Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Bevægeapparatsmerter hos børn …med et pædiater- og forhåbentligt almen praksis-perspektiv Peter Toftedal Onsdag den 3. maj 2017.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Bevægeapparatsmerter hos børn …med et pædiater- og forhåbentligt almen praksis-perspektiv Peter Toftedal Onsdag den 3. maj 2017."— Præsentationens transcript:

1 Bevægeapparatsmerter hos børn …med et pædiater- og forhåbentligt almen praksis-perspektiv
Peter Toftedal Onsdag den 3. maj 2017

2

3 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

4 Case 1 7 år gammel dreng ses akut i børnemodtagelsen
Fra om natten ondt i hele kroppen Endvidere hævelse over fodryg + albue højre side Ondt nederst i lænderyggen Halter Røde pletter på ben, baller + arme Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

5 Case 2 Knapt 13 år gl. pige ses i børnerheumatologisk amb.
Henvist fra lokal børneafdeling Fra sommeren forinden (knapt ½ år) hævelse af venstre 3. finger, senere også af venstre finger Nu er par måneder med hævelse af ve. fodryg Tendens til hævelse af pande + periorbitalt Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

6 Case 3 4 år gl. dreng overflyttet fra anden børneafdeling
3 dages anamnese med pludseligt opståede kraftige smerter i venstre knæ, senere hofte + lænd Febril i 3 dage

7 Case 4 4 år gammel dreng indlægges med smerter fra venstre ben og haltende gang gennem 4 døgn Hvad nu?

8 Case 5 10 år gammel dreng henvises pga. smerter fra højre hofte gennem 8 uger. Kan ikke sove for smerter trods Ibuprofen behandling Hvad nu?

9 Case 6 14 årig pige med hævet knæled og fod igennem 8 uger. Indlagt på afd. O Paraklinisk: Hb:5.7, LKC:6.9, SR:80 tromb:505, CRP:26 Mikrobiologisk: 2x knæpunktur uden vækst Behandlet med i.v. antibiotika (zinacef og derefter diclosil) i 14 dage. Tilstanden uændret Rtg. knæ og fod: ansamling i knæled. Ingen ossøse forandringer Hvad nu?

10 Case 7 9-årig pige med smerter i ankel gn. 4 md.
Smerter ved aktivitet, hvile, berøring Støtter ikke på foden! Vil ikke have strømper på Rtg. + MR fod: ia Hvad nu?

11 Anamnese Lokalisation Smertetype Variation over tid
Forværrende/lindrende faktorer Ledsagesymptomer Ætiologi

12 Objektiv undersøgelse
Fuldstændig ledundersøgelse: smerte? hævelse? bevægeindskrænkning? Ekstremitetsundersøgelse: smerte? hævelse? farve? stilling? gang/løb/funktion? Almen objektiv undersøgelse: neurologisk hud og slimhinder Blodprøver: Hæmatologi + infektionstal Radiologi: røntgen, ultralyd, MR/CT

13 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

14

15 Traumer Frakturer accidentel vold osteogenesis imperfecta
Ligamentlæsioner Fibersprængning Sten i skoen..

16 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

17

18 Calve-Legg-Perthes sygdom
Aseptisk knoglenekrose i caput femoris Kønsfordeling ♂:♀ 4:1 Alder 3-10 år Dobbeltsidig hos 15 % RØNTGEN AF HOFTER

19

20 Epifysiolysis capitis femoris
”Fraktur” i epifyseskiven 10-16 år ♂:♀ :1 Dobbeltsidigt hos 25 – 45% Akut operation RØNTGEN AF HOFTER

21 …….smertetilstande Vokseværk Vækstbetingede smerter
Entesopati/tenosynovit Osgood-Schlatter/Sinding-Larsen Chondromalacia patellae/patellofemoralt syndrom Mb. Severs – calcaneal apophysitis Hypermobilitet (sjældent Ehlers-Danloss) Reflexdystrofi (CRS/CRPS)

22 Vokseværk Hyppig tilstand Natlige læg-lårsmerter
Ingen smerter i dagtiden Normal funktion Svinder spontant Faresignal: hvis ovenstående ikke opfyldes ved smertelokalisation til ét bestemt sted

