Program for dagen 13.00 – Præsentation af Vejen Kommunes Skolevæsen

Præsentationer af emnet: "Program for dagen 13.00 – Præsentation af Vejen Kommunes Skolevæsen"— Præsentationens transcript:

1 Program for dagen 13.00 – Præsentation af Vejen Kommunes Skolevæsen 13.30 – Præsentation af konsulentteamet 14.00 – Læring i Vejen Kommune 14.30 – Kaffe og kage 14.45 – Læring i Vejen Kommune 15.15 – Kommunens portaler 15.30 – Fællessamling, PLC 16.00 – Den åbne skole, uformelle læringsmiljøer og innovation

2 Synlig læring, Vejen kommune - Dagsorden d. 25/8 2015
Den lovmæssige baggrund – rammesætning Undervisning og læring Vigtige faktorer for elevernes læring Inspiration fra Norge Formativ og summativ vurdering Læringsmål og kriterier Præsentation af modeller Kort introduktion til EMU’en Eksempel på års- og periodeplan fra Vejen Kommune

3 Synlige mål for oplægget
Med oplægget er det et mål, at: I får en kort introduktion til væsentlige faktorer for elevernes læring set i lyset af John Hatties forskning I får en kort introduktion til Vejen Kommunes arbejde med læringsmålstyret undervisning set i lyset af erfaringer fra Norge I får præsenteret værktøj til arbejdet med læringsmål og løbende opfølgning i dagligdagen I får en kort introduktion til arbejdet med års- og periodeplaner med afsæt i eksempler fra EMU’en og Vejen Kommune

4 Ontario - 3 enkle mål Læringsudbyttet skal sættes i vejret Raise the bar! Metoede: Fokus på ”literacy” og ”numeracy” Afstanden mellem de svageste og de bedste elevresultater skal reduceres. Narrow the gap! Metode: Massiv støtte til skoler, der præsterer dårligt 3. Offentlighedens tillid til skolerne skal styrkes Nøgleord: Trust! Metode: Konsekvent positiv italesættelse på alle niveauer

5 Baggrunden De tre nationale mål for folkeskolens udvikling
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. To måltal: Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Måltal: Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Måltal: Elevernes trivsel skal øges.

6 Vurdering for læring - en øvelse "Tegn et pænt hus. Sørg for, at det bliver så fint som overhovedet muligt og gør jer umage. Det skal være et hus, I har lyst til at besøge" I har 45 sekunder

7 45

8 44

9 43

10 42

11 41

12 40

13 39

14 38

15 37

16 36

17 35

18 34

19 33

20 32

21 31

22 30

23 29

24 28

25 27

26 26

27 25

28 24

29 23

30 22

31 21

32 20

33 19

34 18

35 17

36 16

37 15

38 14

39 13

40 12

41 11

42 10

43 9

44 8

45 7

46 6

47 5

48 4

49 3

50 2

51 1

52

53 "Byt med sidemanden, og så retter vi tegningerne"

54 Hvis sidemandens hus har en skorsten, får hun/han 2 point.

55 Hvis man har tegnet fire - og kun fire - vinduer, får man fire point.

56 Hvis der er gardiner i vinduerne, giver det fem point

57 Hvis billedet er farvelagt, giver det fem point

58 Hvis man har tegnet en dør lige præcis i midten af huset - og her kan det godt være at jeg kommer og måle efter - så giver det fire point.

59 Hvis man har tegnet en have - det giver ti minuspoint.

60 Hvor tit gør vi ikke det her med vores elever?
Vi stiller dem en opgave, men eleverne finder først ud af, når de er færdige, hvilke krav der er til opgaven, og hvad der gør den god” Øvelsen er fra konference med Nottingham

