Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Hestens eksteriør. Vi vurdere og bedømmer hestene for at anslå deres egnethed og værdi. Vi vil gerne kende hestens kvalitet. Dyrskue og kåringer er vigtige.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Hestens eksteriør. Vi vurdere og bedømmer hestene for at anslå deres egnethed og værdi. Vi vil gerne kende hestens kvalitet. Dyrskue og kåringer er vigtige."— Præsentationens transcript:

1 Hestens eksteriør. Vi vurdere og bedømmer hestene for at anslå deres egnethed og værdi. Vi vil gerne kende hestens kvalitet. Dyrskue og kåringer er vigtige avlsarrangementer, her går kun de bedste videre og de andre sorteres fra. På denne måde sikre vi at det kun er de bedste blodlinier der avles på.

2 Hestens eksteriør. Eksteriørbedømmelsen bruges til at fastholde og forbedre de enkelte racers karakteristika og kvaliteter. Eksteriørbedømmelsen er en vurdering af hestens ydre. Heste med synlige svagheder bør vælges fra, da der er sammenhæng mellem hestens udseende/bygning og dens brugsværdi/ holdbarhed.

3 Hestens eksteriør. Eksteriørtrækkene skal være arvelige i så høj grad, at det vi ser på avlsdyret, genfindes hos afkommet. Føllene skal gerne være bedre end forældrene. Sikre fremgang i avlen. Alt skal gå op i en højre enhed, for at opnå den ønskede bevægelse, brugsværdi og holdbarhed.

4 Hestens eksteriør. HVAD ER EN GOD HEST ? En hest der opfylder de krav, brugeren stiller. Det gælder eksteriør, temperament, energi og vilje. En god brugshest skal via sin bygning/ eksteriør være i stand til at arbejde let og ubesværet, uden at det slider unødigt på den.

5 Hestens eksteriør. Heste er store stærke dyr, og hvis ikke vi har kontrol over dem, kan der opstå farlige situationer. Det er meningsløst at have en velbygget hest, hvis man ikke trygt kan håndtere den. Det hjælper heller ikke at have en hest, der kan, hvis den ikke vil. :o)

6 Hestens eksteriør. Hesten som den står foran os, er præget af både arv og miljø. Korrekt fodring, passende træning og regelmæssig hovpleje giver hesten de bedste betingelser for at vise sine nedarvede egenskaber ( genotype ) Det der bedømmes ud fra er hestens fænotype. ( hvordan hesten ser ud på et bestemt tidspunkt )

7 Hestens eksteriør. I hestens fænotype kommer både arveanlæg og miljøpåvirkninger til udtryk. (foderstand, træning og smed) Sammenhængen af disse faktorer afhænger af, i hvor høj grad de enkelte egenskaber er arvelige. Arvelighedsgraden udtrykker den del af helhedsbilledet, der kan overføres fra forældre til afkom med en vis sikkerhed. Arvelighedsgraden udtrykker sammenhængen mellem arv og miljø.

8 Hestens eksteriør. FÆNOTYPE – som hesten ser ud på et givent tidspunkt. I fænotypen kommer både arveanlæg og miljøpåvirkninger til udtryk. GENOTYPE – hestens arvelig disponering. ARVELIGHEDSGRADEN – (heritabiliteten), udtrykker sammenhængen mellem miljø og arv.

9 Hestens eksteriør. Dressurhestene er karakteristiske ved at være bygget til at gå op ad bakke, med velrejst, vertikal (lodret) halsansætning og lange forben. Der ønskes en rummelig og opadgående galop. (piruetter og changementer) Springhestene har en mere horisontal (vandret) halsansætning og kropsbygning med kortere forben. Hvis halsen er for rejst, kan de få problemer med at bruge ryggen. Her ønskes en horisontal galop, der er energisk og regulerbar.