23 Refleksdystrofi Komplekst regionalt smertesyndrom (CRS/CRPS)
Oftest efter traume Vedvarende (kraftige) smerter uden direkte relation til traume Ukendt patogenese! Muligvis autonom dysfunktion Ændret farve/temperatur, ødem (vaskulær), behåring, atrofi, smerter ved meget let berøring/temperaturændring (hyperalgesi)

24 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

25 Infektion Arthritis (infektiøs vs. reaktiv) Osteomyelitis Spondylitis
Discitis Influenza Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

26 Infektiøs arthritis og osteomyelitis
Arthritis: S. aureus, HIB, Pneumokok, GBS, Borrelia (Lyme arthritis), Parvovirus, TB, svampe etc. Osteomyelitis: S. aureus, gr. A Strep, GBS, gram-neg. stave, Pseudomonas aeruginosa, svamp SKAL DIAGNOSTICERES/UDELUKKES OG BEHANDLES Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

27 Infektiøs arthritis og osteomyelitis
Hyppigst hos mindre børn (<5 år) Risiko: traumer, seglcelleanæmi, dreng>piger Patogenese: hæmatogen spredning, traume (stumpt traume ved osteomyelitis) Calor, rugor, tumor, dolor, feber, påvirket/hæmmet bevægelse, obs. vage symptomer hos neonatale (pseudoparalyse, afebril) Monoarthritis! (poly. ved Gonokokinfektion + hos neonatale) Diagnostik: dyrkning fra afficerede område + blod. Konventionel rtg., UL, CT og MR, PET-CT Behandling infektion: dicloxacillin eller cefuroxim Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Diagnostik: konventionel rtg. til diff. Diag. (traume) men viser også ødem og muskeldisplacering.

28 Reaktiv arthritis Definition: - reaktiv vs. post-infektiøs
- post-infektiøs: hyppig, selv limiterende - reaktiv: efter gastrointestinal el. uro genital infektion, evt. kronisk forløb Symptomer: - arthritis - evt. symptomer på gastro-enterit, luftvejsinfektion etc. Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Enterovirus: Poliovirus, ECHO-virus, Coxsackievirus (Coxsackie A: hånd-fod-mund syge, Coxsackie B: lever, pleura, hjerte (myocardit, endocardit). Smittevej: fækal-oral

29 Reaktiv arthritis Ætiologi reaktiv: - Salmonella, Yersenia, Campylobacter - Chlamydia thrachomatis Ætiologi post-infektiøs: - luftvejsvira, EBC, CMV, HSV, VZV, Coxsackievirus B, Parotitis - Streptokokker - Febris Rheumatica (feber, migrerende og smertefuld arthrit, subcutane noduli, carditis, erythema marginatum) Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Enterovirus: Poliovirus, ECHO-virus, Coxsackievirus (Coxsackie A: hånd-fod-mund syge, Coxsackie B: lever, pleura, hjerte (myocardit, endocardit). Smittevej: fækal-oral

30 Reaktiv arthritis Diagnostik - anamnese - ”infektionsmarkører”
- blodprøver (Str A påvisning) - røntgen - UL Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Enterovirus: Poliovirus, ECHO-virus, Coxsackievirus (Coxsackie A: hånd-fod-mund syge, Coxsackie B: lever, pleura, hjerte (myocardit, endocardit). Smittevej: fækal-oral

31 Spondylitis Spondylitis: - osteomyelitis i columna
- involvering af nabohvirvler og disci - paraspinal/epidural udbredning med abscesdannelse - feber, rygsmerter, påvirket almentilstand - neurologiske symptomer/udfald Diagnostik: - konventionel rtg. - MR, PET-CT - dyrkning af blod + afficerede område Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

32 Discitis Discitis: - inflammation i discus evt. bakteriel infektion (S. aureus) - evt. vage symptomer med fravær af infektionstegn - utilpashed, irritabilitet, nedsat fødeindtag - sm. ryg/mave/hofte - ophævet lændelordose Diagnostik: - som spondylitis Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

33 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

34 Rheumatologisk sygdom
Systemisk versus lokal sygdom

35 Juvenil idiopatisk arthritis
børn og unge < 16 år Juvenil idiopatisk arthritis

36 børnegigt børneleddegigt juvenil idiopatisk arthritis JIA

37 Juvenil idiopatisk arthritis
Definition: - kronisk inflammation i 1 eller flere led - idiopatisk ! - debut <16 år Diagnostik: - ledhævelse eller - 2 af flg.: bevægesmerte bevægeindskrænkning varme om led - min 6 ugers varighed !