61 Hvad skal læres ? ”Elevene kan kun nå et mål hvis de forstår målet og ved hvad de må gøre for at nå det” (Black and Wiliam) Alice spurgte: ”Kan du være så sød at sige mig hvilken vej, jeg skal gå”? ”Det kommer an på, hvor du skal hen”, sagde katten. ”Det spiller ingen rolle”, sagde Alice. ”Så spiller det heller ingen rolle, hvor du går”, sagde katten. ”Så længe jeg blot kommer nogen steder”, sagde Alice ”Det gør du helt sikkert, når bare du går længe nok”, sagde katten (Lewis Carroll: Alice i Eventyrland)

62 Undervisning og læring – et perspektiv skifte
At blive nysgerrige på Hvordan lærer børn? Hvordan går vi fra fokus på undervisning til fokus på læring? Hvilke rammer / tilgange / hjælpemidler kan vi tilbyde for at fremme læreprocessen?

63 Enkeltfaktorers effekt på læring (John Hattie)
Egenvurdering /elevforventning ( 1.44) Progression (tydelige mål og retning) (1.28) Respons på intervention (at interessere sig for elevens strategi /forforståelse - opfølgning ( 1.07) Formativ evaluering (0.90) Klasserumsdiskussioner (0.82) Feedback (0.75) Lærer-elevrelation ( 0.72) Lektier (0.29) Klassestørrelse (0.21) Niveaudelte grupper ( 0.12) Åbne vs. traditionelle læringsrum ( 0.01) Sommerferien (-0,02)

64 Faktorer som har betydning for elevernes læring - med afsæt i Hattie’s forskning
Trygt og positivt læringsmiljø Relationel tillid Fejl bydes velkommen Klasserummet domineres af dialog /spørgsmål fra elever Fællesskabet - kammerater og sociale støtte har betydning for faglig og social læring Hatties 3 centrale spørgsmål Hvor skal jeg hen? Hvordan klarer jeg mig? Hvordan kommer jeg derhen?

65 Læringskultur Hvordan lærer eleverne at forholde sig til egen læring?
Hvordan kan der skabes en positiv læringskultur i klasserummet? Eks. : ”My Favorite No”

66 Opsummering - Læring optimeres hvis
Tydeliggør, hvad der skal læres (synlige læringsmål , progression, næste skridt) 2. Åbner for situationer, som kan bidrage til, at eleverne bliver bekendt med deres egen læring (strategier, forforståelse, positivt læringsmiljø) Kortlæg elevernes læring og udvikling undervejs for at se, om de er på rette vej (feedback – feedforward , formativ vurdering) Hvor skal jeg hen? Hvordan klarer jeg mig? Hvordan kommer jeg derhen?

67 Perspektivskifte Fokus på undervisning Fokus på læring og progression Undervisningsmål Læringsmål Undervisningsstruktur Undervisningens effekt Hvad skal vil lave Hvad skal vi lære

68 Læringsmålstyret undervisning - Hvad betyder det?
Læringsmål er mål for, hvad eleverne skal kunne – altså mål for elevernes læringsudbytte. ”Når jeg indleder et undervisningsforløb, så skaber jeg mig et klart billede af, hvad eleverne skal vide og kunne ved afslutningen af forløbet. Det billede holder jeg mig for øje. Det styrer alle de undervisningsmæssige beslutninger, jeg træffer, og hjælper mig til at bruge tiden klogt og til at vise mine elever, hvad jeg forventer af dem.” Citat fra lærer, der arbejder med læringsmålstyret undervisning – (Vejledning om læringsmålsstyret undervisning, UVM) v. Henriette Vendelbo Eriksen

69 Aktivitetsmål og læringsmål
Fokus på det, som skal læres • Jeg kan omskrive en brøk til et decimaltal • Jeg kan forklare hvad et prosa digt er Aktivitetsmål Fokus på opgaver, som skal løses • Vi skal lave opgave 43 i matematikbogen • Vi arbejder med digte Tydelige mål, som eleven forstår og har medejerskab til Tydelige mål, som kan være grundlag for en evaluering og feedback

70 Mål / evaluering - Bodil Nielsen
Læringsmål Hvad er det vigtigste eleverne skal lære inden for hvert af et fags hovedområder? Indhold Hvilke eksempler/tekster er bedst egnet til at eleverne kan lære det vigtigste? Progression

