Oplæg i Neuropsykologi

Præsentationer af emnet: "Oplæg i Neuropsykologi"— Præsentationens transcript:

1 Oplæg i Neuropsykologi
Den 14. marts 2012 Viden om udviklingspsykologi – det sociale barn Viden om hjernen – spejlneuroner Teori og når udviklingen går andre veje

2 Barnets sociale udvikling
Barnet har medfødte potentialer for socialt samspil – betragter ansigter – imiterer – justerer – kommunikerer etc. Udvikling sker i en vekselvirkning mellem medfødte potentialer og socialt samspil. Udvikling sker i et gensidigt samspil ml. medfødte potentialer og socialt samspil. Hos børn med ASF er deres potentialer anderledes. Dette giver anderledes muligheder for at indgå i socialt samspil og dermed et anderledes udviklingsforløb. Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

3 Barnets sociale udvikling
Børn med udviklingsforstyrrelser fødes med et anderledes neurologisk udgangspunkt. Dermed har de anderledes forudsætninger for at indgå i et socialt samspil og for udvikling generelt. Hvorledes kan vi opdage dem? Hvorledes kan vi bedst støtte dem? Udvikling sker i et gensidigt samspil ml. medfødte potentialer og socialt samspil. Hos børn med ASF er deres potentialer anderledes. Dette giver anderledes muligheder for at indgå i socialt samspil og dermed et anderledes udviklingsforløb. Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

4 Niveauer BIOLOGI (gener) NEUROLOGI (hjerne) PSYKOLOGI ADFÆRD Neuro
Udviklings psykologi Et genetisk fejlfrit program er IKKE nok til at sikre en normal hjerneudvikling – altid i samspil - stimulation med miljøet. Genetisk fejl – sjældne genetiske sygdomme – syndrombørn – hvilke har de?? Vi har i dag ikke biologiske markører for udviklingsforstyrrelser – f.eks. Blodprøve bevis… måske i fremtiden!!! Diagnose beror på adfærdsbeskrivelser, analyser mm. Genetisk fejl ved autisme – ADHD og andre udviklingsforstyrrelser – en prædisposition (der er tilstede før fødslen ) og ikke genetisk lidelse i sig selv. F.eks. At være dreng er en disposition frem for at være pige der er en beskyttende faktor. Forskningen er optaget af præ-disponerende gener og yderligere ikke genetiske faktorer, der skal være tilstede for at autisme -- ADHD opstår. Kønsratio: 4 : 1 Pædagogik

5 Et billede af hjernen Isselap - videre bearbejder sanseindtryk fra kroppen – rumlig orientering Pandelap – mental fleksibilitet, kompleks planlægning og organisering Nakkelap- synskortex info fra øjets nethinde Tindingelap - hippocampus/nye erindringer/læring Amygdala - følelser Lillehjernen – dele af motorisk kontrol Storhjernen = højre + venstre Hemisfære ASF – lillehjernen, purkinje-cellerne er mindre og der er færre af dem i mennesker med ASF end hos NT: celler i limbiske system er anderledes – ikke pakket så tæt i ASF som i NT. Celler i frontalkorteks er mindre i størrelse og mindre isolerende i NT-. Ved ikke hvad det betyder ud over at unormaliteten opstår i den tidlige fosterudvikling… kommer ikke pludselig – dispositionen er der. Hjernestammen styrer hjernens arousal = grundlæggende aktivitetesgrad. Hjernestammen - arousalniveauet