10 Hestens eksteriør. HESTENS SKELET, LED OG MUSKLER. Skelettet er grundlaget for hestens udseende og det består af ca. 205 knogler. Knoglernes form og størrelse er arvelig og afgørende for dens udseende og funktion, men muskler og fedt giver den endelige form.

11 Hestens eksteriør. Knoglerne består af aktiv væv, som styrkes i forbindelse med belastning. Uden belastning, vil knoglerne blive svækket (afkalket).

12 Hestens eksteriør. Hestens skelet, led og muskler. Hesten har ca. 205 knogler, som danner grundlaget for hestens udseende. De er mere eller mindre skjult af muskler og fedt. Knoglernes form og størrelse er arvelig, og afgørende for hestens udseende og funktion, men det er muskler og fedt der giver den endelige form.

13 Hestens eksteriør. Hestens knogler består af aktivt væv, som styrkes i forbindelse med belastning. Bliver knoglerne ikke belastet, svækkes de og afkalker.

14 Hestens eksteriør. Skelettet opdeles i 3 grupper: 1. Hovedets skelet – 34 knogler. 2. Stammens skelet: - halshvirvler – 7 - brysthvirvler – 18 med tilhørende ribben 2 – (18 eller 19) 36 - lændehvirvler – (5 eller 6) 6 - korshvirvler (er sammenvoksede til korsbenet) 5 - brystben 1 - halehvirvel (op til 20) 18 3. Lemmernes skelet: - forlemmer 40 - baglemmer 40

15 Hestens eksteriør. Billedet er udlånt af Mediehuset Wiegaarden – www.ridehesten.dk

16 Hestens eksteriør. Hvirvelsøjlen (stammens skelet) starter ved hovedet (kraniet) og slutter ved den nederste halehvirvel (halespidsen) Halshvirvlerne er lange og slanke, med små torn og tværtapper. Stor bevægelighed i alle retninger. Brysthvirvlerne danner grundlaget for ryggen. Korte hvirvler med store torntappe. Torntappe er lodrette udvækster fra brysthvirvler og lændehvirvler. De har ringe bevægelighed hver især, men den samlede effekt giver en vis bevægelighed. De højeste torntapper på brysthvirvlerne, danner grundlaget for mankestykket.

17 Hestens eksteriør. http://www.flickr.com/photos/glenfinlas/243337549/

18 Hestens eksteriør. De første 8 ribben kaldes de ægte, de er ledbundet medbrystbenet, og de sidste 10 kaldes de uægte, de har ikke forbindelse til brystbenet, men er forbundet med elastiske bånd (ligmenter). Brystbenets længde og retning har betydning for gjordlejet. Hvis det er kort og hælder fremad, er det svært at få gjorden til at ligge fri af albue og forben.

19 Hestens eksteriør. Der er 6 lændehvirvler. De er forholdsvis korte, med korte torntappe og lange brede tværtappe. Disse beskytter mave/tarmkanalen. Lændepartiet har lidt bevægelighed lodret. Den største del af bevægelsen forekommer, hvor sidste led støder op til korsbenet. (fem sammenvoksede knogler)

20 Hestens eksteriør. Leddene: Et led findes hvor to knogler mødes. Det giver mulighed for bevægelse imellem knoglerne. Type og form dikterer funktion og graden af bevægelighed.

21 Hestens eksteriør. 1. Led uden bevægelighed (hoved) 2. Led med bevægelighed i forskellig grad a) Glideled (hasen og korsleddet) = ringe bevægelighed b) Hængselsled (forknæ, albueled, bagknæ, has og kode) c) Kugleled (skulderled og hofteled) = bevægelighed i to plan (bøje og strække og til siden ud fra kroppen og ind under kroppen, dog begrænset meget af omkringliggende muskulatur og sener)

22 Hestens eksteriør. Forenden af knoglerne findes den elastiske ledbrusk. Ledbrusken mindsker friktionen ved at danne en jævn og glat overflade i leddet. Den er støddæmpende når hesten bevæger sig. Ledbrusken kan sammenpresses uden smerter under normal belastning, der findes ingen blodkar eller nerver. Når brusken sammenpresses ved belastning, fjernes affaldsstofferne fra ledbrusken. Når hesten igen løfter benet, aflastes leddet, der opstår undertryk, så der suges væske ind i ledbrusken, på den måde ernæres bruskcellerne.