71 Målsætning på flere niveauer - hvad lægger vi vægt på i undervisningen
Specifikke, faglige mål: At kunne forklare og anvende At kende til Grundlæggende færdigheder: At kunne læse, regne, udtrykke sig mundtligt, skriftligt og vise digital kompetence Sociale mål Selvbeherskelse Empati At kunne rose andre Universelle mål: At kunne kommunikere At kunne samarbejde At kunne løse et problem At kunne finde bevis på egen læring og fremskridt

72 Hvorfor er Vurdering for læring et nyttigt redskab i arbejdet med læringsmål?
En samlet ledergruppe anbefaler - bakket op af lærere og ressourcepersoner - at alle kommunens skoler arbejder med ”Vurdering For Læring” (VFL) indtænkt i en dansk kontekst. Anbefalingen gives på baggrund af, at: VFL og norsk skoletradition ligger tæt op ad en dansk skolekultur VFL lever op til de nye udfordringer i folkeskolereformen VFL sætter fokus på, at alle elever skal mødes med høje, positive forventninger, synlige mål og konstruktiv feedback Arbejdet med VFL systematiserer arbejdet med elev- og forældreinddragelse. Oplevelser i Oslo i forlængelse af Hatties forskning

73 Fælles sprog og ”mission”

74 Vurdering For Læring (VFL) - Kundskabsløftet
10 vejledende principper Planlæg for læring ikke aktivitet Brug tydelige mål Brug kriterier, som viser vej Stil spørgsmål, som fremmer refleksion 5. Giv konstruktive tilbagemeldinger 6. Giv eleverne ejerskab over deres egen læring 7. Aktiver eleverne som læringsressourcer for hinanden 8. Find tegn på læring v.h.a. flere vurderingsmetoder 9. Brug tegn til at differentiere undervisningen Involver hjemmet (Trude Slemmen: Vurdering for læring i klasserummet)

75 VFL – en formativ vurdering
evalueringsform - kokken der smager på suppen undervejs Summativ evalueringsform -gæsten, der smager på suppen til slut

76 Eksempler på arbejdet med tydelige mål og kriterier

77 Løren Skole

78

79 Tjek om du har nået de læringsmål, som står til venstre og evaluer
Evaluering for: … Tjek om du har nået de læringsmål, som står til venstre og evaluer Niveau 1 : Det kan jeg ikke Niveau 2 : Jeg er på vej Fagområde: Fremstilling, 7-9 kl. Niveau 3 : Det kan jeg ”Eleven kan fremstille sammenhængende tekster i forskellige genrer og stilarter ” ”Eleven har viden om varierede udtryksformer målrettet forskellige målgrupper” Læringsmål Kriterier for målopfyldelse Egen feedback Lærer feedback Læringspartner feedback Jeg kan kende forskel på sagprosa og fiktion og kender genretrækkene i novellen Jeg kan placere forskellige tekster i de to kategorier (sagprosa og fiktion) Jeg kan skrive en novelle, hvor jeg bruger mindst 3 genretræk Jeg kan skrive en novelle ud fra ”beretter-modellen” Jeg kan gøre rede for kompositionen i novellegenren

80 Tjek om du har nået dit læringsmål og vurder dig selv
Tjek om du har nået dit læringsmål og vurder dig selv. Navn _________________________________ Mål: Jeg laver en god præsentation af mit projekt Kriterier Bevis eller vejen videre Jeg har jævnligt øjenkontakt med mine tilhørere X Jeg skal arbejde på at se op og have kontakt – f.eks. ved hvert nyt afsnit Jeg taler tydeligt og højt så alle kan høre Jeg bliver ofte lidt nervøs, mumler lidt og kan nok øve mig lidt mere Jeg har en tydelig struktur bag min fremstilling Jeg har overvejet kronologien og glemte ikke noget som jeg skulle vende tilbage til Jeg fremlægger med afsæt i enkelt tekststøtte så fremstillingen ikke har præg af oplæsning jeg kunne klare mig med færre nøgleord end jeg plejer, men skal øve lidt mere på at løsrive mig fra papiret Jeg har valgt en varieret fremstillingsform som vækker tilhørernes nysgerrighed Jeg kunne have valgt en mere kreativ fremstilling. Jeg har kun anvendt PP