38

39 Påvisning af arthrit: anamnese
ledundersøgelse UL MR

40 (ANA) (IgM rheumafaktor) (HLA-B27)
Gigtprøver: SR CRP (ANA) (IgM rheumafaktor) (HLA-B27) Almindelige prøver: Hæmatologi lever-nyretal Bakterie- og virustitre SR: hvor meget de røde blodceller synker ned i et blodprøveglas i løbet af en time Mikrobiol: streptokoktitre, Borrelia titre,

41 7 undertyper Enthesitis relateret Udifferentieret Psoriasis Persistent
Enthesitis = ca 10 %, Systemisk 4% , oligo ca 50%, RF pos 1%, RF neg 20% Skriv definition Lav note med diff diagnostik Extended RF-pos Systemisk RF-neg Oligo 1-4 led Poly >4 led

42 (ILAR) Edmonton revised criteria
Oligoartikulær – persisterende Oligoartikulær – extended Polyartikulær – rheumafaktor pos. Polyartikulær – rheumafaktor neg. Entesitis-relateret Psoriasis-relateret Systemisk Udifferentieret J Rheumatol, 2004

43 Oligoartikulær JIA Persisterende form: < 5 led de første 6 måneder
Store led Extended form: > 4 led efter 6 måneder

44 Polyartikulær JIA ≥ 5 led de første 6 måneder RF neg.: RF pos.:
Erosiv arthritis Debut > 8 år (forløb lig voksen RA)

45 Entesitisrelateret arthritis
Enthesitis = inflammation af sener og seners tilhæftningssteder

46 Entesitis-relateret JIA
Arthritis og entesitis eller Arthritis eller entesitis + 2 af flg.: Inflammatoriske smerter i ryggen/ømhed over sacro-ilica led Vævstype HLA-27 Debut hos dreng > 8 år 1. grads slægtninge ankyloserende spondylitis, entesit-relateret arthrit, sacro-iliitis, IBD, Mb. Reiter, akut anterior uveit

47 Entesitis-relateret JIA
Ofte plantarfasciitis/Achillessene-knætendinit, lænderyg Især drenge, gerne > 8 år HLA-B27 associeret (60-70%) Akut uveit 15-20%

48 Psoriasis JIA Arthritis + psoriasis eller Arthritis + 2 af flg.:
1) daktylitis 2) neglepsoriasis 3) familiær disp. til psoriasis Debut alle aldre

49 Systemisk JIA Arthrit + feber > 14 dg. og mindst 1 af flg.:
Flygtigt makulært exanthem Generaliseret lymfadenopati Hepato-splenomegali Pericarditis/pleuritis Arthritis/artralgi/myalgi Anæmi, træthed, svedtendens SR ↑, leuko- og thrombocytose, anæmi

50 JIA - subtyper

51 Komplikationer til JIA
Kæbeledsaffektion Uveitis Vækst

52 Kæbeledsaffektion 55-60% Underudvikling af underkæbe Nedsat bidåbning
Asymmetrisk kæbe Obs ofte smertefri ! Regelmæssig kontrol på tandlægehøjskole

53 Uveitis Ingen/beskedne symptomer initialt
Størst risiko ved oligoartikulær JIA Regelmæssig kontrol oftalmolog (+ spaltelampeus.)

