Maskinfællesskaber i praksis

Præsentationer af emnet: "Maskinfællesskaber i praksis"— Præsentationens transcript:

1 Maskinfællesskaber i praksis
Er det vejen frem til bedre økonomi i planteavlen, eller blot en ”døgnflue” ?

2 Der findes flere modeller
Fælles udnyttelse af enkelte maskiner som stubharve, gyllevogn o.lign. Køb af maskine i fællesskab som f.eks. mejetærsker Samarbejde om alle maskiner, men hvor maskiner kun er ejet af èn part. Maskinfællesskab, alle maskiner ejet i et I/S.

3 Fælles udnyttelse af stubredskab
Èn part ejer maskinen De bruger hver deres traktor til at trække den Brugsret: Efter aftale eller èn dag et sted, èn dag det andet sted Alle omkostninger gøres op årligt og fordeles. Eventuelle indtægter deles med 50% til hver.

4 Opgørelse af omkostninger

5 Opgørelse af omkostninger

6 Opgørelse af omkostninger

7 Opgørelse af omkostninger

8 Formaliseret samarbejde om alle maskiner
Aftalegrundlaget skal være i orden før opstart Kræver en del registrering af timer Alle omkostninger bliver retfærdigt fordelt Giver fuldstændig overblik over maskinomkostningerne Godt beslutningsgrundlag for fremtidige investeringer Traktorførerne bør inddrages mest muligt

9 Eksempel på dagseddel

10 Eksempel på dagseddel

11 Fordele ved samarbejde
Flere kan køre i marken samtidig Mulighed for bedre maskiner Lavere omkostninger Udnytte erfaringer Spændende arbejdsplads

12 Ulemper ved samarbejde
Ikke fuld råderet over maskinen Kræver en del registrering Kræver samarbejdsvilje Man skal køre på andres marker

13 Økonomi ved maskinfællesskab
To muligheder: Enten sænkes omkostninger eller Maskinparken bliver bedre. At sænke maskinomkostningerne sker ikke på èt år. Det kræver optimal udnyttelse af maskinerne, og ejernes vilje til at nå målet !

14 Maskinsamarbejde er ikke en ”døgnflue”
Vores opgave er, at parterne får et godt aftale-grundlag.