Fra struktureret pædagogik til dynamisk didaktik

Præsentationer af emnet: "Fra struktureret pædagogik til dynamisk didaktik"— Præsentationens transcript:

1 Fra struktureret pædagogik til dynamisk didaktik
Afskedsforelæsning Torsdag den 31. marts 2016 Stig Broström Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Aarhus Universitet Den amerikanske fotograf Imogen Cunningham siger i forbindelse med at lære at fotografere, at hun ikke tror på undervisning, men kun på læring. Jeg nyder hendes billeder men er uenig i synspunktet. Jeg tror pædagogens aktive virksomhed spiller en rolle i børns læring. Det skal jeg tale om den næste time.

2 Temaet Det er blevet annonceret, at jeg vil tage afsæt i 1970’ernes dialektiske strukturerede pædagogik og redegøre for nogle årtiers tænkning og forskning om og med børn, som fører frem til en kontekstuel dynamisk didaktisk model, der både medtænker børn som deltagere og et fagligt og samfundskritisk indhold. Den gennemgående problemstilling: Ønsket om en planlagt og målrettet pædagogik der medtænker barnets virksomhed, deltagelse og et empatisk samspil Theodor Litt, Styre eller lade vokse frit: Führen oder Wachsenlassen. Eine Erörterung des pädagogischen Grundproblems, Leipzig/Berlin 1927 Johan Friedrich Herbart, Pædagogisk takt: Støtte barnets læring og fastholde barneperspektivet (van Manen, 1993) Diskussion, Erörterung – pædagogisk takt, Herbart

3 Egen uddannelsesbaggrund
En kulturradikal, kreativ forståelse Anti-autoritær tilgang med vægt på barnets selvvirksomhed, den frie leg Jazzinspireret sang, musik og bevægelse, rytmik – bongotromme, afrikanske rytmer Astrid Gøssel, Grethe Agatz, Bernhard Christensen Begrebet skabende virksomhed, male, tegne og forme - det ”kreative” Jens Sigsgaard; Cobra-bevægelsen (1948), Jens Sigsgaard (1978); Tivoli-huset: Tora Raknes (Dansk Kvindebiografisk Leksikon); Lowenfeld & Brittain, (1947) Udviklingspsykologien får indflydelse – vægt på psykoanalyse ex Jens Sigsgaard, Sofie Rifbjerg; Nancy Bratt; En rodet blanding af naiv socialisme, freudiansk psykoanalyse, kunstneriske udtryk

4 Egen reformpædagogik fra 1968-1972
PRAKSIS Værksteder med fordybelse, følelsesudtryk, vægt på proces (og produkt) Leg, både fri leg og sammen med voksne Både det individuelle og gruppen – men stærk individcentrering TEORI Humanisme: barnet i centrum Udvikling indefra, det iboende Ikke øve tryk på barnet Formal dannelse REFLEKSION Mellemlagets pædagogik De store bevægelsers tid Johannesgårdens børnehave 1960 og Vaskebjørnenes børnehave 1970

5 Marxistisk pædagogik 1971 Vygotskys Tænkning og sprog udkommer i 1971
Foredrag om marxistisk pædagogik og Sovjetpsykologi i Land og Folks Hus Harald Rasmussen Socialpædagogik Planer og struktur i børnehavens arbejde i DDR Arne Sjølund Bildung und Erziehungsplan i DDR børnehaven Agnete Diderichsen Vygotsky om sprog og tænkning Sven Thyssen Betydning af barnets motiver Nuværende kollega Niels Rosendal Jensen fælles arbejde i uddannelsespolitiske udvalg Udvikling af den børnehavepædagogiske tænkning i 0-7 års gruppen bl.a. med senere nu afdøde kollega Agnete Diderichsen

6 Kritik og udsyn Kritik af samfund og pædagogik og alternativer:
Ideologisk praksis, Bernsteins sprogkodeteori Kritisk Teori: Kritisk pædagogik, norsk dannelsesteori: Per Quale Kritik og krise i pedagogikken” Dale: Dialektisk pædagogik, subjekt-subjekt forhold Marxistisk pædagogik: Børnehave i Sovjet, DDR og Vestberlin: Kinderläden 1973