6 Facts om hjernen Hjernens vægt er i gns. 1.3 kg/kvinder og 1.45 kg/mænd .. blåhval 7 kg og elefant 3 kg Fosteret danner ca nerveceller i hjernen hvert minut i alle 9 måneder. Vi har 100 mia. nerveceller fra fødslen = vores byggemateriale. Antallet af hjernecellerne er stort set tilstede fra fødslen – herefter sker et bortfald (beskæring) af nerveceller resten af livet = ”billedhuggeren: at eliminere alt det, der ikke høre til” Men – nyere forskning viser, at der kan dannes nye celler senere i livet. Forbindelserne dannes i de første år –myelinisering finder sted gradvist. 10 i 11 celler Forbindelser = forbindelsesfibre. f.eks. Autisme – ud fra scanninger – hjernen viser unormalitet på detailniveau i nervecellernes struktur og overordnet i hjernesystemernes aktivitet. – svært at fortolke, hvad dette betyder… 10 % grå celler korte ikke myeliniserede celler– 90 % hvide celler – myelinicerede celler . Lange nervebaner. Myelin = et beskyttende fedtlag – hvidt hvorved den hvide substans kommer – letter transmissionen af signaler og giver bedre forbindelse af signaler mm. - sker i de første leveår – øget hjernevægt – hjernenikke fuldt funktionel før myeliniseringen har fundet sted – sker senest i frontale kortex (pubertet og frem til 30). Forskningen tidligere var pessimistisk mht. alderdommen – i dag bevist at der kan dannes nye celler f.eks. I Hippocampus -

7 Hvorfor viden om hjernen?
Hjerne er den mekanisme, der muliggør al form for læring…. Og sætter grænser for vores læring. Viden om hjernens plasticitet/resiliens og evne til at opretholde funktioner ved hjerneskader. ….samtidig med at enhver lillebitte afvigelse fra den normale hjerneudvikling i starten kan have vidtrækkende konsekvenser for (den kognitive) udvikling… Uta Frith 2010 Resililens = voksne dame med hjerneskade, der genvinder skadede funktioner pga. hjernes reparationsproces og robusthed og evne til at kompensere. Udadtil ser det ud til at hun ”er sig selv” – kompensere f.eks. Ved at bruge venstre hånd i stedet for H-hånd, der er lammet… Samtidig med at en afvigelse som døvhed, blindhed, ASF, genetiske fejlmm KAN have/har store konsekvenser

8 Neurogenese. : Elkhonon Goldberg
Hjernens tre årstider Neurogenese. : Elkhonon Goldberg Udviklingens årstid: starter fra fostertilværelsen – strækker sig til det 3. årti af livet: de vigtigste kognitive evner og færdigheder dannes – dramatiske ændringer i hjernen – senest udviklede område er i præfrontale cortex. Modenhedens årstid: stabilitet i hjernestrukturer – fra at lære om verden til at bidrage til og forme omgivelserne gennem vores individuelle og faglige aktiviteter. Vi mangler viden om betydningen af hjernens individualitet. Aldringens årstid: aldringsproces i form af at hjernen krymper i vægt og omfang. Forbindelserne mellem nerveceller bliver mere og mere sparsomme, fald i tempoet i de mentale processer og sansefunktioner. De senest udviklede af hjernen, præfrontale cortex, påvirkes mest. MEN overraskende fund: kognitiv ekspertise og visdom består = ældre klarer sig ganske kompetent i hverdagssituationer job/privat. Præfrontale kortex er en del af frontallappen – varetager kompleks planlægning og organisering af kompleks adfærd, neurogenese = dannelsen af nye hjerneceller.

9 Forskellige hjerner? Frith: p 66 ens hovedstørrelse ved fødslen og senere i barndommen… den autistiske hjerne øges kraftigere ved 1 års alderen end den NT hjerne… Antal hjerneceller fastlagt fra fødslen – beskæring i forbindelserne = Pruning: som plantrødder – forgreninger (dendritter) der spreder sig ud for at lave andre og nye forgreninger… - der hvor de rører ved hinanden findes nye forbindelsesled (synapser). Måske er det tilfældet at den autistiske hjerne ikke beskæres som den NT – måske er der for mange forbindelser så der sker fejl i forbindelserne Vi ved ikke hvad den større hjerne hos mennesker med autisme betyder…. Fund: forskellige hovedstørrelser efter 1 års alderen – skyldes det manglende beskæring?

