Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet"— Præsentationens transcript:

1 Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet

2 Hvis motion er sundt – så giv det til de syge.
Lettere omskrivning af Jakob Haugaard

3 Risikopersonen Mange mennesker modtager medicinsk behandling uden at være syge, men fordi de er i særlig risiko for at blive syge.

4 Risikopersonen Det gælder f.eks. personer med følgende symptomer:
Hypertension = forhøjet blodtryk Hyperkolesterolæmi = forhøjet kolesterol, ofte ledsaget af forhøjet triglycerid Insulinresistens = forløber for Type 2 Diabetes Adipositas = fedme

5 Risikopersonen bliver ofte behandlet med følgende:
Blodtrykssænkende medicin Kolesterolsænkende medicin Medicin mod overvægt Medicin mod insulinresistens

6 Er livsstilsændringer et alternativ
Er livsstilsændringer et alternativ? Er regelmæssig fysisk aktivitet et alternativ til medicin?

7 Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling
Metode: Litteratursøgning af Cochrane reviews/ Systematiske metaanalyser Randomiserede kontrollerede forsøg Er der effekt af træning?

8 relateret til diagnosen
Er der effekt af træning? Beskeden evidens Moderat evidens Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

9 Hypertension Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

10 Neurohumerale Vaskulære Perifer resistens Insulinfølsomhed Kredsløb Muskel- kontraktion

11 Randomiserede kontrollerede studier: Aerob fysisk træning – virkning på blodtryk

12 Med Sci Sports & Exercise 2004
Whelton et al Intern Med 2002; 136(7): American College of Sports Medicine Position Stand Med Sci Sports & Exercise 2004

13 Fysisk træning – effekt på hvilende blodtryk Whelton et al Intern Med 2002; 136(7):493-503.
Metaanalyse: 54 randomiserede kontrollerede studier N = normotensive og hypertensive voksne 21-79 år (median 45), flest mænd 4-52 uger (median 16 uger) 1-7 sessioner pr. uge (3 pr. uge) Systolisk 3,84 mm Hg (-4.97 til -2.72) p<0,001 Diastolisk 2,58 mm Hg (-3.35 til –1.81) p<0,001

14 Effekt på systolisk blodtryk

15 Effekt på diastolisk blodtryk

16 Alle forsøg Systolisk blodtryk mmHg Diastolisk blodtryk mmHg -3,84
- 2,58

17 Overvåget træning Systolisk blodtryk mmHg Diastolisk blodtryk mmHg
-4,13 Diastolisk blodtryk mmHg - 2,68

18 Antihypertensiv medicinering – ikke indgivet
Systolisk blodtryk mmHg -4,23 Diastolisk blodtryk mmHg - 2,91

19 Blodtryk som primært resultat
Systolisk blodtryk mmHg -4,39 Diastolisk blodtryk mmHg - 2,87

20 Middel-nettoændring i blodtryk - etnicitet

21 Middel nettoændring i blodtryk –netto vægtændring
Gennemsnitlig interventionsinduceret vægtændring – 0,42 kg

22 Middel nettoændring i blodtryk - træningstype

23 Middel nettoændring i blodtryk - træningshyppighed

24 Middel nettoændring i blodtryk - træningsintensitet

25 Ambulant måling af blodtrykket
11 studier anvendte ambulant blodtryksmåling. Udgangsværdi 135/86 mm Hg Virkning af træning – 3.0/3.2 mm Hg

26 Virkning af aerob træning hos patienter med hypertension

27 Hypertension - vægtet nettoeffekt på blodtryk af træning Arch Intern Med 157: Med Sci Sports Exerc 33(Suppl) S484-S492, 2001 Ann Intern Med 136: , 2002 Med Sci Sports Exerc 2004 Hypertensiv Systolisk -7,4 mmHg Diastolisk -5,8 mmHg Normotensiv Systolisk -2,6 mmHg Diastolisk -1,8 mmHg

28 Dynamisk aerob træning sænker blodtrykket hos personer med normalt blodtryk og hos personer med hypertension. Beviskategori A