7 Læreplanen i teori og praksis
Gennem leg, arbejde og beskæftigelse: give børnene kendskab til samfundet give børn kendskab til naturen lære børnene at anvende begreber og kategorier bidrage til børnenes æstetiske opdragelse bidrage til børns sociale udvikling bidrage til børnenes sansemæssige og motoriske udvikling Broström, 1973 1973 Ligner temaerne fra den pædagogiske læreplan 40 år efter – men forskelle: i 1973 blev modsætninger i samfundet, og i 2004 det lidt diffuse begreb kulturen

8 Tre organiseringsformer: Leg, arbejde og beskæftigelse, DDR
Drenge leger med dukker Børn arbejder i haven, river blade sammen (arbejdsopdragelse fra Kerschensteiner til Marx og Engels: mennesket bliver til menneske gennem arbejdet Og beskæftigelse i vuggestuen: sprogudvikling, begreber og kategorier

9 Struktureret pædagogik i børnehaven
Kritik af vækstpædagogik og indlæringspædagogik, Head Start Klassespecifik socialisation (inklusion) Betydning af overordnede mål, Makarenko og Paulo Freire Mål for udviklings- og opdragelsesområderne (temaerne) Metode til afdækning af børns liv - Habermas offentlighedsmodel (situationsanalyse) 12 krav til et pædagogisk forløb (problemorienteret, ud fra barnet, NUZ, aktiv virksomhed, overskridende) Den dialektiske metode, modsætninger (Marton, variation) Gruppeformer, små grupper (BiC) Organiseringsformer (leg, arbejde…) Planlægning børns virksomhed 1977 Emnearbejde opbygget på grundlag af modsætninger, ex ‘boligen’ blokbebyggelse contra villa samt luksus boliger contra saneringsmoden byggeri Eksempler på at planlægning, strukturering tog overhån og gik hen over børnene Jan Kampman beretter et forløb hvor børn og voksne har studeret rig-fattig boligområder – og børnenes referat til forældrene var en fascination over at de kørt i taxa Eller pædagoger og børns deltagelse i en EF demonstration, hvor de taktfast råbte ‘ud af EF’ – på vej hjem i S-tog spurgte børnene: Kører vi nu d af EF?

10 Dialektisk struktureret pædagogik
Samfundsanalyse, børns livsbetingelser, Det psykologiske grundlag Barnet som subjekt Virksomhedsbegrebet, tilegnelse, meningsfuldhed (Leontjev, Fröbel) Aktiv pædagogrolle, NUZ, Vygotsky Pædagogikken Formulering af mål og indhold Kreativitet og kreative virksomheder Organisering, Planer og struktur Leg, arbejde og beskæftigelse, emnearbejder Gruppeopdragelse, Makarenko 1981

11 Dialektisk struktureret pædagogik Leg, arbejde og beskæftigelse, emnearbejder
Her emnearbejdet cirkus – eksempler på kritisk overskridende, emnet ‘arbejde’, besøg arbejdspladser, magt, hvem bestemmer Børnehave nr. 6 Vapnagård Helsingør

12 Kritikken i 1980’erne Den dialektiske materialisme forsvandt
Parallelt med struktureret pædagogik trivedes en række kritisk-frigørende alternative pædagogikker fx: Erik Sigsgaard, Flemming Andersen, Mario Lodi, 1975 Struktureret pædagogik stivnede, blev mekanisk Kritik af målrettet struktureret pædagogik skærpes Den store Nordiske pædagogiske retningskrig (Kirsten Weber) Tre centrale kritiske bøger i forhold til Sovjetpsykologi (Vygotsky/Leontjev) og struktureret pædagogik Niocle Kristjansen, Nikolaj Lunøe, Steen Visholm (1979). Det forsvundne subjekt, Jan Kampmann m.fl. (1981). Da bongotrommen tav Jørgen Felding, Niels Møller og Søren Smidt (1980). Pædagogik og barndom Syntese af kritik og store pædagogiske nedskæringer førte til en ny dominerende strategi: Selvforvaltning Opgøret handlede om ubalance mellem planlægning og deltagelse. Strukturen dominerede, subjektet fosvandt. Men også en grundlæggende kritik af menneske- samfundssyn i den dialektiske materialisme. For meget materialisme og for lidt dialektik. – i dag vil diskussionen måske hedde mindre social-konstruktivisme og mere konstruktivisme, konstruktionisme (Gergen).

