Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Kommunikation.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Kommunikation."— Præsentationens transcript:

1 Kommunikation

2 Dagsorden - video med Claus - ekspertgrupper - oplæg + øvelser med kropssprog - oplæg anerkendende kommunikation - øvelser

3 Fagligt mål: - at blive bevidst om kropssprogets betydning for kommunikationen - at vide, hvordan du møder borgeren på en etisk, empatisk og respektfuld måde

4 Claus læringsvideo ↓ repetition ↓ oplæg til i dag ↓ www. youtube
Claus læringsvideo ↓ repetition ↓ oplæg til i dag ↓

5 2:2 sammen 1 læser om verbal og nonverbal kommunikation 1 læser om anerkendende kommunikation skriv evt. stikord ned fortælle hinanden, hvad man har læst

6 Når vi kommunikerer med hinanden er kropssproget en væsentlig faktor
Når vi kommunikerer med hinanden er kropssproget en væsentlig faktor. 55% af det vi udsender er kropssprog. 38% er tonefaldet De sidste 7% er det, der bliver sagt i ord.  

7 Der er altså 93% god grund til at koncentrere sig om kropssproget, når du skal kommunikere. Både dit eget og andres kropssprog.

8 Når du er i samspil med andre mennesker, sender du en række signaler til dine omgivelser Du bevæger ansigtet, fingre, hænder, arme, skuldre, overkrop, underkrop, ben og fødder på forskellige måder, som er med til at bestemme, hvordan andre opfatter dig, det du siger, og det du gør.

9 Mange signaler sender vi uden selv at være bevidste om det, og der er derfor ikke altid overensstemmelse mellem det budskab, vi ønsker at udtrykke, og det budskab, som andre opfatter eller tillægger os.

10 For at undgå uoverensstemmelser eller misforståelser er det nødvendigt at være bevidst om sit kropssprog i enhver situation, hvor vi kommunikerer med andre Vi må være opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer med og til kroppen.

11 Vi bærer alle vores personlige historie i kroppen
Vi bærer alle vores personlige historie i kroppen. Vi kan have konkrete fysiske eller psykiske mén efter sygdomme, og vi bærer alle på det, vi har oplevet i vores liv.

12 Gode minder såvel som dårlige minder ligger lejret i os, uden at vi nødvendigvis husker dem alle. Det gør kroppen imidlertid.

13 Når vi begynder at se på, lege med og udfordre kropssproget, må vi være opmærksomme på, at der dukker erindringer, fornemmelser, billeder fra mange forskellige situationer op. Måske også fra situationer, som vi følte os mindre tilpas i.

14 Det er derfor helt afgørende for arbejdet med kropssprog, at det foregår i et trygt forum med klare aftaler.

15 Vi griner ikke af, men med hinanden
Vi griner ikke af, men med hinanden. Vi kommer helt sikkert til at føle os tåbelige og til at gøre noget, som ser fjollet ud. Sig undskyld til hinanden på forhånd! Kroppen er i bund og grund et komisk redskab, vi kan lige så godt få det bedste ud af den sammen. Det er altid op til den enkelte, at være opmærksom på egne grænser.

16 1. Blik Del holdet i 2 Den ene  halvdel er 1’ere, den anden halvdel er 2’ere Gå nu rundt mellem hinanden Fyld rummet ud og gå afslappet i godt tempo 1’erne skal hilse på alle de møder og få øjenkontakt 2’erne skal hilse på alle de møder og undgå øjenkontakt Skift roller Fortsæt  øvelsen  til alle har hilst på alle eller flere

17 Dialog/fælles refleksion Hvordan er det ikke at kunne få øjenkontakt, når man gerne vil have det? Hvordan er det at få øjenkontakt, når man ikke vil have det? Hvilke signaler sender vi via øjenkontakt?

18 Træk paralleller til din roller som professionel – overvej hvordan og hvornår øjenkontakt og blik spiller ind i dit arbejde. Blikket er et afgørende signal. Direkte øjenkontakt lægger op til dialog og kontakt, mens et vigende blik lægger afstand.

19 2. Stemmeleje/tonefald Alle samler sig og stiller op som et lille kor
2. Stemmeleje/tonefald Alle samler sig og stiller op som et lille kor. Underviseren er dirigent Koret siger nu højt første vers af ’Lille Peter edderkop’ Gentag et par gange til koret har talt sig varm.

20 Verset hviskes nu som en hemmelighed Verset råbes vredt Verset siges som  en højtidelig salme Verset siges som en vuggevise til et lille barn Verset siges som en meget spændende nyhed

21 Dialog/fælles refleksion: Hvad betyder stemmen og tonelejet for vores opfattelse af en person? Tænk på politikere, offentlige personer - eller eksempler fra jeres eget netværk. Hvordan opleves det, når der ikke er overensstemmelse mellem kropsudtryk og stemmeleje/tonefald? Find eksempler.