54 Vækstforstyrrelser

55 Hvordan behandles børnegigt ??

56 Børnegigt kan ikke kureres God mulighed for at holde gigten i ro

57 Multidisciplinær Individuel efter det enkelte barn, gigttype og sværhedsgrad

58

59 remission af gigten undgå ledskader undgå uveit
sikre optimal bløddelsfunktion undgå smerter undgå/mindske bivirkninger sikre ernæring, vækst, fysisk og psykisk udvikling

60

61

62 Medicin Smertestillende: paracetamol, NSAID, morfika Gigtbehandling:
NSAID, steroid, DMARD, biologisk Mod bivirkninger: kvalme, PPI, folinsyre, kalk+D-vitamin, antibiotika, vaccinationer

63 Øjenlæge (regnbue-hinde-betændelse)
medicin Fysio- og ergoterapi (evt. svømning/ridning) Øjenlæge (regnbue-hinde-betændelse) Børneortopædkirurg (fx skinnebehand) Tandlæge/kæbekirurg

64 Smertebehandling Paracetamol (Pinex, Panodil, Pamol) Andre (kodein, kodipar, Mandolgin, dolol, morfin) NSAID = non-steroid anti-inflammatorisk drug ibuprofen (Ipren, Ibuprofen, Ibumetin) naproxen (Bonyl, Naproxen) piroxicam (Pirom) Meloxicam

65 Gigtmedicin (mod immunforsvaret)
NSAID = non-steroid anti-inflammatorisk drug DMARD: methotrexat, sulfasalazin Binyrebarkhormon: Prednisolon, Solu-Medrol, Vexol, Maxidex Biologisk: Enbrel/Benapali, Humira, Remicade/Remsima, Cimzia, Simponi, Orencia, RoActemra, Kineret, Retuximab Lav oversigts slide med medicintyper DMARD = disease modifying anti-rheumatic drugs, kaldes også langtidsvirkende

66 Medicin mod bivirkninger
Mod kvalme (Zofran, Ondansetron, Granisetron) Mod mavesyre (Nexium, Omeprazol) Mod infektioner (antibiotika fx penicillin, vaccination) Skriv noget om bivirkninger til kvalmestillende og ppi-inhi Kvalmestillende: xtrapyrimidale gener

67 Methotrexat (MTX) Hæmmer immunforsvaret 1 gang per uge
Tabletter eller stik huden (eller i blodbanen) Mavesmerter, kvalme, opkast Folinsyretilskud Gul farve Blodprøvekontrol MTX fra starten af 80erne, første medicin der var evidens for virkning mod JIA Virker hos 60-70% Slimhindeproblemer ved stor dosis Sjældent pneumonitis (tør hoste), hyppigere hos voksne Sjældent nyre- eller leukocytpåvirkning

68 Ledpunktur Indsprøjtning af binyrebarkhormon i led Kræver lokalbedøvelse, lattergas eller fuld bedøvelse Virker hurtigt Depotmedicin (2-3 måneder) Bivirkninger: infektion, arvæv

69 Atrofi Infektion

70 Biologisk medicin Rettet mod specifik del/proces i immunsystemet
TNF-alfa hæmmer IL-6 blokering IL-1 blokering B-celler/CD-20 blokering T-celler hæmning

71 TNF-alfa TNF-receptor = binder TNF fast:
Enbrel/Benapali: gives sc. 1 gang/uge TNF-alfa antistof = neutraliserer: Humira: gives sc. 1 gang/2 uger Remicade/Remsima: gives iv. hver uge Simponi: gives sc. hver 4. uge Cimzia: gives sc. hver uge Kun data til børn på Enbrel og Humira, erfaring er at Remicade virker lige så godt Remicade lavet på museprotein = større risiko for allergisk reaktion, kræver indlæggelse og overvågning, helst MTX behandling også Simponi og Cimzia ikke godkendt til JIA Humira svier mere Enbrel mindre godt til uveit

72 IL-6 RoActemra: gives iv. 1 gang/måned (sc. 1 gang/uge ved store børn)
Hæmmer IL-6 IL-6 er vigtig ved systemisk arthrit Mod sJIA og poly JIA

73 T-celle Orencia: gives iv. 1 gang/måned
(sc. 1 gang/uge ved store børn) Hæmmer T-celler Lavet på mus = større risiko for allergisk reaktion

74 IL-1 Kineret: gives sc. dagligt Blokerer receptoren
Vigtig ved systemisk arthrit Svier Ilaris: gives hver 4. uge Antistof mod IL-1 Børn >2 år DYRT Virker hos voksne ikke så godt på gigt som TNF-hæmmere men virker nok godt på sJIA Ikke så god effekt på arthrit Har stor indflydelse på kroppens normale betændelsesreaktion bla ved at producere feber