13 1990´erne – selvforvaltning Retur til reformpædagogik?
Den stramme struktur forlades til fordel for mere selvforvaltning og børns selvbestemmelse - hvilket nogle steder førte til, at børn selv skulle organisere deres dag, hvornår de ville lege, hvad og med hvem, hvornår de vil spise og hvor meget. Espen Jerlang: ”Selvforvaltning er individets vilje og evne til at skabe sit eget liv – og øve indflydelse på sine livsomstændigheder – i et ansvarligt og solidarisk samarbejde med andre ligeværdige mennesker.” Mens selvforvaltningen dominerede……

14 Egne studier i 1990’erne Legestudier, rammeleg, udviklingsarbejde i Helsingør 6-års-pædagogik udviklingsarbejde i Helsingør Ph.d. studie børnehaveklasse i USA-DK, læremotiv og social kompetence, læring i børnehaveklasse Børns forventninger til skolen Overgang fra børnehave til skole Nordisk projekt: Børns historiefortælling, Sagofärden Social kompetence og venskaber Børns oplevelse af kvalitet i deres børnehave Børns læring Studier af virksomhedsplaner, årsplaner, bl.a. Gladsaxe (indførelse af forældrebestyrelser (1992) Didaktik igen fra 1995 Sisse Jørgensen, rammeleg og 6-års-pædagogik Solveig Georg - analyse af virksomhedsplaner – Center for småbørnsforskning v/ Hans Vejleskov: Bogen en Danske Børnehave Niels Erslev Gladsaxe Kommune – udvikling af virksomhedsplaner i Gladsaxe – og analyse af disse i en 5 årig periode Alle temaer som jeg fortsat forsker i

15 Didaktik Didaktik i dagtilbud handler om teori og praksis vedrørende alle former for intentionel og reflekteret omsorg, opdragelse og undervisning med henblik på børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse Spørgsmålet om formål og mål (hvorhen) Spørgsmålet om indhold, temaer (hvad) Spørgsmålet om metoder, principper (hvordan) Spørgsmålet om midler, fx legetøj, bøger Spørgsmålet om evaluering - vurdering af pædagogikken og børnenes læring Klafki, 2001

16 Didaktik Gladsaxe 2000 Læreplan i Gladsaxe Kommune
Omsorg og selvbestemmelse Kammeratskab Læringsteori, den lærerige leg Pædagogikkens mål og indhold Dynamisk planlægning Værdier – bl.a. At blive lyttet til Nærværende voksne Vise solidaritet med de svage At føle sig forpligtet overfor fællesskabet Niels Erslev - Alt sammen noget der rækker tilbage – og frem, Gladsaxe er aktuel med læringsmål

17 Regeringen bryder med 30 års pædagogik
30 år efter, at marxisterne forsøgte at strukturere børnenes indlæring i børnehaver, vil den borgerlige regering nu indføre metoden med 'læreplaner'. Eksperter ser udviklingen som en milepæl i pædagogikkens historie. I næsten 30 år har forsker i småbørnspædagogik Stig Brostrøm plæderet for, at børn godt kan lære noget, mens de er i børnehave. Dengang i 1970'erne gik det under navnet 'strukturerende pædagogik'. Ælle-bælle-bøger og virksomhedsbesøg skulle opdrage børnene til at se virkeligheden, som den var, så børnene kunne blive kritiske samfundsborgere. Inspirationen var Karl Marx og det kommunistiske Østtysklands børnehaver. Politiken 16 december 2003

18 Læring i børnehaven Lov om Social Service 1998 indførte læringsbegrebet i børnehaven Lov om pædagogiske læreplaner 2004 rummer 6 temaer som pædagogerne skal arbejde med - Barnets alsidige personlighedsudvikling - Sociale kompetencer - Sproglige kompetencer - Krop og bevægelse - Naturen og naturfænomener - Kulturelle udtryksformer og værdier Daginstitutionsloven 2007 kræver mål for børns læring Undersøgte i 2003 pædagogers syn på læring sammen med Thorleif Frøkjær – modstand mod læring

19 Advarsler i 2004 – og indfrielse?
Afstand mellem læreplanens tekst og den faktiske praksis Læreplanen bliver et udvendigt dokument Læreplanen som sovepude Pædagogerne omsætter mekanisk, praksis stivner Pædagogerne holder sig stramt til læreplanen Risiko for indførelse af trinmål, læringsmål Præfabrikerede materialer Broström, 2004: Pædagogiske læreplaner – at arbejde med didaktik i børnehaven, s. 47 Jeg var tilfreds med indførelsen af pædagogiske læreplaner – men så også mulige problemer

