Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejde.

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejde."— Præsentationens transcript:

1 Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejde

2 Det er lærerigt at have det sjovt!
Forskning viser at positivitet åbner os overfor verden, skaber udvikling og kreativitet og gør os i stand til at lære og blomstre Vores følelser er ifølge Hans Henrik Knoop vores bevidste tankemæssige oplevelse af vores emotioner (Knoop et al, 2008 s ). Ifølge Fredrickson (2010) er positive emotioner udviklede psykologiske tilpasninger, der øgede vores forfædres odds for overlevelse og reproduktion. Der kan være tale om positive emotioner i relation til fortiden (f.eks. afklarethed og tilfredsstillelse), nutiden (f.eks. afslapning og glæde) og fremtiden (f.eks. optimisme og håb) (Nørby, 2008 s. 103). Ifølge Fredrickson’s Broaden-and-build teori vil de positive emotioner ikke kun udvide individets opmærksomhed og fremme en ny og varieret tankegang, men over tid vil denne udvidede tankegang også opbygge evner og ressourcer og dermed sikre fremtidig trivsel, bidrage til at øge kroppens modstandskraft, den fysiske og psykiske sundhed og give længere levetid (Fredrickson, 2010 s.186, Knoop et al, 2008 s. 55). Positive emotioner kan også medvirke til at håndtere udfordringer og restituere hurtigere efter stressende oplevelser. (Barbara Fredrickson: Positivitet, 2010)

3 Positive følelser udvider og opbygger:
Vores tanker Vores relationer Vores handlemuligheder Forskning har vist at der skal 3 positive følelser til at opveje 1 negativ. (Broaden-and-build-theory) Forskning har vist, at vi som mennesker er udstyret med en indbygget tendens til at fokusere på det negative i en situation for at kunne være på vagt over for trusler (Baumeister et al, 2001 s ). Denne tendens har haft stor overlevelsesværdi i menneskets evolutionære udvikling. Vores forfædre var nødt til dagligt at træffe en lang række kritiske beslutninger for at holde sig i live. Det er altså en slags indbygget negativitets skævhed (negativity bias), der hjælper mennesker med at foregribe eller reagere på truende situationer (ibid). Fredricksons forskning peger på, at andelen af positivitet i forhold til andelen af negativitet er afgørende for trivsel og opblomstring (Fredrickson 2010, s ). For at modvirke negativitetsskævheden er vi nødt til at have flere positive emotioner end negative. Baseret på Losadas matematiske udregninger har det vist sig, at den magiske positivitetskvotient for opblomstring er 3:1. For hver negativ oplevelse skal man have mindst tre gange så mange positive oplevelser (s ). Kritikere har påpeget, at Losadas matematiske udregninger ikke er holdbare, hvilket har ført til, at Fredrickson har trukket den del af sine resultater tilbage. Men hun fastholder validiteten af den del af hendes forskning, der viser, at opblomstring er et resultat af en overvægt af positive emotioner (Retractionwatch, 2013; Fredrickson, 2013).

4 Det betyder: At glæde og sjov fremmer læring
At vi er mere kreative og bedre i stand til at finde på løsninger når vi er glade Alting lykkes meget nemmere når vi trives godt med hinanden - på arbejdet og derhjemme Vi skal træne vores positivitet for at undgå at det negative tager overhånd (Barbara Fredrickson: Positivitet, 2010) Ifølge Fredrickson (2010) er det muligt at øge graden af positivitet i sit liv, gennem bevidst fokus på sin tænkning og fortolkning af begivenheder (s.55-56). Hun understreger, at der findes en særlig kraft i de spørgsmål, man vælger at stille sig selv (s.58). Det har ligeledes vist sig, at hvis man bruger sine signaturstyrker, så fører det til flere positive emotioner (Seligman, 2011 s.36).

