NOGET OM: DET VI SKAL TÅLE DET VI SKAL VÆRNE OM DET VI SKAL FORBEDRE DET VI SKAL VÆRE STOLTE AF.

Præsentationer af emnet: "NOGET OM: DET VI SKAL TÅLE DET VI SKAL VÆRNE OM DET VI SKAL FORBEDRE DET VI SKAL VÆRE STOLTE AF."— Præsentationens transcript:

1 NOGET OM: DET VI SKAL TÅLE DET VI SKAL VÆRNE OM DET VI SKAL FORBEDRE DET VI SKAL VÆRE STOLTE AF

2 …OG DET ER: Den gode landinspektørskik og Det professionelle ansvar

3 Hvad kendetegner ”den gode landinspektør”? kundens definition er måske ikke som LgE’s – eller er den? er man en dårlig landinspektør, hvis man begår fejl? ”God landinspektørskik” handler også om etik og moral Hvad betyder det?

4 Hvad kendetegner ”den professionelle landinspektør”? kundens definition er måske ikke som LgE’s – eller er den? professionel = business-orienteret? ”Det professionelle ansvar” = en byrde og forhindring? ”Det professionelle ansvar” = konkurrenceforvridende?

5 NÅR DU ER ANSAT I PRAKSIS - Er du omfattet af indehavernes professionelle ansvar -Er du omfattet af indehavernes ansvarsforsikring -Er du pålagt skærpede krav til arbejdets udførelse -Dine fejl kan koste indehaverne mange penge - de dækker alle med personligt ansvar – også for dine fejl

6 Profession En profession er en fagorganisation, som har sikret sine medlemmer monopol på en bestemt type arbejde, som giver faggruppen eksklusiv ret til at kontrollere eget arbejde. Oftest fastlagt via lovgivning Bestalling/beskikkelse/autorisation Ikke mange professioner i DK

7 Landinspektørernes ”kontrolsystem” Love og bkg samt Ansvarsforsikringen (LgE) 1930 Landinspektørnævnet (GST) 1963 Responsumudvalget (DdL) 1974 Vedtægt for landinspektørvirksomhed, PLF

8 Vedtægt for landinspektørvirksomhed..uddrag..forord fra vedtægterne Ved løsningen af disse forskellige opgaver påtager landinspektørerne sig et betydeligt professionelt ansvar Om omfanget af dette professionelle ansvar er der med mellemrum opstået tvivl, ligesom der ved afslutningen af konkrete opgaver af og til er opstået uenighed mellem landinspektøren og hans klient om, hvorvidt landinspektøren har indfriet de forventninger, som klienten mener at have stillet til ham ved overdragelsen af opgaven.

9 God landinspektørskik ”landinspektørloven” § 7 Praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse skal udvise en adfærd, der stemmer med god landinspektørskik. De skal herunder udføre deres hverv med omhu og nøjagtighed og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger. Sagerne skal fremmes med fornøden hurtighed.

10 God landinspektørskik ”god landinspektørskik” er en retsstandard, der angiver et moralkodeks for landinspektørstanden landinspektøren ifalder ansvar i det omfang, han ikke har udvist den omhu og faglige dygtighed, som man med rimelighed må kunne forvente af en praktiserende landinspektør Culpaansvar (professionsansvar): Der ifaldes ikke blot ansvar for skadevoldende handlinger, men også for skadevoldende undladelser, derfor : udstrakt undersøgelsespligt, vejledningspligt, loyal oplysningspligt ”skærpet culpa”

11 Culpa Culpa: juridisk udtryk (latin) for: skyld, brøde, uagtsomhed, forseelse, synd. Det er en grundlæggende retsgrundsætning, som selvom den ikke er nedskrevet i dansk lov, udgør dansk rets almindelige erstatningsgrundlag. En person der volder skade siges at have handlet culpøst eller have overtrådt culpareglen, hvis handlingen objektivt set er uforsvarlig og den subjektivt set er forsætlig eller uagtsom. Skadelidte skal ikke have udvist egen skyld i forbindelse med tabets opståen. Før i tiden brugte man en fiktiv gennemsnitsperson, en såkaldt Bonus Pater Familias, og sammenlignede den skadegørende handling med hvilken denne ufejlbarlige person ville have udøvet. Men i erkendelse af at ingen mennesker er ufejlbarlige, er denne vurderingsmetode på retur.