10 Den sociale hjerne Der er to overordnede automatiske systemer i den sociale hjerne a) Spejlneuroner - the mirror system b) Theory of mind - the mentalising system Disse to systemer er forbundne Chris Frith 22 August 2010 Viden om den sociale hjerne giver os viden om hvad vi har tilfælles med højerestående pattedyr og hvor vi adskiller os, neurotypisk udvikling – abnormal udvikling; f.eks. Gennemgribende udviklingsforstyrrelser - Forskningen i autisme har givet enorm viden om det særligt menneskelige, vi har være nødsagen til at forske i og beskrive, hvad vi gør intuitivt og implicit - viden om normal og afvigende neurokognitiv udvikling Spejlneuronernes betydning for læring og f.eks.motorisk læring er stadig ikke afdækket..

11 Har som funktion at de forbinder mennesker med hinanden
Spejlneuroner …en empatisk forståelse for hvad den anden er igang med.. Spejlneuronerne aktiveres, når vi observerer en anden persons handlinger – og når vi selv handler. - ventral premotor cortex - Inferior parietal lobule - rostral part - Har som funktion at de forbinder mennesker med hinanden Hvor sker dette i hjernen; Ventral premotor cortex, interior parietal lobule, rostral part, Celler der fyrer i den præmotoriske kortex ??når aben selv griber om noget og når den ser, at en anden abe eller menneske gør det samme…. Forudse handlinger – sætte sig i andres sted… Funktion; imitation, sprog, empati, social forståelse og forudseendehed/forestilling……..

12 Spejlneuroner og imitation
Barnet har medfødte kompetencer til at imitere andres udtryk. Babyen laver et spejl af forældrenes ansigtsudtryk via øjnene. Babyen får fra fødslen vigtig informationer om cues hos andre mennesker via øjenen. Imitation er tilstede som en medfødt egenskab fra livets start.

13 Mentaliseringssystemet – aktiveres når vi tænker på andres ønsker, intentioner og opfattelser
prefrontale cortex Amygdala området superior temporal sulcus/ temporo-parietal junction basal temporal cortex Blakemore 2008 In Chris Frith 2010 I NT hjerner sker aktiviteten i de ”sociale områder” amygdala mm – i mennesker med ASF sker i andre områder….ASF hjernen bruges på en anden måde end den NT hjerne.

14 Eye-tracking , Andreas der først så på Mors ansigt og specifikt på hendes næseborer, når hun blev vred fordi de vibrerede…

15 Hvis hjernen ikke ”er social”?
Hvad sker når de to overordnede systemer i den sociale hjerne – spejlneuroner og mentaliserings systemet - ikke aktiveres? Hvordan fungerer den autistiske eller anderledes begavede hjerne? NT hjerner; når vi ser mennesker og begynder at læse tanker, aktiveres disse områder i hjernen og arbejder synkront. Hos ASF kan de være svage fordi det er de lange forbindelser der skalhave kontakt med fjernere dele af hjernen… 2. leveår ingen beskæring i TOP-DOWN processer… større hjerne og langsommere processering – andre dele af hjernen aktiveres f.eks. Syn/detaljer mm.

16 Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen
Kognitive aspekter Eksekutive funktioner (EF) …herunder opmærksomhed Forestillingsevne (ToM) Central coherence (weak) (wCC) Sensoriske vanskeligheder Neurologisk hører de til den sociale hjerne/det socialt modnede menneske jf. Frith/Blakemore sliden.. Om mentaliseringssystemt’ Goldberg: eksekutiv intelligens = social intelligens og fuld modenhed i frontallapperne… fra 18. – 30 års alderen (indidviduelt)… Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

17 Eksekutive funktioner
Delkomponenter: Målrettet adfærd – planlægning, problemløsning, arbejdshukommelse, initiering Opmærksomhedsstyring – selektiv og vedvarende opmærksomhed, tidsfornemmelse Kognitiv fleksibilitet – evne til at skifte fokus, anvende feedback, ændre strategier Selvkontrol – evne til at hæmme impulsive reaktioner og kontrollere emotionelle reaktioner. Neurologisk hører de til den sociale hjerne/det socialt modnede menneske jf. Frith/Blakemore sliden.. Om mentaliseringssystemt’ Goldberg: eksekutiv intelligens = social intelligens og fuld modenhed i frontallapperne… fra 18. – 30 års alderen (indidviduelt)… Birgit D.S.Isene, psykolog

