende tiltro til, at klienten kan danne velfungerende relationer En søgen efter bedre relationer Om objektrelationer: indre 3D version over vores erfaringer med ”mor”, ”Kæreste”, ”mig” etc., dybt indlejrede forventninger som afspejler vores erfaringer Kærlighedsgave: tendensen til at handle i overensstemmelse med disse erfaringer i håbet om at opnå positiv respons fra omsorgsgiveren – også når denne ikke er der – en forestilling om, at det er det, der skal til for at opnå kærlighed fra nøglepersoner Ønske om at korrigere sine objektrelationer: på et plan er klar over, de er uhensigtsmæssige, men at en egentlig korrektion først kan ske i takt med en ny erfaring. Fx kvinden, der forventer at blive slået fremprovokerer at hendes mand slår hende – ikke BV! – fordi forventningen er ubærlig og fordi, først den dag, hvor hun har presset ham til det yderste og han endnu ikke har slået hende, kan hun korrigere sin forventning – objektrelation – for ham i relation til hende

38 Primitive mestringsstrategier
Kamp Flugt Freeze Breivik: Ofrene nærmest ventede på mig

39

40

41 Håb Kendetegnende for traumatiserede mennesker er, at de har mistet:
håbet troen på, at tingene kan blive bedre evnen til at se frem i stedet for at være låst i fortiden evnen til at finde ny løsninger på nye problemer

42 Børn og traumer Tidligere troede man børn var resiliente overfor traumer – i dag ved vi børn traumatiseres men de er mere resiliente end voksne når Den voksne fungere som følelsesreguleringsredskab Hverdag genetableret Omsorgspersonen støtter til at få et samlet narrativ om traumet

43 Hvad beskytter i øvrigt mod traumer

44 Øvelse Diskuter med sidemanden, Kender du til: Genoplevelse, Undgåelse, Negativ påvirkning af kognition/humør Vedvarende forhøjet stress Kamp, flugt og frys

45 Udviklingstraumer Betydningen af gentagne traumer fra de primære tilknytningspersoner mens barnet er i udvikling Traumeefterreaktioner + udviklingsforsinkelser som følge af at barnet fokusere på overlevelse frem for udvikling Børnene udviser både forskellige og ofte vekslende symptomer. Der er en tendens til, at børn får diagnoser for hvert af de symptomer, de udviser ”Opmærksomheden rettes mod de enkelte symptomer i stedet for at hjælpe barnet med at håndtere vrede, skam, angst, rædsel, som er en følge af at have levet et liv, hvor barnet var truet på fysisk og psykisk overlevelse”

46 Udviklingstraume A. Eksponering 1. Multipel eller kronisk eksponering for en eller flere former for udviklingshæmmende, interpersonelle traumer 2. Subjektiv oplevelse B. Mønster af gentagen dysregulering som respons på traumatiske udløsere (ikkealderssvarende udvikling på følgende domæner): Affektivt Somatisk Adfærdsmæssigt Kognitivt Relationelt Selvattribuering C. Permanent ændret attribuering og forventninger Mistro, mistillid, manglende forventning om beskyttelse, vished om gentagelse af traumerne, negativ selvattribuering D. Funktionel svækkelse Uddannelsesmæssigt, familiemæssigt, i vennegruppen, retsligt, arbejdsmæssigt Et forsøg på at indfange de traumeefterreaktioner, der dannes hos børn, der lever med gentagne traumer forårsaget af deres primære omsorgspersoner i barndommen - tager højde for den subjektive oplevelse og generelt ligeså opmærksom på psykiske traumer såsom vanrøgt Tager højde for de alsidige og omfattende udviklingsmæssige konsekvenser (domænerne, barnet udvikler sig ikke aldersmæssigt) Grundtanken er, at disse børn og unge er mere optagede af at overleve end at leve og udvikle sig – de er konstant på vagt De manglende udviklingsfremmende samspil påvirker hjernens udvikling forstyrrer fx evnen til at integrere sansemotorisk, emotionel og kognitiv information i et samlet hele og selvforståelse – understreger betydningen af tilknytningen i udviklingen af selvet (illustrer: når traume i tryg tilknytning >< når traume sker i tilknytningen) Udviklingstraumeforståelsen er anvendelig til psykoedukation ift. udsatte unge og voksne, der er relativt kognitivt velfungerende. Den kan være særligt anvendelig til pårørende, plejeforældre og professionelle, da den illustrerer den store kompleksitet, udviklingstraume udgøres af. Dens force ligger i at beskrive de komplekse facetter og efterreaktioner på et liv med omsorgssvigt og tilbyder dermed en nuanceret forståelse af udsatte børn og unge og unges adfærd At der er fokus på årsagen til symptomerne gør, at det er nemmere for den professionelle og pårørende og være forstående og mentaliserende overfor at se bag om barnets adfærd og være opmærksom på de mentale tilstande – mentalisere

