Differentiering og motivation

Præsentationer af emnet: "Differentiering og motivation"— Præsentationens transcript:

1 Differentiering og motivation
Betydningen af Struktur Multimodalitet Stilladsering Peter Brodersen, december 2014

2 Anslag (Nr. 1: 2.3 min inde)

3 Anslag: Jeres elever i hvilket fag?
Sikre/usikre ud fra Faglige kriterier Almene kriterier som fx arbejdsvaner Særlige psykologiske forhold Sikre? Usikre?

4 1 Hvad er motivation i undervisningen?
Peter Brodersen, december 2014

5 Movere  bevægelse, rettethed og intensitet
Motivationsbegrebet Movere  bevægelse, rettethed og intensitet Indre trang til at … Ydre-styret nødvendighed fra … 5 Peter Brodersen, december 2014

6 Tegn på motivation opmærksomhed vedholdenhed interesse
Peter Brodersen, december 2014

7 Motiveret af  indholdet i sig selv Motiveret af  måden at arbejde på
Motiveret af  den psykologiske bekræftelse af selvet, fx selvstændighed, mestring og social tilknytning eller lignende Peter Brodersen, december 2014

8 International forskning peger på …
Mestring: ”Jeg er i stand til at gøre dette” Kontrol: ”Det er mig, der er årsag til det jeg kan, det er ikke andre personers hjælp eller tilfældigheder, der er årsag” Interesse: ”Det er spændende nyt, og det er anderledes” (nyhedsværdi eller variation) Værdifuldhed: ”Det er relevant, og jeg kan bruge det” Mål og retning: ”Jeg kan overskue opgaven og samarbejdet med kammeraterne” Peter Brodersen, december 2014

9 2 Hvad peger Tegn på læring på?
Peter Brodersen, december 2014

10 ”Tegn på Læring”: To spor
Praksisnær kompetenceudvikling Differentiering af undervisningen Peter Brodersen, december 2014

11 Zonen for nærmeste udvikling?
Peter Brodersen, december 2014

12 Scenarieorienteret forberedelse sikre/usikre elever
Zonen for nærmeste udvikling? Peter Brodersen, december 2014

13 Scenarieorienteret (a)
FAGLIG MESTRING Aktivitet/opgaveeksempel: Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal – notere indbyrdes point PLUS-tegn på faglig mestring MINUS-tegn på faglig mestring Peter Brodersen, december 2014

14 Scenarieorienteret (b)
Motivation Aktivitet/opgaveeksempel: Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal – notere indbyrdes point PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation Peter Brodersen, december 2014

15 Scenarieorienteret (c)
Fordelene? Scenisk afprøvning af forventninger og muligheder udvider spillerum Forestillede ”læringsveje” kan blive tydelige Elevens kognitive, affektive og viljemæssige reaktioner Testning af lærerens eget repertoire i krævende situationer Kritisk analyse af scenarier og det praktiske udfald Peter Brodersen, december 2014

16 struktur Indikatorer: Scenarie- Læring og motivation orienteret
Multimodalitet Indikatorer: Opmærksomhed Deltagelse Selvhjulpenhed Læring og motivation Stilladsering Peter Brodersen, december 2014

17 Programteorien Stilladsering Scenariebaseret Forberedelse Motivation
Struktur Multimodalitet Opmærksomhed Deltagelse selvhjulpenhed Peter Brodersen, december 2014

18 RESULTATER vedr. motivation
alle lærere forstår de sikre elevers motivation i matematikundervisningen særdeles signifikant bedre end de usikre elevers. interventionslærerne forstår de usikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør. interventionslærerne er signifikant bedre til at forstå de usikre elevers bedømmelse af egne kompetencer og vedholdenhed. interventionslærerne forstår ikke de sikre elevers motivation signifikant bedre end kontrollærerne gør. Peter Brodersen, december 2014

19 3 Hvordan arbejde med forforståelse multimodalitet stilladsering ?
Peter Brodersen, december 2014

