Tel: Adresse: Niels Hammekenip aqq. 41 Postboks 1755, 3900 Nuuk

Præsentationer af emnet: "Tel: Adresse: Niels Hammekenip aqq. 41 Postboks 1755, 3900 Nuuk"— Præsentationens transcript:

1 E-mail: saaffik@nanoq.gl
Tel: Adresse: Niels Hammekenip aqq. 41 Postboks 1755, 3900 Nuuk Saaffik Landsdækkende center for børn og unge udsat for seksuelle overgreb Præsentation af os selv og præsentation af Saaffik

2 Historik Saaffik åbnede august 2011.
Perioden fra aug – aug var en projektfase. Saaffik er organiseret under Grønlands Selvstyre, Departementet for Familie ligestilling og sociale anliggender. Den første konference om seksuelle overgreb blev afholdt i år efter afholdte man endnu en konference. Så i 2009 anbefalede man oprettelsen af et Børnehus i Grønland, som tog udgangspunkt i den islandske model ‘Barnahuset’. Der er i øjeblikket igangsat en afdækning af hvilke forhold der er opnået i projektfasen. Projektfasen har dog været mærket af personalemangel og derfor fortsætter arbejdet året ud. F.eks. Om samarbejdsaftaler vi også nævner lidt senere. Under departementet ligger bl.a. også Døgninstitutionsafdelingen, Viden- og rådgivningscenter om handicap IPIS, samt Børnetalsmanden MIO. Vores Naalakkersuisoq er Martha Lund Olsen.

3 Personalet i Saaffik Normeringen: 1 centerleder 1 psykolog 1 konsulent
1 kontoroverassistent Centerlederen Ane Marie er uddannet socialrådgiver Psykolog pt. ubesat Konsulent Ivalo Møller Lange De psykosocialt uddannede varetager udredninger af børn og unge samt samtaler med dem og deres pårørende. Kontoroverassistent Anikke P. Møller. Kontoroverassistent modtager al indgående post, sørger for al administrativ m.v.

4 Hvad er et Børnehus? Børnehus – modellen er baseret på ”en–dørsprincippet”, dvs. at barnet og familien kun skal henvende sig ét sted. Koordineret tværfagligt & tværsektorielt samarbejdsmodel i et børnevenligt miljø. De medicinske, psykologiske og juridiske undersøgelser, samt hjælp til barnet efter et seksuelt overgreb, foregår i et tæt samarbejde med barnet i centrum. Den tværfaglige ekspertise der involveres efter et seksuelt overgreb, er samlet under samme tag. Samarbejdet sker med udgangspunkt i barnet og på barnets præmisser. Alle faggrupper samlet i Børnehuset. Alle kommer til barnet ét sted, barnet møder op ét sted (og medbringes således ikke med til alle institutioner/ skånes for at tages med rundt). Fordele: For barn og pårørende: Reducerer belastningsgrad Forbedrer udredning og behandling For sagsbehandling: Bedre sagsfremstilling og betydelig besparelse af tid på afhøringer Flere sager fører til domfældelse (kvalitet i udredning) Forbedret tværsektorielt samarbejde, så sagerne ikke ”tabes på gulvet” i systemerne (fælles metodeudvikling)

5 Hvor stammer Børnehus–modellen fra?
1985- NCAC: National Children´s Advocacy Center, Huntsville Alabama, USA 2010: over 800 centre i USA 1998 nov.: Det statslige Barnáhus i Reykjavik 2001: Team for Seksuelt Misbrugte Børn, Rigshospitalet 2005: første Barnáhus i Sverige, nu flere huse 2007: første Barnáhus i Norge, nu flere huse 2007: CBO( center for børn udsat for overgreb) Skejby,(kun lægehenviste) 2011: første børnehus i Kalaallit Nunaat, Saaffik 2013: Der er oprettet Børnehuse 1 okt. i alle regioner i Danmark. Blev i 1985 oprettet som følge af et ønske om bedre samarbejde mellem sociale myndigheder og retssystemet. Det var et ønske ikke at skræmme børn involveret i sager om seksuelle overgreb. Man samlede derfor politi, retsvæsen, de sociale myndigheder og sundhedsvæsen. Island: Baserer sig på den amerikanske model. Formålet er her også at skåne barnet for gentagne interview/”afhøringer” ved flere instanser. Dette kan være meget traumatiserende for barnet. I Danmark har man siden 2001, i Rigshospitalets team for seksuelt misbrugte børn, haft et tværfagligt samarbejde mellem bl.a. psykologer, socialrådgivere, læger og sygeplejersker, i sager om seksuelle overgreb. Her tilbyder man (som de andre steder også) psykosocial og lægelig undersøgelse samt behandling og rådgivning under samme tag. I Sverige og Norge er der også oprettede børnehuse (muligvis 6 eller flere hvert sted). I Århus på universitetshospitalet i Skejby ligger CBO, der ligesom Rigshospitalet arbejder tværfagligt. I CBO kan man (til forskel fra Rigshospitalet) lave videoafhøringer. I 2011 oprettede man Saaffik på baggrund af en konference i 2009 (der tog udgangspunkt i konference i 1999). I år åbnes der 5 børnehuse i Danmark, én i hver region.