47

48 Børns udvikling 0-3 år Grundlaget for vores væren i verden/relationer
– tillid: barnet udvikler sig kun, hvis det finder det værd – tidlig tilknytning er: af afgørende betydning for, hvordan barnets billede bliver både af sig selv og af andre Fysiske behov søvn og fødeindtag – registrere, kategorisere og italesætte fysiske tilstande Fra fødsel og frem udvikles barnets opmærksomhed – trygge børn kan rette opmærksomheden væk fra omsorgspersonen og handle i den ydre verden Selvet – jeg’et – agent og mig’et – set i hele sit potentiale Læring for børn 0-3 Opdage krop og lyst – mund – anal – kønsdele (numselege, lægelege mm.) Grundlaget for vores væren i verden/relationer -tillid mistillid håbløshed (eks Børnehjemsbørn – barnet udvikler sig kun hvis det finder det værd) tavs - viden om hvad er familie er ingen mulighed for at sætte spørgsmålstegn ingen evne til socialsammenligning regulering af følelser –

49 Skam - Knyttet til selvet udvikles fra 1 år
Skam betød oprindeligt ”at skænde”, dvs. at tilføje nogen eller noget skade Skam, skyld og flovhed er en del af en familie af selvbevidste emotioner (Tagney et al. 2007) Moral barometer der giver umiddelbar feedback til vores sociale og moralske acceptabilitet Skam afhænger af hvordan de voksne tolker barnets handlinger Amerikanske børn viser stolthed ved individuelle bedrifter Zunni indianere endosere skam ved individuelle succes og stolthed ved handlinger som gavmildhed hjælpsomhed (Berk 1994)

50 Kropslige symptomer Gemmer ansigtet Sænker hovedet Slår øjnene ned

51 Udvikling af skam Skam udvikles i små barns alderen før udvikling af mentalisering og mere ”topdown” regulerende evner Hæmmer barnets naturlige undersøgende adfærd. Skamfølelsen er med til at udvikle evnen til at hæmme egne impulser og styre egne behov. Skam er stærkt knyttet til dens fysiske erfaringer/udtryk – hvilket understreger skam som en arousal bremse (Schore, 2003, p. 154) For barnets egen sikkerheds skyld skal barnet kunne respondere kropsligt og hurtigt (Schore) I en alder hvor barnet oplever højenergi og er handlingsorienteret - regulerede af det sympatiske system og derfor impulsive - for at regulere sådan en adfærd må der være adgang til det parasympatiske system – en bremse Denne rent automatiske værktøj kan være beskyttende med mindre forældre glemmer at regulere skam tilstanden

52 Når skam lynhurtigt nedregulere vores ophidselse og impulsivitet “fryser” barnet kortvarigt og hæmmer den forbudte adfærd Sympatiske aktivitet i toppen af vinduet afløses lynhurtigt af parasympatisk aktivitet i bunden [Schore, 2003]

53 Regulering af følelser
Følelser - registrere, kategorisere og italesætte Bruge sine følelser som et kompas til at navigere i verden Regulering læres gennem rytmen mellem mor og barn Genkendelse, refleksion og markeret spejling Mentalisering