5 Fysisk aktivitet hjælper os på vej….
Forskning viser en stor sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder Aktiviteterne skal være udfordrende, varierede og indebære succesoplevelser (www.saetskolenibevaegelse.dk) Udfordrende succeser Forklaringen skal blandt andet findes i, at fysisk aktivitet forbedrer evnen til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed. Samtidig kan at fysisk aktivitet ifølge forskerne være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Forskerne slår samtidig fast, at den mest ideele form for motion til at fremme læring er aktiviteter, der er udfordrende, varierede og som indebærer succesoplevelse.

6 Måder vi arbejder på: Oplæg Dialog Individuel og fælles refleksion
Feedback Øvelser Gruppearbejde Situationsspil i grupper

7 Porte folie - Dit redskab til læring
Porte folie kommer af det franske ord ”portefeuille” som betyder ”mappe til opbevaring af vigtige dokumenter”

8 Formålet med Porte folien
Gøre dig til en aktiv deltager i egen personlig læreproces Give dig indsigt i den læreproces, du gennemgår her på kurset Tydeliggør målene og knytte dem til dit arbejde Giver dig og underviseren et grundlag for at vurdere, om du har nået målet for kurset Få dokumentation for det du har været igennem og har opnået At give dig et produkt du kan tage med dig efter kurset

9 AMUmål for kurset Læs støttespørgsmålene for kurset
Vælg 2 AMUmål med støttespørgsmål, som du finder relevant for din praksis Tal med sidemanden om hvordan du forstår de valgte AMUmål med støttespørgsmål Læg mærke til guldkorn undervejs; hvad gør du godt allerede, og hvad kan du gøre endnu bedre? Evt. Opsamling i plenum

10 Kompetencespind – AMUmål
Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende begreber i forhold til medicinhåndtering. Jeg kan handle ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på medicinhåndterings området. Kan inspirere/oplære andre Er sikker Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger Jeg kan medvirke ved administration af borgernes brug af medicin Er rimelig sikker Er på vej Er Usikker Jeg har kendskab til brugen af PN medicin og hvad jeg skal være opmærksom på Jeg kan søge oplysninger om medicin i lægemiddelkatalog og på nettet Er på bar bund Jeg kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere Jeg kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler Jeg kender til medicinens vej rundt i kroppen

11 Ikke relevant for jobfunktionen Kan inspirere og oplære andre
SCOR DIG SELV Kompetenceprofil / Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende begreber i forhold til medicinhåndtering. Jeg kan handle ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på medicinhåndterings området. Ikke relevant for jobfunktionen Er på bar bund Er usikker Er på vej Rimelig sikker Sikker Kan inspirere og oplære andre Jeg har kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger Jeg kan medvirke ved administration af borgernes brug af medicin Jeg har kendskab til brugen af PN medicin og hvad jeg skal være opmærksom på Jeg kan søge oplysninger om medicin i lægemiddelkatalog og på nettet Jeg kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere Jeg kan observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler Jeg kender til medicinens vej rundt i kroppen

12 Forventninger til kurset
Hvad vil gøre dette kursus rigtig godt for dig ? Din rolle og indsats- hvordan skal den være ? (fx at inddrage egne erfaringer ) Hvordan lærer du bedst ? (læreprocesser og pædagogiske metoder) Hvad vil du gerne kunne når du er færdig med kurset ? Er der noget du gerne vil have vægtes mere end andet : Hvad fylder særligt på din arbejdsplads i forhold på kursets temaer ?

13 Læring og praksis Hvordan kan viden fra dette kursus, omsættes til at kunne bruges på din arbejdsplads ? Hvad skal der til ? Her taler vi lidt om hvad transfer er. Point er at gøre kursisten opmærksom på at det de har lært på kurset skal kunne bruges i praksis og det selvfølgelig indebære at de indrager erfaringer og har opbakning fra arbejdstedet

14 Kompetencespind – egne læringsmål Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejde.
Kan inspirere/oplære andre Er sikker Er rimelig sikker Er på vej Er Usikker Er på bar bund

