Hvad er god - et dialogredskab til frivillige og instruktører Anna Bjørklund - cand. pæd. i antropologi.

Præsentationer af emnet: "Hvad er god - et dialogredskab til frivillige og instruktører Anna Bjørklund - cand. pæd. i antropologi."— Præsentationens transcript:

1 Hvad er god - et dialogredskab til frivillige og instruktører Anna Bjørklund - cand. pæd. i antropologi

2 Workshoppen i dag Oplæg med dialog undervejs Diskussion i grupper (erfaringsudveksling og inspiration) Opsamling

3 Formål med undersøgelsen Speciale om rehabilitering, sundhed og identitet inkl. feltstudie Samværet er vigtigt for identiteten som kronisk syg og sociale relationer kan være vigtige for forandring - livsstilsændring Hjerteforeningens undersøgelse – Januar 2016: Nogle deltagere har meget svært ved at overholde succeskravene for gennemførsel og i vid udstrækning at blive fastholdt på holdet i de 32 uger. Andre udfordringer nu Min undersøgelse bygger på: Hvordan udspiller samspillet og de sociale relationer sig mellem deltagerne på hjertemotion Er der er noget som Hjerteforeningen, de frivillige og instruktører skal være særligt opmærksomme på.

4 1.800 hjerte-kar-patienter 110 hjertemotionshold Fordelt på 74 kommuner landet over.

5 Undersøgelse af Hjertemotion Undersøgelse af hjertemotion i flere Lokalforeninger i Hovedstadsområdet – observationer og interviews 1 times træning og 1/2 times socialt samvær Patienter med hjertesvigt, iskæmisk hjertesygdom og medfødt hjertefejl Deltagere i alderen fra 60 – 79. Størstedelen mænd Tilknyttet holdene siden oprettelsen af dem – ca. 2 år Ca. 6 - 13 deltagere på holdene.

6 Træne sammen med andre hjertepatienter ”Det har en kæmpe betydning, men ikke kun fordi det er hjertepatienter, bare det at træne på et hold synes jeg er fedt - det giver motivation – og så hvis det er rare mennesker man træner sammen med så kommer man helt frivilligt”. ” Jeg synes også at det har en betydning at det er et hjertehold, så vi ved, at hvis der sker noget med hinanden, så ved vi hvad det handler om og vi ved måske hvad der skal gøres” ”Ja, vi snakker i grunden aldrig sygdom, og hvis der er én der siger noget om hvordan de har haft det, så kan man ligesom omgående fornemme det, fordi vi har prøvet det. Og der er ikke nogen der stiller spørgsmål eller nogen der afviser, hvis nogen bliver dårlig, så er vi der omgående og passer på hinanden og holder øje. På den måde er vi som en familie” ” Nej, man føler sig ikke udenfor – det er ikke det samme, hvis man står i et træningscenter blandt raske og unge mennesker – det synes jeg ikke er motiverende” ”Hvis jeg ikke gik på et hold, så lavede jeg ikke en skid kondi. Jeg tager bilen på arbejde og jeg tager den hjem igen, jeg gider ikke engang at cykle. Men her ved jeg, at jeg skal yde et eller andet i en time sammen med nogle andre, og det hanker op i én – at være sammen med andre betyder meget”.

7 Det sociale fællesskab som motivationsfaktor rundbordssamtale Bent ´”Ja, det er det. Efter genoptræningen som jeg gik til efter min blodprop i hjertet, tænkte jeg, at det der træning det klarer jeg sagtens selv derhjemme på mine maskiner og går nogle lange ture. Så gik der et stykke tid og så gik det alligevel ikke så godt med det der træning på egen hånd – jeg savnede det sociale. Men så havde jeg taget ham den frivilliges telefonnummer oppe på tavlen og så ringede jeg til ham og kom så med på det her hold. Så, ja det der med at motionere selv, gik ikke så godt som jeg havde lovet mig selv”. Torben Men man gør det ikke... Bent og flere svarer: Nej det gør man ikke Jette ”Det er for nemt at falde ned i sofaen derhjemme og hvis man så skal ud senere, ja så kommer man ikke af sted og det bliver ikke til noget”. Dorit ”Nej, hvis man skal træne selv, så siger man tit: ååhhhr, ej det kan vente til i morgen”. Torben spørger Bent: Man kan ikke gøre det selv, vel? Henning ”Ja” Bent Det kan man godt, men altså...

