Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

F A C U L T Y O F H U M A N I T I E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Facebook – et nyt brugersegment for Ordbog over Dansk Talesprog (ODT)

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "F A C U L T Y O F H U M A N I T I E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Facebook – et nyt brugersegment for Ordbog over Dansk Talesprog (ODT)"— Præsentationens transcript:

1 F A C U L T Y O F H U M A N I T I E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Facebook – et nyt brugersegment for Ordbog over Dansk Talesprog (ODT) 1. Hvorfor Facebook? Fordele og udfordringer Den 16. december 2014 debuterede ODT på Facebook. Beslutningen om at lave en facebookside for ODT blev truffet efter den positive medierespons vi havde modtaget efter lanceringen af ODT- hjemmesiden. Fordele Ønsket med ODT-facebooksiden var at nå ud til et nyt, bredere, og også gerne yngre, brugersegment. Facebook har den fordel at konceptet gør det lettere at nå ud til brugere gennem diverse facebookfora, samt at nyheder på Facebook kan ”gå viralt” og sprede sig som ringe i vandet hvorved man når ud til brugere som man ellers ikke var nået ud til. Facebook giver også mulighed for at holde vores ordbogsbrugere og -interesserede opdaterede om nye artikler og tiltag fra ODT. Facebooksiden giver os ligeledes mulighed for at interagere med vores facebookfølgere der kan inspirere os til nye lemmaer samt oplyse os om andet der kunne have vores interesse. Udfordringer Et nyt medie giver også nye udfordringer. Først og fremmest kræver en facebookside tid idet følgerne forventer jævnligt at blive opdateret om nyheder fra ODT’s redaktion. Herudover bliver Facebook også en ny ”kanal” hvorpå følgerne kan henvende sig med spørgsmål og andet som der skal tages stilling til og svares på. Ved at anvende Facebook når ODT ud til brugere som er svære at nå ud til via hjemmesiden, men samtidig kommer vi ligeledes til at udelukke ODT- interesserede der ikke benytter sig af Facebook. Spørgsmålet er hvordan man bedst får udnyttet fordelene ved både hjemmesiden og facebooksiden. ODT-hjemmeside vs. ODT-facebookside Facebooksiden bliver forhåbentlig en let indgang til information om ODT, men samtidig kan man frygte at den fjerner opmærksomheden fra ODT’s hjemmeside. Det har vi forsøgt at løse ved at linke til hjemmesiden via vores facebookside og på den måde kæde de to medieplatforme sammen. Foreningen af de to medieplatforme giver så en ny udfordring idet hjemmesiden og facebooksiden har forskelligt udtryk – særligt sprogligt. På hjemmesiden anvendes et fagligt sprog som henvender sig til den sprogvidenskabeligt interesserede bruger, mens facebooksiden anvender et mere ungt og humoristisk sprog. Der opstår et markant registerskift når facebookbrugeren klikker på links til hjemmesiden. Hvordan letter man denne overgang? Skal facebooksiden ses som en selvstændig indgang til ODT? For at finde frem til det, er det nødvendigt at blive klogere på ODT’s facebookfølgere. 2. Hvem er ODT’s facebookfølgere? Hvem henvender facebooksiden sig til? Ønsket med facebooksiden var at bringe budskabet om ODT ud til en bredere målgruppe end hjemmesiden når ud til. Især ønskes en yngre målgruppe – gerne unge studerende, men også sprogligt interesserede generelt. Hvem er vores reelle målgruppe? Statistisk set er vores prototypiske facebookfølger en kvinde mellem 18 og 34 år der er bosiddende i København. Denne gruppe er dog i det hele taget i overtal som facebookbrugere, og det er derfor ikke atypisk at også ODT’s facebookside hovedsageligt har følgere inden for dette segment. De yngste mellem 13 og 17 år rammer vi stort set ikke, og de ældre aldersgrupper rammer vi kun til dels. Hvorfor er det hovedsageligt yngre kvinder fra København og Århus der følger ODT på Facebook? Ved lanceringen af facebooksiden reklamerede vi primært i studenterfora på Facebook, og det har givetvis haft betydning for følgernes (manglende) aldersspredning og geografiske placering i landet. Redaktørerne har også reklameret på hver deres private facebookside, og da redaktionen primært består af yngre kvinder, er det især denne gruppe der er blevet eksponeret for ODT’s facebookside. Unge studerende var del af den målgruppe som gerne skulle rammes, hvorfor målet for en ny brugergruppe delvist er opnået. Hvor kunne det være relevant at udbrede viden om ODT’s facebookside? Redaktionen har planer om også at udnytte facebooksiden til at nå ud til folkeskole-, gymnasie- og sprogskolelærere der i deres undervisning vil kunne drage nytte af både hjemmesiden, men især også af facebooksiden med den mere ”lette” indgang til talesprogsordbogen. Louise Hallstrøm Abildgaard, Amalie Glargaard og Carsten Hansen Sprogforandringscentret, Københavns Universitet 3. ODT’s facebookstrategi Hvordan rammer vi dette nye brugersegment? Da oprettelsen