15 Min egen læringsaftale:
Specifikt; hvad er mit/mine mål for dette kursus? Målbart; hvordan skal det kunne ses/høres/mærkes at jeg har nået mit/mine mål? Attraktivt; hvorfor er det attraktivt at jeg når dette/disse mål, og hvem er det attraktivt for? (efter kurset – hvad skal det bruges til?) Realistisk; Hvordan kan det gøres realistisk at jeg når dette/disse mål? – hvad skal jeg/andre gøre? Tidsbestemt; hvornår skal det evalueres om jeg har nået mit/mine mål? (På eller efter kurset)

16 Program Dag 1 Velkommen  Forventningsafklaring til dette modul
Begrebsafklaring i forhold til medicinhåndtering Farmakokinetik – de almindeligst forekommende lægemidlers vej gennem kroppen, nedbrydning og udskillelse Farmakodynamik – de almindeligst forekommende lægemidlers virkning/ bivirkninger og interaktioner Observationer i brugen af lægemiddelgrupper indenfor infektionsområdet Opsamling – tak for i dag 

17 Fokus Sæt jer sammen 4-6 personer
Hvilke forventninger har I til kurset Hvilke erfaringer har i med lægemidler? Udfyld skydeskive

18 Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet
Mål for AMU kursus Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet Deltageren kan medvirke ved administration af borgerens brug af medicin og inddrage borgeren i medicineringen med udgangspunkt i borgerens ressourcer. På baggrund af kendskab til de almindeligst forekommende lægemidlers virkning og bivirkninger kan deltageren observere og reagere hensigtsmæssigt på afvigelser fra borgerens normale fysiske og psykiske funktioner og adfærd i relation til borgerens brug af lægemidler. Deltageren kan videregive relevante informationer og observationer til tværfaglige samarbejdspartnere samt udføre sit arbejde ud fra kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på området.

19 Dagens Mål Dag 1 At få kendskab til de almindeligst forekommende begreber i forhold til medicinhåndtering. At få kendskab til gældende lovgivning og lokale instrukser på medicinhåndterings området. At få kendskab til medicinens vej rundt i kroppen At reflektere over tilegnet viden.

20 Pause Vi ses om 15 minutter

21 Begrebsafklaring i forhold til medicinhåndtering
Instruks fra jeres bosted /instruks fra sundhedsstyrelsen Ledelses ansvar Jeres ansvar/arbejdsområde Autoriserede sundhedspersoners ansvar/Ikke- autoriserede sundhedspersoner ansvar Begreber brugt i instruksen Hvad er/definition og afklaring af: Lægemiddel, kosttilskud, recept, håndkøbt medicin og naturlægemidler.

22 Begrebsafklaring i forhold til medicinhåndtering
Gruppearbejde Del jer i 5 grupper Brug instruks fra jeres bosted (og evn. Instruks fra sundhedsstyrelsen)

23 Anvendte begreber Instruks
Ledelsens forskrift for hvordan sundhedspersoner m.fl. skal forholde sig under givne omstændigheder. Instrukser omfatter retningslinjer for ansvars- og kompetencefordelingen mellem sundhedspersoner og kliniske retningslinjer/vejledninger, som er systematisk udarbejdede anvisninger på, hvilke procedurer sundhedspersoner bør følge.

24 Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet
Ledelsens ansvar : At der er udarbejdet de nødvendige instrukser om medicinhåndtering. At instrukserne er udformet i overensstemmelse med principperne i sundhedsstyrelsens vejledning. At instrukserne skal være afpasset behandlingsopgaverne samt personalets uddannelse og erfaring. At arbejdet er tilrettelagt på en sådan måde, at kvaliteten i patientbehandlingen sikres bedst muligt. Sundhedsstyrelsen

25 Medvirken ved lægemiddelbrug i omsorgsarbejdet
Ledelsens skal sikre : At medicinhåndtering så vidt muligt kan foregå uforstyrret. At der er instrukser for personalets håndtering af medicin At det personale, der udfører medicinhåndtering, er oplært heri. At der foreligger instruks for identifikation af både patient og lægemiddel, for håndtering af dosisdispenseret medicin og for formidling af oplysninger om ordineret medicin ved indlæggelse på og udskrivelse fra sygehus, herunder oplysning om dosisdispensering. Sundhedsstyrelsen

