MOBNINING OG KLASSERUMSKULTUR (1) FØROYAR NOV. 2015. HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, ASSISTANT PROFESSOR. AARHUS UNIVERSITY. DK.

Præsentationer af emnet: "MOBNINING OG KLASSERUMSKULTUR (1) FØROYAR NOV. 2015. HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, ASSISTANT PROFESSOR. AARHUS UNIVERSITY. DK."— Præsentationens transcript:

1 MOBNINING OG KLASSERUMSKULTUR (1) FØROYAR NOV. 2015. HELLE RABØL HANSEN. LL.M (MASTER IN LAWS), PH.D, ASSISTANT PROFESSOR. AARHUS UNIVERSITY. DK

2 INDHOLD 1) Konsekvenser af mobning 2) Om VREDE. Filmklip med Mads 3) ”Jamen” 3) Om mobning som et fælles vi: Filmklip med Mads 4) To centrale fund fra Vestegnsundersøgelsen om sammenhænge mellem mobning og skoleklassekultur 5) Longing for belonging

3 MOBNING - KONSEKVENSER For dem der rammes. Statistiske signifikante sammenhænge (sundhed og wellbeeing):  Sygdom (hbsc 2010)  Psykosomatiske lidelser (hbsc 2010)  Livslede (hbsc 2010)  Posttraumatisk stresssyndrom (Scimichi 2013)  Vrede….

4 MADS  24 år  Sociologistuderende på KU  Mads synes, han har et godt liv i dag. Mange venner, succes hos pigerne og et vellykket studieliv.

5 http://rummelighed.org/mobning- skolen/mobning-skolen-alle-film-og- artikler/ http://rummelighed.org/jeg-synes-ikke- jeg-er-en-vred-person-mobning-011- film-indlaeg-3-gymnasiet/

6 OVERSETE KONSEKVENSER? Den kollektive konsekvens:  På den korte bane: Mobning som medlidenhedsstopper  På den lange bane. Udstødelse som livsstil?

7 MADS

8 http://rummelighed. org/mobning- skolen/mobning- skolen-alle-film-og- artikler/

9 MADS Fra et 3. mands perspektiv hånd i hånd med vanetænkning om mobning: - ”Han holder sig for sig selv” - ”Han trækker sig fra fællesskabet” - ”Han byder ikke ind med noget” (Hansen 2011) 9Hrh / dpu / exbus

10 ”JAMEN-EFFEKTEN”  ”Jamen, hun lægger selv op til det”  ”Jamen, hvis du så hans far, ville du vide hvorfor”  ”Jamen, de er trætte af at tage hensyn til ham”  ”Jamen hun er skilsmissebarn”  ”Han har vist en ADHD” Er det uden betydning?

11 VESTEGNSUNDERSØGELSEN Elevens selvsyn Elevens forhold til hjem/forældre Elevens skolegang som sådan Elevens beskrivelse af klassen (Hansen, Henningsen & Kofoed 2013)

12 Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens liv, jo mere mobning rapporteres der. (Hansen, Henningsen & Kofoed 2013)

13 SELVOPLEVET MOBNING OG KLASSEKULTUR Figurerne viser for hver klasse andel, der angiver at være blevet mobbet/har mobbet andre sammenholdt med score for klassekultur. Linierne på figuren repræsenterer regressionslinier (beregnet i SAS med klassestørrelse som vægte). Positive værdier af klassekultur svarer i gennemsnit til lav forekomst af mobning. Den negative hældning er i begge tilfælde signifikant forskellig fra 0 NÅR KLASSEKULTUR TIPPER OVER I MOBNING

14 VESTEGNSUNDERSØGELSEN ”BERMUDATREKANTEN” › Når der rapporteres meget mobning, rapporteres der også….

15 …ENSOMHED, ANGST OG SKOLELEDE (HANSEN, HENNINGSEN & KOFOED 2013) Ensom Bange for… Skolelede NÅR KLASSEKULTUR TIPPER OVER I MOBNING

16 ….TUNGEN LIGE I MUNDEN På trods af angst, ensomhed, skolelede og mobning.. › kan der også være trivselaspekter i klassens liv. Udøverne trives (ofte) relationelt. Ofrene mistrives relationel. …………………(Mis)trivsel. Trivselsbilledet er således broget og diverst i samtidighed.

17 ET MOBBENDE VI…. 1) Hvad producerer mobning? 2) Et vi 3) Grobund: Skoleklassekultur uden sammenhængskraft. 4) Drivkræfter: Social eksklusionsangst og… 5) Longing for belonging

18 LONGING FOR BELONGING 1) Longing : længsler, behov, motiv 2) Belonging : at høre til, tilhørsforhold ….Det mobbende vi dækker et behov for at høre til. Den interventionistiske opgave består i at finde veje til, hvordan det behov kan dækkes af aktiviteter og meningsgørelser i skolen, og dermed ”udkonkurrerer” mobning som fællesskabende praksisser.