1. Forløb MARIENBORG MØDE Jan 2010 2 2009 6. oktober Statsministerens å bningstale med introduktion af et 360 graders eftersyn af folkeskolen. 29. januar:

Præsentationer af emnet: "1. Forløb MARIENBORG MØDE Jan 2010 2 2009 6. oktober Statsministerens å bningstale med introduktion af et 360 graders eftersyn af folkeskolen. 29. januar:"— Præsentationens transcript:

1 1

2 Forløb MARIENBORG MØDE Jan 2010 2 2009 6. oktober Statsministerens å bningstale med introduktion af et 360 graders eftersyn af folkeskolen. 29. januar: Marienborg-m ø de. 3. februar: Regeringen pr æ senterer sit rejsehold.( Formand J ø rgen S ø ndergaard/direkt ø r SFI) 4. juni: Rejseholdet pr æ senterer ti anbefalinger. 27. september kl. 17.32 : Undervisningsminister Tina Nedergaard g å r live p å TV2/News og meddeler, at forhandlinger om partnerskabsaftalen var brudt sammen.

3 KOMMISSORIUM: ET 360-GRADERS-EFTERSYN AF DEN DANSKE FOLKESKOLE SKOLENS REJSEHOLD Opgave Fortæl, hvad der skal til for at den danske folkeskole om 10 år hører til blandt de 5 bedste i verden! (Udgangspunktet er midterniveauet) Afdække styrker og svagheder ved den danske folkeskole og komme med konkrete forslag til forbedringer Besøge skoler, institutioner, kommuner og tale med alle typer aktører og interessenter Inddrage eksisterende analyser og viden Belyse folkeskolen i internationalt perspektiv 3

4 REJSEN RUNDT I DANMARK – analyser og vurderinger SKOLENS REJSEHOLD Rejseholdets mødekalender 20 skoler 8 kommunale skoleforvaltninger 4 uddannelsesinstitutioner 21 møder med folkeskolens interessenter 14 interne møder i rejseholdet Interview Gennem rundrejsen er der gennemført ca. 80 interview med ca. 300 interviewpersoner fordelt på skoleledere, lærere, pædagoger, elever, forældre, forvaltningsmedarbejdere og politikere 4 Rejseholdets undersøgelser Spørgeskemaundersøgelse blandt skoler og kommuner Læreruddannelsernes form og indhold i Danmark, Finland, Canada og Singapore Analyse af internationale erfaringer med uddannelse og efteruddannelse af skoleledere Kortlægning af forskning om højt præsterende skoler og overgang til ungdomsuddannelser Nordiske erfaringer med offentliggørelse af nationale tests Komparativ analyse af fagrække og curriculum i de nordiske lande Kortlægning og undersøgelse af motivation og læring Undersøgelse af kommunale udgifter til efteruddannelse af lærere Undersøgelser af folkeskolens udgifter – internationalt og i Danmark

5 Styrker Folkeskolen er en enhedsskole Folkeskolen har en bred ambition – faglige kompetencer og alsidig udvikling Der er afsat betydelige ressourcer til folkeskolen Der er mange engagerede lærere og ledere De fleste elever er glade for at gå i skole SKOLENS REJSEHOLD Svagheder Folkeskolen magter ikke alle elever. Det faglige niveau er for lavt For lidt viden om elevens alsidige udvikling og trivsel. Evalueringskulturen er ikke tilstrækkelig udbredt på skolerne. Der mangler forskning i, hvilken undervisning der virker. Teamsamarbejdet fungerer ikke alle steder. Lærernes uddannelse er ikke god nok og der er for lidt efteruddannelse. Der mangler tydelig og kompetent ledelse af det pædagogiske arbejde Skolen er lukket i forhold til omverdenen. 5 FOLKESKOLENS STYRKER OG SVAGHEDER

6 GODT UDGANGSPUNKT: EN SUCCESHISTORIE De små læser markant bedre i dag: På nogle skoler allerede i 1. klasse Skolerne har fået styrkede kompetencer, eks, uddannelse af læsevejledere. Solid viden om, hvordan børn hurtigt lærer at læse. Klare mål på skolerne – kommunalt og nationalt. Offentligt fokus på mål og resultater Regeringens nye målsætning: Lav et tilsvarende løft på alle andre områder af folkeskolen 6 SKOLENS REJSEHOLD Billede af børn der sidder og arbejder, begejstrede, lidt ældre elever …A sider 21

7 7 SYV OVERORDNEDE TEMAER ” Når målet er på få år at blive verdens bedste, så skal der andet og mere til end små justeringer af det, skolerne kan og gør i dag…” SKOLENS REJSEHOLD