75 B-celle Retuximab: Gives iv. ugentligt i 4 uger
Antistof mod CD-20 der sidder på overfladen af B-celler Bruges mod leddegigt hos voksne og mange bindevævssygdomme (også hos børn) Virker det mod JIA ? Virker hos voksne ikke så godt på gigt som TNF-hæmmere men virker nok godt på sJIA Ikke så god effekt på arthrit Har stor indflydelse på kroppens normale betændelsesreaktion bla ved at producere feber

76 Behandlingsstrategi Afhænger af gigttype, antal led, hvilke led
Afhænger af alder Afhænger af, hvilken medicin barnet kan tage Kan afhænge af evt anden sygdom og medicin 1 – 2 års behandling Virker hos voksne ikke så godt på gigt som TNF-hæmmere men virker nok godt på sJIA Ikke så god effekt på arthrit Har stor indflydelse på kroppens normale betændelsesreaktion bla ved at producere feber

77 Infektion og vaccination
Gå til lægen ved feber Gå til lægen ved skoldkopper Spring medicinen over, når du er febersyg Vaccination: Ingen levende-svækkede vacciner Influenza, Pneumokok, Skoldkopper, Hepatitis Systemiske symptomer: Ved milde forløb da start NSAID ellers start steroid. IL-1 eller IL-6 ved vedvarende systemiske symptomer = behov for steroid eller ved udvikling af symptomer under steroid behandling Ingen systemiske symp: MTX ved vedvarende arthrit men uden systemiske symp Ved manglende effekt efter 3 mdr MTX behandling da TNF-inhi Ved fortsat betydende symptomer da skift til

78 Systemisk rheumatologisk sygdom
SLE (almene symptomer, udslæt, fotosensitiv, arthrit, kramper, nyresyg) Dermatomyositis (vasculopati i hud og muskler, udslæt, muskeltræthed) Sclerodermi (kollagen + extracelular matrix = hud/slimhinder hårde) Sarkoidose (knuder i hud, involvering af lunger, øjne, arthritis) Wegner’s granulomatose (granulomatøs vasculitis især i øvre luftveje + nyrer, almen symptomer: feber, utilpashed, vægttab, arthrit) SLE: feber, anorexi, letargy, dårlig trivsel, udslæt, arthrit (90%), mere smertefulde ledhævelse, kramper, nyresygdom,

79 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

80 Vasculitis Henoch-Schönleins purpura Kawasakis sygdom
Wegener’s granulomatose ….andre vasculitter

81 Henoch-Schönleins purpura
Definition: - vasculitis - IgA aflejringer i karvæg - ukendt ætiologi men muligvis infektionsudløst Symptomer: - vasculitis alle steder - purpura - arthritis - nyrepåvirkning, evt. kronisk nefropati - mavesmerter - blodig diaré - spontan remission > 2-4 uger

82 ….Henoch-Schönleins purpura
Diagnostik: - anamnese/objektive fund - proteinuri, hæmaturi - thrombocytter - koaguationsfaktorer - infektionsmarkører - oversigt over abdomen Behandling: - aflastning - NSAID - steroid

83 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

84 Hæmatologisk sygdom Benigne Thalassæmi Seglcelleanæmi Hæmofili Maligne
Leukæmi (ALL, AML) Lymfom Beta-thalassæmi hyppigste arvelige sygdom i verden, ca. 2-4% indvandere fra thalassæmibæltet er heterozygote for beta-thalassæmi

85 Thalassæmi Patogenese: - Produktionsdefekt i globinkæderne i Hb
- Hæmolyse pga. ustabile celler - Øget erythropoiese! - knogleudtynding Øget erythropoiese: hepato-splenomegali, erythropoiese i væv i thorax, knogleudtynding (fascies thalas), Hæmosiderose: Cor: inkompensation, arytmi Endokrine forstyrrelser: vækstretardering, pubertas tarda, DM, hypogonadime, binyrebarkinsuff., hypothyroidisme, hypoparathyroidisme, Lever: cirrhose Diagnostik: miktocytær anæmi, hæmolytisk anæmi (lav Hb, lav MCV, bili forhøjet, frit haptoglobin lav) targetceller, jernfattige erythrocytter, ferritin forhøjet pga. øget jernabsorption Behandling: transfusion + Desferral. Evt. KM-transplantation