23 Hestens eksteriør. Bevægelse er altså vigtig for at bruskcellerne kan få næring, især for føl og plage. Manglende blodforsyning betyder, at skader på brusken har svært ved at hele (gendannes) derfor er bevægelsen afgørende for at styrke og udvikle fundamentet korrekt. Skadet ledbrusk er oftest uhelbredeligt. Derfor er det vigtigt med en god benstilling og korrekt hovform har stor betydning for at minimere og fordele belastningerne bedst muligt.

24 Hestens eksteriør. Bestemte ledvinkler i hestens skelet er ønskelige, hvis optimal funktion og holdbarhed skal opnås uden spild af kraft. Ledvinklerne bruges i den praktiske bedømmelsessituation, de er en af mange faktorer, som er bestemmende for hestens funktion. Omkring skulderleddet, hofteleddet og bagknæet er det ønskeligt at knoglerne mødes i 90 graders vinkel.

25 Hestens eksteriør. Vinklen i skulderled, hofteled og knæled er neutral, det betyder at den uden besvær og minimal anstrengelse (forbrug) lader sig åbne og lukke. Hvis man med magt forsøger at ændre en stump eller spids vinkel ud over dens naturlige bevægelsesområde, opstår der spændinger, modstand og slitage. Vinklen på 90 grader giver mulighed for ubesværet at opnå undergreb, bæring og afskub.

26 Hestens eksteriør. Vægtstangsprincippet : kommer til udtryk, hvor to knogler mødes i et fælles led. En lang knogle skal påvirkes med mindre kraft end en kort knogle for at opnå ligevægt. Længden af knoglerne er afgørende for vægtstangsforholdene og bestæmmende for længden af de påhæftede muskler, og dermed for den fremadgående bevægelse. Lange og store muskler muliggør stor kraftudholdelse.

27 Hestens eksteriør. Ved hasebøjningen vurderes vinklen mellem underlår og bagpibe. Ved 140 grader, betegnes hasen som velbøjet. Er den over 150 grader er den rethaset. Under 130 grader er den kroghaset eller vinklet bag. Koderne på forlemmerne er normalt mere skrå end på baglemmerne,

28 Hestens eksteriør. God kodevinkel er 45 grader på forkoderne. Bagkoderne på ca. 50-55 grader. Vinklen i has og kode er en balancegang mellem styrke og eftergivenhed. Der er forskel på de krav, der stilles til koldblod og varmblod. Jo højre tempo en hest skal bevæge sig, jo vigtigere er det at koden er eftergivende. Hos trækheste der laver det meste arbejde i skridt, er en stejl kode ikke et problem.

29 Hestens eksteriør. Hvis hasen er for kroget, og koden bliver for lang og blød, giver den en god støddæmpende effekt, men styrken bliver ringe, og bøjesenerne belastes meget. Ved rette haser og koder opnås god styrke, men ringe eftergivenhed. Oftest ses stejl kode sammen med kroghasethed og blød kode med rethasethed.

30 Hestens eksteriør. Muskulatur: Et gammelt ordsprog siger at klæder skaber folk, muskulatur skaber heste. Muskulaturen udgør 1/3 af den samlede kropsvægt, hos heste i normal udvikling og huld. Fedt og muskulatur giver kroppen form som beklædning uden på skelettet. I musklerne omdannes brændstofferne fra fodret til energi, der giver mulighed for bevægelse.