12 Vedtægt for landinspektørvirksomhed Etisk grundlag § 3. Landinspektøren skal ved løsningen af en opgave stille sin viden og erfaring til rådighed for sin klient, således at opgaven løses på en såvel faglig som økonomisk forsvarlig måde, og således at hverken klienten eller andre får rimelig grund til at besvære sig over det udførte arbejde.

13 God landinspektørskik Hvad er god landinspektørskik (bonus pater familias)? ikke stationært – udvikles med faget, nye opgavetyper ikke nøje beskrevet (ingen facitliste) Landinspektørloven BMA Vedtægt for landinspektørvirksomhed Landinspektørnævn Responsumudvalg LgE-praksis Domstolspraksis (fag)-politik

14 Vedtægt for landinspektørvirksomhed Om afsætning ”den normale ydelse omfatter” - vejledning af klienten om den mest hensigtsmæssige afsætnings- og afmærkningsform, herunder om der skal udføres en grov afsætning inden den endelige afsætning. -inden markarbejdet påbegyndes, undersøger landinspektøren om bygnings- og planmyndighedens tilladelse foreligger, forholdet til tinglyste servitutter, byggeloven og andre bestemmelser af betydning. -landinspektøren foretager i marken en identifikation af ejendommen og i nødvendigt omfang en konstatering af ejendomsskellene. Endvidere stedfæstes de relevante servitutter og rådighedsindskrænkninger. -landinspektøren foretager derefter afsætning og afmærkning af de ønskede punkter og linier og udfører nivellement af de bestemmende punkter og i øvrigt af de punkter, der måtte være truffet aftale om. -efter afsætningen udfører landinspektøren en total opmåling af de afsatte punkter i plan og højde, således at afsætningens rigtighed kan dokumenteres. Den foretagne afsætning og afmærkning samt de nivellerede højder og nivellementets udgangskote angives på en afsætningsplan, der fremsendes til den projekterende arkitekt/ingeniør.

15 Vedtægt for landinspektørvirksomhed Tekniske anlæg Arbejdsbeskrivelsen for bygningsafsætning finder med de nødvendige ændringer tilsvarende anvendelse for afsætning af tekniske anlæg som f.eks. vej-, lednings- og industrianlæg. Spørgsmål: Kan man ved forbehold undlade at efterleve vedtægtsbestemmelserne?

16 IBS Hvad er en IBS? Hvad er omfattet af undersøgelserne ved en IBS? Er der forskel på undersøgelserne forud for en bygningsafsætning?

17 Landinspektørnævnet Landinspektørnævnet behandler klager over praktiserende landinspektører vedrørende deres udførelse af arbejder, som forudsætter beskikkelse som landinspektør. Det drejer sig først og fremmest om matrikulære arbejder, f.eks. udstykning og afsætning af skel, som de har eneret til at udføre. Efter landinspektørnævnets praksis behandler nævnet også klager over forsømmelser ved udførelse af andre arbejder, som efter lovgivningen skal udføres af en landinspektør med beskikkelse, f.eks. opdeling i ejerlejligheder, samt klager over arbejder, som almindeligt og naturligt udføres af landinspektører, f.eks. bygningsafsætninger, der har relation til skelforhold. Landinspektørnævnet behandler også klager over landinspektørassistenter med beskikkelse og landinspektørselskaber. Endvidere behandler Landinspektørnævnet klager over personer og selskaber fra andre EU/EØS-lande, som midlertidigt eller lejlighedsvis udfører matrikulære arbejder i Danmark. www.landinspektoernaevnet.dk

18 Landinspektørnævnets afgørelser fordelt på sagstyper (fra de offentliggjorte afgørelser) 27 Forhaling af sag, ekspeditionstid o.lign. 26 Inddragelse af grundejer før afsætning af skel o.lign. 10 Matrikulært i øvrigt 4 Skelforretninger 4 Deklarationer, tinglysning o.lign. 3 Landinspektørs ordvalg og udvist adfærd 2 Teknisk sag, kote

19 Landinspektørnævnets afgørelser

20 Landinspektørnævnets sanktioner

21 LgE Landinspektørernes gensidige Erhvervsansvarforsikning www.lge-forsikring.dk

22 LgE

23

24

25 LgE – et tilfældigt år Der blev afsluttet 38 sager Af disse udgjorde 33 skader i forbindelse med afsætning eller nivellement -Brug af forkerte tegninger eller ugældende tegningsmateriale -DVR90/DNN-koks -Forkert påført nummer på afsatte linjer (4 sager!) -Fejl i data begået på kontor -Kommunikationsfejl -INGEN FEJL KUNNE HENFØRES TIL FEJL I AFSÆTNINGEN AF DET ENKELTE PUNKT!