6 Saaffiks formål Undersøge, udrede, behandle og følge op på sager om seksuelle overgreb mod børn og unge. Koordinere indsatsen i sager om seksuelle overgreb. Skabe et nationalt grundlag for videns indsamling og forskning vedrørende sager om seksuelle overgreb. - Det overordnede formål med Saaffik er at bidrage til at undersøge, udrede, behandle og følge op på sager om seksuelle overgreb mod børn og unge. - At indsatsen og koordineringen af indsatsen varetager barnets og den unges behov så optimalt og skånsomt som muligt. Samt sikre at der er ensartede retningslinjer i sager om seksuelle overgreb, hos de fagfolk der arbejder med børn og unge. Samt arbejde mod, at de fagfolk der arbejder med sager hvor der er seksuelle overgreb tilegner sig den viden og de kompetencer der er nødvendige. At skabe et nationalt grundlag for videns indsamling og forskning vedrørende sager om seksuelle overgreb mod børn og unge samt sikre en koordineret formidling af denne viden. Databasen undervejs. Hjemmeside undervejs. Andet: Tal fra politiet angiver, at der på landsbasis anmeldes knap 500 seksuelle overgreb årligt. Det drejer sig både om børn og voksne. Tal viser, at op mod 1/3 af alle voksne har været udsat for en form for overgreb i løbet af barne- og ungdomsårene.

7 Arbejdsopgaver indebærer bl.a.:
Formidling af viden, rådgivning og vejledning til fagpersoner. Rådgivning og støtte til pårørende. Terapiforløb. Medicinsk undersøgelse til barnet. Politiafhøring (video). Koordinering og samarbejdsmøder. I sager om seksuelle overgreb, ved tvivlspørgsmål eller sparring. Her i blandt også supervisionstilbud til fagfolk. Rådgivningen kan være på mail, telefon, skype eller ved fremmøde. Pårørende samtaler, de er de personer der er vigtigst for at barnets hverdag kommer til at fungerer igen. Psykoterapi, individuelt eller i gruppe for børn og unge. Læge undersøgelse foregår stadig ved Sundhedsvæsenet. Samarbejdsaftale er undervejs. Politiafhøring. Saaffik har lokaler til Politiafhøring af børn. Her afhører Politiet børn op til 12 år. Sagerne kan omhandle andet end seksuelle overgreb. Saaffik deltager oftest i monitorrum som børnesagkyndig. F.eks. Det vi gerne vil have op og starte med Jer (Familiecentrene). Samt andre faglige sparringsmøder der ligeledes er under oprettelse.

8 Målgruppe Børn og unge op til 18 år
Igangværende hjælpeforanstaltning for unge over 18 år (LF. nr. 1 af 15.april 2003 om hjælp til børn og unge § 27, stk. 2) Mistanke om seksuelle overgreb/misbrug Været udsat for seksuelle overgreb/misbrug Været vidne til seksuelle overgreb/misbrug Støtte samtaler til forældre Saaffiks målgruppe er 0-18 år. Ved forlænget børneforsorg op til 21 år. Dvs. vi er underlagt lovgivningen om LTF om hjælp til børn og unge der gælder til man fylder 18 år (med mindre særlige omstændigheder tages i betragtning).