31 Hestens eksteriør. Hesten består af 700 muskler, som gør den i stand til at bevæge sig. Disse er næsten alle under viljens herredømme. Muskler i hjerte og mave arbejder automatisk. Musklerne bevæger knoglerne i forhold til hinanden ved at trække sig sammen. Når musklerne igen slappes, er der altid en passiv proces. Alle muskelgrupper arbejder sammen med andre muskelgrupper med den modsatte effekt, så bevægelserne kan blive afdæmpede og veldoserede.

32 Hestens eksteriør. Musklerne hæfter på knoglerne via sener af forskellige længde. Senerne er specielt lange på benene, da der ikke findes muskler fra forknæ og has og nedefter. Hoved og hals løftes af muskler, og understøttes af det elastiske nakkebånd. Nakkebåndet strækker sig fra nakkebenet til de højeste torntappe på brysthvirvlerne.

33 Hestens eksteriør. Musklerne danner en muskelring, hvor de strækkende muskler ligger over hvirvelsøjlen (stammens skelet) og de bøjende muskler ligger under. I muskelringen opstår der et samspil mellem de store muskelgrupper i hals og overlinje (ryg og lænd), bagpart, bryst og bug. Hoved og hals løftes af muskler og understøttes af det elastiske nakkebånd. Nakkebåndet hjælper med at bære hoved og hals, dette aflaster strækkemusklerne.

34 Hestens eksteriør. Det korrekte samspil opstår, når hesten er bygget rigtigt, og når den går korrekt og afslappet. Så aktiveres overlinjen (ryg og lænd) og herved strammes bugmuskulaturen. Det gør hesten i stand til at sætte bagbenene ind under kroppen. Hesten går med god bæring. Er der ikke balance mellem bøjere og strækkere, går hesten med låst eller sænket ryg. Det begrænser hesten i dens bevægelsesmuligheder. Hvis ikke der er sving og eftergivenhed i overlinjen, får hesten problemer med at arbejde og bære rytter uden slitage.

35 Hestens eksteriør. Veltrænede muskler sikrer smidighed, mens overbelastede muskler bliver stive. Musklerne på benene er også opdelt i bøjere og strækkere. Strækkerne ligger foran på benene og bøjerne ligger bagpå. Forbenene har ingen knogleforbindelse til kroppen, da den ikke som mennesker har et kraveben. Forbenene hænger i en muskel/seneslynge, som har en støddæmpende effekt på forlemmerne. Her er ca. 65 % af hestens egenvægt placeret i hvilestilling.

36 Hestens eksteriør. Senerne er i modsætning til musklerne ikke særligt elastiske, men de er meget stærke. Det gør dem særdeles egnede til at overføre bevægelsen fra musklerne til knoglerne. Senerne er beskyttet og styret af seneskeder, hvor de skal ændre retning og /eller arbejder tæt på knoglerne. Sene skederne indeholder væske til at smøre senen med. For at nedsætte friktionen.

37 Hestens eksteriør. Fra forknæ og has og nedefter i hestens tå er der ingen muskler, men kun knogler, sener og hud. Senerne er musklernes forlængede arm og overfører bevægelsesenergien fra musklerne over forknæ og has til hestens fod og tå. Det skal være rent og tørt, uden galler (væskeudposninger) og overben (knoglenydannelse).

38 Hestens eksteriør. Galle ses typisk i forbindelse med benstillingsfejl i kombination med overanstrengelse. Det gælder også for overben, hvilket også kan skyldes slag eller spark. Galler kan også opstå ved skeletsygdommen OCD, den er skyld i at ledmus opstår.