86 Seglcelleanæmi Patogenese: - Hb S - hæmolytisk anæmi
- vaso-okklusion  hypoxi Seglcellekrise: - kraftige skeletsmerter! - evt. udløst af infektion, kulde, stress - iv. væske, smertestillende, antibiotika Præget af 2 tilstande: 1) hæmolytisk anæmi med risiko for aplastisk krise især ved Parvo B19 infek. for parvovirus angriver erythroide forstadier 2) vaso-okklusiv sygdom: cerebrum, retina, knogler især humerus og caput femoris, nyrer Symp: på hæmolytisk ænæmi, Spædbørn: dactylitis: sm. fingre/tæer pga vaso-okklusion. Miltsekvestrering af blod = shock, spelnomegali, mavesmerter, associeret med pneumokokinfek. Fra 1-år: seglcellekriser Fra 4-års alder: akut chest syndrome, priapisme, blodsekvestrering i lever Øget risiko for Pneumokokinfektion. Øget risiko for osteomyelitis (Salmonella) Seglcellekrise: vaso-okklusion der medfører hypoxi; i knogler især humerus og caput femoris, nyrer, retina, akut chest syndrome, stroke, aseptisk knoglenekrose, priapisme

87 Hæmofili Koagulationsfaktor mangel Blødning ! Ledblødning
Muskelblødning Diagnosticeres ved måling af koagulationsfaktorer og blødningstider Behandles med tilførsel af koagulationsfaktorer

88 Hæmatologisk sygdom Benigne Thalassæmi Seglcelleanæmi Hæmofili Maligne
Leukæmi (ALL, AML) Lymfom Beta-thalassæmi hyppigste arvelige sygdom i verden, ca. 2-4% indvandere fra thalassæmibæltet er heterozygote for beta-thalassæmi

89 Leukæmi Definition: - ALL = akut lymfoblastær leukæm
- AML = akut myeloid leukæmi Symptomer: - afhængig af hvilke celler der ”pene” - træthed, bleghed, blå mærker, infektion Metabolisk sygdom: urin us. for reducerende substanser

90 ….Leukæmi Diagnostik: - udstrygning, flowcytometri
- hæmatologi, LDH, urat - virustitre - lumbalpunktur - scanninger Behandling: - kemoterapi og KMT - transfusion - antibiotika Metabolisk sygdom: urin us. for reducerende substanser

91 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

92 Rachitis Definition: - D-vitamin mangel i vækstfase  mineralmangel
- langsomt vækst - forsinket knoglealder - osteomalaci - nutritiv vs. malabsorption vs hereditær Patogenese: - mineralmangel medfører manglende mineralisering i epifyseskiver = manglende vækst - medfører frigivelse af Ca fra knogler = demineralisering - lav Ca = kramper, træthed

93 Spæde/småbørn: Pubertet: Objektivt Forekomst Hypokalcæmiske kramper
23 % Craniotabes ? Harrisons fure Epifysesvulst 65 % Rosenkrans 50 % Forsinket tandfrembrud Genu varus Vækstretardering 40 % Forsinket motorisk udvikling 25 % Symptomer  Forekomst Bensmerter 65 % Muskelsvaghed 30 % Rygsmerter 25 % Objektivt Epifysesvulst 20 % Genu varus/valgus Patogenese: - mineralmangel medfører manglende mineralisering i epifyseskiver = manglende vækst - medfører frigivelse af Ca fra knogler = demineralisering - lav Ca = kramper, træthed Harrisons fure: indtrækning under ribben Rosenkrans: hævelse sv. t. osteo-cartilaginøse overgang ved costae

94 ….Rachitis Risiko: - mørk hudfarve - tildækning af tøj
Diagnostik: OH-vitamin D - Ca2+, bas. fosfatase, PO, PTH Patogenese: - mineralmangel medfører manglende mineralisering i epifyseskiver = manglende vækst - medfører frigivelse af Ca fra knogler = demineralisering - lav Ca = kramper, træthed

