Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

1 PÅ VEJ MOD MINIMALSTAT……… BUDGETLOVEN & KONSEKVENSERNE FOR DEN KOMMUNALE VELFÆRD.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "1 PÅ VEJ MOD MINIMALSTAT……… BUDGETLOVEN & KONSEKVENSERNE FOR DEN KOMMUNALE VELFÆRD."— Præsentationens transcript:

1 1 PÅ VEJ MOD MINIMALSTAT……… BUDGETLOVEN & KONSEKVENSERNE FOR DEN KOMMUNALE VELFÆRD

2 HOVEDELEMENTERNE I NYT UDGIFTSSTYRINGSSYSTEM 1.Tre udgiftslofter skal sætte bindende rammer for udgifter i hhv. stat, kommuner og regioner 2.Udgiftslofterne skal vedtages i folketinget og sætte rammerne på forhånd for både økonomiaftalerne med KL og danske regioner og for finansloven 2

3 OPBYGNING AF SYSTEMET 3

4 UDGIFTSLOFTER: ET STRAMT SYSTEM Stat, kommuner og regioner skal hver især og hvert år holde sig inden for udgiftslofterne. (a la Finanspagten i EU) Økonomiske sanktioner i form af automatiske modregning i næste års budget, skal sikre overholdelse af udgiftslofterne. (a la Finanspagten i EU) Udgiftslofterne skal være opgjort i kroner for de enkelte år. Pris- og lønstigninger vil således være indregnet på forhånd 4

5 NÆSTEN ALT OMFATTENDE Udgiftsstyringen skal ikke kun omfatte det offentlige forbrug, men også indkomstoverførelser og subsidier ( økonomiske tilskud - oftest givet af det offentlige - for at sænke prisen som forbrugere eller producenter skal betale for varer ) Konjunkturafhængige udgifter holdes dog uden for lofterne, - f.eks dagpenge og kontanthjælp Det er de faktiske regnskaber for stat, kommuner og regioner som ikke må overskride udgiftslofterne. 5

6 AFGRÆNSNING AF UDGIFTSLOFTERNE: DET STATSLIGE LOFT Omfatter de fleste driftsudgifter, tilskud og betalinger til udlandet Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførelser mv. Dog holdes konjunkturafhængige udgifter uden for. Uden for loftet holdes også anlægsbevillinger, renteudgifter og afdrag vedr. statsgæld 6

7 DET KOMMUNALE LOFT Udgiftslofterne for kommuner og regioner omfatter deres driftsudgifter (serviceudgifter). Anlægsudgifter ikke automatisk omfattet Anlægsudgifter omfattes dog også, hvis regeringen udsteder anlægsrammer for kommuner og regioner Så kan regeringen modregne i anlægsdelen af bloktilskuddet til regioner og kommuner, hvis budgetterne overskrides. 7

8 BILLEDE 8

9 BUDGETLOVENS KONSEKVENSER FOR DEN ØKONOMISKE STYRING AF KOMMUNERNE: SANKTIONER Regeringens sanktioner overfor kommunerne ved overtrædelse af regeringens rammer permanentgøres og skærpes 1.sanktion – for overtrædelse i regnskaber 2.sanktion – for overtrædelse i budgetter 9

10 1. VED OVERTRÆDELSE I REGNSKABER Individuel modregning i bloktilskud (%) Kollektiv modregning i bloktilskud (%) 6040 10

11 2. VED OVERTRÆDELSE I BUDGETTER Regeringen kan modregne op til 3 mia.kr i bloktilskuddet, hvis kommunerne budgetter ikke overholder regeringens ramme. Ny stramning: Økonomi og indenrigsministeren bemyndiges til at gøre en eventuel modregning helt (100 %) eller delvist (50%) Hvis kommunerne budgetter overskrider den aftalte rammer. Dette er en væsentligt stramning i forhold til VKO- regeringen! 11

12 BUFFER I STEDET FOR SERVICE?: MANGLENDE REGULERINGSMULIGHED Kommunerne får ikke fremover adgang til midtvejsregulering eller efterregulering for stigende priser og lønninger! Derfor vil de blive tvunget til at opbygge buffere i budgettet, fordi man vil være bange for ramme loftet og blive udsat for ovenstående dyre sanktioner. En rigtig catch-22 Hvilket naturligvis bliver på bekostning af velfærden, antal offentlige ansatte og deres lokallønudvikling Derfor så vi også at kommunerne overførte mere end 5 mia.kr fra 2011 til 2012 12