20 Forforståelse, spørge ind …
Anderledes forståelse Peter Brodersen, december 2014

21 FORFORSTÅELSE Episodiske aspekter Situationer og handlinger
KOGNITIVT Sprog og begreber Forestillinger og billeder Kropslige fornemmelser AFFEKTIVT Følelser Holdninger KONATIVT Vilje Stræben handletendenser Episodiske aspekter Situationer og handlinger Aktør-handler-mål- miljø-midler Soldater i skyttegrave Semantiske aspekter Begreber og betydninger Følelser og holdninger Handletendenser Gas - hjemlængsel kampvilje Koblinger Peter Brodersen, december 2014

22 Forforståelse, hvordan aktivere?
Faglig indføring Dialogisk refleksion Praktisk afprøvning Æstetisk oplevelse Peter Brodersen, december 2014

23 Aktiv brug af forforståelse
Hvorfor har træer blade? - Som mad eller læsted for dyr - For at fange regnen - Så vi ved hvornår det er efterår - For at lave vind - For at det skal se pænt ud - Som camouflage - Som dekoration (efter fem min. brainstorm i 1. klasse) a) Vis hvor forforståelsen glipper Giv eksempler på hvor forforståelsen ikke slår til b) Hold forbindelsen til forforståelsen Sjældent er forforståelsen fuldstændig forkert Træk tråde c) Oversæt til dagligsprog Fagsprog - hverdagssprog

24 Multimodalitet er et samspil mellem repræsentationsformer og måder at bearbejde et indhold på
Symbolsk Symbolsk Sproglig Billedlig Diagram-matisk Konkret abstrakt Konkret Abstrakt Billedlig Kropslig * Genstands-mæssig Kropslig Peter Brodersen, december 2014

25 Multimodalitet i matematik Kolorit til 4. klasse
Fem repræsentationsformer: Genstandsmæssig: spillet klunse Billedlig: bananer og bog Diagrammatisk: skålvægten Sproglig: regnehistorier fra hverdagen Symbolsk: matematisk notation og symbol-manipulation Peter Brodersen, december 2014

26 Nogle multimodale funktioner
Forankre (elaboration) Billede specificerer tekst (illustration) Tekst specificerer billede (forankring) Tekst/billede parafraserer hinanden (forklaring) Komplettere (extension) Tekstens billede kan ligne indholdet (lighed) Tekstens indhold kan stå i kontrast til billedet (kontrast) Tekst og billede kan supplere hinanden (afløsning) Peter Brodersen, december 2014

27 Stilladsering (scaffolding)
Det eleven kan gøre i dag med lærerens hjælp, kan han gøre i morgen ved egen hjælp (zonen for nærmeste udvikling) Fra andre-reguleret styring til selvreguleret styring Krav: Forståelse af mål/retning og assistance: Assistance = stille stilladser op / og pille dem ned Peter Brodersen, december 2014

28 Stilladsering jf. Wood et al
Rekruttering Reducering af frihedsgrader Retningsfastholdelse Markering af kritiske træk Frustrationskontrol Demonstration Nielsen (1999), s.23 Peter Brodersen, december 2014

29 Stilladsering jf. Wood et al
Rekruttering Stimulering af opgaveløserens interesse at gå i gang med problemet Reducering af frihedsgrader Indsnævring af opgavens omfang Beskrivelse af de skridt problemløseren må tage for komme videre Feedback og korrektion er nødvendig Retningsfastholdelse Sikring af problemløserens målrettethed i forhold til opgaveløsning: Progressiv risikovillighed Undgåelse af tangenter og regressiv tryghedssøgen Markering af kritiske træk Beskrivelse af skilleveje / korsveje i problemstillingen Skærpelse af det væsentlige / uvæsentlige Frustrationskontrol Støtte til at turde den optimale frustration Hvor vejlederen er med hele vejen uden at være for vejledende Demonstration Præsentation af eksempler på, hvordan det kan gøres Nielsen (1999), s.23 Peter Brodersen, december 2014