18 Eksekutive funktioner
er overordnede funktioner, der er nødvendige i alle sammenhænge – hvor der skal træffes et valg, – tages en beslutning – hvor man skal gøre sig overvejelser om Handlinger i forhold til fortid og fremtid (D. Dam). Omhandler højere kognitive funktioner Et kunstbegreb EF spiller ind på socialt samspil og kommunikation BI Vi bevæger os videre fra interaktion, relation og samspil til KOGNITION. Perception, den umiddelbare sansning samt opmærksomhed er grundlaget for kognition - Hjernens bearbejdning af sanseindtryk …perception og opmærksomhed, hukommelse, viden, tænkning, erkendelse De kognitive funktioner er under udvikling helt fra begyndelsen. Vores kognitive fundament eller kognitive stil, har betydning for, måden vi omgås hinanden på, vores forestillingsevne, hvorledes vi reagerer og agerer på i alle livets forhold. I det følgende trækkes centrale kognitive elementer frem. Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

19 Eksekutive funktioner
Kolde EF Varme EF Strategisk planlægning, organisering, målsætning, problemløsning, kognitiv fleksibilitet, arbejdshukommelse Empatisk tænkning (theory of mind), følelsesmæssig regulering og beslutningstagning, opmærksomhed rettet mod en selv, moralsk dømmekraft. Dvs. når følelser involveres i planlægning og beslutning. Fischer og Fromm, 2009, EF teori og praksis – VISO konference. Birgit D.S.Isene, psykolog

20 Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen
EF og udvikling 1½ - 2 år- EF er i deres vorden, variabel forekomst, feedback fra omverdenen 3 - 6 år – markant udvikling af evnen til at styre opmærksomheden og fastholde mål. Stadig spinkelt grundlag for EF 7 – 10 år – stærk udvikling i barnets evne til at danne komplekse forestillingsbilleder 11 år og frem til voksenlivet – stadig udvikling i evnen til at tænke komplekst og abstrakt. (Fleischer og Merrrild 2005) Udviklingen fortsætter til 20 årene – social modenhed. Udvikles i takt med at hjernen modnes: 1½ -2; jf. udviklingen af opmærksomhed hos det lille barn er i gang, præget af ustabilitet i funktioner, svært ved at hæmme impulser (VIL HA), svært ved at fastholde mål, styre opmærksomhed, kontrollere impulser mm.Omverdenens feedback støtter og styrker og påvirker barnets selvanalyse; jeg er en person, der kan gøre noget, andre synes om. 3-6; barnet bliver bedr til at kontrollere impulser – til at udsætte behov, kan i stigende grad tage hensyn til andres behov. Kan skifte ml. forskellige regelsæt i bh og i hjemmet. 4-6 årig kan generalisere og tænke i hypotese ”hvis nu jeg bruger lommepenge til det – så kan jeg ikke købe noget andet”…..sproglige kategorisreinger og overbegreber udvikles, kognitiv fleksibilitet og empati ses. Tryghed i regler og rutiner – frem for EF -, kognitive og EF sættes gang på gang ud af spil på grund af emotionelle tumulter. 7-10 – forarbejdningshastigheden øges betydeligt og markant særligt v. 9 – 10 år. Tidsbegreb og hæmmemekanismer udvikles, således at mål kan fastholdes over længere tid. Tænkning er præget af evne til at analysere og forstå delenes rolle i helheden (analyse/syntese-tænkning). Barnet kan forstå moralske værdier selv om deres tænkning stadig er meget sort-hvid. Refleksionsevnen udvikles – selvanalyse på et konkret niveau f.eks. i forhold til at tale om egne stærke og svage sider. 11-13, frontallapperne i vækst, velfungerende opmærksomhedskontrol, informationsforarbejdning er hurtig og effektiv, god kognitiv fleksibilitet. Stadig være svært at fastholde mål til fordel for impulsprægede handlinger. Nyere forskning…. Udv. fortsæter Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

