Graviditet og motion.

Præsentationer af emnet: "Graviditet og motion."— Præsentationens transcript:

1 Graviditet og motion

2 En 33-årig maratonløber blev gravid og ventede tvillinger
En 33-årig maratonløber blev gravid og ventede tvillinger. Hendes bedste tid var et maratonløb ( km) på 2 timer og 36 min. Før hun blev gravid vejede hun 49,7 kg, hendes kondital var 66,4 ml/kg/min. Bailey et al; Lancet 1998

3 Da hun blev gravid nedsatte hun sin træningsmængde fra 155 km/uge til 107 km/uge. Hun løb med lidt mindre intensitet. Før graviditeten løb hun med pulsslag fra slag/min, og under graviditeten løb hun med slag /min. Hun tog kun 7 kg på under graviditeten.

4 Hun stoppede sin træning 3 dage, før hun ved planlagt kejsersnit nedkom med raske tvillinger. De vejede 2,2 og 2,3 kg. Træningen blev genoptaget otte dage efter.

5 Myter Barnet kan få navlesnoren om halsen, hvis man dyrker high-impact aerobics med hop, svømmer crawl eller flip.

6 Myter Barnet risikerer at blive kogt, fordi temperaturen stiger, når moderen dyrker hård fysisk aktivitet.

7 Myter Sportskvinder har svært ved at føde naturligt pga. stærke bækken-bundsmuskler.

8 Myter Der går mælke- syre over i modermælken, så den smager surt, hvis man dyrker hård konditions- træning.

9 Det er den rene ammestuesnak.

10 Den gravides træningsfysiologi
Den gravide kvinde er bedre til at skille sig af med varme – også ved fysisk aktivitet. Den gravide kvinde bliver i mindre omfang udsat for stresshormoner ved fysisk aktivitet. Blodmængden stiger ved graviditeten og bidrager til, at den maksimale iltoptagelse øges.

11 Den gravides træningsfysiologi
Placenta (moderkagen) vokser som følge af fysisk træning. Fysisk træning modvirker insulinresistens. Fysisk træning styrker muskler og led og beskytter mod overbelast- ningssymptomer i graviditeten.

12 Spontane aborter af intens fysisk aktivitet
Clapp JF Am J Obstet Gynecol 1989

13 Spontane aborter og moderat fysisk aktivitet
Latka et al; Epidemiology 1999

14 Spontane aborter af intens fysisk aktivitet
Meget hård fysisk anstrengelse (hvor man ikke skelnede mellem hårdt fysisk arbejde og hård fysisk aktivitet) på implantationstidspunktet var associeret med øget abortrisiko i slutningen af 1. trimester. Hjollund et al Epidemiology 2000

15 Fysisk anstrengelse på job og graviditet
Der er nogen evidens for følgende anbefalinger: Undgå langvarigt stående arbejde Pludselige tunge løft Langvarigt arbejde i foroverbøjet stilling

16 Anbefalinger Fysisk aktivitet under graviditeten øger ikke abortrisikoen. Har en kvinde haft flere aborter, kan man vælge at fraråde meget hård fysisk aktivitet ”for at forsøge alt”.

17 Stor mængde fysisk aktivitet af høj intensitet – et observationsstudie
87 kvinder løb km per uge eller dyrkede aerobic 3 – 11 gange per uge. Disse kvinder fortsatte deres fysiske aktivitet under graviditeten. 44 lige så aktive kvinder ophørte med at være aktive. Clapp JF Am J Obstet Gynecol 1990

18 Spontan vaginal fødsel

19 Kejsersnit (sectio)

20 Fødselsvarighed

21 Rygmarvsbedøvelse (epidural anæstesi)

22 Brug af tang

23 Klip (episiotomi)

24 Abnormt vemønster

25 Grønt fostervand (mekonium afgang før fødslen)

26 Abnorm hjertelyd hos foster under fødslen

27 Barnets vægt ved fødslen

28 Fødselstidspunkt graviditetsuge

29 Diskussion Der skal udvises forsigtighed ved tolkning af data – kvinderne var ikke randomiserede til fysisk aktivitet eller kontrolgruppe.

30 Konklusion Når man er gravid, kan man fortsætte sin motion – så længe man i øvrigt har det godt…

31 Utrænede gravide kvinder
Der findes mange undersøgelser, der viser, at det er helt uden risiko for fosteret, hvis en utrænet kvinde med en normal graviditet begynder et trænings- program, mens hun er gravid.

