Orientering om status på skolestrategien 2021. I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum.

Præsentationer af emnet: "Orientering om status på skolestrategien 2021. I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum."— Præsentationens transcript:

1 Orientering om status på skolestrategien 2021

2 I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september 16. Juni Dialogforum

3

4 To grunde til at lave en langsigtet strategi mod 2021: Vi vil sikre, at vi fortsat kan udvikle kvaliteten. Vi vil sikre, at driften kan holdes på et realistisk økonomisk niveau.

5 Oprindelige politiske mål - Vi vil i Silkeborg Kommune have en folkeskole med mulighed for børnefællesskaber om læring, leg og interesser. med kompetente medarbejdere og ledere, der skaber sammenhæng i folkeskolen og med omverdenen. med fleksible og sunde fysiske omgivelser, der understøtter læring og fællesskaber. i samspil med forældre og lokalområde.

6 Elevtallet falder – desværre: 2014/2015: 10.297 elever 2020/2021: Ca. 400 færre elever 400 elever á 60.000 kr. = ca. -24 mio. kr./år

7 Udvikling i elevtallet – på klasseniveau: ….. Antallet af klasser med 20 elever eller derunder er ca. 27% i dette skoleår ….. I 2020/2021 forventes det at stige til ca. 40 %.

8 Vi spurgte: Eleverne Borgerne Forældrene De fagprofessionelle

9 Fra hundreder af idéer til 22:

10 Strategiske håndtag Etablering af robuste klasser. Etablering af en udskoling, der skaber flere muligheder for valgfag og linjedannelse og bedre overgang til ungdomsuddannelserne. Bredere anvendelse af lærerressourcerne på tværs af de enkelte undervisningssteder. Kompetenceudvikling af medarbejderne i forpligtende læringsfællesskaber på tværs af de enkelte undervisningssteder.

11 Strategiske håndtag fortsat Organisering af skoleledelse i ledelsesteam, der sikrer, at alle ledelsesområder løftes effektivt, med høj kvalitet og med pædagogisk ledelse og personaleledelse tæt på kerneydelsen. Indretning af undervisningssteder på nye og inspirerende måder koblet til pædagogisk praksis. Forpligtende samarbejde mellem det centrale og de decentrale niveauer, der sikrer skolevæsnets opfyldelse af skolereformens operative mål.

12 Skolefællesskaber

13 Hvorfor skolefællesskaber? Vi tror på, at det vil give: Mere robuste klassestørrelser Flere resurser til andet end undervisning Flere mulige venner og socialt stærke fællesskaber Mere faglig udvikling af det pædagogiske personale Spændende læring i fagligt stærke miljøer Flere forskellige faciliteter til at understøtte variation i en længere skoledag Større elev- og ungdomsmiljøer med bedre overgang til ungdomsuddannelserne Mere ledelseskraft og ledelse tæt på kerneopgaven

14 Over sommeren har vi arbejdet med

15 Principper for sammensætning af skolefællesskaber Udgangspunkt i nuværende skoledistrikter Mindst én skole som pt. har overbygning Mindst 850 elever - så der er gode muligheder for valgfag og for linjer i overbygningen Hensyn til naturlige relationer Hensyn til mangfoldighed Hensyn til adgang til faciliteter

16 6 eksempler på strukturelle rammer for skolefællesskaber: Anvendelse af alle skolebygninger Optimering af driften ved lukning af nogle bygninger Model A: 8 skoledistrikter XX Model B: 12 skoledistrikter XX Model C: Færre distrikter i differentieret model xX

17

18 Elevtal i 9 skolefællesskaber Elevtal skoleåret 15/16 Elevtal skoleåret 20/21 Sjørslev, Thorning, Kjellerup, Ans, Vinderslev1.7691.654 Skægkær, Kragelund, Funder879867 Grauballe, Gødvad, Dybkær1.000999 Fårvang, Voel, Gjern, Sorring1.002954 Buskelund, Hvinningdal1.2581.101 Balle, Sølyst1.2541.288 Resenbro, Langsø, Sejs1.2081.196 Vestre, Virklund1.018967 Gjessø, Frisholm, Bryrup979878

19 En trinvis indfasning af skolefællesskaber vil give mulighed for: At det enkelte skolefællesskab tager udgangspunkt i både de strategiske mål såvel som de lokale rammer og muligheder At kompetencer, mødestrukturer, grundlæggende personligt kendskab osv. er på plads lokalt, inden der skal træffes beslutninger om pædagogiske og læringsmæssige forhold At give ledere, bestyrelser og medarbejdere mulighed for at sætte sig ind i og arbejde med mål og visioner for det lokale skolefællesskab, inden der igangsættes forandringer i dagligdagen i forhold til elever og forældre

20 Elever Bestyrelser Ledelse og medarbejdere Økonomi Alle elever i 0.-9. kl. fortsætter og indskrives som i den nuværende struktur. Der etableres en fælles valgfagsordning inden for det enkelte skolefællesskab. Valg til nye skolebestyrelser Overgangsordning Nye skoleledelses- team tiltræder Personalet er én jur. enhed. Tildeling pr. tidligere distriktsskole efter gammel model Indskoling som i år 2. Fælles overbygning er indfaset i skolefællesskabet. Nye bestyrelser tiltræder Tildeling efter ny model 2016/2017 – år 1 2017/2018 – år 2 2018/2019 – år 3 Forslag til plan for indfasning af en ny struktur Overgangsperiode - bestyrelser udarbejder med forvaltningen rammer for forældreorganisering Alle elever i 0.-3. kl. fortsætter og indskrives som i den nuværende struktur. Hvis der er 12 elever eller færre i 0.-3. klasse, så skal skolederen efter dialog med forældrene beslutte en hensigtsmæssig klasse- organisering. Én struktur for pæd. læringsfællesskaber og pæd. læringscentre, m.fl. Mødestruktur/ Intern kommunikation

21 I dag Børne- og Ungeudvalgsmøde den 15. september Byrådsmødet den 28. september

22 Forventet tidsplan – beslutningsproces 15.09Børne- og Ungeudvalgsmøde 21.09Økonomi- og Erhvervsudvalgsmøde 28.09Byrådsmøde 29.09Høringsperiode starter 24.11Høringsperiode slutter Behandling af høringssvar Første byrådsmøde i januar Vedtagelse af endelig beslutning