26 HVEM BEGÅR FEJLENE? ”LGE-skrøner”: -Der sker flest fejl i sommerferien – afløsere kender ikke sagen -De ældste medarbejdere laver flest fejl – de kører på automatpilot -De yngre assistenter laver flest fejl – de er nyuddannede og kan ingenting -Teknikerne laver flest fejl – de er dårligt uddannede og kan ingenting -De små firmaer laver flest fejl – der er ingen til at lære de nye op -De store firmaer laver flest fejl – der er ingen til at lære de nye op -Når der er travlt i LGE, er der travlt i branchen – og omvendt ”LGE-fakta”: -Anmeldte skader er jævnt fordelt over året -Ingen særlig faggruppe eller ancienitet laver flere fejl end andre -Skaderne er jævnt fordelt mellem store og små firmaer -Der er en klar sammenhæng mellem antal skader og branchekonjuktur -VORES PROFESSION HAR EN NÆSTEN IKKE MÅLBAR SKADESPROCENT

27 Lidt om erstatning Skadelidte skal stilles i økonomisk samme situation som før skadens indtræden Skadelidte skal stilles som om skaden ikke var indtrådt: –have sit fulde tab erstattet –ikke opnå nogen berigelse –skadelidte har pligt til at begrænse sit tab: Tabsbegrænsningspligt

28 Erstatningsrettens grundbegreber For at en person kan idømmes erstatningsansvar, er der nogle kumulative betingelser, der skal være opfyldt: Der skal være lidt et tab Tabet skal kunne kapitaliseres/gøres op i penge. Der skal være årsagssammenhæng mellem den skadevoldende handling og det indtrådte tab (kausalitet). Det skal undersøges om skaden er en følge af den skadevoldende handling, (var skaden sket alligevel er der ikke kausalitet) Den indtrådte skade skal være påregnelig, dvs. typisk af sin art,  i forhold til skadevoldende handling, således at man kan klandre  skadevolderen for ikke at have forudset konsekvenserne – adækvans.

29 LgE’s forsikringsbetingelser § 4 Undtagelser Forsikringen dækker ikke i tilfælde af -at forsikringstageren selv har tilsidesat sine pligter forsætligt eller ved grov uagtsomhed, -at forsikringstageren eller dennes ansatte har påtaget sig et ansvar, der ligger uden for det almindelige ansvar som landinspektør, -at forsikringstageren eller dennes ansatte har afgivet urigtige oplysninger om omkostninger ved arbejdets gennemførelse eller den tid, der vil medgå hertil, -at en person, der ikke er anmeldt overfor LgE i henhold til § 5, stk. 7, pådrager sig et erstatningsansvar, -at der sker beskadigelse af tekniske ledninger i offentlig gade eller vej, hvis der var rimelig grund til at antage, at der i arealet fandtes sådanne ledninger, og der ikke ved henvendelse til de relevante institutioner er søgt oplysning om ledningernes placering, OBS: ingen dækning for kabelskader – dem er der mange af…

30 LgE’s forsikringsbetingelser § 9 Selvrisiko. Efter afsætning af bygninger og tekniske anlæg skal landinspektøren udføre en af det afsatte uafhængig, total opmåling til kontrol af de afsatte punkter i plan og højde, således at afsætningens rigtighed kan dokumenteres. Selvrisikoen vil være at fordoble i de tilfælde, hvor der sker skader, som kunne have været undgået eller opdaget -ved at foretage ovennævnte kontrolopmåling, -ved umiddelbart efter afsætningen at udsende afsætningsplan til rekvirent og projekterende arkitekt eller ingeniør, eller -ved at få bekræftelse eller dokumentation for mundtlige aftaler om afsætningen og ændringer i tegningsmateriale m.v. eller ved skriftligt at bekræfte sådanne aftaler. Spørgsmål: hvad er en uafhængig, total opmåling?