26 Anvendte begreber Autoriserede sundhedspersoner:
Personer hvis virksomhed er omfattet af autorisations- lovgivningen. Herudover bestemmes deres virksomhed af administrative og faglige instrukser fastlagt af ledelsen på de pågældende institutioner, afdelinger eller administrative områder. Ikke-autoriserede sundhedspersoner: Personer hvis virksomhed ikke er omfattet af autorisationslovgivning, men udelukkende af administrative og faglige instrukser fastlagt af ledelsen på de pågældende institutioner, afdelinger eller administrative områder. Sundhedsstyrelsen

27 Anvendte begreber Delegation: Overdragelse af en opgave til en anden person. Dispensering: De processer hvorved personalet optæller eller tilbereder ordineret medicin til indgift, dvs. afmåler, ophælder eller optrækker i anden beholder, samt eventuelt tilsætter middel til opløsning eller blanding. Dosis: Mængde af den medicin der skal indgives (fx 5 mg). Doseringsinterval: Tidsinterval mellem medicinindtagelser (fx 8 timer) Doseringshyppighed: Antal medicinindtagelser over en given periode, oftest ét døgn (fx 3 gange i døgnet) Dosisdispensering: Maskinel pakning af lægemidler på apotek i en doseringsbeholder tilpasset lægemidlets konkrete anvendelse. Lægemidlerne til de enkelte indtagelsestidspunkter er klart adskilt fra lægemidlerne til de andre indtagelsestidspunkter.

28 Anvendte begreber Medicinadministration: Personalets omdeling og hjælp til patientens indtagelse af medicin, herunder den fornødne observation af patienten. Ved patienters administration af egen medicin forstås at patienten selv har ansvaret for at indtage medicinen. Medicingivning: Dispensering og medicinadministration. Medicinhåndtering: Alle procedurer der foretages med medicinen, efter at apoteket har udleveret den. Medicinliste: En samlet oversigt over patientens aktuelle medicin.

29 Hvad er et lægemiddel Et lægemiddel er : en naturlig eller syntetisk kemisk forbindelse, som bruges til diagnosticering, forebyggelse, behandling eller lindring af sygdom eller symptomer, herunder smerter, fra sygdomme hos mennesker eller dyr. Kan fås enten i håndkøb eller på recept og alle produkter skal godkendes hos lægemiddelstyrelsen Naturlægemidler /kosttilskud er: ikke lægemidler og ikke underlagt de samme krav.

30 Hvordan Recept : Midlet kan medføre sundhedsfare ved normal og korrekt anvendelse Lægen har vurderet hvad man fejler Lægen følger og vurderer behandlingen Medicinen kan evt. misbruges, (videresælges på det sorte marked) Forhandles kun på apoteker

31 Hvordan Håndkøb: Anvendt i de doser og tidsrum der er anført på pakningen, medfører midlet ikke sundhedsfare Midlet kan tages uden at lægen har vurderet hvad man fejler og uden at lægen følger og vurderer behandlingen Medicinen kan, som hovedregel, ikke misbruges - ved almindeligt brug! Forhandles på apoteker og mindstepakninger på tankstationer/ supermarkeder o. lign

32 Hvordan Naturlægemidler:
Lægemidler, hvis aktive indholdsstoffer udelukkende er naturligt forekommende stoffer i koncentrationer, der ikke er væsentligt større end dem, hvori de forekommer i naturen. Lægemiddelstyrelsen stiller krav til både fremstilling, kvalitet, sikkerhed og virkning af naturlægemidler. Dog kræves der ikke videnskabelig dokumentation for en eventuel virkning Må forhandles frit

33 Frokost Bon appetit

34 Gruppearbejde Tegn fordøjelses systemet som I husker det …..fra mund ”IND” ….. til enden……”UD” DER MÅ IKKE BRUGES COMPUTERE

35

36 Farmakokinetik og Farmakodynamik
Farmakokinetik beskriver hvad der sker med lægemidlet i kroppen – altså hvordan lægemidlet: Absorberes – optages Distribueres – fordeles Elimineres – nedbrydes og udskilles Farmakodynamik beskriver hvad lægemidlet gør ved kroppen Lokalt - virker der hvor det placeres Systemisk – lægemidlet skal selv finde vej hen til der hvor det skal virke.