8 KOMPETENCE- LØFT TIL LÆRERE OG LEDERE ANBEFALING 1: LÆRERNES KOMPETENCER SKAL STYRKES ” det er ude i skolerne, det store arbejde med at løfte folkeskolen skal foregå. Derfor skal skolens lærere have de bedst mulige kompetencer” SKOLENS REJSEHOLD Anbefalinger Lang sigt: Ny læreruddannelse, der skal være forskningsbaseret – bygge på dokumenteret viden Her og nu: Skærpede optagelseskrav for de studerende = mindst 7 til studentereksamen i alle linjefag Fokus rettet mod didaktik. Større og sværere pensum. Skrappere krav til praktikskoler Strategisk efteruddannelse – skoler skal have flere specialister 8 Andel unge med bestået ungdomsuddannelse, der kan søge ind på læreruddannelsen Kilde: McKinsey & Company & Company

9 ANBEFALING 2: HÆV KOMPETENCEN HOS SKOLELEDERE OG SKOLECHEFER Problem Skolelederne er for tilfældigt uddannede – de uddannes sent, og helt centrale kompetencer har kun lille vægt i uddannelsen Rigtig mange af folkeskolens ledere nærmer sig pensionsalderen Kommunale skolechefer ofte langt væk fra skolelederne og skolernes praksis Anbefalinger Alle skolechefer og skoleledere skal have en særlig lederuddannelse over flere år Styrkede kompetencer inden for analyse og udvikling af skolens didaktiske og pædagogiske niveau, organisationsudvikling mv. Potentielle skoleledere skal spottes og uddannes i tide 9 KOMPETENCE- LØFT TIL LÆRERE OG LEDERE SKOLENS REJSEHOLD

10 MERE FORSKNING ANBEFALING 3: STYRKET FORSKNING I SKOLEUDVIKLING ”Forskning i, hvad der virker ude i klasseværelserne, er en mangelvare i Danmark. Mere viden er en forudsætning for at kunne forbedre læreruddannelsen, undervisningen og ledelsen på skolerne.” Anbefalinger Der bør allerede i 2011 oprettes et sektorforskningsinstitut for skoleudvikling. Frontløber i en 10 årig periode, indtil en ny forskningsbaseret læreruddannelse starter og overtager forskningen Over de næste ti år skal der uddannes omkring 200 Ph.d.’ere – skal forske i, hvordan undervisningen i folkeskolen påvirker forskellige børns læring Flere penge til forskning i sammenhængen mellem undervisning og læring 10 SKOLENS REJSEHOLD

11 TYDELIGERE UNDERVIS- NINGSMÅL ANBEFALING 4: TYDELIGE MÅL FOR, HVAD ELEVER SKAL LÆRE ”De nuværende mål for undervisningen i folkeskolen er for brede og for vage til at kunne bruges som nødvendig målestok. Der skal skabes mål, som alle skolens interessenter kan forstå.” ”… gøre rede for og vurdere etiske, æstetiske og historiske aspekter i litterære tekster og andre udtryksformer” ”… udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form” 11 Anbefalinger Modernisering og prioritering af fag og mål i en dialog mellem faglig ekspertise fra forskellige områder og skolens interessenter, herunder ungdomsuddannelserne Målene skal beskrive, hvad alle skal kunne ( basale mål ), og hvad de bedste skal stræbe efter Trin- og slutmål for elevernes alsidige udvikling Læsning skal styrkes gennem hele skoleforløbet – så alle er klar til ungdomsuddannelserne SKOLENS REJSEHOLD

12 FOKUS PÅ RESULTATER ANBEFALING 5: STÆRKERE FOKUS PÅ SKOLENS RESULTATER ” Skolerne skal fremlægge og forklare deres resultater, og de skal formulere mål for kommende forbedringer. Det vil skabe respekt om skolen og lærernes professionalisme.” SKOLENS REJSEHOLD 12 Anbefalinger Skoler skal udarbejde årlige resultatrapporter Resultatrapporter skal offentliggøres Mange forskellige resultatmål Staten skal sikre let adgang til resultatdata Skolechefer skal bistå de enkelte skolers udvikling og resultatfokus Offentlige fora, hvor resultater vises frem Fokus på resultater og resultatforbedringer i løn- og karrieremuligheder for skoleledere og -chefer

13 SKOLEN SKAL MAGTE ALLE ELEVER ANBEFALING 6: LANGT FÆRRE ELEVER SKAL I SPECIELLE TILBUD SKOLENS REJSEHOLD 13 ”Hovedparten af elever i specialklasser og-skoler skal tilbage i folkeskolen. Samtidig skal de almindelige folkeskoler have tilført de kompetencer, som i dag findes i specialklasserne og på specialskolerne.” Anbefalinger Lovgivningen skal ændres, så ganske få elever udskilles til specialklasser og -skoler. Folkeskolerne skal tilføres de specialiserede kompetencer fra specialskoler og -klasser, i takt med at eleverne forbliver i folkeskolen Pædagogisk psykologisk rådgivning skal primært arbejde på selve skolen

