Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.1 – Introduktion

Præsentationer af emnet: "Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.1 – Introduktion"— Præsentationens transcript:

1 Karrierevejledning til personer med handicap Modul 1.1 – Introduktion
Anders Dræby Sørensen, fagleder Rådgivnings- og støttecentret, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet

2 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Introduktion til karrierevejledning af personer med handicap Hvad er karriere? Hvad er karrierevejledning? Hvad er karrierevejledning af personer med handicap Beskæftigelse og handicap

3 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Hvad er karriere?

4 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Moderne forståelse af karrierebegrebet Den sekvens af væsentlige positioner, som individet er optaget af gennem livet – både før, under og efter aktiv varetagelse af job (Donald Super, 1976)

5 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Altså, en bred moderne forståelse af karrierefænomenet Individets generelle livshistorie og livsprojekt Den del af livshistorien og livsprojektet, der omhandler karriererelaterede emner

6 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
En eksistentiel forståelse af karrierefænomenet: ….et middel til selvopfyldelse og en måde at være til i verden på (Bloland & Walker, 1981) …en søgen efter autentisk eksistens gennem karriere, der giver mulighed for at realisere livspotentialer (Homan, 1986)

7 Hvad er karriereadfærd?
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karriereadfærd?

8 Hvad er karrierevejledning?
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karrierevejledning?

9 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Læringsorienteret karrierevejledning En proces, som ikke matcher job eller diagnosticerer karriereevner og -muligheder men fasciliterer læreprocesser, der understøtter karriereudvikling og –interventioner ved at fokusere på stimulering af færdigheder, interesser, antagelser, værdier, og personlighed (John Krumboltz, 1996)

10 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Hvad er karrierevejledning i et eksistentielt perspektiv? En læringsorienteret proces, som gør mennesker i stand til at anerkende, bruge og udvikle deres ressourcer og begrænsninger i forhold til at afklare og stimulere muligheder og barrierer i deres fremtidige karriereforløb og træffe meningsgivende valg omkring karrieremål ud fra en udforskning og stimulering af interesser, ønsker og mål for det gode liv

11 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
…der har blik for ….at mennesket ikke suverænt kan bestemme, hvad der skal ske med det …men gennem handlinger kan bidrage til at skabe sig selv, tilvejebringe dets livsbetingelser og udvikle dets omgivelser

12 Hvad er karrierevejledning af personer med handicap?
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Hvad er karrierevejledning af personer med handicap?

13 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
En eksistentiel forståelse af handicap Personens (og hans/hendes omgivelsers) oplevelse af handicappet er afgørende for handicappets omfang (Bøttcher & Dammeyer, 2010)

14 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Muligheder Barrierer Kultur og samfund (ydre ansvar, Kultur og samfund (fordomme, valgmuligheder etc.) normer, ydre værdibetingelser Individ (individual options of how to Individ (hæmninger og andre indre enter the job market) barrierer) Ressourcer Begrænsninger Kultur og samfund (støtte, kompensation) Kultur og samfund (ydre vilkår) Individ (evner, kompetencer, motivation) Individ (indre/egne vilkår)

15 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Det (drømmen om ikke at være handicappet) medfører, at den handicappedes frihed begrænses, idet han holdes fast i det umulige – det vil sige en eliminering af handicappet. Han vil ikke acceptere sig selv som handicappet, men prøver at erstatte det med en idealforestilling om den ikke- handicappedes tilværelse. Resultatet er ofte, at han kun halvhjertet investerer i de muligheder, som han i virkeligheden besidder (Hviid, 1972).

16 Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1
Karrierevejledning af personer med handicap har særligt blik for …vilkåret, som de begrænsninger, udfordringer og barrierer for formåen og deltagelse i karrieresammenhænge, som personens handicap opleves at involvere ….potentialet, som de ressourcer og muligheder i forhold til deltagelse i karrieresammenhænge, som personen med handicap opleves at indeholde …visionen, som forestillingen om det gode liv