39 Hestens eksteriør. Under vækst, omdannes bruskvæv langsomt til knoglevæv. Hvis hesten er disponeret for OCD risikeres at processen forstyrres og der opstår ledmus i knogleenderne. Ved OCD ernæres ledbrusken ikke korrekt, resultatet er henfald, hvor større eller mindre knoglefragmenter (ledmus) frastødes. Ledfladen udvikles ikke normalt, og de løse ledmus vil irritere ledenes funktion, hvilket giver galledannelse (væskeudposninger omkring leddene) Selvom sygdommen er arvelig, er risikoen for sygdommen afhængig af, hvordan hesten fodres, trænes og passes.

40 Hestens eksteriør. Hestens eksteriørmæssige særpræg er i mange tilfælde fremavlet på subjektiv baggrund. Ikke nødvendigvis ensbetydende med holdbarhed, men har med æstetik i udseende og bevægelse at gøre. Man skal gøre sig klar hvilken slags hest man søger. Størrelsen – hest eller pony? Typen – en god type, men til hvad?

41 Hestens eksteriør. Hesteracer kan deles op i forskellige brugstyper: Væddeløbsheste, sportsheste, rideheste herunder spring og dressur heste. Køreheste, trækheste, barokheste, westernheste, langdistanceheste. Islandske heste. Fritids- og skovtursheste. Heste til handicapridning og terapi.

42 Hestens eksteriør. Der er forskel på hesteracer, som man ikke umiddelbart kan se. Temperament osv. Men et element som muskelfiberkomposition har også betydning. En race, der er fremavlet til et bestemt brug, har også en sammensætning af musklerne, som er tilpasset hertil. Man bør gøre sig nogle etiske tanker, når heste af en race absolut ønskes brugt til en anden races præstationer ( trækhest – galopløb) Det betyder ofte skader og smerte for hesten, hvilket burde være forudset.

43 Hestens eksteriør. Indenfor hesteavl skelner man mellem raceavl og typeavl. Raceavl – er avl med heste fra en mere eller mindre lukket avlsbestand (stambog) ex. Jyske heste. Typeavl – brugstypen er det afgørende mål. Man avler med en bestand af samme type heste, men fra forskellige racer. Holstenere og hannoveranere danner grundlaget for DV. Heste fra to stambøger, som begge repræsenterer en ridehestetype.

44 Hestens eksteriør. I Danmark avles med ca. 35 forskellige racer og typer, de 30 er under landsudvalget for heste. Folk vil gerne eje noget der er særligt og sjældent, hvilket er forståeligt, men det gør ikke avlsarbejdet og avlsfremgangen lettere. Med få individer reduceres udvalg og kombinationsmuligheder. Inseminering med sæd fra udenlandske hingste kan være en løsning.

45 Hestens eksteriør. Typebedømmelse: Racetilhørsforhold. Kønspræg. Harmoni. Store rammer i forhold til hestens størrelse. Der ønskes en lang skulder og et langt kryds, hals og midtstykke ønskes med passende længde. God muskelansætning i kropsdelene. Dybde og bredde – vurderes i forhold til størrelse og den ønskede ædelhedsgrad. Fundamentets førhed (dimension) Opfylder hestens eksteriør de krav, brugen stiller?

46 Hestens eksteriør. Indgår ikke i typebedømmelsen: Fundamentets korrekthed. Bevægelsen har ikke direkte indflydelse på typevurderingen, men kan medvirke til at understrege racetilhørsforholdet. ( flad bevægelse er utypisk for de engelske ponyracer og friesere. Man ser på kropsstykkernes størrelse og udvikling i forhold til hinanden. Der skal være harmoni. (en skær hest)

47 Hestens eksteriør. For- og baglemmer. (fundamentet) Vurderes med hensyn til stilling, dimensioner, sundhedstilstand, ledvinkler, markering og leddenes tørhed. Hesten skal stå lige på sine ben set forfra, bagfra og fra siden. Der ønskes kun vinkel i hestens tå, kodeleddet. Korrekte belastningslinjer, der fordeler belastningen fra hestens bevægelse.