81 Kriterier for skrivning af en historieopgave Indledning
Ikke gennemført Gennemført Gennemført og uddybet 4+ sætninger Problemformulering Disposition Emnets kontekst Selve opgaven 3+ afsnit 6+ fakta pr. afsnit Sammenhænge Relevant argumentation Citater med kildeangivelse Konklusion 3+ sætninger Opsummering Bevisførelse Formuleringsevne Stavning Grammatik Brug af synonymer

82

83

84 Kort refleksion … Hvad gør du for at sikre, at elever forstår målene og hvad de skal lære? Hvordan kan du arbejde med mål og kriterier i din egen undervisning? Hvilke fordele og ulemper kan der være? CL struktur ”Tænk selv” - ”Del”

85 Pause…..

86 Hvad lærer elever? Læs teksten og svar på spørgsmålene:
Eksempel: The Ackles Broch Quassed Gimp and Moopy were ackles. One trafen Gimp and Moopy were broching puassed. Moopy poated one of Gimp’s frapers because il couldn’t scrop ils. Gimp powed ”comp ap my fraper!” But Moopy wouldn’t comp ho to ilt. So Gimp sworched Moopy, and the ackles combreted to squit. Then Armp deperted into slep. Il taupled both of the ackles, and luped em off to edsen. What were Gimp and Moopy? Why did Moopy poat one of Gimp’s frapers? Why did Gimp sworch Moopy?

87 ”Bevis” for læring Vurdering for læring er en systematisk proces, hvor ”bevis” på elevernes status bruges både af læreren og eleverne således at: Læreren kan justere egen undervisning Eleven kan justere egne læringsstrategier (Black and William 1998) Beviser kan bruges af elever og lærere til at afgøre hvor eleverne er i læringen hvad de bør arbejde med hvordan de kommer derhen

88 Ad 3) Løbende feedback og beviser for læring
Refleksion, undervejsvurdering: Hvad skal vi kunne? Nærmer vi os målet? Hvad skal vi arbejde mere med?

89 ”Bevis” for læring – feedback
Vurdering for læring er en systematisk proces, hvor ”bevis” på elevernes status bruges både af læreren og eleverne således at: Læreren kan justere egen undervisning Eleven kan justere egne læringsstrategier (Black and Wiliam 1998) Portfolio Læringspartner ”Papirlappen” Forskellige skemaer (f.eks. trafiklys) Samtale, diskusion Tommelfinger, Vurderingsklodser Trafikklys Målskive Termometer /læringsmeter Finn den beste fortellingen din. Hvorfor er den best? Få elevene til å sette ord på suksessfaktorene!

90 Elevinvolvering /egen forventning
Fag: Dansk Elevens navn: Mål: Hvad ved jeg allerede om emnet? Rigtig meget En hel del En del Kender lidt til det Meget lidt Intet SÆT KRYDS Jeg tror målet er: Meget let Ret let Let Svært Ret svært Meget svært Hvor meget energi vil jeg lægge i arbejdet En hel masse Ret meget noget Ikke så meget Næsten ingen Ingen

91 Opsummering Mål og kriterier er altid synlige
- gennemgås, når timen starter Refleksion – undervejsvurdering - nærmer vi os målet - hvad skal vi arbejde mere med Vurdering af målopfyldelse - læringspartner - tommel op eller ned / målskive m.m - skriftlig vurdering eller andet

92 Læringens helhed Jette Hildebrandt Andersen Henriette Vendelbo Eriksen

93 Målarbejdet Hvad er målbart? Hvad er vurderbart?
Øget fokus på resultater / målstyret undervisning - Hvor er dannelsestænkningen? Kritisk og kreativ tænkning Selvstændighed Ansvar Faghæfte 48, sociale mål nu indskrevet i matrixen Kompetence og dannelse Udtrykke egne meninger… vise respekt for …. Forklare hvordan man gennem sprogbrug kan … Beskrive og diskutere i hvilken grad …. Forklare hvorfor … og kunne drøfte hvordan det kan være at…. Kan dette måles? Kan det vurderes? Hvad er målbart? Hvad er vurderbart?