17 Beskæftigelse og handicap
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Beskæftigelse og handicap

18 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006)
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006) 25% mellem 16 og 64 angiver at have et handicap eller længerevarende helbredsproblem 43% angiver at deres handicap er opstået på arbejdet 57% af personer med handicap er beskæftigede mens 79% af personer uden handicap er beskæftigede Beskæftigelsen er mindst blandt personer hvis handicap relaterer sig til ben eller adfærdsproblemer Personer med handicap har 3 gange så højt sygefravær som andre, er mere bekymrede for at miste job og mere bekymrede for ikke at kunne finde job igen

19 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 2
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 2 Personer med handicap oplever lige så stor tilfredshed med arbejde som andre Fleksjob øger beskæftigelsen af personer med nedsat funktionsevne Fysiske krav er det største problem Personer med handicap uden beskæftigelse angiver at have behov for justerede arbejdsforhold: 35% for hvileperioder, 8% for personlig assistent, 14% for transport, 16% for særlige hjælpemidler Blandt handicappede med høj selvvurderet arbejdsevne er 85% i beskæftigelse, med middel arbejdsevne er 51% og med lav arbejdsevne er 10%

20 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 3
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 SFI: Handicap og beskæftigelse (2006), 3 Beregnet skøn for beskæftigelsespotentiale blandt personer med handicap uden beskæftigelse 56000 personer med middel eller høj arbejdsevne har lyst til arbejde, personer angiver at kunne leve op til jobkrav hvoraf de er arbejdsløse og står uden for arbejdsstyrken, heraf 8000 langvarigt sygemeldte og 9000 på førtidspension eller efterløn De personer vil kunne arbejde i et omfang svarende til fuldtidsjob og 7000 deltidsjob

21 og det rummelige arbejdsmarked
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Employability og det rummelige arbejdsmarked

22 Det rummelige arbejdsmarked Mennesker med nedsat arbejdsevne
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Det rummelige arbejdsmarked (inclusive labour market) Fremme adgangen, fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet Mennesker med nedsat arbejdsevne

23 Beskæftigelsesministeriet
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Beskæftigelsesministeriet Det rummelige arbejdsmarkeds 4 komponenter: Kombination af handicap og job Løntilskud til ansatte i fleksjob Revalidering Virksomhedernes sociale engagement (VSE)

24 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010)
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010) Adgang til, fastholdelse på og tilbagevenden til arbejdsmarkedet m.h.p. fuld integrering på arbejdsmarkedet. Øget bevidsthed, forståelse og viden om fordele ved et rummeligt arbejdsmarked blandt arbejdsgivere, ansatte og ansattes repræsentanter. At give arbejdsgivere, ansatte og ansattes repræsentanter på alle niveauer en handlingsorienteret ramme for identificering og opløsning af barrierer for udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked.

25 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),2
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),2 Barrierer for udviklingen af et rummeligt arbejdsmarked: Mangel på relevant information om jobmuligheder, karriereudvikling, efteruddannelse og generelt rådgivnings- og vejledningsmateriale. Rekruttering – manglende rådgivning og vejledning i.f.m. jobsøgning. Efteruddannelse – ikke tilstrækkelig investering i efteruddannelse, Holdningsmæssige barrierer hos arbejdsgivere, jobsøgende og deres organisationer. Arbejdsvilkår, der gør det vanskeligt at forene et arbejdsliv med et familieliv.

26 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),3
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Europæisk aftale om det rummelige arbejdsmarked (2010),3 Faktorer der fremmer et rummeligt arbejdsmarked, bl.a.: Udvikle instrumenter og veje til at fremme mangfoldighed også i arbejdsstyrken. Udbrede information og kendskabet til stillinger og uddannelsesprogrammer. Samarbejde med den ”tredje sektor” og yde støtte til de, der har særlige vanskeligheder med at blive integreret på arbejdsmarkedet. Samarbejde med repræsentanter fra (efter)uddannelsessystemer. Implementere specifikke og effektive rekrutteringsværktøjer og sikre særlige arbejdsvilkår, Introducere individuelle kompetenceplaner, hvor kompetencer identificeres med henblik på udvikling. Bane vejen for flere og bedre praktikpladser og traineekontrakter.

27 Vejledningsreformen (2004)
Anders Dræby Sørensen, Rådgivnings- og støttecentret: Karrierevejledning 1 Vejledningsreformen (2004) Vejlednings skal målrettes unge med særlige behov for vejledning og bidrage til, at den enkelte kan være selvhjulpen i sin informationssøgning