20 Pædagogikken er under pres
Pædagogerne skal producere årlige læreplaner med klare, entydige mål samt målbare delmål, dokumentere, teste, evaluere og rapportere Kommunerne producerer manualer Finans- og socialministeriet samt KL producerer kvalitetskriterier og programmer (”Faglige kvalitetsoplysninger”) Effektmålingen af pædagogiske interventioner på dagtilbudsområdet i regi af hhv. HPA, VIDA, SPELL og Fart på Sproget – Projektet ‘Fremtidens dagtilbud’ Henimod en accountability model KL, Finansministeriet, Socialministeriet – og Børne- og Undervisningsministeriet Læringshjul

21 Optimisme? EVA 2012: Pædagogerne taget de pædagogiske læreplaner til sig, og systematikken giver dem overblik i arbejdet med børnene. I en ny DPU 2016 undersøgelse siger 420 pædagoger fra 87 kommuner siger: Pædagogerne arbejder didaktisk som grundlag for udarbejdelse af læreplanerne Stort set alle pædagoger er aktive i diskussioner og i udarbejdelsen af læreplanerne Læreplanerne bliver ofte revideret i dagtilbuddene – de ’går ikke bare automatisk videre’ år efter år Læreplanerne er afgørende for pædagogens samspil og indhold med børnene Maria Nøhr Belling, Sara Kirkegaard, Stig Broström, Anders Skriver Jensen – sammen med Kjeld Rasmussen, Dansk Pædagogisk Forum (2016) Danmarks Evalueringsinstitut EVA 2012 og en helt ny DPU undersøgelse

22 En kritisk-demokratisk dagtilbudsdidaktik
Overvinde den snævre fortolkning af den pædagogiske læreplan Opprioritere samspillet mellem pædagog og barn, intersubjektivitet, (Ole H.H.) barneperspektiv Enhed af læring og omsorg: Educare Enhed af Bildung-didaktik og det postmoderne perspektiv (konteksten og ‘barnets begyndelser’) Fastholde et kritisk frigørende dannelsesperspektiv Det fortsatte arbejde med udvikling af en dagtilbuds didaktik Omsorg, samspil, relationer – at se barnet og dets perspektiv og skabe deltagelsesmuligheder – Lone Svinth og Ole Henrik Hansen En frivillig tilstræbt deling af oplevelser, hændelser og ting - Colwyn Trevarten, 1980 Post-moderne – Aners Skriver Jensen Aktionsforskning – to laboratorier: Laboratorium for kritisk demokratisk børnehavepædagogik, Anders Skriver Jensen og pædagoger fra Helsingør, Rudersdal og Køge Kommune Barnet i Centrum – Ole, Anders, Lone

23 Enhed af omsorg, opdragelse og undervisning- Educare
  Barnets egen aktive virksomhed i et lege- og læringsmiljø   Trivsel, læring, udvikling og dannelse Omsorg defineret med inspiration fra Noddings, Diderichsen og Løvlie: En særlig atmosfære præget af stemning og indvielse hvor pædagogen i sin relation til barnet viser en særlig følsomhed, åbenhed og modtagelighed for at forstå barnets perspektiv – med henblik på at tjene barnets velbefindende Opdragelse: Processer vedr tilegnelse af normer, holdninger, væremåder – disciplinering, jo men et bredt begreb. Frem for opdragelse hellere bruge begreberne inddragelse, indvielse, indkulturering - Peters Undervisning: Undervisning kan defineres som pædagogens og lærerens refleksion over og organisering af de processer, igennem hvilke barnet aktivt tilegner sig eller konstruerer kundskaber (indsigt i et stofområde) og færdigheder Et bredt undervisningsbegreb efter Stenhouse: og Vagn Rabøl Hansen: Undervisning forstået som en social relation, hvor der ydes støtte til barnets læring ved hjælp af alle mulige midler

24 Educare - pædagogisk takt
Pædagogisk takt er at kunne håndtere sammenhænge mellem teori og praksis, at være sensitiv, leve sig ind i barnets perspektiv samtidig med at man udfordrer barnet og giver støtte til dets læring og udvikling van Manen, 1993 En opdragende undervisning Johan Friedrich Herbart, 1802; En omsorgsfuld opdragende undervisning: Educare Broström, 2006 Kærlighed til barnet og til den pædagogiske læreplan Van Manen, 1993 Altså enheden af Pædagogisk planlægning og barnets aktive deltagelse

