KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

Præsentationer af emnet: "KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion"— Præsentationens transcript:

1 KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion

2 Veluddannede mænd kan se frem til at leve over syv år længere end 30-årige med en kort uddannelse, ligesom veluddannede kan se frem til flere år uden alvorlige sygdomme end dårligt uddannede. Ugeskrift for Læger, 10.januar 2005

3

4 Hvilke faktorer kan forklare, at mænd med kort uddannelse lever 7 år kortere end mænd med lang uddannelse?

5 Kost Rygning Alkohol Motion

6

7

8

9 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 – kan vi knække kurven?

10 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1993-94
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

11 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1995-96
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

12 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1997-98
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

13 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 1999
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

14 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2000
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

15 Udviklingen i diabetes og svangerskabsdiabetes hos voksne amerikanere, BRFSS 2001
No Data <4% %-6% %-8% %-10% >10% Mokdad AH, Ford ES, Bowman BA, et al. Prevalence of obesity, diabetes, and other obesity-related health risk factors, JAMA 2003 Jan 1;289(1).

16 Hvad er årsagen?

17 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1985
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14%

18 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1986
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14%

19 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1987
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14%

20 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1988
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14%

21 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1989
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14%

22 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1990
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14%

23 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1991
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

24 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1992
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

25 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1993
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

26 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1994
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

27 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1995
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

28 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1996
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19%

29 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1997
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

30 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1998
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

31 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 1999
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

32 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2000
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% ≥20%

33 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2001
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% %–24% ≥25%

34 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2002
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% %–24% ≥25%

35 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2003
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) No Data <10% %–14% %–19% %–24% ≥25%

36 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2004
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) We have never had an epidemic like this that we have been able to track so thoroughly and see. As I told you, this is conservative. About 60 million adults, or 30 percent of the adult population, are now obese, which represents a doubling of the rate since 1980. No Data <10% %–14% %–19% %–24% ≥25%

37 Udviklingen i fedme * blandt voksne amerikanere BRFSS, 2005
(*BMI ≥30, eller ~13,7 kg overvægt for en 162,5 cm høj person) We have never had an epidemic like this that we have been able to track so thoroughly and see. As I told you, this is conservative. About 60 million adults, or 30 percent of the adult population, are now obese, which represents a doubling of the rate since 1980. No Data <10% %–14% %–19% %–24% %–29% ≥30%

38 Hvad er årsagen?

39 1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50

40 1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50 2000

41 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1
20 30 40 50 300 200 100 Risiko

42 1960 Maksimal iltoptagelse, ml  kg-1  min-1 20 30 40 50 300 200 100 Risiko 2000

43 Kost Rygning Alkohol Motion

44

45

46

47

48

49 Kost Rygning Alkohol Motion

50

51 Rygning – tab i danskernes middellevetid
3,5 år for mænd 3 år for kvinder

52 Rygning Storrygere dør 8–10 år for tidligt.

53 Rygning Rygere, der dør på grund af deres rygning, mister 15 års levetid.

54 Rygning Storrygere får 10 færre leveår uden sygdom.

55 Rygning hospitals-indlæggelser er relateret til rygning.

56 Rygning 2,5 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge
2,5 mio. ekstra fraværsdage

57 Rygning 5.000 tilfælde af førtidspension

58 Rygning Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 4.456 mio. kr. årligt
Besparelse pga. tidlig død: mio. kr. Netto: mio. kr.

59

60

61

62

63

64

65

66 Ny viden

67 Passiv rygning – ifølge hvidbogen
Mere kræft Mere hjertekarsygdom Mere luftvejssygdom

68 Passiv rygning – ifølge hvidbogen
Lavere fødselsvægt For tidlig fødsel Flere aborter

69 Passiv rygning – ifølge hvidbogen
Mindre børn Dummere børn Vuggedøde børn Syge børn

70 Hovedparten af børn i dag er i institution før skolealderen – børnene er reelt ikke beskyttet ved lov mod passiv rygning i institutionerne.

71 I vuggestuen og i børnehaven
Rygerum beskytter ikke børnene. Når de lugter af røg efter en dag i børnehaven, så er det fordi, de har været udsat for passiv rygning !!

72 Det lille barn kan ikke kravle væk fra røgen.

73 … men udsættes helt lovligt for et miljø, der giver risiko for astma, lungebetændelse, mellemørebetændelse, hoste, bronkitis.

74 … og helt efter loven udsættes børnene for passiv rygning, selvom der er mistanke om, at det øger risikoen for kræft i barndommen og kræft som voksen.

75 Massiv social slagside ved udsættelse for passiv rygning
Faglærte og ufaglærte: 38% Højere funktionærer: 19%

76

77 Passiv rygning – ny viden
Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

78 Passiv rygning – ny viden
Man kan ikke lufte sig ud af det. Man kan ikke isolere sig ud af det.

79 Hvem vil du helst dele kontor med?
En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

80 En Ford Mondeo 2.0 turbodiesel stod med motoren i tomgang i en lukket garage, mens en computer målte luftens kvalitet hvert andet minut. Garagen blev derefter luftet ud i fire timer.

81 Næste forsøgspunkt var at lade tre filtercigaretter antænde, en hvert tiende minut i den næste halve time.

82 Computerens målinger viste, at 10 gange så mange forurenende partikler blev frigivet af cigaretrøgen i forhold til diesel-osen.

