En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer

Præsentationer af emnet: "En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer"— Præsentationens transcript:

1 En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer
Ungeprofilen 2015 En undersøgelse om Trivsel, rygning, alkohol og stoffer

2 Om undersøgelsen Det er svært at få de unge til at svare på sundheds-undersøgelser. Her har vi en meget bred population. 11 skoler - gymnasier, erhvervsskoler og produktionsskoler Over 5500 elever 3239 elever har besvaret undersøgelsen – primært i skoletiden. Ungeprofil fra 2013 – som vi sammenligner med.

3 Hvordan har du det fordelt på uddannelse og kommuner

4 Egne forventninger

5 Selvtillid og selvværd
Sammenligning med tal fra den nyeste skolebørns undersøgelse fra SIF 2014 der er et stort mindretal af eleverne, der ikke trives fysisk eller mentalt. Mange oplever ofte at være ked af det, nervøs eller have ondt i maven, ligesom mange lider af lavt selvværd. Hvor mange af pigerne har højt selvværd 11 årige 65 % 13 årige 47 % 15 årige 44 %

6 Selvskade 58 % har i denne forbindelse ikke været i kontakt med sundhedsvæsnet

7 Overvejelser om selvmord
Samlet har 18 % overvejet af begå selvmord, - her ses variationen på tværs af uddannelser og kommuner

8 Selvmord forsøgt Vi kan se at det i langt højere grad er de unge, der beskriver, at de har det dårligt, der har forsøgt 45 % har i denne forbindelse ikke været i kontakt med sundhedsvæsnet.

9 Selvmord fordelt på køn og uddannelse

10 Hvem går de unge til?

11 Hvad er vigtigt for de unge?

12 Har de unge fået hjælp, når de har haft behov for det?

13 Rygning 43 % af de unge ryger dagligt eller lejlighedsvist

14 Alder ved rygedebut 62 % af de unge rygere har debut før de fylder 16 år. 94 % før de fylder 18 år. undersøgelser viser, at jo tidligere man begynder at ryge, jo større risiko er der for, at ende som storryger. Derudover ved man, at de, der begynder at ryge tidligt, har sværere ved at holde op igen som voksne. For børn og unge er det også afgørende, at de i løbet af ganske kort tid bliver afhængige af nikotinen i tobakken, hvilket også gør det vanskeligt at stoppe. Det er 3 % færre end ved sidste undersøgelse.

15 Uddannelsesretning og kommune
Andelen af unge, som aldrig har røget, er på alle uddannelsesretningerne blevet større Samlet set betyder det, at unges forhold til og forbrug af tobak er meget forskelligt afhængig af personlige sociale tilhørsforhold, men også uddannelsesretning og formentlig også hvilke regler, der er gældende på skolen spiller en rolle. Forebyggelsesindsatsen er derfor nødt til at være differentieret og tilpasset den gruppe af unge, som går på skolen.

16 Storrygere 37 % af de unge ryger over 15 cigaretter om dagen
Andelen af storrygere ud af den samlede population i Ungeprofilen er 9 %. Sammenligner man med den nationale sundhedsprofil 2013, kan man se, at Nordvestsjællands unge ligger højt sammenlignet med gennemsnittet i Region Sjælland, hvor der er 6,5 % storrygere af de unge i alderen 16 – 24 år.

17 Hvorfor ryger de unge?

18 Ønsker de unge rygestop?
Samlet ønsker 62 % at stoppe

19 Rygning og alkoholforbrug

20 Alkoholforbrug

21 Sammenligning med nationale tal
På nationalt plan har man over de seneste år set, at der er sket en ændring i antallet af unge mellem 16-24 år, der drikker 0 genstande på en typisk uge. Andelen er steget fra 11,7 % til 17,5 % blandt mænd og fra 13,3 % til 17,0 % blandt kvinder. I perioden 2010 til 2013 er der endvidere sket et fald i andelen, der drikker over lavrisikogrænsen, og andelen, der drikker over højrisikogrænsen. Faldet ses hos både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper (Sundhedsstyrelsen 2014).

22 Mere end 5

23 Alkoholdebut

24 Tilladelse fra forældre
58 % af de unge venter med at drikke til de har fået lov af forældrene

25 Alkoholens negative konsekvenser

26 Illegale rusmidler Det nationale gennemsnit for hash er 41 %
Det nationale gennemsnit for hårde stoffer er 9 %

27 Hvilke stoffer bruger de unge?

28 Frekvens hash

29 Frekvens hårde stoffer

30 Det aktuelle forbrug

31 Sammenligning med nationale tal
Hårde stoffer Ungeprofilen (n:3239) Hårde stoffer SUSY 2013 (n: 1619) Hash Ungeprofilen (n:3239) Hash Seneste måned 5,4 % 1,6 % 12,5 % 8,5 % Seneste år (inkl. Seneste måned) 11,9 % 3,9 % 28 % 23,9 % Tidligere 7,2 %  5,2 12,3 % 17,6 % Nogensinde 19 % 9,1 40,4 % 41,5 %

32 Debutalder

33 Sammenhæng mellem risikofaktorer
Det er langt hen ad vejen de samme unge, som udsætter sig for de forskellige former for risikoadfærd. Undersøgelser dokumenterer, at det ofte er de samme unge, som har et stort alkoholforbrug, et dagligt brug af tobak, og som ryger hash. Ligeledes ses en signifikant samvariation mellem at have brugt hash og have brugt et eller flere andre illegale stoffer (SST 2014).