21 Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen
Opmærksomhed Arousal niveau hjernens aktivitetskontrol (vågenhedsniveau) tilpasset til opgaven. Bioelekstrisk grundaktivitet = arousal; dvs. søvn, bevidsthed og opmærksomhed, Hjernens beredthed på at modtage og reagerer på sanseindtryk. ……Bevidsthedens fokusering på noget…..keglen vil oplyse – RETTE IMOD NOGET – UDELUKKER NOGET ANDET belyse noget der fremstår som figur- og andet bliver derved mørkt/grund - udelukket. Grundlaget for læring/indlæring er opmærksomhed og koncentration – at kunne fokusere Opmærksomheden er afhængig af de grundlæggende neurologiske forudsætninger samt af det samspil barnet indgår i Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

22 Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen
Opmærksomhedstyper Selektiv opmærksomhed Fleksibel opmærksomhed Vedholdende opmærksomhed Samtidig opmærksomhed (D. Dam) Evnen til at hæmme impulser /vise selvbeherskelse er lokaliseret i frontallapperne (sent udviklede). Selektiv opmærksomhed: FOKUSERET OPMÆRKSOMHED. At vælge det VÆSENTLIGSTE i en situation fra det uvæsentligste. DVS HÆMME og modsta IMPULSER såvel udefra som indefra. EKS læser mens en elev går forbi vinduet (RASMUS). Fleksibel opmærksomhed: SKIFTE FOKUS, når situationen kræver det, smidighed vs. Rigitditet eller ubøjelig/Perserveration: BÅDE AT FASTHOLDE OG KUNNE SKIFTE (EMIL % ÅR – Blev i sit tema i legen mens de andre var langt videre). Vedholdende opmærksomhed: at fastholde mål og energiniveau. Modstå forstyrrelser og fastholde fokus -. Hæmme impulser. FOKUS så længe der er BRUG FOR DET. F.eks at løse en opgave fra start til slut – ikke at lade sig aflede af andre impulser. Samtidig opmærksomhed: PÅ EN OG SAMME TID at kunne beskæftige sig med flere ting ad gangen (BLÆKSPrutte ELLER FLERE KANALER SAMTIDIG) f.eks. RENE at skrive lektier i lektiebogen, mens læreren talte samtidig var umuligt. Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

23 Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen
Opmærksomhed Udvikles og modnes gennem de første 6 måneder 1 år, let afledelig, fokus på det mest foranderlige 2 år, koncentreret ved selvvalgt aktivitet 3 år, enkeltsporet opmærksomhed 4 år, begyndende opmærksomhedskontrol 5 år, udvikling af to-sporet opmærksomhed 6 år, to-sporet opmærksomhed – kognitiv fleksibilitet etableret 1 år; v. ca. 12 mdr. kan barnet begynde af skifte sin opmærksomhed frem og tilbage ml. mor og interessant ting i konteksten. Mor kan fange barnets opmærksomhed og henlede den på genstande i omverdenen. Barnet kan følge moderens blikretning eller pegen og finde ud af, hvad hun er optaget af. Hvis barnet bliver forskrækket, kan det se på mors ansigt og læse hendes holdning. Denne LÆSEN af mors ansigt er den spæde forståelse af, at andre mennekser har en indre verden med tanker, følelser og forventninger., 2 år – koncentration – virker ridig og ufleksibel idet alt andet udelukkes 3 år mere fleksibel – tillader skift ml. opgaver 4 år – visuel som auditiv – opmærksomhed rettes spontant med selvkontrol Ca. 6 år – sproglige anvisninger kan indtages uden at opgaven afbrydes – visuel, auditiv og motorisk ind læring integreres. Opm. Kan nu fastholdes over længere tid ad gangen. SKOLESTART i DK Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