95 Patogenese: - mineralmangel medfører manglende mineralisering i epifyseskiver = manglende vækst
- medfører frigivelse af Ca fra knogler = demineralisering - lav Ca = kramper, træthed

96 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

97 Inflammatorisk sygdom
Inflammatorisk tarmsygdom (mb. Crohn, colitis ulcerosa), asymmetrisk migrerende arthrit, fluktuerer med aktivitet i grundsygdom Cøliaki/gluten intolerance Metabolisk sygdom: urin us. for reducerende substanser

98 Hvad skal vi snakke om… Traumer Ortopædkirurgi Infektion
Rheumatologisk sygdom Vasculitis Hæmatologisk sygdom Rachitis Inflammatorisk sygdom Tumores

99 Tumores Benigne Osteoidt osteom Chondromer Fibromer
Eosinofilt granulom Hæmangiom Kæmpecelletumor Maligne Osteosarcom Chondrosarcom Fibrosarcom Ewings sarcom Angiosarcom Malign kæmpecelletumor Neuroblastom

100 Case 1 Yderligere anamnese: rask forud for symptomdebut Objektivt:
Tonsilsvulst, faucesrødme Afebril Hævelse + ømhed over fodrygge + hø. albue Multiple purpura + ecchymoser ben, baller + arme Normal blodtryk og urinstix samt blodprøver Diagnose: HSP Behandling: NSAID Aflastning 7 år gammel dreng ses akut i børnemodtagelsen Fra om natten ondt i hele kroppen Endvidere hævelse over fodryg + albue højre side Ondt nederst i lænderyggen Halter Røde pletter på ben, baller + arme Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

101 Case 2 Yderligere anamnese: Normale gigtparametre og virustitre
Forhøjet SR 47 Normal MR venstre hånd Objektivt: Hævelse af venstre 2., 3. og 5. finger Fuldt udslag på stix for protein Lav albumin 23 (40-51) Høj døgnproteinudskillelse Diagnostik: Nyrebiopsi viste minor change nefrotisk syndrom ! Knapt 13 år gl. pige ses i børnerheumatologisk amb. Henvist fra lokal børneafdeling Fra sommeren forinden (knapt ½ år) hævelse af venstre 3. finger, senere også af venstre finger Nu er par måneder med hævelse af ve. fodryg Tendens til hævelse af pande + periorbitalt Def. arthrittis: synovitis, arthralgi har ikke nødvendigvis synovitis Febris rheumatika: Immunologisk respons på gr. A streptokok infektion (strukturer i penicillin ligner strukturer i de involverede organer). 1: Hyppigst i skolealder (5-15 år). Symp: carditis (endocardit især med mitralklapsinvolvering, myocarditis, pericarditis, arthritis (især de store led) (migrerende, smertefuld), subcutane knuder (associeret til carditis, ofte gruppevis lokaliseret på strækkesider af fødder, hænder, ryg og nakke, erythema marginatum (ej kløe, ofte ringformet), feber mindre svingende end ved JIA. Op til 6 mdr efter debut kan Chorea Guntington symp. opstå. Behandling: ASA + steroid ved carditisinvolvering. Penicillin til behandling af gr. A stp. Alder: 5-15-årige. Diagnostik: påvisning af tidl. Str. A infek. fx anto-streptolysin 0 titer el anden test for Str. infek Streptokok reaktiv arthrit: Symp.: arthritis (men ej migrerende, både store og små led). Især store børn/unge Lyme arthritis: reaktiv arthrit efter Borrelia infek. Symp.: Disciitis: def med rygsmerter, tab af diskushøjde samt erosion af vertebra-endeplade. Bloddyrkning og apsirat kan vise bakterier. Inflam. ofte mild og dermed ofte ingen feber, rygsm. el. infektionstegn. Obs ofte vage symptomer: rygsmerter, mavesmerter, hoftesmerter, påvirket gang. Ryg holdes stiv og ubevægelig – lumballordose udrettes (medfører kyfosering). Ofte ringe fund ved paraklinik men dog SR forhøjelse. Diff.diagnose osteomyelitis. MR bedste us metode. Hyppigst S. aureus såfremt der er regelret mikrobiol. infek., i så fald gives antibiotika ellers immobilisation.