29 Styrketræning – effekt på hvilende blodtryk Kelly et al al Hypertension 2000
Metaanalyse: 11 studier N = 320 Systolisk 3 mm Hg Diastolisk 3 mm Hg

30 Styrketræning sænker blodtrykket i normotensive og hypertensive voksne.
Beviskategori B

31 … de mest overbevisende data findes for dynamisk aerob træning.
Beviskategori A

32 Har effekten af træning klinisk værdi?

33 Systolisk blodtryk –dødelighed pga
Systolisk blodtryk –dødelighed pga. slagtilfælde Lewington S,Lancet 2002; 360(9349): Alder +80 +70 +60 +50 61 studier N = 1 million N = 12,7 millioner studieår 12 mmHg

34 Systolisk blodtryk og dødelighed pga. IHD
Alder +80 +70 +60 +50 +40 61 studier N = 1 million N = 12,7 millioner studieår 12 mm Hg

35 Fald i blodtryk på 10/5 mm Hg
40% mindre chance for at dø af slagtilfælde 30% mindre chance for at dø af Iskæmisk Hjertesygdom

36 Fald i blodtryk på 2 mm Hg 10% mindre dødelighed pga. slagtilfælde
7% mindre dødelighed pga. Iskæmisk Hjertesygdom

37 Træningens kliniske effekt
Dødelighed pga. slagtilfælde 30% Dødelighed pga. IHD 20%

38 Hypertension Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

39 Dyslipidæmi Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

40 Muskel- kontraktion LPL fører til øget HDL LPL Kredsløb

41 Dyslipidæmi og træning Leon et al Med Sci Sports Exerc 2001; 33(6 Suppl):S502-S515
Metaanalyse: 51 (28 randomiserede forsøg), N = 4.700 Det herlige HDL stiger 4,6% (p<0,05) Det lede LDL falder 5% (p<0,05) Triglycerid falder 3,7% (p<0,05)

42 Det gode kolesterol HDL og træning
O,125 mmol/l IH død: 10-30%

43 Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m2 6 måneder løbe 32 km / uge løbe 19 km / uge gå 19 km / uge

44 Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. løbe 32 km / uge 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m2 6 måneder Konditionsøgning løbe 19 km / uge gå 19 km / uge

45 Dyslipidæmi Effekten af mængden og intensiteten af træning på plasmalipoproteiner W.E.Kraus et al. NEJM 347, 2002. løbe 32 km / uge Mest effektiv 50 år (n=111) BMI: 29 kg/m2 6 måneder løbe 19 km / uge Lige effektive gå 19 km / uge

46 Dyslipidæmi Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

47 Insulinresistens Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

48 Muskel- kontraktion Kredsløb GLUT4 AMPK Bugspytkirtel

49 Ingen diabetes i familien
Relativ risiko for type 2 diabetes Diabetes i familien Ingen diabetes i familien 1 0.5 God fysisk form Dårlig fysisk form Hu et al. JAMA 1999

50 Forekomst af type 2 diabetes
n = 9.000 8 7 6 Ikke i form 5 I form 4 I bedre form 3 2 1 BMI<27 BMI>27 Normalvægtig Overvægtig Wei et al.. Ann Intern Med. 1999

51 NEJM:346,393-403,2002 Randomiseret forsøg,n=~3200
Gennemsnitsalder=54 år;begge køn,USA Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 1.0 2.0 3.0 4.0 År NEJM:346, ,2002

52 Randomiseret forsøg,n=~3200
Gennemsnitsalder 54 år;begge køn,USA Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 1.0 2.0 3.0 4.0 År NEJM:346, ,2002

53 Randomiseret forsøg,n=~3200
Gennemsnitsalder 54 år;begge køn,USA Kumulativ forekomst af diabetes (%) 40 Placebo 30 Metformin 20 Livsstil 10 1.0 2.0 3.0 4.0 År NEJM:346, ,2002

54 Randomiseret forsøg Finland, Lancet 2006
                                                                 

55 Post-intervention

56 Insulinresistens Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

57 Konditionsbegreber Når vi normalt taler om kondition,
så mener vi kredsløbskondition, dvs den maximale ilt-optagelse. Kredsløbskonditionen øges ved fysisk aktiv med høj intensitet, dvs den fysiske aktivitet, hvor man bliver forpustet, får høj puls og ikke kan snakke, mens man er aktiv.