14 SKOLEN SKAL MAGTE ALLE ELEVER ANBEFALING 7: ELEVER I VANSKELIGHEDER SKAL HAVE EFFEKTIV STØTTE ”En mindre gruppe af elever trives dårligt i skolen. De har meget fravær, de mangler motivation, og de lærer for lidt. Den type socialt udsatte elever volder mange skoler store vanskeligheder.” Der går alt for lang tid, fra lærerne opdager, at et barn har sociale problemer, til kommunen gør noget Det mener 86 pct. af lærerne SKOLENS REJSEHOLD 14 Anbefalinger Enhver skole skal have et ressourcecenter, der kan det specielle, og som koordinerer omgående hjælp til elever i vanskelligheder Centret skal have en bred vifte af kompetencer inkl. træk på socialrådgivere og uddannelsesvejledere Større integration af skole og fritid for udsatte elever evt. i form af heldagsskoler i visse skoledistrikter Skole-hjem-samarbejdet skal opprioriteres af skolerne – og det skal ikke være legitimt, at forældre melder sig ud af det

15 STØRRE LOKAL FRIHED ANBEFALING 8: SKOLER OG KOMMUNER SKAL HAVE STØRRE FRIHED TIL AT DRIVE SKOLE ” Skoler og kommuner oplever en række helt unødige barrierer i forhold til at drive den bedst mulige skole. Der er behov for at begrave regler, der stopper kreative ideer.” SKOLENS REJSEHOLD 15 Anbefalinger Frihed til at danne hold, der varierer fra forløb til forløb Enklere mindstekrav: Skal svare til seks timer om dagen i 200 dage om året Frihed til at fordele timer på fag og fagblokke Det styrende for planlægningen skal være elevernes læringsmål. Frihed til at ansætte medarbejdere med andre kompetencer end lærernes Frihed til at oprette heldagsskoler Fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstid skal give skolerne mulighed for at effektivisere

16 STØRRE LOKAL FRIHED ANBEFALING 9: FLERE VALG OG MERE IT ”7., 8. og 9. klassetrin bør ændres, så de i langt højere grad end i dag sigter på at motivere alle elever og gøre dem klar til en ungdomsuddannelse. Nye udskolingslinjer er et middel mod skoletræthed.” SKOLENS REJSEHOLD 16 Anbefalinger Udskoling med valg mellem linjer fx musik, design, bygge, naturfag, samfundsfag, elektronik, sprog, it … Alle linjer har de basale obligatoriske fag fælles Kommunen sikrer et varieret udbud Afgangsprøven skal moderniseres, så den fremover vurderer elevers uddannelsesparathed Afgangsprøven afgør optagelse på ungdomsuddannelserne Konsekvent brug af it i undervisningen – alle elever skal have en bærbar

17 EN BEDRE SKOLE- STRUKTUR ANBEFALING 10: STYRKET FAGLIGHED GENNEM STØRRE SKOLER ”Vi ved godt, hvad der skal gøres. Vi ved bare ikke, hvordan vi skal gøre det – og blive genvalgt.” 17 Anbefalinger Lav mindst tre spor på hver årgang Udnyt muligheden for at dele store skoler op på flere geografiske lokaliteter SKOLENS REJSEHOLD

18 Regeringens udspil til national partnerskab 7 mål Ambitionsniveauet for undervisning skal s æ ttes op. Elever i 8. klasse skal i 2020 kunne det samme, som eleverne i 9. kl. kan i dag. Alle b ø rn skal kunne l æ se ved udgangen af 2. kl. og resultaterne skal fastholdes p å mellemtrinnet og i udskolingen. Antallet af unge, der forlader skolen uden at kunne l æ se ordentligt skal halveres inden 2015 F æ rre elever skal i specielle tilbud. Mindst 97 % af alle elever skal i 2020 kunne tilbydes den rette undervisning i grundskolen. I 2015 skal andelen v æ re ø get til 96%. Danske l æ rere skal fremover rekrutteres blandt de bedste studerende. Samtidig skal der ske en m å lretning af l æ rernes efteruddannelse. Skoleleders lederuddannelse skal styrkes med st æ rk fokus p å ledelse af p æ dagogiske processer og evaluering af undervisningen. Undervisningen skal i h ø jere gra baseres p å evidens. Derfor skal forskningen i, hvad der virker, styrkes i et samarbejde mellem universiteter og professionsh ø jskoler og ud p å skolerne. Kvaliteten i undervisningen skal l ø bende udvikles. Derfor skal der v æ re klare m å l og å benhed om resultater, s å skolerne og kommunerne kan holdes fast p å udviklingen i undervisningens kvalitet. Samtidig skal kommunerne og skolerne have st ø rre frihed til selv at styre folkeskolen og anvende resurserne, hvor det giver bedst mening. For æ ldrene og skolebestyrelserne skal udnyttes aktivt som en vigtig resurse, der inddrages i udviklingen af udviklingen af folkeskolen.

19 Bemærkninger. Kommunale nedskæringer versus regeringens mål til folkeskolen.

20