37 Gruppearbejde Del jer i 5 nye grupper I skal arbejde med
Farmakokinetik & Farmakodynamik

38 Farmakokinetik Absorption: et lægemiddel kan optages gennem hud og slimhinder – ex? Eller gennem First Pass Metabolisme – de lægemidler der optages fra mave/tarmsystemet og via blodet passerer over til leveren og først herefter finder vej ud til de steder det skal virke. Distribution: når et lægemiddel er absorberet kommer det via blodet rundt i kroppen til der hvor det skal virke. Lægemidler der distribueres via blodet kaldes Systemiske. - Ex? Lokale midler skal ikke ud i blodbanen – de skal bare virke der hvor de påføres ex? Elimination: når lægemidlet er absorberet og distribueret skal kroppen af med det igen – dette foregår ved det der kaldes metabolisme eller ekskretion. Metabolisme er en række kemiske processer i leveren der nedbryder eller ændre lægemidlet så det kan udskilles med urin. Ekskretion foregår primært i nyrerne og lægemidlet nedbrydes og udskilles med urin

39 Farmakokinetik Lægemidlets nedbrydning og udskillelse
Efter indtagelse af et lægemiddel, stiger koncentrationen kraftigt i blodet i løbet af de første 2 timer Den tid der går til der kun er halvt så meget lægemiddel i blodet tilbage, kaldes ”halveringstiden” Mens lægemidlet cirkulerer i kroppen afgives der lægemiddel til de organer som har brug for midlet Derfor skal nogle tabletter f.eks.. kun tages 1 gang i døgnet og andre tabletter 4 gange i døgnet Mængden i kroppen falder Hvor hurtigt lægemidlet omdannes og udskilles igen, er afhængigt af det enkelte præparat og måden det kommer ind i kroppen på Når lægemidlet passerer gennem nyrerne, udskilles der lidt med urinen hver gang Mængden i kroppen falder

40 Lægemiddelformer Perorale; Alm. tabletter – udseende kan variere
Kapsler- udseende varierer Resoribletter – nitroglycerin Sugetabletter – hexocain, beregnet til lokalvirkning Smeltetabletter – zyprexa velotab, optages i tarmen Brusetabletter - treo, virker hurtigt pga. opløsning Enterotabletter – toilax, opløses først i tarm Depottabletter – kaleoid, virker kontinuerligt, dvs. konstant Tyggetabletter - alminox, opløses hurtigt Dråber – A-vitamindråber, kan kommes i vand og drikkes Mikstur – antibiotika, god hvis man ikke kan synke tabletter For at indsætte bullet brug Increase Indent knappen

41 Lægemiddelformer Rektalt ; Inhalation ;
Suppositorier – panodil, anvendes ved synkebesvær Klysma – microlax, afføringsmiddel Salve – ved hæmorider eller kløe Inhalation ; Inhalationsaerosol - ventoline, ved astma Turbohaler/diskos – spirocort, ved KOL (pulver) Inhalationsvæske – forstøvning/fordampning med motor. For at indsætte bullet brug Increase Indent knappen

42 Lægemiddelformer Øjne og ører; Hud; Parenteral;
Dråber – allergi, betændelse osv. Salve – ved øjenbetændelse Hud; Salver – binyrebarkhormon, ved eksem Cremer – xylocain, ved smerter, insektbid, solskoldning Plastre – nicotin, ved rygestop Parenteral; Infusion – glukose, ved manglende ernæring pga. koma. Injektion – kom med eksempler fra praksis! For at indsætte bullet brug Increase Indent knappen