58 Konditionsbegreber Men der er også et nyt begreb, som vi kalder stofskiftekondition eller metabolisk fitness. Man kan øge sin stofskiftekondition uden at øge sin kredsløbskondition væsentligt. Man styrker sin stofskiftekondition ved masser af moderat fysisk aktivitet, f.eks. rask gang.

59 Stofskiftekondition = Metabolisk fitness = effekt på blodtryk kolesterol insulinresistens

60 Adipositas

61 Kaloriebalance Meget fysisk aktivitet Meget mad

62 Kaloriebalance Lidt fysisk aktivitet Lidt mad

63 Fedmemafiaen =

64 Motionsmafiaen =

65 Adipositas Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

66 Man kan også tabe sig af at motionere – men der skal meget til.
Energiforbrug ved at tilbagelægge km svarer i kcal til det man vejer i kg.

67 Man kan også tabe sig af at motionere – men der skal meget til.
En person, der vejer 50 kg og går eller løber 1 km, forbrænder 50 kcal. En person, der vejer 100 kg og går eller løber 5 km, forbrænder 100 x 5 = 500 kcal.

68 Pas på med belønnings- måltider!!!

69 Badevægten er ikke det eneste succes-kriterie.

70 Badevægten fortæller ikke om muskel-fedt ratio og stofskifte

71 Adipositas Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

72 Principper Træning af kredsløbskonditionen – der skal indlægges intervaller med høj intensitet Træning af stofskiftekonditionen – der skal mængde til

73 Borg skala Borg skala (6-20) for numerisk oplevet anstrengelse
under muskelarbejde som cykling, gang eller løb. 6 7 Meget, meget let 8 9 Meget let 10 11 Ret let 12 13 Noget anstrengende 14 15 Anstrengende – dette er snakkegrænsen, hvor man ikke længere kan tale i hele sætninger. 16 17 Meget anstrengende 18 19 Meget, meget anstrengende 20

74 Eksempel på træning med brug af Borg Skala

75 Forhøjet kolesterol Program 1 10 min opvarmning, 15 min noget anstrengende, 5 min nedvarmning
Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

76 Forhøjet kolesterol Program 2: 10 min opvarmning, 3 min noget anstrengende, 2 min anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

77 Forhøjet kolesterol Program 3: 10 min opvarmning, 2 min noget anstrengende, 3 min anstrengende, gentages 3 gange, 5 min nedvarmning Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

78 Forhøjet kolesterol Program 4: 10 min opvarmning, 15 min anstrengende, 5 min nedvarmning
Borg skala Meget, meget anstrengende Meget anstrengende Anstrengende Noget anstrengende Ret let Meget let Meget, meget let

79 10 x 2 x 12 i træningscenter

80 10 x 2 x 12 Varm op på cykel eller løbebånd 5-10 minutter ved Borg skala 12. Der er 10 øvelser. Der udføres 2 sæt af hver øvelse. Et sæt består af 12 gentagelser.

81 Et større effektivt program
10  2  øvelser, 2 sæt i hver øvelse, 12 gentagelser i hvert sæt Afbalancering af: Styrkeeffekt Hypertrofieffekt Volumen Tidsforbrug Skadesrisiko Variation

82 Øvelser uden maskiner Step-ups Skulderpres Mavebøjninger Rygøvelse
Armstrækninger Armbøjere Skulderabduktioner Benbøjninger Lægøvelse Stående rowing

83 10 x 2 x 12 Belastningen skal tilpasses således, at man føler sig temmelig anstrengt på den sidste gentagelse i hver sæt og kun med maksimal anstrengelse kunne have lavet 3 gentagelser yderligere.