22 Stemmen og dens leje signalerer karaktertræk
Stemmen og dens leje signalerer karaktertræk. Tonefald og stemmeleje har stor indflydelse på vores opfattelse af hinanden. En dyb blød stemme opleves som troværdig. En høj skinger stemme kobles med hysteri. Stemmeleje og tonefaldet er afgørende for en persons gennemslagskraft i mange situationer. Indholdet af det, der bliver sagt, og måden, det bliver sagt på, opfattes som et hele og farver hinanden indbyrdes.

23 Træk paralleller til din rolle som professionel
Træk paralleller til din rolle som professionel. Hvilke situationer forestiller du dig, at du kan gøre brug af din viden om stemmens betydning?

24 3.Kropsholdning/bevægelsesmønster Sammen to og to Den ene går afslappet og naturligt rundt i roligt tempo Den anden følger efter og kopierer den førstes kropsholdning, bevægelser og gangart Når gangarten er aflæst, stopper parret op og venter til alle er klar

25 Refleksion/fælles dialog: Kunne alle genkende sig selv
Refleksion/fælles dialog: Kunne alle genkende sig selv? Var der overraskelser?

26 Kroppen taler altid sandt. Kroppen er en sladrehank
Kroppen taler altid sandt. Kroppen er en sladrehank. Kroppen bærer vores livshistorie med sig og ofte uden vi selv lægger mærke til det.   Der kan være spor af fysiske skader og slid, som vi ikke bemærker, men som påvirker den samlede kropsholdning eller bevægelsesmønsteret.

27 Der kan være små vanebevægelser med hænder, hoved, skuldre osv
Der kan være små vanebevægelser med hænder, hoved, skuldre osv., som vi gør automatisk uden at registrere det selv. Det kan derfor være overraskende at se sit kropssprog gengivet af andre.

28 Træk paralleller til din rolle som professionel
Træk paralleller til din rolle som professionel. Forestil dig forskellige situationer, hvor det er nødvendigt og vigtigt at være bevidst om kropsholdning eller bevægelsesmønster.

29 4.Gestik Sammen 2 og 2 Den ene bag ryggen af den anden Den forreste tager armene om på ryggen og den bageste stikker sine arme frem imellem den forrestes armhuler Set forfra fremstår de to nu som en person

30 Den forreste vælger et emne og begynder at tale om det Den bageste kender ikke emnet, men lytter og understreger foredraget med håndbevægelser Stop efter 1 minut og skift foredragsholder/arme ind til alle har prøvet begge roller

31 Dialog/fælles refleksion: Hvordan opfatter vi gestik
Dialog/fælles refleksion: Hvordan opfatter vi gestik? Hvilken betydning tillægger vi den? Hvad sker der når der uoverensstemmelse mellem det vi siger  og hændernes bevægelser? Hvad betyder det for oplevelsen?

32 Træk paralleller til din rolle som professionel
Træk paralleller til din rolle som professionel. Forestil dig forskellige situationer, hvor det er nødvendigt og vigtigt at bruge forskellige håndbevægelser og at have opmærksomhed på hændernes signaler.

33 Hænder og håndbevægelser byder velkommen og tager afsked
Hænder og håndbevægelser byder velkommen og tager afsked. Gestik er et stærkt signal. Håndbevægelserne har stor betydning for, hvordan vi oplever hinanden, og for hvor klart det talte budskab opfattes. Vi noterer med det samme, hvis der er ubalance mellem hændernes sprog og det talte sprog. Flagrende bevægelser giver indtryk af nervøsitet næsten uanset, hvad en person siger, og omvendt kan rolig gestik udstråle sikkerhed og ro uanset, hvad en person siger.

34 Anerkendende kommunikation Fokus på det, der fungerer ↓ Muligheds–tænkning Fokus på det, der ikke fungerer – på problemer og mangler ↓ Mangel-tænkning

35 Muligheds-tænkning At finde det, der lykkes At finde ud af, hvordan det kan bruges fremover At diskutere, hvilke mål man gerne vil nå At lave en plan for handling.

36 Mangel-tænkning At finde problemer At finde årsagen At finde en måde at løse dem på At lave en plan for handling

37 Anerkendende spørgsmål
Anerkendende spørgsmål. Man kan øve sig i at skifte fra mangel-tænkning til muligheds-tænkning. Du kan øve dig i at tænke på hvad andre kan – klassekammerater, kollegaer, borgere, børn…. Og du kan øve dig i at tænke på hvad du selv kan – i stedet for at tænke på det, som du ikke kan.