31 Hvem har ansvaret? Mange aktører på en byggeplads: Landinspektør/ingeniør/arkitekt/entreprenør/myndighed Landinspektøren bliver ofte inddraget i sagerne alene fordi: -landinspektøren er oftest den eneste med professionelt ansvar (skærpet culpa) -landinspektøren deltager ikke i byggemøder -landinspektøren er ikke med i hele processen -landinspektøren har den bedste forsikring!

32 Ikke åbenbart ansvarsforhold ? myndighederne: godkendelse og tilsyn i henhold til lovgivning byggetilladelse, kan kræve attest, byggetilladelse ingen garanti arkitekt/ingeniør: fejl/uoverensstemmelser i tegningsmateriale, ”foreløbigt tryk” entreprenør: ændringer på pladsen, misforståelser landinspektøren: undladelser i forhold til ”vedtægt for landinspektørvirksomhed” og LgE, §9

33 LgE-sagsbehandling Kun få skader har uklart ansvarsforhold, men stigende tendens (”amerikanisering” ) Afgørende, at der kan fremlægges redegørelse for sagsforløbet De mest anvendte undskyldninger: ikke tid til at forberede sagen, generel travlhed, ferieafløser, rejste medarbejdere, misforståelser, udokumenterede mundtlige aftaler, forglemmelser Den mest sjældne undskyldning: jeg dummede mig! Hyppigste fejl: bygningsafsætning, kotefejl, fejl begået på kontoret ved filhåndtering Sjældne fejl: matrikulære sager, skødeskrivning

34 Landmålingens grundregler OVERBESTEMMELSE – OG KONTROL AF OVERBESTEMMELSEN ALTID VELVERIFICERET UDSTYR INGEN AUTOMATPILOT – ALLE KAN TÆNDE FOR EN GPS…. INGEN AFTALER UDEN DOKUMENTATION DOKUMENTATION PÅ ALT KONTROL – FØR OG EFTER SELVTILLID – ”VI BESTEMMER”

35 Hvordan gør vi det bedre ? ORDREBESKRIVELSE OG –BEKRÆFTELSE FØR OPGAVEN LØSES FØR LOGBOG FOTODOKUMENTATION – DET ER SÅ NEMT! FÅ DOKUMENTATION FOR MUNDTLIGE AFTALER FØR POSTLISTER GEM KOPI AF MAILS HUSK FORBEHOLD PÅ AFSÆTNINGSPLANER OG GØR OPMÆRKSOM PÅ BETYDNINGEN HERAF!

36 Pep-talk til en næsten fejlfri branche Fejl kan ikke undgås – sker også for den bedste landinspektør De fleste fejl begås på kontoret ved forberedelse af sagerne, sjældent i marken. Lad jer ikke nøje med modtagne data, der er mangelfulde – stil krav til arkitekt/ingeniør/bygherre. Det opretholder respekten for vort arbejde. Hvis I er i tvivl, er I i tvivl – handl derefter! Det giver ikke badwill at begå en fejl – det giver goodwill at søge fejlen udbedret hurtigst muligt. Det tager 15 min. at gennemføre den krævede kontrolopmåling af et afsat parcelhus – det kan koste firmaet kr. 90.000,- at lade være! De fejl, man aldrig glemmer, er de fejl der skyldes, at man har sprunget over hvor gærdet er lavest!

37 EKSEMPEL 1 Landinspektøren skal afsætte et parcelhus, der skal ligge 2,50 m parallelt med den ene skelside. Der genfindes ingen skelpæle på stedet. Landinspektøren tager derfor udgangspunkt i en gammel hæk og foretager afsætningen 2,50 m parallelt med denne. Der foretages kontrolopmåling af de afsatte punkter og der udsendes afsætningsplan. Nogen tid senere skal der bygges på naboejendommen. Entreprenøren tager udgangspunkt i de gamle udstykningsmål og konstaterer ved at måle på tværs af naboejendommen, at den gamle hæk ikke står i skel, men ca. 2 m forskudt. Det betyder at det første hus står 0,5 m fra skellet, som det blev fastlagt ved udstykningen. Landinspektøren stævnes med krav om at nabohuset nedrives eller at der ydes en meget stor kompensation for den manglende plads. LgE's sagsbehandling? Hvordan kunne fejlen være undgået?

