Matematik i PISA Hvordan kan det bruges af lærere? Lena Lindenskov Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup.

Præsentationer af emnet: "Matematik i PISA Hvordan kan det bruges af lærere? Lena Lindenskov Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup."— Præsentationens transcript:

1 Matematik i PISA Hvordan kan det bruges af lærere? Lena Lindenskov Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet, Campus Emdrup 10 marts 2016, BIG BANG, VIA

2 12341234 På fire måder

3  Hvert tredje år 2000, 2003,…….  Tre gennemgående områder som på skift er fokusområde  Ekstra områder afprøves af og til  Kognitive opgaver, elev-spørgeskemaer, skoleleder- spørgeskemaer  Fra papirformat til IT-format Hovedstrukturen i PISA- undersøgelserne

4  I fokus 2003 og 2012  Disse år bredere testning med kognitive opgaver end andre år  Disse år matematikrelaterede spørgsmål i spørgeskemaerne Matematikdomænet

5 ... en persons formåen til at formulere, udføre og fortolke matematik i en mangfoldighed af sammenhænge. Det omfatter at kunne ræsonnere matematisk og gøre brug af matematiske begreber, procedurer, kendsgerninger og redskaber til at beskrive, forklare og forudsige fænomener.  Det er en hjælp til at erkende den rolle, som matematik spiller i verden og til at foretage og træffe velfunderede vurderinger og beslutninger som konstruktive, engagerede og reflekterende borgere (OECD, 2013, egen oversættelse) Der måles på “Mathematical literacy” (til forskel fra i TIMSS)

6  An individual’s capacity to identify and understand the role that mathematics plays in the world, to make well-founded judgements and to use and engage with mathematics in ways that meet the needs of the individual’s life as a constructive, concerned and reflectice citizen. (OECD, 2003) The PISA 2003 Assessment Framework – Mathematics, Reading, Science and Problem Solving Knowledge and Skills

7  At formulere består i at bringe noget fra en ikke- matematisk kontekst på matematikform, dvs. at matematisere  At udføre består i høj grad i at problemløse inden for det matematiske domæne  At fortolke består i oversætte det matematiske resultat tilbage til den ikke-matematiske kontekst, dvs. at afmatematisere - samt at evaluere består i at validere/vurdere sit resultat  Alle tre med basis i syv danske kompetencer (s. 27) Rubriceres som tre hovedprocesser

8 Matematik i PISA

9 Danske resultater 2000 - 2012

10 Ændringer i matematik i Norden

11  Danske 15-årige er bedst til at fortolke  Middel med hensyn til at formulere  Og dårligst til at udføre Didaktiske resultater: de tre processer

12 Køn og matematik

13  15-åriges affektive udbytte rummer  Interesse og glæde ved matematik  Motivationsform  Self-efficacy (= tiltro til egne evner)  Self-concept  Math anxiety  Strategi (kontrol, memorere, udvikle)  Samarbejdsform (samarbejdende, konkurrerende) Det affektive er output ligesom mathematical literacy er output

14 Engagement i og med skolen Mangel på punktlighed (komme for sent i skole) Fravær (pjække fra timer og hele dage) Følelse af tilhørsforhold Indstilling overfor skolen Drivkraft og motivation Vedholdenhed Åbenhed overfor problemløsning "Locus of control" Iboende og instrumental motivation for at lære matematik Matematik selv- forestillinger, tendenser og deltagelse i matematiske aktiviteter Tiltro til egne evner i matematik Bekymring i og om matematik Selvopfattelse i matematik Adfærd i matematik Intentioner angående matematik Subjektive normer i matematik

15  Overordnet set er danske elevers tiltro til egne evner meget positive:  ca. 88 % mener sig i stand til at benytte sig af køreplaner;  ca. 86 % at forstå diagrammer i aviser;  ca. 78 % at kunne udregne rabatter angivet ved procentmæssig besparelse;  ca. 77 % at kunne løse simple førstegradsligninger;  ca. 67 % at kunne udregne gulvarealer;  ca. 62 % at kunne beregne en bils benzinforbrug;  ca. 58 % at kunne finde afstanden mellem to steder på et kort;  men kun ca. 47 % at kunne løse mere komplicerede ligninger. Tiltro til egne evner

16  Der er en vis korrelation mellem elevers tiltro til egne evner og hvordan de klarer sig på forskellige områder,  Fx mener de sig og er bedre til at fortolke end til at udføre…  Men der er næsten ingen ændringer at spore i elevers tiltro til egne evner fra 2003 til 2012  Det er der dog i elevers faktiske præstationer!  Danske elevers tiltro til egne evner er generelt set høj både i forhold til de andre Nordiske lande og top 5 landene Kommentar

17  Ca. 45 % siger, at de fastholder interessen for de opgaver, som de går i gang med  ca. 37 %, at de bliver ved med at arbejde med en opgave, indtil den er perfekt  ca. 25 %, at de gør mere, end der forventes af dem, når de støder på problemer. Vedholdenhed

18  Positivt samspil mellem elevers dispositions, adfærd, selvopfattelser og præstationer.  Man behøver ikke at vælge imellem at støtte profiency i matematik på den ene side, og at støtte passion for matematik, skole og læring. De kan gå hånd i hånd.  Højt engagerede og effektive ´learners´ er oftest højt præsterende I matematik, er positive over for skole og læring, de har ikke højt fravær, de har positive selvopfattelser om matematik.  (OECD 2013: READY TO LEARN: STUDENTS’ ENGAGEMENT, DRIVE AND SELF- BELIEFS – VOLUME III, PISA 2012, p. 38) The cumulative relationship between mathematics performance and student engagement, drive, motivation and self-beliefs

19

20  To workshop-opgaver  En om måling af affektivt udbytte  En om måling af kognitivt udbytte Hvordan kan det bruges

21 KønIndex 2003 Index 2012 BekymringPiger-0,29-0,12 BekymringDrenge-0,66-0,63 SelvopfattelsePiger-0,06-0,04 SelvopfattelseDrenge0,410,52

22 Hvordan kan PISA-undersøgelserne i matematik bruges af lærere?

23 Spørgsmål? …

24