54 Regulering af følelser
Volumenknappen: Fra ydrestyret Til indrestyret

55 Omsorgssvigtede og traumatiserede børn 0-3 år
Grundlaget for væren i verden/relationer mistillid, håbløshed, forstyrret tilknytning, Ingen mulighed for at sætte spørgsmålstegn, ingen evne til socialsammenligning Manglende kendskab til egne følelser – manglende hjælp til at regulere følelser Mentalisering Selvet negative etiketter (mig) oplever sig ikke som aktivt handlende (jeg)

56 Barnets oplevelse af konflikt
Konflikter fører til skamfølelse hvilket risikerer at ødelægge relationen Små oplevelser af skam er nødvendige for barnets udvikling Forældre der genkender skam hjælper barnet med at genskabe forbindelse efter en konflikt Mangel på forældre genkendelse af skam fører til at barnet reagere med vrede – dårlig adfærd Gør en indsats for at gør oplevelsen af skam lille Når skam oplevelserne bliver repareret af forældrene med trøst og afklaring af forældrene vil barnets robusthed vokse (Tronick)

57 Underkastelse og skam

58 Hvorfor klistrer skam som lim årtier efter traumet
Skam er en overlevelses respons der er helt nødvendig for overlevelse ligesom kamp flugt og frys Skam er en overlevelse-respons, der er nødvendig for sikkerhed Skam er også med til at skabe mening hvilket på den anden side betyder at vi kan hænge fast i skammen Tens and be frient

59 Skam og omsorgssvigt Vær særligt opmærksom på skam ved traumatiserede børn. De tidligere oplevelser af skam er integrerende og medvirkende til udvikling af selvet. Smudsig, afskyelig, ussel gennemgribende følelse Er følelsen af skam fulgt af traumatiske oplevelser bliver oplevelsen disintegrerende og efterlader barnet med en følelse af at været fanget – oplevelsen af skam forgifter barnets følelsesliv (Hughes 2011:207) Lige som angst er skam en intens og overvældende følelse som er associeret med nervesystemets aktivering Eller projektere skammen over i andre Skam opleves også stærkt kropsligt Lige som angst kan skam smitte

60 Formålet med skam I utrygge miljøer kan skam blive overbrugt for at undgå kamp flugt reaktioner og anden uacceptabel adfærd i et usikkert miljø

61 Det er bedre at være en djævel i en verden styret at gud end at leve i helvede

62 Lærer ikke egne fysiske tilstande at kende Opmærksomhed og adfærd organiseret omkring overlevelse frem for udvikling

63 Normal udvikling 4-8 år Følelser – udvikles blandt andet i leg Relationer – rollelege Fysik –fysiske aktiviteter, lege Opmærksomhed – skolegang – indlæring Adfærd – at mestre - modelindlæring Selvet

64 Mig’et og jeg’et En god ven Sjov

65 Børn, der er traumatiserede og omsorgssvigtede fra 4-8 år
Opmærksomhed, indlæringsproblemer – koncentrationsproblemer Manglende evne til leg – følelsesregulering – mulighed for at bearbejde – mulighed for at skabe venskaber/relationer Selv –negative etiketter oplever sig ikke som aktivt handlende Fysik – allerede bagefter Adfærd organiseret om at holde hemmeligheder og mestre hjælpeløshed Indlært hjælpeløshed – adfærdsvanskelige Stille veltilpassede små voksne, eks. i legerummet ordner og gør pænt Adfærdsvanskeligheder

66 Børns udvikling fra 9-12 år
Læringsfelter : Socialsammenligning Pigegrupper (sladregrupper) Taler om følelser Hvem er jeg? Hvordan beskytter man sig? Hvordan laver man venskaber? Følelser, relationer, selv, adfærd mm.