94 Motivation og tydelige forventninger
Eksempel på arbejdet med mål og kriterier - at ”pakke målene ud”

95 Overordnede ramme – de nye mål fra UVM
”Forenklede Fælles Mål beskrives som kompetencemål for, hvad eleverne skal kunne efter endt undervisning på bestemte klassetrin. ”Eleverne viser kompetence i konkrete situationer ved at bruge viden og færdigheder til at løse opgaver og reflektere over opgaveløsningen. Faseopdelt (ikke klassetrin) For hvert kompetencemål defineres et antal underliggende mål for, hvad eleven skal kunne (færdighedsmål ) og vide (vidensmål) for at opnå kompetencemålet Den didaktiske model (UVM)

96 Årsplan Periodeplan Lektionsplan

97

98 Mål og kompetencer Målarbejdet – at ”pakke målene ud sammen”
Natur / teknologi efter 4.kl : perspektivering – mennesket : Eleven kan diskutere årsager til sund og usund livsstil Dansk efter 9.kl.: Fortolkning – oplevelse og indlevelse: Eleven kan reflekteret indleve sig i teksters univers … Idræt – efter 2 kl.: Idrætskultur og relationer – samarbejde og ansvar: Eleven kan samarbejde i par eller i mindre grupper... Samfundsfag efter 9 kl.: Sociale og kulturelle forhold – socialiserin: Eleven kan analysere sociale grupper og fællesskabers betydning for socialisering

99 Læringsmål som afsæt Faglige læringsmål
De nye mål: Hvilken færdighed er det næste skridt hvilken viden skal bruges i den sammenhæng Lærerens evaluering af elevernes faglige forståelse og færdigheder Kriterier for målopfyldelse Emnevalg Valg af metoder, der er varieret ud fra de konkrete elevers forudsætninger Elevforudsætninger på målområdet

100 Organisering Fælles planlægning
Løren Skole Organisering Fælles planlægning fagansvarlige udfærdiger mål og kriterier materialeforslag til øvrige lærere på årgangen videndeling

101 Planer som styringsredskab
Overordnet fagplan i alle fag Fordeling af fagansvarlige Udarbejdelse af læringsmål og kriterier for målopfyldelse i eget fag Udnyttelse af læreren som ressource Delingskultur Lærernes arbejdsdokument Udarbejdelse af periodeplan / ugeplan Elevernes styringsredskab gennem ugen Alle fag beskrives med mål og kriterier for ugen Mål og kriterier pakkes yderligere ud i undervisningsøvelserne (evt. i samarbejde med eleverne I opstart af timen mindes om målene og hvordan timen er knyttet til disse Alle lektier er relateret til mål Løbende vurdering af målopnåelse Forældre involveres i vurderingen

102 Årsplan Dansk 4. klasse 2015/2016

103

104 Håndværk og design

105

106 Opsamling Tilbagemeldinger på arbejdet med læringsmål
Hvad har optaget jer? Hvad passer til jeres skole? Hvad vil I evt. gerne arbejde videre med? Udfordringer? Muligheder? Synlige mål I får en kort introduktion til væsentlige faktorer for elevernes læring set i lyset af John Hatties forskning I får en kort introduktion til Vejen Kommunes arbejde med læringsmålstyret undervisning set i lyset af erfaringer fra Norge I får præsenteret værktøj til arbejdet med læringsmål og løbende opfølgning i dagligdagen I får en kort introduktion til arbejdet med års- og periodeplaner med afsæt i eksempler fra EMU’en og Vejen Kommune

107