43 Lægemidlers virkning Systemisk: Lokalt:
Lægemidlet gennemgår tre faser; absorption – optagelse af lægemidlet til blodbanen fordeling – fordeling af lægemiddel til væv og organer elimination – omdannelse og udskillelse af lægemiddel Lokalt: Lægemidlet virker på anbringelsesstedet. Kom med eksempler på forskellige præparater der virker enten systemisk eller lokalt. Hvad er fordelen/ulempen ved dem? For at indsætte bullet brug Increase Indent knappen

44 Lægemidlers opbevaring
Holdbarheden af lægemidler forbedres ved lave temperaturer Hvordan lægemidlet skal opbevares kan ses på pakningen af lægemidlet Årsagen til lægemidlers holdbarhed er begrænset skyldes der kan ske: Mikrobiel forurening Fysisk omdannelse Kemisk omdannelse

45 Farmakodynamik -hvor virker lægemidlerne
Lokalt: lægemidlet vil kun virke der hvor det påføres f.eks.. : øjn midler mod forhøjet blodtryk i øjet (grøn stær) hudmidler med hydrokortisol Systemisk: er lægemidler der selv finder vej rundt i kroppen efter indgift – det er f.eks.. den medicin der tages Per oralt eller gives intravenøst eller som injektioner. Lægemidler finder deres bestemmelsessted fordi de leder efter nogle modtagere – receptorer jo større kendskab man har til receptorerne jo bedre kan man målrette lægemidler og dermed formindske bivirkninger.

46 Lægemiddel igennem kroppen
Kredsløb Fordeling Henfald mave og tarm Lever Elimination Galdeblære Absorption Udskillelse s.15 Lægemiddellære Nyre Portåresysteme Urin Galde/fæce

47 Lægemidlers virkning - eksempel
Histamin stimulerer allergisk reaktion fx øjne der løber i vand Stimulerer virkning Agonist Histamin H1 receptor Agonist Blokeret for virkning Antagonist Antihistamin Antihistamin blokerer for Histamin og virker antiallergisk H1 receptor

48 Farmakodynamik Lægemidlers bivirkninger
Bivirkninger opdeles ofte, efter hvor hyppigt de optræder. Derudover grupperes bivirkningerne, efter hvor de optræder, fx bivirkninger i mave-tarmkanalen, på huden, i hjertekredsløbet eller psykiske bivirkninger. Hyppighed Procentangivelse   Meget almindelig Over 10% Flere end 10 ud af 100 personer får bivirkningen Almindelig 1-10% Højst 10 ud af 100 personer får bivirkningen Ikke-almindelig 0,1-1% Højst 1 ud af 100 personer får bivirkningen Sjælden 0,01-0,1% Højst 1 ud af personer får bivirkningen Meget sjælden Under 0,01% Højst 1 ud af personer får bivirkningen ANDRE ?

49 Gruppe arbejde Vælg 2 præparater fra jeres medbragte medicinskema
Del jer i grupper af 4-5 personer. Vælg 2 præparater fra jeres medbragte medicinskema Undersøg præparatets vej gennem kroppen….. Undersøg virkning og bivirkning samt interaktioner.

50 Kaffe Pause

51 Farmakodynamik Interaktioner: Reaktioner der skyldes to eller flere lægemidlers samtidige indgift der påvirker hinandens virkning. Det kan være øget effekt der kaldes synergistisk eller mindsket effekt der kaldes antagonistisk. Interaktioner kan forekomme mellem: To eller flere lægemidler Lægemidler og føde Lægmidler og alkohol Polyfarmaci – jo flere lægemidler en person indtager desto større er risikoen for interaktioner. Ændret absorption: nogle lægemidler kan i kombination ændre hastigheden for absorption eller blive inaktive. Ex: Middel mod osteporose eller kombination af visse antibiotika typer med syreneutraliserende stoffer. Følg altid lægens anvisning og overhold medicintiderne MEN MEN MEN: læger kan tage fejl og derfor er det vigtigt at du læser indlægsedlen eller på medicin.dk