32 Utrænede gravide kvinder og konditionstræning
Ved lodtrækning blev utrænede gravide kvinder inddelt i to grupper, hvor den ene gruppe trænede og den anden gruppe ikke trænede. Den gruppe, der trænede, udførte konditionstræning af vægtbærende type. De løb på løbebånd, trænede på trappemaskine eller dyrkede aerobics 3-5 gange om ugen – gennem hele graviditeten. Clapp JF Am J Obstet Gynecol 2000

33 Vægtbærende aktiviteter: 3-5 gange om ugen
46 utrænede kvinder blev randomiseret til træningsgruppe eller kontrol i 8.graviditetsuge. Vægtbærende aktiviteter: 3-5 gange om ugen Clapp JF Am J Obstet Gynecol 2000

34 Barnets vægt ved fødslen

35 Barnets længde ved fødslen

36 Fedtfrie masse

37 Konklusion De kvinder, der trænede, fødte børn med relativ mindre fedtmasse.

38 Utrænede gravide kvinder og styrketræning
845 gravide utrænede kvinder blev ved første graviditetskontrol tilbudt styrketræning i maskiner. Kvinderne blev efterfølgende inddelt i grupper efter hvor mange sessioner, de gennemførte. Hall & Kaufmann AM J Obstet Gynecol 1987

39 Styrketræning Kontrol (n=393) Lav (n=82) Medium (n=109) Høj (n=61)

40 Styrketræning under graviditet - sectiofrekvens

41 Styrketræning under graviditet -varighed af hospitalsindlæggelse ved fødsel

42 Konklusion De kvinder, der trænede mest, havde det på mange måder bedst. Der var færre, der fik kejsersnit og de var indlagt i kortere tid i forbindelse med fødslen. Børnenes vægt var normal, og børnene havde det godt ved fødslen.

43 Forskellige former for træning

44 Velvære – træning – det føles godt, men giver hverken kondition eller styrke.

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54

55

56 Afslapningsøvelser erstatter ikke kondition og styrke.

57 Anbefaling Lav øvelserne, hvis det giver dig velvære – de skader ikke – men de gør næppe meget for den fysiske sundhed.

58 Maveøvelser i graviditeten

59 Mavemuskler Mavemusklerne undergår stort pres under graviditeten og benyttes under fødslen, og det er derfor hensigts-mæssigt, at mavemusklerne er stærke. Stærke mavemuskler er også en forudsætning for en stærk ryg. Under graviditeten er der stort pres på bugmusklerne, de strækkes og senerne strækkes.

60 Efterhånden som graviditeten skrider frem, vil der ske en udvidelse af den lige bugmuskel. Under graviditeten bliver senen i midten hos nogle kvinder udvidet meget, og der kan opstå et mellemrum.

61 Træning af de tværgående mavemuskler

62 Træning af bækkenbunden skal starte tidligt i graviditeten.

63 Øvelser mod inkontinens kan med fordel startes under graviditeten
Morkved et al Obstet Gynecol 2003

64 Bækkensmerter Regelmæssig motion forebygger bækkensmerter.
Larsen EC et al Ugeskrift for Læger 2000

65 Bækkensmerter Svømning og vandgymnastik lindrer smerterne.
Acta Obstet Gynecol Scand 78; , 1999

66 Styrketræning

67 Hvis man før graviditeten var vant til at styrketræne,
kan man fortsætte sit sædvanlige styrketræningsprogram igennem det meste af graviditeten. Man bør undlade at øge størrelsen af de vægte, man løfter og undlade at øge antallet af repetitioner eller antallet af øvelser.

68 Hvis man ikke er vant til at styrketræne,
kan man med fordel begynde et styrke- træningsprogram under graviditeten. bør man vælge enten fritstående styrke- træning med lette vægte 1-2 kg eller træning i maskiner.

69 Utrænede gravide kvinder frarådes fritstående øvelser med tunge vægte.

70 Hvis man ikke er vant til at styrketræne,
skal man afholde sig fra den form for styrketræning, hvor man står frit på gulvet og løfter tunge vægte.