67 Omsorgssvigtede og traumatiserede børn mellem 9 -11 år
Relationer – socialsammenligning – Ofte i denne alder, at børn opdager at vold, overgreb eller omsorgssvigt ikke er almindeligt Føler sig anderledes og forkerte ikke rigtig voksne ikke rigtig børn Ikke en del af de sociale systemer, kan ikke lave venskaber, kan ikke sætte ord på følelser, kan ikke regulere følelser – underlige børn Adfærd hypersensitive, hyperaktive, freeze, raserianfald

68 Pubertet/teenager Hvem er jeg? (selv) Hvad kan jeg lide?
Hvad føler jeg? Hvordan oplever andre mennesker mig? Lille – stor – UAFHÆNGIG Selvet

69 Relationer er alt Venner vigtigst
80%: Vennerne er det, der gør livet værd at leve (ungdomsanalyse.nu)

70 Store fysiske forandringer
Hormoner og kaos Begyndende seksualitet Verden tidligere: et neutralt lærred nu farvet af seksualitet

71 Omsorgssvigtede og traumatiserede teenagere
Ofte på dette tidspunkt at omsorgssvigtede og traumatiserede anbringes Mangler venner (relationer), mangler alt det, der skal til for at knytte bånd dvs. sprog for følelser, erfaringer med relationer, evne til at regulere følelser Vanskeligt at løsrive sig fra forældre eller løsriver sig alt for hurtigt Ingen sikker identitet – forvirret selvbillede

72 Selvet - mig og jeg Fehår, makrellen, jønke, abe- jørgen. , svend-svin

73 Skyld og skam begge er negative følelser
Kerne-selv - forandring umuligt Handling -Ændre adfærd Gemme sig Sige undskyld Selvbeskyttelse, distance og separation Understøtter evnen til at skabe bånd Tæt knyttet til vrede Knyttet til empati fremmer stres homon Cortisol, proinflamativ cytokorin Ingen negative stress hormoner Skam fokuseret på en selv Teenagere med skam drikker mere alkohol vold, større selvmordsrisiko, mere kriminalitet Teenagere i højere grad med i frivillige aktiviteter og positive aktiviteter i samfundet Tagney et al 2007

74 Udadreagerende adfærd
Negativ identitet og dertilhørende adfærd Vold Bander Selvmedicinering stoffer/alkohol

75 Indadreagerende adfærd
Selvdestruktiv adfærd Spiseforstyrrelser Selvmordsforsøg Depression Angstanfald undgår aktiviteter Destruktive forhold Tidlige graviditeter

76 Nødvendigt at se bag om adfærden, hvilke følelser, behov, mål og grunde ligger bag adfærden Omsorgssvigtede og traumatiserede er ofte asymmetrisk udviklede Den kronologiske alder og udviklingsalderen ikke den sammen Tilpasse samspillet til udviklingsalderen – mentalisering

77 Når man arbejder med børn og unge, der er tilbøjelige til at handle frem for at tænke og føle, er det fristende at forholde sig til dem på det niveau, de udtrykker sig på. Det betyder, at de professionelle i arbejdet med denne type børn/unge er fristede til at reagere ved at handle i forhold til barnet eller den unges adfærd. (Allen et. al 2010) I stedet er der brug for mentalisering

78 Udviklingsmæssigt et mål i bevægelse
Udfordringer er at man det ene øjeblik er nødt til at have forventninger og tilbyde oplevelser der er passende for en alder, 10 minutter senere forventninger og udfordringer der passer til et meget mindre barn Gør det meget frustrerende at opdrage disse børn. Det ene øjeblik gør man det rigtige det næste er man ude af trit Perry & Szalavitz 2012

79 Den professionelles holdning
At bevare sit sind ÅBENT Vær specielt opmærksom på modoverføringsfølelser : Vrede - risiko for straffende adfærd eller manglende konfrontation (reaktionsdannelse) Afmagt - risiko for laden stå til eller “for effektiv” behandling Undersøge funktionen og betydningen

80 Sikkerhed Traumer Opbyg evner Ressourcer Mentalisering
Behandling STORM-modellen Ralationel relevant Repetative rewarding Rhytmic respectfull

81 www.CenterforMentalisering.dk Facebook: center for mentalisering
Tak for i dag Facebook: center for mentalisering


Download ppt "Den 22. marts 2017 Janne Østergaard Hagelquist"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google