9 Underretningspligtige
Alle mennesker har underretningspligt. Det betyder alle der har kendskab til at børn eller unge lever under ubetryggende forhold har pligt til at underrette de sociale myndigheder ( LTF. nr. 1 af 15 april 2003 om hjælp til børn og unge § 5). Personer der er ansat i social, skole eller sundhedssektoren har skærpet underretningspligt ( LTF. nr. 1 af 15 april 2003 om hjælp til børn og unge § 5, stk. 2). Undladelse af underretning kan straffes efter Kriminallov for Grønland § 55. Som Jer (Familiecenterene) har vi skærpet underretningspligt. Vi skal underrette kommunalbestyrelsen (de sociale myndigheder) når vi bliver bekendt med, at et barn lever under forhold der bringer dets sundhed eller udvikling i fare. Det betragtes som tjenstlig forsømmelse hvis vi ikke underretter og kan straffes efter Kriminalloven.

10 Henvisning til Saaffik
Hvem kan henvise børn til Saaffik? Den kommunale sagsbehandler, f.eks. på baggrund af kommunale underretninger (derfor vigtigt at I overholder Jeres underretningspligt). Sundhedsvæsnet, f.eks. via lægeklinikken eller hospital. Politiet, f.eks. på baggrund af politianmeldelse. Ved tvivlsspørgsmål: Kontakt altid Saaffik Der er tre muligheder for at et barn kan blive henvist til Saaffik. Forældre/børn kan også henvende sig direkte, men vi underretter altid de sociale myndigheder i sager om seksuelle overgreb.

11 Hvordan arbejder Saaffik?
Saaffik holder Samrådsmøder Deltagere: Sundhedsvæsen Politi Sagsbehandler (kommune) Evt. ungerådgiver (kommune) Saaffik Formål: Lokalt samråd Koordinering af arbejde (tidlig indsats) Hurtig støtte eller behandling Afklaring om grundlag for kriminalretslig efterforskning

12 Dagsorden til Samrådsmøde
Saaffik koordinerer og indkalder til Samrådsmøder. Saaffik indhenter oplysninger og evt. samtykke til deling af oplysninger under mødet. Saaffik er referent på mødet. Ordstyrer vælges på mødet.

13 Efter Samrådsmøde Videoafhøring i Saaffik Saaffik modtager
Vand, te, kaffe Viser barn og forældre rundt i Saaffik Fortæller om muligheder i Saaffik Indkalder barn, forældre og sagsbehandler til Formøde .

14 Formøde Hvad tilbyder Saaffik børn, unge og forældre?
Samtaleforløb for børn og unge Støttende samtaler til forældre (værge) Samarbejde med sagsbehandler og evt. ungerådgiver Mulighed for råd og vejledning til andre professionelle der arbejder med barnet/den unge. Samtalerum

15 Samarbejdspartnere Kommunale myndighedspersoner Socialrådgivere
Psykologer Politi Retsvæsen Børnepædiater/ Læge Børne- og Familie Centre Andre der findes relevante i de enkelte sager (MIO m.fl.) Saaffik vil gerne udbygge det samarbejde, der allerede foreligger med nogle, og opstarte et samarbejde med andre. Nogle af de vigtige samarbejdspartnere vi her vil fokusere på er Jer (Familiecentrene) .

16 Samarbejdsgruppe Deltagere: Politi, Sundhedsvæsen, kommune, Saaffik
Formål: Koordinerer indsatser for børn og unge så optimalt så muligt. Skabe et nationalt grundlag for videns indsamling, dokumentation og forskning vedrørende sager om overgreb mod børn og unge.

17 Meeqqanik oqaloqatiginnittarfik / Samtalelokale for børn
Inersimasunik oqaloqatiginnittarfik/ Samtalelokale for voksne Ataatsimiittarfik / Mødelokal Tusarnaartut / Overvågningslokale (monitorrum)

18 Apersuisarfik / Afhøringslokale Misissuisarfik / Undersøgelsesrum
Udover de viste lokaler er der vores kontorer.. Utaqqisarfik / Venteværelse Utaqqisarfik / Venteværelse

19 Saaffik Landsdækkende center for seksuelt misbrugte børn og unge
Tak for opmærksomheden  Saaffik Landsdækkende center for seksuelt misbrugte børn og unge Tel: Adresse: Niels Hammekenip aqq. 41 Postboks 1755, 3900 Nuuk