71 Hvis man ikke er vant til at styrketræne.
Baggrunden for dette råd er, at det kræver en del teknik at løfte tunge vægte frit. Når man er gravid ændres tyngdepunktet og dermed balancen. Måske bliver leddene lidt mere løse, og der er derfor teoretisk større risiko for at man overbelaster sine led. Når man styrketræner i maskiner – efter at have fået instruktion i øvelserne – er der derimod meget lille risiko for overbelastning.

72 Gode råd om styrketræning
Du skal kun træne, hvis du føler du har det godt. Det gælder om at vedligeholde styrken – ikke at øge styrken. Sæt aldrig mere vægt på, end at du kan udføre øvelsen korrekt. Lav altid mindst et eller to opvarmningssæt i hver øvelse. Brug her en belastning, der er ca. 50% af det, du regner som din træningsbelastning. Undgå at køre disse opvarmningssæt til udmattelse. Træn aldrig den samme muskelgruppe to dage i træk, det gælder også mavemusklerne. Varier din træning. Knib sammen før hver øvelse, så du ikke belaster din bækkenbund. Undgå øvelser, der giver pres på bækkenbunden. Vær opmærksom på, at især fritstående øvelser, hvor håndvægtene løftes over hovedet, kan give anledning til øget tryk på bækkenbunden. Undgå øvelser i opretstående stilling med belastning på skuldre. Undgå styrketræning med tunge vægte i liggende stilling. Dette hænger bl.a. sammen med, at fosterets vægt herved kan komme til at afklemme nogle af de store blodårer, der løber bagerst i bughulen. Hvis du ikke er vant til at styrketræne, bør du fortrinsvis træne i maskiner. Hold pause, hvis du får mange plukveer. Træn med en makker. Det er godt for motivationen, og man kan hjælpe hinanden med teknik.

73 Konditionstræning

74 Borg skala Borg skala (6-20) for numerisk oplevet anstrengelse
under muskelarbejde som cykling, gang eller løb 6 7 Meget, meget let 8 9 Meget let 10 11 Ret let 12 13 Noget anstrengende 14 15 Anstrengende 16 17 Meget anstrengende 18 19 Meget, meget anstrengende 20

75 Hvis man før graviditeten var vant til at træne
Der er videnskabelige resultater, der viser, at kvinder, der er vant til at træne meget, med fordel kan fortsætte deres træning under graviditeten på samme eller evt. let reduceret niveau. Brug Borgskalaen og træn f.eks. 3 gange om ugen, min per gang ved Borg eller evt. l5-16.

76 Hvis man ikke er vant til at konditionstræne,
må man gerne lave egentlig konditionstræning, helst 3 gange om ugen. Sessionerne kan til at begynde med være 2 gange 5 minutter, stigende til i alt 20 minutter per gang. Brug Borgskalaen. Til at begynde med kan man træne ved en intensitet på 11-12, men hver 2. uge kan man øge intensiteten til og efter endnu 2 uger til for efter endnu to uger at slutte på

77 Gode råd om konditionstræning
1.      Du skal som minimum gå eller cykle mindst 30 min om dagen. 2.      Hvis du er i risiko for diabetes eller tidligere har haft svangerskabsforgiftning, skal du prøve at komme op på 60 min dagligt. 3.      Hvis du er utrænet, kan du med fordel starte et egentligt motionsprogram i graviditeten. 4.      Hvis du er vant til at træne, kan du fortsætte din træning på samme relative niveau – brug Borgskalaen og træn 20 min 3 gange om ugen ved Borg 5.      Understøt bryst og mave i 3. Trimester. 6.      Hvis maven tynger, eller hvis du får ondt, når du løber/dyrker aerobics, kan du udskifte løb med stepmaskine, lov-impact aerobics uden hop, langrendsmaskine eller vandgymnastik. 7.      Hvis du sædvanligvis dyrker kontaktsport eller sport med risiko for fald, bør du tidligt i graviditeten udskifte din sport til én af ovenstående. 8.      Undgå hård træning i ophedede rum. Sørg for at være velhydreret.