48 Hestens eksteriør. Morris mascot – et hjul i hvert hjørne. Forbenstillinger og holdbarhed: Det meste af hestens og hele rytterens vægt bæres af forbenene. Sammenholdt med, at især den nederste del af dem fungerer som landingsstel, betyder det, at selv mindre benstillingsfejl kan få stor betydning for hestens holdbarhed.

49 Hestens eksteriør. Den øverste del af forbenet (skulder og albue) har med føring af benet at gøre. En hest i fuld fart og en springhest lander på forbenene, med mere end 1 tons belastning, og belastningen i galop foregår på et ben af gangen. Benstillingsfejl betyder, at hoven ikke lander plant, først på den ene dragt og der efter på den anden. Ubalance betyder at nedfaldsstødet ikke fordeles over den størst mulige flade. Slidskader.

50 Hestens eksteriør. Parallel forskudte forknæ er meget typisk hos rideheste. Linjerne ned gennem underarmen og piben ikke et ubrudt forløb, og det giver en skæv belastning på forbenets nederste del. Tilstanden er arvelig og giver problemer især hos de unge heste, som skal tilpasse led, sener og ledbånd til deres egen gradvist øgede kropsvægt, rytterens vægt og øget træning.

51 Hestens eksteriør. Bagbensstillinger og holdbarhed: Benstillingsfejl og brudte tåakser på bagtåen har oftest mindre konsekvenser end på fortåen. Bagbenene bruges til afsæt og ikke landing, hvorfor belastningen af tåen er mindre. De fleste alvorlige benstillingsfejl på bagbenene omfatter haserne. Hasevinklen kan være for lille (kroghaset) eller for stor (rethaset).

52 Hestens eksteriør. Fra et holdbarhedsmæssigt synspunkt fortrækkes en lidt ret has frem for en kroghas, men i begge tilfælde kan benstillingensfejlen påvirke hestens holdbarhed. Kroghaser har betydning hos heste der trækker (travere og køreheste), der kan opstå alvorlige skader på sener og ledbånd. (harespat).

53 Hestens eksteriør. En rethaset hest med dyb gennemtrædning i koden. (bløde koder) er ikke egnet til dressurhest på højt plan, der kan let opstå skader i gaffelbåndet i forbindelse med øvelser i høj samlingsgrad. Hasestillingen kan være vinklet i en bue udad (hjulbenet) eller indad (kohaset) begge fejl er disponeret for slidgigt i hasens glideled (spat).

54 Hestens eksteriør. Hestens bevægelse vurderes ud fra takt, regelmæssighed, elasticitet, rummelighed, afskub og bæring. En velproportioneret hest i god balance er i stand til at bevæge sig taktfast, let og elegant, også i et langsomt tempo. Alle hesteracer skal kunne gå let og ubesværet. (pinocchio princippet)

55 Hestens eksteriør. Hesten sænker bagparten og vokser fortil, når det er optimalt. Bevægelsen er regelmæssig, lemmerne føres frem i lige linjer, for- og bagben flyttes lige langt i alle faser af bevægelsen, så takten bevares. Skridt, trav og galop deles op i takter og momenter (faser). Ved en takt sættes et eller flere ben i jorden samtidig. Når ikke benet er i jorden, er det i luften. Dvs. at der dobbelt så mange momenter, som der er takter.

56 Hestens eksteriør. En hest der går med sænket ryg og løftet hale, bevæger sig spændt og stødende. Hestens bygning skal gøre den i stand til at sætte bagbenene ind under kroppen. Hvis ikke, fungere den ikke optimalt. Et undergreb betyder, at hesten er i stand til at sætte sig, så tyngdepunktet flyttes bagud, herved løftes forparten. Undergreb, bæring og afskub, giver mulighed for løft foran.


Download ppt "Hestens eksteriør. Vi vurdere og bedømmer hestene for at anslå deres egnethed og værdi. Vi vil gerne kende hestens kvalitet. Dyrskue og kåringer er vigtige."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google