25 Didaktik To planlægningsstrategier der begge kræver en didaktisk tænkning: Planlægning på forhånd – ‘baglæns planlægning, fx planlægning af studier i en nærliggende dam - biotop Planlægning ud fra den aktuelle situation – ’forlæns planlægning’, fange fuglen i flugten, ‘den døde mus pædagogik’ fx skøjteløber Studier i en nærliggende biotop, pædagogen forbereder, materialer: plancher og bestemmelsesnøgler, en App til undersøgelse af vandkvalitet i søer – og ikke mindst gummistøvler og fangstredskaber. Et giver pædagogisk sikkerhed. Me også vigtigt at kunne møde børnene i øjenhøjde, gribe deres undren og spørgsmål og skabe her-og-nu pædagogik – og jo bedre faglig viden pædagogen har, jo mere kvalitet i pædagogikken

26 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Formål – dannelsesideal Fundamentet SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper Dokumentation og evaluering Trækker på DLH professorerne Høegh-Larsen og Carl Åge Larsen; Bjørndal-Libergs relationsmodel, syvkantsmodel, Smitte model – og Print samt Jensen Begreberne Dynamisk og Situationel – situationsanalyse og situationsbevidshed tilføjet af Anders Skriver Jensen Praksis Læringsforløb Situationsbevidsthed Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

27 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Formål – dannelsesideal Fundamentet SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper Dokumentation og evaluering Situationsbevidsthed – mødet med børn Trækker på DLH professorerne Høegh-Larsen og Carl Åge Larsen; Bjørndal-Libergs relationsmodel, syvkantsmodel, Smitte model – og Print samt Jensen Begreberne Dynamisk og Situationel Praksis Læringsforløb Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

28 Demokrati og dannelse Dagtilbudsloven: give børn medbestemmelse, medansvar og forståelse for demokrati… bidrage til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber….. Loven legitimerer en kritisk dannelse, en politisk dannelse Dannelse er evnen til aktivt og værdiorienteret at forholde sig til verden, at kunne træffe videns-forankrede, selvstændige, forpligtende og personlige valg samt tage ansvar Efterlyser begrebet dannelse som i Norsk Rammeplan

29 Et aktivt dannelsesbegreb
Dannelse er at være myndig og modig, have evne til kritik og aktivt at deltage i demokratiet, øve indflydelse, kunne argumentere og lytte – ex børnemøde Dannelse er at forbinde sin viden med følelser og holdninger, at ville og kunne omsætte viden til handling – handlekompetence – ex sølvpapir, bæredygtighed Dannelse er at have evne til selvbestemmelse, medbestemmelse og solidaritetsevne – ex flygtningecenter Dannelse til demokrati skal række ud over her og nuet, være fremtidsorienteret og have et globalt perspektiv, da mange problemer går på tværs af statsgrænser – verdensborgeren – ex epoketypiske problemer, frokost Inspiration: Mollenhauer 1988; Gieseke, 1981, 1976; Kemp,2005; Klafki, 2001, s. 68, 81; Schnack, 1998 Børnemøde – fremfor rundkreds Besøg på lokalt flygtning center – initiativ til legetøjsindsamling

30 Fra børnemøde til rundkreds Børnemøde 1977 Udflytterbørnehaven Høbjerg
Samling 2014 Hillerød, Klostervænget

31 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Formål - dannelsesideal SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper Dokumentation og evaluering Situationsbevidsthed – mødet med børn Trækker på DLH professorerne Høegh-Larsen og Carl Åge Larsen; Bjørndal-Libergs relationsmodel, syvkantsmodel, Smitte model – og Print samt Jensen Begreberne Dynamisk og Situationel Praksis Læringsforløb Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

32 Mål og tegn Mål er en beskrivelse af en fremtidig tilstand som pædagog og børn stræber efter at realisere – vedr. børns læring, kammeratskab, relation til voksne mv. Målene er kontekstuelle – derfor må kommunale og evt. kommende nationale mål behandles som inspirationsmateriale Målene er ikke målbare. Forkert at bruge Vygotsky NUZ til at legitimere individuelle mål og således anlægge et isoleret individ fokus Tegn er målbare, de er vadesten henimod målene – men er ikke mål; det ville være en adfærdsmodificerende indsnævring Også små børn kan være med i overvejelser om mål – FNs børnekonvention forlanger det Tre planlægningsspørgsmål med børnene: Hvad ved vi om dette tema / spørgsmål? Hvad vil vi vide mere om? Hvordan kan vi undersøge det?