83 Hvem vil du helst dele kontor med?
En Ford Mondeo i tomgang? Eller en ryger?

84

85 Alkohol 3.000 dødsfald svarer til 5% af alle døde.

86 Alkohol Personer, der dør pga. alkohol, mister års levetid.

87 Alkohol 28.000 hospitalsindlæggelser 10.000 skadestuebesøg
ambulante besøg ekstra besøg hos praktiserende læge

88 Alkohol ekstra sygefraværsdage 500 tilfælde af pension

89 Alkohol Merforbrug i sundhedsvæsenet: 947 mio. kr. årligt
Besparelse pga. tidlig død: 350 mio. kr. Netto: 597 mio. kr.

90

91 Svær overvægt – tab i middellevetid
3 måneder for mænd og 8 måneder for kvinder

92 Svær overvægt Svært over-vægtige dør 2-3 år for tidligt.

93 Svær overvægt Personer, der dør pga. deres overvægt, mister 25 års levetid.

94 Svær overvægt 55.000 hospitals-indlæggelser
1.1 mio. kontakter til praktiserende læge 1.8 mio. fraværsdage

95 Svær overvægt 1.100 tilfælde af førtidspension

96 Svær overvægt Merforbrug i Sundhedsvæsenet: 1.625 mio. kr. årligt
Besparelse pga. tidlig død: 152 mio. kr. Netto: mio. kr.

97

98 Fysisk inaktivitet Hvert år er dødsfald relateret til fysisk inaktivitet. Det svarer til 7-8% af alle dødsfald.

99 Fysisk inaktivitet – tab i middellevetid
Fysisk inaktivitet er relateret til et tab i danskernes middellevetid på 9-10 måneder for både mænd og kvinder.

100 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive dør 5-6 år tidligere end fysisk aktive.

101 Fysisk inaktivitet Personer, der dør pga. fysisk inaktivitet, mister års levetid.

102 Fysisk inaktivitet Fysisk inaktive kan forvente 8-10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive.

103 Fysisk inaktivitet Hvert år er hospitals-indlæggelser relateret til fysisk inaktivitet.

104 Fysisk inaktivitet 2,6 mio. ekstra kontakter til praktiserende læge
3,1 mio.ekstra fraværsdage 1.200 tilfælde af førtidspension

105 Fysisk inaktivitet Merforbrug i sundhedsvæsenet: 3.109 mio. kr. årligt
Besparelse pga. tidlig død: 226 mio. kr. Netto: mio. kr.

106 Mangel på motion er en risikofaktor.

107 raske kvinder Hvad betyder det at gå? – risiko for hjertesygdom? Manson et al, N Engl J Med Sep 5;347(10):716-25

108 raske kvinder 6 års opfølgning- risiko for diabetes Hu et al JAMA. 2003;289: Ser på fjernsyn >40 timer per uge

109 Reduceret risiko for død af alle årsager ved at bruge cyklen som transportmiddel i forhold til ikke at bruge cyklen

110 Graviditet og Motion Sørensen TK et al Hypertension 2003

111 Risiko for svangerskabsdiabetes
Dempsey et al Am J Epidemiol 2004

112 Risiko for svangerskabsforgiftning
Sørensen TK et al Hypertension 2003

113 Risiko for svangerskabsforgiftning – set i forhold til intensitet af fysisk aktivitet
Sørensen TK et al Hypertension 2003

114 Risiko for svangerskabsforgiftning – set i forhold til mængde af fysisk aktivitet
Sørensen TK et al Hypertension 2003

115 Risiko for svangerskabsforgiftning – set i forhold til antal bestegne etager

116 Fysisk aktivitet i fritiden – mindst 2 gange om ugen Lancet Neurology, Oktober 2005

117 Motion forebygger dårligt humør og depression

118

119

120

121 KRAM-undersøgelsen gennemføres af SIF og sponsoreres af TrygFonden og Indenrigs- og Sundhedsministeriet

122 KRAM-undersøgelsen

123 At skabe opmærksomhed Postkort Plakater KRAM-bussen Bannere

124 September 2007 Sønderborg Oktober 2007 Hillerød November 2007 Struer Januar 2008 Næstved Februar 2008 Guldborgsund April 2008 Brøndby og Albertslund Maj 2008 Faaborg-Midtfyn Juni 2008 Ærø August 2008 Silkeborg September 2008 Frederiksberg Oktober 2008 Varde

125 Frederiksberg Brøndby/Albertslund

126 Ifølge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70% af alle sygdomme i år 2020 – kan vi knække kurven?

127 Kommunen bør have en handlingsplan for KRAM.

128

129

130 Slide-showet bygger på en litteraturgennemgang, der er nedskrevet i følgende publikationer:
Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Knud Juel et al, SIF Fysisk Aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling af Bente Klarlund Pedersen og Bengt Saltin, udgivet af Sundhedsstyrelsen Recept på motion - motion som forebyggelse af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Motion på recept – motion som behandling af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Graviditet og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck Børn og Motion af Bente Klarlund Pedersen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck

131 aktivsundhed.dk Udarbejdelse af slides: Bente Klarlund Pedersen
Fotograf: Ernst Tobisch, Casper Dalhoff (Rygerne på Riget), Reimar Juul (Grand Old Masters) Sponsorering: TrygFonden aktivsundhed.dk