8 Drage omsorg og passe på hinanden Peter: ”Der er også det, at når vi har det der tilfælles med hjertet, når man ringer afbud så har man faktisk lidt dårlig samvittighed. Jeg ved ikke hvorfor, men det har man. Ja ligesom om, at man føler sig lidt forpligtet”. Steen ”Ja det har du ret i, man føler sig sgu lidt utilpas hvis man ikke møder op”. Flere nikker og svarer ja Torben ”Ja, det gør man – og også i forhold til de andre, fordi hvis vi allesammen blev væk så var der ikke noget hold”. Flere svarer ja. Peter: ”Ja det er jo det” Bent ”Man svigter jo også sig selv jo...”. Torben ”Så jeg tænker, at det er da bare om at komme af sted, for jo flere på holdet jo bedre”.

9 Deltagernes syn på socialt samvær og fællesskab Motivation (Når det er rart at gå på holdet, motiverer det folk til at komme – hvilket resulterer i større fremmøde) De tager aktivt del i de fysiske aktiviteter (engagementet smitter af på hinanden) At passe på hinanden (de ved hvor hinanden er ved afbud) De er opmærksomme på hinanden (også hvis nogle bliver dårlige under træningen) De er ligestillede (men taler ikke sygdom) Samværet forpligter (de føler sig forpligtede til at møde op) Fremmødet bliver stabilt (dette får betydning for at folk møder op og kan betyde mindre frafald fra holdene)

10 ”Føler I jer raske? Føler I jer som I var før” Peter: ”Nej, Vi kan jo ikke lyve for os selv, vel”? Bent: ”Det vi foretager os her, synes jeg er en god hjælp til, at man lever godt med det” Karen: ”Jeg er jo født med det her så jeg har jo aldrig været rask – jeg ved ikke hvordan en rask føler, så der kan jeg jo ikke tale med” Ole: ”Mange af os slipper nok aldrig angsten, men den bliver dæmpet i det her fællesskab, med andre som én selv” Torben: ”For mit vedkommende har jeg ondt hver dag. Jeg tager nitroglycerin 2-3 gange om dagen, og jeg tager lidt stærke smertestillende piller nogle gange, for ellers kan jeg ikke holde det ud. Jeg har haft ondt efter den 4 dobbelte by-pass. Der er 4 år siden. Det har været et lorteforløb” Jette: ”I starten da jeg så dig tænkte jeg, Torben, han er da ikke hjerteopereret?” Torben: ”Ja, ja det er skuespil... jeg prøver at abstrahere fra det og så tænker jeg: når nu giver jeg den bare gas til træningen.....- og ja så hjælper det faktisk at være her”

11 Frivillige og instruktører Funktioner og roller i Hjertemotion Følg mig ! Pyha – træningen er hård i dag - det bliver godt med en kop kaffe og en småkage bagefter Gad vide hvorfor Jytte ikke er kommet i dag?

12 De frivilliges rolle i hjertemotion ”Jeg tror ikke, at folk var blevet siddende bagefter, hvis jeg til at starte med ikke havde været der, så tror jeg at de var gået hjem” ”Det er ham der holder sammen på foretagendet” ”Det er ham vi ringer til, hvis vi bliver forhindret i at møde op, eller også så ringer han til os, hvis vi ikke er dukket op” ”Han er rigtig god til at byde nye på holdet velkommen” ”Han er en ildsjæl”

13 Det pædagogiske begreb: ”Det fælles tredje”

14 Humor og humorens funktion

15 ”Den lethed der er i humor er god, når man har nogle svære ting at være sammen om. Det gør, at de alvorlige stunder ikke bliver så belastende for en. Det hjælper på udsigten for, hvordan man skal leve med det, at man ikke går i baglås og sidder og stortuder hele tiden” (interview april 2012).

16 Samspil Frivillig Instruktør Hvad er god Ad Martin Walsøe Deltager Instruktør: Har indflydelse på at øge gruppedynamikken (ved at give plads til humor og også inddrage aktiviteter med leg og konkurrence mellem deltagerne). Øger motivationen hos både instruktør og deltagerne En vigtigt tovholder, hvis den frivillige ikke er tilstede. Øger trygheden som giver handlekompetence hos deltagerne Frivillig: En vigtig tovholder (både ved opstart og under tilbuddet) Samleren af det sociale samvær via det fælles tredje (kage, brød og ost osv.) Er medskaber af en god kultur Dette øger gruppedynamikken Fremmødet bliver stabilt samt mindre frafald fra holdene HJERTEMOTION Deltager: Fællesskab Tryghed Øger motivationen Samværet forpligter De passer på hinanden Tager aktivt del i aktiviteterne Stabilt fremmøde Mindre frafald fra holdene