78 Gode råd om konditionstræning
Du skal kun træne, hvis du føler, du har det godt. Det gælder om at vedligeholde styrken – ikke at øge styrken. Sæt aldrig mere vægt på, end at du kan udføre øvelsen korrekt. Lav altid mindst et eller to opvarmningssæt i hver øvelse. Brug her en belastning, der er ca. 50% af det, du regner som din træningsbelastning. Undgå at køre disse opvarmningssæt til udmattelse. Træn aldrig den samme muskelgruppe to dage i træk, det gælder også mavemusklerne. Varier din træning. Knib sammen før hver øvelse, så du ikke belaster din bækkenbund. Undgå øvelser, der giver pres på bækkenbunden. Vær opmærksom på, at især fritstående øvelser, hvor håndvægtene løftes over hovedet, kan give anledning til øget tryk på bækkenbunden. Undgå øvelser i opretstående stilling med belastning på skuldre. Undgå styrketræning med tunge vægte i liggende stilling. Dette hænger bl.a. sammen med, at fosterets vægt herved kan komme til at afklemme nogle af de store blodårer, der løber bagerst i bughulen. Hvis du ikke er vant til at styrketræne, bør du fortrinsvis træne i maskiner. Hold pause, hvis du får mange plukveer. Træn med en makker. Det er godt for motivationen, og man kan hjælpe hinanden med teknik. Træn aldrig, når du er rigtig sulten. Umiddelbart efter træningen skal du få noget at spise eller drikke, der indeholder lidt protein og sukker, f.eks. et glas mælk. Derved restituerer du hurtigere og får mere ud af træningen.

79 Kondition og præstationsevne under og efter graviditeten

80 Larissa Latynina, en russisk gymnast, er den person, der nogensinde har vundet flest medaljer ved de olympiske lege. Hun deltog i de olympiske lege i 1956, 1960 og 1964.

81 Ved olympiaden i Rom i 1960 vandt hun tre guld-, 2 sølv- og 1 bronzemedalje – hun var gravid i 3. måned.

82 Efter hun har født, fortsætter hun sine triumfer og kan ved de olympiske lege i 1964 tælle i alt 9 guld-, 5 sølv- og 4 bronzemedaljer.

83 Kondition og præstationsevne under graviditeten

84 Regan Scheiber var langdistancesvømmer. Den 1
 Regan Scheiber var langdistancesvømmer. Den 1. august 2001 svømmede hun over den Engelske Kanal på 9 timer 30 min og blev kåret som verdens hurtigste kvinde. Hun var gravid i 11. uge og havde svømmet ca. 8 km daglig som forberedelse.

85 Graviditetstilstanden øger VO2max
Kondital = VO2max / kropsvægt Konditallet stiger, indtil man begynder at tage på i vægt og er højest i Uge. Som følge af vægtøgning senere i graviditeten falder konditallet.

86 Graviditetstilstanden øger VO2max
Stigningen i VO2max skyldes øget blodmængde og dermed iltbindingskapacitet.

87 Ved de olympiske lege i 1976 var der adskillige kvindelige atleter, der netop var gravide omkring 12. uge og imponerede verden med usædvanlige præstationer.

88 Senere i graviditeten, når kvinden har taget på i vægt, vil der være nedsat præstation ved vægtbærende fysisk aktivitet så som løb og aerobics, men ikke nødvendigvis ved svømning.

89 Kondition og præstationsevne efter graviditeten

90 Den norske maratonløber Ingrid Kristiansen er én af verdens største kvindelige løbere. I 1982 løb hun et maraton på tiden 2 timer og 33 minutter – denne tid var langsommere, end hun havde ventet. Forklaringen var, at hun var mere end 4 måneder henne i sin graviditet.

91 Fire måneder efter, at hun havde født vandt hun Houston Maraton med tiden 2 timer 27 minutter og endnu 3 måneder efter satte hun verdensrekord ved London Maraton med tiden 2 timer og 21 minutter.

92 Andre stjerneløbere som Catherine Ndereba og Sonia O’ Sullivan har senere oplevet deres største triumfer efter at have været gravide.

93 Har graviditetstilstanden positiv effekt på konditionen?

94 Har graviditetstilstanden positiv effekt på konditionen?
Der findes en undersøgelse, hvor man sammenlignede to grupper af meget fysisk aktive kvinder. Den ene gruppe kvinder blev gravide og fortsatte med at være fysisk aktive under graviditeten, men i reduceret intensitet og omfang. Den anden gruppe kvinder var ikke gravide og fortsatte uændret træning på højt niveau og ved høj intensitet. Clapp & Capeless, 1991

95 Varighedintensitetsindex
Kontrolgruppen og den gravide gruppe trænede lige meget som udgangs- punkt, vurderet ved det gennemsnitlige ugentlige ”varighedintensitets- index”, hvor varigheden af træningen i minutter ganges med intensiteten udtrykt som procent af konditallet (VO2max). Kontrolgruppen trænede betydeligt mere end den gravide gruppe.