af en facebooksiden blev besluttet og udført hurtigt for at ride videre på bølgen fra den positive medieomtale ODT havde fået forinden, blev statusopdateringerne på facebooksiden i den første måned lavet hurtigt og uden større overvejelse. Eftersom vi oprettede facebooksiden i december, var det oplagt at tage udgangspunkt i interjektioner der kunne knyttes til julen og nytåret. De første statusopdateringer gav god respons, men de blev hurtigt ensformige, og responsen på de enkelte opdateringer dalede derfor snart. Sproget der blev anvendt på facebooksiden, var noget anderledes end sproget der blev anvendt på hjemmesiden. Redaktionen skulle derfor beslutte om facebooksiden skulle fungere som en forlængelse og promovering af hjemmesiden, eller om den skulle fungere som en selvstændig indgang til viden om talesproget. Vi besluttede os for det sidste idet man kan argumentere for at facebookbrugeren bliver et nyt brugersegment for ODT – et brugersegment som vi skal henvende os til på en anden måde end til ODT’s hjemmesidebruger. Ud fra dette lagde vi følgende strategi: Konkrete mål for ODT’s facebookstrategi Ud over de overordnede tiltag vi ville implementere, udarbejdede vi følgende konkrete mål som skulle opnås ved hjælp af den nye strategi: - Minimum 10 likes/delinger per opslag - Minimum 500 følgere - Mere variation i opslagene for at fastholde følgernes interesse - Højere grad af brugerinvolvering. Resultater for den nye facebookstrategi Facebook er et medie hvor man konstant bliver oversvømmet med nyheder. Facebookopdateringer skal derfor være fængende for at de ikke drukner i nyhedsstrømmen, og de skal lægges ud på det rigtige tidspunkt for at facebookbrugerne ser dem. Vi har derfor valgt at lægge vores opslag ud på hverdage omkring kl. 15 da undersøgelser har vist at der er mest aktivitet på Facebook på dette tidspunkt. Inddragelse af billeder og lyd har været noget af det der har fungeret bedst på facebooksiden. Da ODT den 9. april lagde et lydklip op på Facebook, gav det ikke det største antal likes, men til gengæld fik facebooksiden 7 nye følgere – det højeste antal på så kort tid siden lanceringen af facebooksiden. Man kan derfor se at videoen har spredt sig og har skabt opmærksomhed om ODT’s facebookside. Oversigt over vores følgere på Facebook Facebookopdatering, 1. januar 2015 Da ODT-facebooksiden den 17. februar nåede målet på 500 følgere, uploadede vi et billede af de tre redaktører der sagde tak til følgerne. Dette billede er det opslag der har givet flest likes overhovedet. Det kunne altså tyde på at vores følgere også er glade for at få sat ansigter på projektet. ODT har også benyttet sig af at linke til andre der har talt om interjektioner og talesprog generelt. Vi har blandt andet linket til et klip fra DR3-programmet Monte Carlo på DR3 der laver deres egen definition af hovs funktioner. Her blev det understreget at ODT’s facebookfølgere tilhører det yngre segment idet det var tydeligt at følgerne kendte TV- programmet, og de reagerede yderst positivt på klippet. Men det er ikke kun multimedieelementer der har givet god respons på facebooksiden. Også de omskrevne artikler der er skrevet i et lettere og mere facebookvenligt sprog, ser ud til at være populære. Denne omskrivning af artiklen om hold (da) op blev blandt andet delt på en side der henvender sig til spansktalende der lærer dansk. Til gengæld har vi, indtil videre, ikke haft den store succes med at involvere vores følgere på Facebook. Vi opfordrede dem til at komme med forslag til nye lemmakandidater til ordbogen, men ud af vores 541 følgere var det kun 3 der kom med forslag hvilket var langt færre end håbet. Det kunne tyde på at denne form for brugerinvolvering ikke henvender sig til vores målgruppe, og vi i stedet skal forsøge os med andre initiativer. Alt i alt må det siges at vores facebookside og -strategi har været en succes. ODT’s facebookside har opnået over 500 likes, vores opslag har, siden vi påbegyndte strategien, fået minimum 10 likes hver. Herudover har vi fået mere variation i vores opslag uden at bevæge os væk fra vores fokus om at promovere Ordbog over Dansk Talesprog og alle dens mange muligheder. Coverbilledet for ODT’s facebookside Artikel om pyt på ODT-hjemmesiden. 1) Multimodalitet. Brug af illustrationsmateriale i form af fotos, tegninger, video eller lyd som knytter sig til konkrete lemmaer 2) Lægge omskrevne artikler ud på Facebook i lettilgængeligt sprog 3) Henvendelse til brugerne 4) Facebookopdateringer skal fremover offentliggøres på hverdage ved 15-tiden Wow-lydklip fra ODT’s facebookside, 9. april 2015 Opslag om hold (da) op fra ODT’s facebookside, 4. marts 2015


Download ppt "F A C U L T Y O F H U M A N I T I E S U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Facebook – et nyt brugersegment for Ordbog over Dansk Talesprog (ODT)"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google