24 Central coherence (CC)
At skabe sammenhæng ud fra detaljer Skabe mening ud fra delelementer i en given sammenhæng Gør os i stand til at navigere og skabe mening i sociale sammenhænge - ud fra det verbale, ansigtsudtryk, det non-verbale Syntesedannelse - helheder. Eksempel med puslespil – neturtypiske vil fokusere på hele puslespillet,en brik kan give en forestilling om en helhed, hvorimod mennesker med ASF vil fokusere på delene. Eksempel på A (10 år), der har svært ved at aflæse og fange signaler fra andre – fokuserer på mors næseboer, der vibrerer, når hun bliver gal – tydelighed – overtydelighed. Vurderer – bruger vores viden og erindring og erfaring ud fra hvad der bliver sagt, gjort, ansigtsudtryk og alt det usagte i konteksten Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

25 Theory of Mind -mentaliseringsevne
At forstå at: - andre mennesker har deres egne tanker, følelser, forestillinger -at tanker, følelser mm påvirker andres adfærd -at man kan genkende / forudsige og påvirke andres adfærd via aflæsning af følelser mm (eks: trøste / drille) Dvs. at man kan overskride sin egen egocentricitet

26 En anderledes kognitiv stil
Initiering kan være svært At planlægge og organisere kan være svært Nedsat viden om egne løsningsstrategier Svært ved at oparbejde fleksibilitet i tænkningen og holde ved, da det er svært at reflektere over opgaveløsning og lære af sine fejl EKSEKUTIV DYSFUNKTION; BRIEF Ofte ikke viden om egen andel, overførsel og indsigt, svært ved at reflektere og opgaveløsning og at lære af egne fejl (feedback mekanise begrænse) At tage initiativ til /få en ide – at indlede, at holde styr på elementer i en proces, samt at afslutte er et krav til organiseringsevne. EF er i spil når barnet agerere i en kontekst. Hvis rammerne er rutineprægede, tydelige og små krav stilles der færre krav til EF, Selvorganisering, fleksible mødetider, projektarbejde, varierende grupper og lokaler, konsultative lærerroller mm stiller store krav til EF. (Fleischer) Adfærdshæmning; dvs. nedsat evne til at hæmme en vanemæssig reaktion på en given påvirkning så der bliver mulighed for at tænke, planlægge og organisere en anden og bedre/mere hensigtsmæssig reaktion. - der genereres ikke nye ideer og ny adfærd. Nedsat evne til selvregulering .- f.eks. ekstern tale hos små børn 3-4 år, ses nogle gange hos store/voksne ASF. Opmærksomhed og arbejdshukommelse er dele af EF; Nedsat kognitiv fleksibilitet og nedsat arb. Huk: dvs. svært ved at overføre fra tidligere og justere denne viden. Sociale aspekter; social selvbevidsthed (viden om mig selv i sociale sammenhænge f.eks. hvordan jeg virker på andre), social sensitivitet (evne til at forstå andres sysnpunkter), social selvregulering (initierint, intensitet) f.eks. andres intimiteteszone-grænser mm. Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

27 En anderledes kognitiv stil
Nedsat evne til adfærdshæmning – handler ofte ud fra vane, mønstre og rutiner En særlige fokuserede/ensporede opmærksomhed og den hyppigt forekomne latenstid En anderledes opmærksomhed i forhold til andre og til et fælles tredje (ToM) Opmærksomhed på detalje (wCC) og det visuelle STORT sammenfald med ASF og ADHD/ADD Dvs. svært ved kognitiv fleksibilitet, at være opmærksom på to aspekter samtidig – eks. med brev til AKK – først læse, så spørgsmål og lytte Hvordan møde og tilrettelægge en hverdag ud fra denne anderledes opmærksomhed og koncentration – Lade det visuelle være det bærende – monomodaliteter HVAD HER DE AF EKSEMPLER HER? Birgit D. S. Isene, psykolog, Langagerskolen

28 Sansemæssig bearbejdning
Sensorisk sensibilitet – perceptionsforstyrrelse en anderledes sansning (taktil, kinæstetisk, lugt, syn, hørelse, smag) Graden af Integration Muskel og bevægesansen – kinæstetiske sans. Birgit D. S. Isene, psykolog

29 Farvel og tak for i dag