96 Kondital (ml/min/kg) De to grupper blev sammenlignet uger efter, at gruppen af gravide kvinder havde født. Den gruppe kvinder, der havde været gravide og født, havde et gennemsnitligt højere kondital end den gruppe, der ikke havde været gravide, på trods af at sidstnævnte havde trænet på et højere niveau. Uger efter

97 … fra præstation til sundhed

98 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes blandt voksne amerikanere, BRFSS 1993-94
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

99 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes blandt voksne amerikanere, BRFSS 1995-96
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

100 Udviklingen i diabetes og graviditetsdiabetes blandt voksne amerikanere, BRFSS 1997-98
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

101 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes blandt voksne amerikanere, BRFSS 1999
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

102 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes blandt voksne amerikanere, BRFSS 2000
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

103 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes blandt voksne amerikanere, BRFSS 2001
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

104 Hvad er årsagen?

105 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

106 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

107 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

108 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

109 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

110 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

111 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

112 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

113 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% %–24% ≥25%

114 Der er en association mellem fedme og sygdom.

115 1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50

116 1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50 2000

117 1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50 300 200 100 Risiko 2000

118 Epidemiologiske studier viser, at fysisk inaktivitet er en selvstændig risikofaktor.

119 Insulinresistens Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

120 Hypertension Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

121 Dyslipidæmi Beskeden evidens Moderat evidens Ingen evidens
Stærk evidens Ingen evidens Positiv effekt af træning på: A B C D sygdomspatogenese symptomer specifikt relateret til diagnosen muskelstyrke eller kondition livskvalitet

122 Gestationel diabetes = Svangerskabs-diabetes
Sørensen TK et al Hypertension 2003

123 Fysisk aktivitet øger glukose-optagelsen i musklerne
Muskel- kontraktion Kredsløb GLUT4 AMPK Bugspytkirtel

124 Relativ risiko (korrigeret) for svangerskabsdiabetes – sammenholdt med fysisk aktivitet året før samt under graviditeten raske kvinder Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

125 Fysisk aktivitet sænker blodtrykket
neurohumoral vaskulær på ydersiden??? modstand insulinfølsomhed Muskel- kontraktion

126 Regelmæssig fysisk aktivitet og risiko for præeklampsi = svangerskabs- forgiftning
Sørensen TK et al Hypertension 2003

127 Case-control 201 kvinder med præeclampsi
383 normotensive gravide kvinder Spørgeskema

128 Relativ risiko for præeklampsi (korrigeret)- sammenholdt med fysisk aktivitet 1 år før graviditet og første 20 uger under graviditeten Sørensen TK et al Hypertension 2003

129 –sammenholdt med maksimal intensitet i de første 20 uger af graviditeten

130 Sammenholdt med energiforbrug i forbindelse med fysisk aktivitet – første 20 uger af graviditeten

131 Relativ Risiko for præeklampsi– sammenholdt med trappegang – antal etager - første 20 uger af graviditeten Sørensen TK et al Hypertension 2003

132 Bækkensmerter Regelmæssig motion forebygger bækkensmerter
Larsen EC et al Ugeskrift for Læger 2000

133 Bækkensmerter Svømning og vandgymnastik lindrer smerterne.
Acta Obstet Gynecol Scand 78; , 1999

134 Anbefalinger Kvinder, der har været meget fysisk aktive forud for graviditeten, kan fortsat være fysisk aktive under graviditeten, evt. på et let reduceret niveau hvad angår mængde og intensitet, så længe de i øvrigt har det godt.

135 Anbefalinger Ikke-vægtbærende fysisk aktivitet anbefales til kvinder med ryg- eller bækken-smerter og er en generel anbefaling til kvinder sidst i graviditeten.

136 Anbefalinger Alle gravide kvinder bør være moderat fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen – uanset hvor aktive de har været forud for graviditeten.

137 Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer:
Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

138 aktivsundhed.dk Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen
Baggrundsmateriale: Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Arnold Busck og Nyt Nordisk Forlag Fotograf: Ernst Tobisch Sponsorering: TrygFonden aktivsundhed.dk