102 Case 3 4 år gl. dreng overflyttet fra anden børneafdeling
Yderligere anamnese: Hb 6,3 (7,0-9,5), leukocytter 3,6 (4,5-12), normale neutrocytter. Trc 282 ( ). SR 100, LDH 263, urat 0,32 (0,12.0,32 Febril Objektivt: Ligger stille, svær at undersøge. Øm over lænd og ved hoftefleksion + indadrotation Tilsyn børneortopædkirurg: Obs. spondylodiscitis Udredning: UL + rtg. knæ + hofter bilat. normale MR columna normal MR bækken/hoft: bilat. forandringer i sacro-iliacaled, absces i musc. iliacus (starte iv. Zinacef) Flowcytometri, udstrygning: blaster ! Præ-B-ALL Case 3 4 år gl. dreng overflyttet fra anden børneafdeling 3 dages anamnese med pludseligt opståede kraftige smerter i venstre knæ, senere hofte + lænd Febril i 3 dage

103 Case 4 Anamnese: Ingen disposition. Tidligere rask. Ingen traumer. Gastroenteritis for 2 uger siden Obj: Indskrænket rotation i ve. hofte Afebril Paraklinisk: Normal hæmatologi (L+D, tromb, Hb), CRP og SR Rtg bækken: normalt Ultralyd hofteled: Væskeansamling i venstre hofteled Coxitis simplex 4 år gammel dreng indlægges med smerter fra venstre ben og haltende gang gennem 4 døgn Hvad nu?

104 Case 5 Anamnese: Ingen igangsætningssmerter. Kan ikke bukke sig forover for smerter i glutealregionen Obj: Ømhed i glutealregion. Normal hoftebevægelighed. Smerter og nedsat flexion af columna lumbalis. Nedsat patellar- og achillesreflex på hø. side MR columna: 2½ x 3 x 7 cm cystisk tumor udgående fra os sacrum. Dels intraspinal komponent dels indvækst i m. periformis Ewing sarcom 10 år gammel dreng henvises pga. smerter fra højre hofte gennem 8 uger. Kan ikke sove for smerter trods Ibuprofen behandling Hvad nu?

105 Juvenil idiopatisk artritis
Case 6 Anamnese: Mor har psoriasis. Pigen tidl. rask. Obj: Ansamling, hævelse og bevægeindskrænkning i hø. knæ. Hævelse, ømhed af talocruralled Blodprøver: ia MR: synovitis talocruralis og synovitis gen dxt. Juvenil idiopatisk artritis 14 årig pige med hævet knæled og fod igennem 8 uger. Indlagt på afd. O Paraklinisk: Hb:5.7, LKC:6.9, SR:80 tromb:505, CRP:26 Mikrobiologisk: 2x knæpunktur uden vækst Behandlet med i.v. antibiotika (zinacef og derefter diclosil) i 14 dage. Tilstanden uændret Rtg. knæ og fod: ansamling i knæled. Ingen ossøse forandringer Hvad nu?

106 Case 7 Anamnese: Rask alment. Startet efter fodboldspil, intet traume
Obj: Atrofi af foden, let mørkfarvning, kølig crus + fod, smerter ved meget let berøring!! Støtter slet ikke med foden!! Normal vaskulære forhold obj. Nedsat ledbevægelse Refleksdystrofi 9-årig pige med smerter i ankel gn. 4 md. Smerter ved aktivitet, hvile, berøring Støtter ikke på foden! Vil ikke have strømper på Rtg. + MR fod: ia Hvad nu?

107 Bekymrende smerter?? + tilstedeværelse af symptomer på leukæmi/lymfom
+ feber + mistanke om overgreb + hudblødninger + påvirket almentilstand + kendt seglcelleanæmi + kendt hæmofili Metabolisk sygdom: urin us. for reducerende substanser


Download ppt "Bevægeapparatsmerter hos børn …med et pædiater- og forhåbentligt almen praksis-perspektiv Peter Toftedal Onsdag den 3. maj 2017."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google