84 2 sæt i hver og 12 gentagelser
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk

85 Mave Maveøvelser kan laves på flere måder, men for svage, overvægtige eller utrænede personer kan det være en fordel at starte i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.

86 Ryg Rygøvelser kan laves på mange måder, men svage, overvægtige eller utrænede personer finder det ofte ubehageligt at skulle have hovedet nedad, hvorfor det kan være en fordel at starte rygtræningen i den type af maskiner, hvor man sidder i oprejst position.

87 Brystpres Der kan vælges en type af brystpres, hvor der enten presses vandret fremad eller skråt opad. Håndtagene fattes i lidt mere end skulderbreddes afstand.

88 Vandret træk Til at starte med er det en fordel at vælge en maskine, hvor man sidder oprejst, og der gives støtte foran på brystet. Senere kan der vælges mere frie horisontale træk- bevægelser.

89 Knæstræk De fleste maskiner til isolerede knæekstensioner er ret ens. Ved smerter under patella er det en fordel med en maskine, hvor kraftig fleksion i knæleddet kan undgås.

90 Knæbøjning Den bedste træning af hasemuskulaturen opnås i de maskiner, hvor man ligger på maven og laver knæfleksioner, men til at starte med vil svage, overvægtige eller utrænede personer finde det mere attraktivt med den type, hvor man sidder oprejst med benene strakt frem foran sig.

91 Benpres Maskinen bør have indstillingsmuligheder, så bevægeudslaget kan tilpasses personer med forskellig kropsbygning. Af hensyn til blodtryks-variationer bør maskinen ikke være af den type, hvor benene presser skråt opad, men i stedet i det vandrette plan.

92 Lægøvelser Her kan vælges en maskine, hvor man står oprejst eller sidder med benene bøjede eller strakt foran sig. Tilstræb så stort bevæge-udslag som muligt.

93 Skulder En øvelse hvor armene føres sidelæns ud fra kroppen til vandret. Her kan anvendes en specialmaskine, men en bedre træningseffekt opnås ved anvendelse af lette håndvægte.

94 Lodret træk Typisk anvendes en maskine, hvor en stang hænger i et kabel. Stangen fattes lidt bredere end skulderbredde og trækkes lodret ned mod brystet. Afhængigt af balancen kan over-kroppen lænes lidt tilbage. Underarmene skal hele tiden pege i trækretningen. Øjnene følger stangen.

95 2 sæt i hver og 12 gentagelser
10 øvelser 2 sæt i hver og 12 gentagelser 1. Mave 2. Ryg 3. Brystpres 4. Træk 5. Knæ-ex 6. Haser 7. Benpres 8. Læg 9. Skulder 10. Træk

96 Normal øvelsesafvikling
12

97 Cirkelprincippet Øvelse 2 Øvelse 1 12 12 Øvelse 3 12 12 Øvelse 10 12

98 Parrede øvelser Øvelse 2 Øvelse 4 Øvelse 6 Øvelse 5 Øvelse 3 Øvelse 1
12

99 ”Kaos” Øvelse 2 Øvelse 1 12 12 12 12 Øvelse 3 12 Øvelse 10 12 12 12 12

100 Ti x To x Tolv i hjemmet

101 Nr. 0832

102 Nr. 0845

103 Nr. 642

104 Nr. 635

105 Nr. 746

106 Nr. 749

107 Nr. 774

108 Nr. 765

109 Nr. 786

110 Nr. 790

111 Nr. 660

112 Nr. 668

113 691

114 Nr. 706

115 Nr. 673

116 Nr. 683

117 Nr. 720

118 Nr. 729

119 Nr. 854

120 Nr. 863

121 Ti x To x Tolv i sygesengen

122 Nr. 9012

123 Nr. 9023

124 Nr. 9036

125 Nr. 9047

126 Nr. 9069

127 Nr. 9087

128 Nr. 9108

129 Nr. 9112

130 Nr. 9125

131 Nr. 9131

132 Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer:
Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

133 aktivsundhed.dk Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen
Fotograf: Ernst Tobisch Sponsorering: TrygFonden aktivsundhed.dk


Download ppt "Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google