52 Interaktioner De lægemidler der oftest giver anledning til interaktioner : Antihypersentiva (midler mod forhøjet blodtryk) Antiepileptika (midler mod epilepsi) Antidiabetika peroral (midler mod diabetes) Antikoagulantia (blodfortyndende medicin) Digoxin (hjertemedicin) Psykofarmaka (midler mod psykiske lidelser) Alle disse grupper griber ind i livsvigtige fysiologiske processer, risiko for over/underdosering – det gives ofte i langtids/livstidsbehandling og har lang virkningstid i organismen. Inge Olsen: farmakologi

53 Farmakodynamik Bivirkninger : uønskede eller utilsigtede virkninger af medicinen. Næsten al medicin har bivirkninger Bivirkninger kan være mere eller mindre alvorlige. Alvorlige bivirkninger skal registreres til sundhedsstyrelsen Bivirkninger hos borgere bør registres i journalen også dem I opfatter som ”normale” Ved nogle medicinformer accepterer man alvorlige bivirkninger fordi det ellers vil have store konsekvenser for den syge IKKE at få medicinen . F.eks. Kemoterapi. Noget medicin indtages for netop at få bivirkningen f.eks. opiater og viagra.

54 Proces ved medicinering
Ordination Lægens valg af præparat dosis og dispenseringsform samt notat om dette i journalen. Transskription og dokumentation Al overførsel af information fra journal til medicinskema. Fra medicin skema til medicinskema og fra medicin skema til udskrivelse (eller flytning til anden afdeling – boenhed etc.). Dispensering Op hældning, opmåling og tilberedning af medicin. Administration Uddeling og indtagelse/indgift af medicin. Sundhedsstyrelsen

55 Medicin Medicindispensering Medicinadministration Medicin tider:
Mane - dag Vespere – aften Nocte - nat CAVE

56 Hvad er vigtigt at vide;
Medicin ordination Hvad er vigtigt at vide; Ordinationstype Indgiftsmåde Præparatnavn Dosering Rp. Tabl. Selo-Zok 100 mg Eventuelt med indikation for at ordinere lægemidlet; Mod forhøjet blodtryk

57 Applikationsmåde - indgiftsmåde
Latinsk Dansk Peroralt Rektalt Cutant Sublinqualt Nasalt Parenteralt Gennem munden I endetarmen Via huden Under tungen I næsen Injektion via blodet

58 Medicin er ikke givet, før den er i maven!
Procedurer og ansvar Fast procedure for ophældning Omhu…… Ansvarlighed Faglig viden HUSK – Medicin er ikke givet, før den er i maven!

59 Latinske betegnelser og forkortelser
Betydning Rp. Recipe Tag Rep. Repetat Tag igen Cont. Continuat Fortsæt Cresc. Crescat Stige (dosis) Dim. Diminuat Formindske (dosis) Sep. Seponat Ophørelse p.n. Pro necessitate Ved nødvendighed Mane Gives om morgenen Vesp. Vespere Gives om aftenen Nocte Gives om natten Tabl. Tablet Inj. Injektabile Sprøjte ind For at indsætte bullet brug Increase Indent knappen

60 Observationer infektionsområdet Lægemidler til behandling af infektioner Antibiotika
Lægemidlerne dræber eller hæmmer vækst af bakterier og betegnes under ét antibiotika. Det vigtigste, og mest brugte, antibiotikum er penicillin. Hovedgruppe J Der findes forskellige typer af penicillin inddelt efter, hvor mange og hvilke bakterier de dræber. Nogle penicilliner, de smalspektrede, angriber relativt få bakteriearter. Andre, de bredspektrede, virker på et større antal forskellige arter. Som udgangspunkt anvendes i reglen de smalspektrede penicilliner. Dette hænger sammen med ønsket om at bekæmpe de sygdomsfremkaldende bakterier uden samtidig at påvirke kroppens normale bakterieflora. Jo mere bredspektret et stof er, jo større er risikoen for at påvirke normalfloraen. Når lægen skal vælge, hvilket penicillin han/hun vil give, kan det til dels ske ud fra lægens viden om, hvilke bakterier, der typisk er årsag til en bestemt infektionstype. I andre tilfælde må man først undersøge en prøve fra patienten for at finde ud af, hvilken bakterie der er “på spil”, og hvilke antibiotika den er følsom overfor.