30 4 Forslag til fordybelse
Peter Brodersen, december 2014

31 Afprøv scenarieorienteret planlægning på sikre og usikre elever
Motivation Aktivitet/opgaveeksempel: Terningespil (parvis), hvor elever skal - genkende ægte og u-ægte brøk - omregne til blandet tal – notere indbyrdes point PLUS-tegn på motivation MINUS-tegn på motivation Peter Brodersen, december 2014

32 Overvej kilder til og aktivering af elevernes motivation
Mestring: ”Jeg er i stand til at gøre dette” Kontrol: ”Det er mig, der er årsag til det jeg kan, det er ikke andre personers hjælp eller tilfældigheder, der er årsag” Interesse: ”Det er spændende nyt, og det er anderledes” (nyhedsværdi eller variation) Værdifuldhed: ”Det er relevant, og jeg kan bruge det” Mål og retning: ”Jeg kan overskue opgaven og samarbejdet med kammeraterne” Peter Brodersen, december 2014

33 Afprøv forskellige former for aktivering af forforståelse
Faglig indføring Dialogisk refleksion Praktisk afprøvning Æstetisk oplevelse Peter Brodersen, december 2014

34 Afprøv forskellige multimodale aktiviteter
Multimodalitet er et samspil mellem repræsentationsformer og måder at bearbejde et indhold på Afprøv forskellige multimodale aktiviteter Symbolsk Sproglig Diagram-matisk Konkret Abstrakt Billedlig Genstands-mæssig Kropslig Peter Brodersen, december 2014

35 Overvej stilladsering af jeres sikre og usikre elever?
Skal de sikre elever have … - Markering af kritiske træk - demonstration af måder at løse problemer og opgaver på - Støtte til formulering af nye udfordringer - Andet? Skal de usikre elever have … - Retningsfastholdelse - Frustrationskontrol Demonstration af måder at løse problemer og opgaver på Andet?

36 Stilladsering jf. Wood et al
Rekruttering Reducering af frihedsgrader Retningsfastholdelse Markering af kritiske træk Frustrationskontrol Demonstration Nielsen (1999), s.23 Peter Brodersen, december 2014

37 Afprøv observation elever
Tegn på motivation opmærksomhed vedholdenhed interesse Peter Brodersen, december 2014

38 Præsentation af digt og tre musikstykker, valg og drøftelse Meget
høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Ringe grad Slet ikke 1 Eleverne er opmærksomme og koncentrerede 2 Eleverne er vedholdende og målrettede 3 Eleverne er interesserede og entusiastiske Kommentar

39 Afprøv observation af lærer
Anskueliggørelse Visualisering af program Dialog med forforståelsen multimodalitet Peter Brodersen, december 2014

40 Observation af lærerens anskueliggørelse
præsentationsfase Meget høj grad Høj grad Nogen grad Mindre grad Ringe grad Slet ikke 1 Visualisering af program 2 Dialog med elevernes forforståelse 3 Multimodale aktiviteter Kommentar

41 Slut Peter Brodersen, november 2014

42 Scotts kommunikationsmodel (2004) ,
kan være både Interaktiv Ikke interaktiv

43 Kommunikationsmodel (Scott, 2004) ,
Fokus på fagbegreber Autoritativ Fokus på elevtænkning Dialogisk Kommunikation kan også være

44 Kommunikationsmodel (Scott, 2004) ,
Fokus på fagbegreber Autoritativ Fokus på elevtænkning Dialogisk Interaktiv Ikke interaktiv Autoritativ interaktiv Autoritativ Ikke-interaktiv Dialogisk interaktiv Dialogisk ikke- interaktiv

45 Kommunikationsmodel (Scott, 2004) ,
Fokus på fagbegreber Autoritativ Fokus på elevtænkning Dialogisk Interaktiv Ikke interaktiv Præsentere spørge og svare I-R-F Præsentere formidle og instruere sagsfremstilling Undersøge Sammenligne Udvikle Støtte I-D-R-F Bedømme sammenligne vurdere Kommunikationsmodel (Scott, 2004) ,

46 Læreren præsenterer og instruerer
AI A -I DI D -I 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 Læreren præsenterer og instruerer Fælles dialog undersøgende, opklarende Læreren opsummerer bedømmer, sammenligner, vurderer