38 Skriv 10 ting du er god til i fx
Skriv 10 ting du er god til i fx. skolen, på arbejdet, derhjemme Skriv 5 opgaver, som du har løst på en tilfredsstillende måde. Sæt dem i nummerorden – nr. 1 er den opgave, der lykkedes bedst. Beskriv kort hvorfor opgave nr. 1 lykkedes. Hvad var det du gjorde? Kan det, du gjorde godt, bruges i en anden arbejdsopgave?

39 Vi kommer ofte til at tale om det, som vi ikke vil have
Vi kommer ofte til at tale om det, som vi ikke vil have. Om det der ikke virker, om det vi vil undgå. Vi kan ikke……. Uenighed ses ofte som en konflikt. I den anerkendende samtale vælger vi at tale om det vi ønsker os, det der virker godt, om den fremtid vi ønsker os. Vi kan……. Anerkende forskelle i holdninger.

40 Eksempler på ikke – anerkendende spørgsmål: Hvorfor er fru Olsen så besværlig? Hende den nye vikar er godt nok langsom. Synes du ikke?

41 Eksempler på anerkendende spørgsmål: Hvornår er fru Olsen i godt humør
Eksempler på anerkendende spørgsmål: Hvornår er fru Olsen i godt humør? Hvad kan hun lide? Hvad er hun god til? Den nye vikar er meget grundig. Hvordan kan vi hjælpe hende til at få en balance mellem at gøre tingene grundigt og overholde tidsnormen?

42 Anerkendende kommunikation → ikke-voldelig Udtrykke, hvad man mener med respekt for sig selv og andre Selv om vi har forskellige meninger og behov kan vi godt leve og arbejde fredeligt sammen Taler ud fra egne følelser og behov eller man lytter til den andens følelser og behov.

43 Ikke-voldelig kommunikation kan deles op i banehalvdele: Egen banehalvdel: Taler i jeg-sprog og kun ud fra egne følelser og behov Den andens banehalvdel: Lytter til den andens følelser og behov

44 Ikke-voldelig kommunikation kaldes ofte girafsprog
Ikke-voldelig kommunikation kaldes ofte girafsprog. Giraffen som symbol på de værdier, der ligger i ikke-voldelig kommunikation: Empati Ligeværdighed Respekt Accept Forståelse Glæde Fred Følelser Behov

45 Som det modsatte af giraffen, bruger man ulven
Som det modsatte af giraffen, bruger man ulven. Ulven og ulvesprog er symbol på nogle af de værdier, der ikke er så rare: Skyld Skam Straf Belønning Kritik Manipulation At få ret Dom over sig selv Dom over andre

46 Opgave Oversæt følgende sætninger til girafsprog: Gå sammen 3:3 ”Du er en dårlig ven. Du lovede at komme og hjælpe mig med computeren. Hver gang jeg ringer, siger du, at du kommer. Men du kommer aldrig.” ”Sådan er det altid i gruppearbejde med jer to. I slapper af eller går i byen, og så må jeg lave det hele.” ”Jeg lærer ikke noget på den her skole. Lærernes undervisning er under niveau. Jeg kan lige så godt holde op.”

47 Historie 2. Bente er 83 år og enke
Historie 2. Bente er 83 år og enke. Hun er meget glad for at være sammen med andre mennesker, og hun er god til at tale med folk og lytte. Men hun har altid været meget genert. Da hendes mand levede, var det ham, der skabte kontakterne til andre. Bente tænker på, om det var en ide at lære at gå på internettet og få kontakt med andre på den måde. ”Sid nu ikke der og hæng med hovedet”, siger Mia – hendes hjælper. ”Se at komme ned i aktivitetscenteret, som jeg har foreslået 100 gange.” ”Jeg ved ikke rigtig” siger Bente, ”jeg føler mig lidt genert og usikker.” ”Pjat” siger Mia, ”det er bare til du har været der første gang”. ”Jeg tror jeg har brug for noget, hvor det stille og roligt bygges op. Jeg har tænkt på internettet.” ”Det er altså ret besværligt for dig, når du aldrig har brugt computer før. Tag du med mig i aktivitetscenteret på tirsdag.” Bente siger ikke noget.

48 Hvilken slags tænkning anvender Mia i sin kommunikation med Bente
Hvilken slags tænkning anvender Mia i sin kommunikation med Bente? Giv eksempler på, hvordan Mia kan skifte fra mangel-tænkning til muligheds-tænkning? Hvis banehalvdel er Mia på? Mia laver flere domme og vurderinger når, hun taler – hvilke? Hvilke behov har Bente? Hvilke følelser og behov tror du Bente sidder tilbage med, når Mia er gået?


Download ppt "Kommunikation."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google