33 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Formål - dannelsesideal SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper Dokumentation og evaluering Situationsbevidsthed – mødet med børn Trækker på DLH professorerne Høegh-Larsen og Carl Åge Larsen; Bjørndal-Libergs relationsmodel, syvkantsmodel, Smitte model – og Print samt Jensen Begreberne Dynamisk og Situationel Praksis Læringsforløb Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

34 Indhold – den didaktiske firkant
Fremstilling af det faglige indhold - education Barnets temaer Læreplanstemaer Fag Epoketypiske temaer Indhold Pædagog Omsorg, empati Relation - care Barnets aktive lege- og lærevirksomhed Barn Børnegruppe Den pædagogiske trekant sætter indholdet i centrum. Bundlinjen Barn-Pædagog er vigtig, men man er ikke bare sammen, men sammen om nget. Ny-konstruktion af den didaktiske trekant – barn-barn relationen er tilføjet. Kammeraterne er altafgørende i børns liv. 251 ti-årige børn bliver spurgt om, hvad de husker fra deres børnehave – alle nævner først g fremmest de andre børn, kammerater og venner. ”Sofie, fordi vi altid havde det sjovt. Hvis vi blev sure på hinanden, så kom vi altid til at kigge på hinanden, og så begyndte vi at skraldgrine”. Kammeratskab og venskab Broström, 2009

35 Epoketypiske problemstillinger
Spørgsmålet om krig og fred Det økologiske problem, bæredygtig udvikling Den samfundsmæssigt producerede ulighed Nord-syd konflikten Verdens sultproblemer Nationalisme, fremmedhad Krænkelse af menneskerettigheder Jeg-du forholdet, køn og kønsrolle Wolfgang Klafki, 2001, s. 73; Wolfgang Klafki, 1983, s. 62; Disse temaer myldrer frem i hverdagslivet og giver godt afsæt for forlæns planlægning: Et barn drikker vand på toilettet – og e kammerat siger: ad det er giftigt – duelort, ‘men i Afrika dør man’, ja men opfundet et sugerør… ‘Men man må i hvert fald ikke drikke WC vandet..” disse dialoger førte til et baglæns planlægning: spildvandets rejse ti rensningsanlægget

36 En dynamisk og situationsorienteret didaktisk model – nærhedsdidaktik
(Samfundsanalyse) Formulering af mål – og tegn Formål - dannelsesideal SITUATIONS-ANALYSE Valg af indhold Rekonstruktion af pædagogikken Udformning af metoder, principper Dokumentation og evaluering Det dynamiske møde Magien Eksempel Praksis Læringsforløb Situationsbevidsthed mødet med børn Klafki, 2001 Broström, 2006 Inspireret af Print, 1993; Skriver Jensen, 2016

37 Situationsbevidsthed
Som sagt er hovedproblemet balancen mellem planlægning og nærvær Derfor vægt på Anders Skriver Jensens begreb ‘situationsbevidsthed’: Pædagogens evne til meningsfuldt at forbinde situationen med læreplanen Hermed medtænkes postmoderne tilgang, der vægter: at møde barnet i øjenhøjde, at fange dets ‘begyndelser’ en procesorienteret rodstængel praksis frem for en lineær praksis Gunilla Dahlberg et al, 2007; Taguchi, 2010; Gunilla Dahlberg et al, 2007; Stockholmerprojektet ved Gunilla Dahlberg og Lenz-Taguchi

38 Til sidst ”Min undervisningsmetode går ud på at lære eleven et overlegent og herskende syn på at naturen udvikler hjernen, mere end øjet. At forstå at samle materiale og kunne anvende det. Al direkte afbilden eller slavisk fotografering er forkasteligt. Man skal med bevidstheden og sikker hånd kunne bygge sit billede op, ikke som var det en gengivelse af naturen , man var i færd med at udføre; men at man mellem sine hænder havde alle naturens materialer, så at det er for en som var det selve naturen man formede. Uden at kunne beherske alle de midler der er på denne måde, er mellem ens hænder, vil man aldrig kunne nå til at lægge virkelig poesi eller hvad sligt nu kaldes ind i sit arbejde” (Den danske maler J.F. Willumsen i brev til Alice Faber, 1903) Oversat til pædagogik betyder det, at den praktiske pædagogik og levede liv med børnene ikke er en mekanisk kopiering af den skrevne læreplan. Men derimod noget der opstår, når pædagogen mestrer at anvende de samlede materiale fra børnenes liv og med det skaber poesi og empati i samværet med børnene. Tak for ordet.