61 Observationer infektionsområdet Bivirkninger
Penicillinerne giver få bivirkninger. De hyppigst forekommende bivirkninger er allergiske reaktioner og mavegener. Tendensen er størst ved anvendelse af penicilliner med udvidet spektrum. De allergiske reaktioner giver sig udslag i hududslæt, nældefeber eller feber. Den alvorligste allergiform, anafylaktisk chok, er meget sjælden og ses næsten kun efter injektionsbehandling. En person, der er allergisk over for et penicillin, er samtidig allergisk over for andre penicilliner. Af og til kan behandling med penicilliner give anledning til mavesmerter og diaré. Ondt i maven kan skyldes, at lægemidlet irriterer mavesækkens slimhinde. Diaré skyldes som regel, at tarmens normale indhold af bakterier ændres som følge af penicillinbehandlingen. Så snart behandlingen ophører, vil forholdene normaliseres relativt hurtigt, og diareerne hører dermed op. Man kan forsøge at modvirke mavegenerne ved at tage præparaterne i forbindelse med mad. Endvidere er det en god idé at spise surmælksprodukter som yoghurt, A-38 eller tabletter indeholdende mælkesyrebakterier under penicillinkuren. Herved stabiliseres tarmfloraen. Den bedste effekt fås ved at indtage mælkeprodukterne to timer før indtagelse af penicillin. På samme måde kan en penicillinkur forstyrre normalfloraen i skeden og forårsage en svampeinfektion. Man kan forsøge at forebygge svamp i skeden ved at anvende stikpiller (vagitorier) med mælkesyrebakterier. Endvidere findes der i dag en række effektive svampedræbende midler til anvendelse i skeden. Det er dog klogt at søge læge for at få stillet den rigtige diagnose.

62 Observationer infektionsområdet
Resistensudvikling. Tag medicinen efter anbefalingerne, stop ikke i utide. Drug fever er allergisk betinget. Alle antibiotika kan give drug fever, men ses hyppigst i tilslutning til behandling med penicilliner, cefalosporiner, sulfonamider og aminoglykosider. Drug fever viser sig oftest 5-10 dage henne i behandlingen. Feber kan være det eneste symptom, men ofte forekommer der ledsmerter og efterhånden nyre- og leverpåvirkning samt interstitiel pneumonitis. Af og til ses tillige hududslæt. Symptomerne tydes ofte som infektionssymptomer og medfører dosisøgning, skift af antibiotika samt overflødige og belastende undersøgelser. Hvis diagnosen ikke bliver stillet, vil feberen recidivere omgående ved fornyet anvendelse af udløsende eller hermed beslægtede præparater. Kontakt lægen ved: Bivirkninger Problemer med at tage medicinen Udebleven bedring indenfor få dage

63 Derfor skal du lægge mærke til;
Observationer Som omsorgspersonale er det er dig der er tæt på beboeren, og det er dig som kender ham/hende. Derfor skal du lægge mærke til; Forandringer i beboerens status. Forandringer i beboerens symptombillede. Borgerens oplevelse af egen situation. Ændringer i adfærd og psyke. Om borgeren har bivirkninger af medicinen.

64 Refleksion Sæt jer hver for sig reflekter over hvad du har lært i dag. Hvordan kan viden fra denne dag, omsættes til at kunne bruges på din kommende arbejdsplads ? Lav evn. en ”mindmap” over det du har lært. Lav evn. en ”mindmap” over hvad du i forhold målene mangler viden om. Hvordan vil du kunne opnå denne viden ?

65 Vi check 'er ud Nævn 1 ting du har taget med dig fra i dag

66 Tak for i dag og på gensyn 


Download ppt "Velkommen Medvirken ved lægemiddelbrug i Omsorgsarbejde."

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google