13 OVERFØRELSESADGANG: ER DET MULIGT ELLER EJ? Regeringen : grundlæggende er principperne i forhold til styringen af kommunerne og regioner nøjagtig som før budgetloven Sanktionerne i forhold til budgetoverholdelse ændrer således IKKE (min fremhævning), at de decentrale kommunale og regionale institutioner kan spare op og overføre evt. uforbrugte midler til senere brug. 13

14 KOMMUNERNE: DER ER KUN FORMEL OVERFØRELSESADGANG Udbetaling af opsparing VIL være omfattet af udgiftslofterne og der vil derfor KUN være plads til udbetaling heraf, HVIS der i øvrigt er komfortabelt overskud i kommunernes budget Omvendt vil noget af det første kommunen vil gribe til, hvis der IKKE er balance eller bare risiko for overskridelse, selvfølgelig være at suspendere opsparingen Udbetaling af opsparing vil i pressede kommuner være undtagelsen frem for reglen. 14

15 SRSF-2020-PLAN & FORVENTEDE KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNES ØKONOMI Højere budgetforbedringskrav end VK(O)- regeringen VKO’s budgetforbedringskrav: årligt i 2020= 47 mia.kr SRSF-regeringen vil bygge oven på, men øge – bl.a. fordi man vil have overskud i 2020 Forventet budgetforbedringskrav: 60 til 67 mia.kr Altså: finanskrisen er blevet gjort til et spørgsmål om offentlig uansvarlighed 15

16 BUDGETFORBEDRINGSKRAV VED LAV OG HØJ VÆKST I OFFENTLIG FORBRUG 16

17 RAMME FOR DET OFFENTLIGE FORBRUG: SMALVÆKST S & SF’s Fair Løsning : årlig realvækst i det offentlige forbrug= 1,4% VK’s ”reformpakken 2020”: årlig realvækst i offentligt forbrug= 0,8% SRSF’s 2020-plan : Forventet årlig realvækst i offentligt forbrug= 0,4 til 0,5% Altså: flere nedskæringer, flere afskedigelser, mindre velfærd, mere brugerbetaling, mere privatisering. 17

18 INGEN LAVERE? 18

19 ÅRLIG ØKONOMISK RAMME 19

20 KONSEKVENSER FOR KOMMUNERNES ØKONOMI: BEHOV KONTRA RAMME Behov: På grund af flere ældre og stigende sociale behov er der brug for en realvækst i det offentlige forbrug på årligt gennemsnitligt 0,9 til 1,4% svarende til samlet 5 til 7 mia.kr. Det er blot for at kunne holde nuværende niveua! Regeringens ramme: 2 til 3 mia.kr Besparelse: årligt 3 til 4mia.kr= årligt fjernes 6-8000 stillinger. Sarkozy, tidl. Fransk præsident: for hver 2 der stopper i den offentlige sekto, må der kun ansattes en. Afdøde KL formand Jan Trøjborg, førte samme politik i Horsens! 20

21 TABEL 21

22 OG BESPARELSERNE RAMMER… Regeringens vil indenfor den meget begrænsede ramme prioritere uddannelse, forskning og sundhed Besparelserne vil derfor ramme: Dagtilbudsområdet, folkeskolen, ældreplejen, de svage og handicappede, - dvs. kerne områderne i den kommunale velfærd. Disse områder vil opleve permanent nulvækst 22

23 LANGSOM NEDSMELTNING AF VELFÆRD OG KOMMUNALT SELVSTYRE Forsat langsom nedsmeltning af den kommunale velfærd: mere og mere minimalstatsforhold og opgør med universelle, skatte finansieret fælles goder. Har kommunerne ikke et økonomisk råderum – reelt ikke kan fastsætte udgifts – eller skatteniveau selv = amputering af det kommunale selvstyre 6 demokrati. ( a la Italien og Grækenland der de facto er sat under administration af EU kommissionen & ECB) 23

24 LØNMODTAGERNE HAR YDET 3 X FØRSTEHJÆLP TIL EN KRISE VI IKKE HAR SKABT! Først i form af alvorlige forringelser af a-kassesystem samt fradragsret 2. gang via tilbagetrækningsreformen (folk under 39 år skal arbejde til de er 73 ½ år), der bl.a. reelt afskaffelse af efterlønnen. 3. gang, hvor blækket knapt er tørt på den ny- forhandlede overenskomst. En overenskomst, som giver 500.000 private ansatte indenfor LO garanti for reallønsfald. Nu er vi så kommet til helligedagene  24

25 25


Download ppt "1 PÅ VEJ MOD MINIMALSTAT……… BUDGETLOVEN & KONSEKVENSERNE FOR DEN KOMMUNALE VELFÆRD."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google