38 EKSEMPEL 2 Landinspektøren udfører forskelligt arbejde i forbindelse med renovering af en større bebyggelse. På et tidspunkt bliver han bedt om at måle terrænkoter foran nogle blokke. Han måler terrænkoterne med GPS – i vilkårlig afstand foran bygningerne og afleverer en opmålingsplan. Koterne er vist på planen uden angivelse af målsætning til bygningerne. Nogen tid efter retter entreprenøren et erstatningskrav mod landinspektøren, fordi nogle altaner ikke kan monteres korrekt på bygningerne. Terrænkoterne har været anvendt til at fastlægge altanbenenes længde. Terræn skråner ind mod bygningen. Landinspektøren beder os i første omgang om at afvise sagen, men den går ikke…. LgE sagsbehandling? Hvordan kunne fejlen være undgået?

39 EKSEMPEL 3 Ved afsætning af et enfamilieshus anvendes der polær afsætning med opstilling i en skelpæl og med sigte til en andet. Landinspektøren forudsætter et retlinet skelforløb og overser derved et knækpunkt i skellinjen, der medfører, at den afsætte bygning placeres nærmere dette skel end 2,50 m. Landinspektøren oplyser i sin sagsfremstilling, at man altid som kontrol af afsætninger foretager kontrolmåling mellem snore udspændt på galgerne. Landinspektøren anfører endvidere i sin redegørelse, at jorddynger forhindrede sigte til mere end et skelpunkt. Skaden blev konstateret så sent, at der allerede var støbt dæk. Det var ikke muligt at opnå en løsning med enten dispensation eller en skelregulering, hvorfor konsekvensen blev opbrydning og genopførelse med rette placering. LgE sagsbehandling? Hvordan kunne skaden være undgået?

40 EKSEMPEL 4 Landinspektøren har afsat 2x4 dobbelthuse 6 m forskudt på grunden. Bygningerne overskrider herved byggelinje og byggefelt fastlagt i lokalplan med næsten en husbredde (!) og medfører stor reduktion i havearealer. Fejlen konstateres først ved byggeriets afslutning, da belægningsstenene i indkørslen ikke rækker! LgE-sagsbehandling? Hvordan kunne fejlen være undgået? 2 identiske sager: Landinspektørerne afsætter parcelhuse drejet 200 gon (spejlvendt). Fejlen konstateres først tæt på byggeriernes afslutning efter montering af køkken, badeværelser mv. LgE-sagsbehandling? Hvordan kunne fejlen være undgået?

41 EKSEMPEL 5 Et højdefikspunkt afsættes relativt i forhold til ekst. gulv i en nabobygning i forbindelse med et større byggeri. Landinspektøren får oplyst hvad koten skal ”døbes” pr. telefon på byggepladsen, eftersom han på ikke har nogen tegninger at gå ud fra. Afsætningsplan for fikspunktet mv. sendes til arkitekt, ingeniør og entreprenør, uden angivelse af, hvad koten refererer til eller er afsat i forhold til. På et senere tidspunkt i byggeriet opdages det, at der er en forskel på 23 mm mellem det nye gulv og det eksisterende, hvilket bla. medfører, at dørhuller ikke passer sammen. Det viser sig, at den afsatte kote af entreprenøren er blevet opfattet som repræsenterende råbeton, og derfor er det nye gulv 23 mm højere end det eksisterede gulv. Efterfølgende er der stor tvivl om hvem, der har oplyst koten, og hvad den refererer til. Landinspektøren kan ikke huske, hvem der gav oplysningerne, og arkitekten afviser, at det skulle komme fra dem. LgE-behandling Hvordan kunne skaden være undgået?

42 VI HAR BRUG FOR HJÆLP I LgE’s forsikringsbetingelser er indsat muligheden for at kunne opkræve dobbelt selvrisiko, hvis en bestemt adfærd ikke efterleves. Ajourføres, hvis LgE vurderer, at en uhensigtsmæssig adfærd (for mange skader af samme type) kræver det. LgE oplever, at der er for mange skader, der opstår ved fejl på kontoret: forkerte filer, fejlagtige snap, manglende kontrolberegning, kontrol på kontrol, ingen dokumentation for aftaler Opgave: 1) LgE har behov for at ajourføre forsikringsbetingelserne, så disse fejl undgåes. Hvordan skal det formuleres? 2) Hvordan skal vi forholde os til et ansvar knyttet til brugen af Byggeweb o.lign?