God praksis for medforfatterskaber og kreditering i de retsvidenskabelige miljøer ´ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Hovedredaktør for Ugeskrift.

Præsentationer af emnet: "God praksis for medforfatterskaber og kreditering i de retsvidenskabelige miljøer ´ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Hovedredaktør for Ugeskrift."— Præsentationens transcript:

1 God praksis for medforfatterskaber og kreditering i de retsvidenskabelige miljøer ´ professor, dr.jur. Mads Bryde Andersen Hovedredaktør for Ugeskrift for Retsvæsen, litterær afd. Det Juridiske Fakultet mads.bryde.andersen@jur.ku.dk

2 Ligesom for andre videnskaber er retsvidenskabelige publikationer Det ultimative udslag af akademisk forskning Samfundsnyttige Nødvendige led i den akademiske karriere Instrument til bevillingsstyring for – Universitet – Fakultet – Institut

3 I praksis suppleres disse kriterier ved Praktisk anvendelighed Fremlagt og gennemsigtig præsentation og dokumentation Effektivitet i kommunikation og markedsføring Sprogvalg (typisk dansk når danske regler er genstand for den videnskabelige undersøgelse)

4 Det betyder, at jurister skriver forholdsvis langt (som inden for humanistiske fagområder); med os selv som hovedpersoner (herunder med skøn og antagelser mv.); og som regel alene og personligt Kvalitet og citérbarhed beror derfor bl.a. på – emnevalg (ofte frit), – præsentation og læsevenlighed, – ”slagords-værdi”

5 Modargumenter mod kreditering Medansvar for videnskabelig kvalitet forpligter Udvanding af individuel medvirken, jo flere Hovedforfatteren fortrænges Uigennemsigtigt kodesprog Interessekonflikter (i vejlederrollen) Ressourceanvendelse (Niels Harboe)

6 Den bibliometriske forskningsindikator Formål: at afspejle universiteternes forskningsaktivitet ved at måle antallet af publikationer belønner forskningspublikationer i de mest anerkendte kanaler inden for faget. autoritetslister over serier (konferenceserier, bogserier og tidsskrifter) og forlag. udarbejdes og revideres hvert år af ca. 350 forskere fordelt på 67 faggrupper.

7 BFI-målestokken PublikationstypeNiveau 1Niveau 2 Videnskabelige monografier 58 Videnskabelige artikler i tidsskrifter, bogserier og konferencer 13 Antologibidrag/Vi denskabelige artikler i antologier 0,52

8 Uheldige bivirkninger Incitament til (kun) at publicere med BFI-impact Flere engelsksprogede artikler (i gruppe 2- tidsskrifter), færre nationale Fokus på forfatterskab/medforfatterskab Færre monografier, flere artikler Salamipublikationer Flere (mange!) forfattere flokkes om de tunge publikationer

9 Retsvidenskabelig kvalitet måles ved Nyhedsværdi: Artiklen skal frembringe ny viden og indsigt inden for sit fagområde; Selvstændig metodeanvendelse: Artiklen skal basere sig på en selvstændig anvendelse af relevante retsvidenskabelige metoder; Dokumentation: Analyser og resultater skal være dokumenteret ved henvisninger til relevante retskilder og relevant teori Omfang: mindst 15.000 anslag Juristens og UfR’s kriterier, UfR 2012B, s. 1

10 Jura/humaniora vs. naturvidenskab National vs. international forankring Fokus på fremførelse vs. idé Tidsbestandig vs. øjebliksorienteret Forskellige forskningskulturer BFI støtter eksakte videnskaber men udfordrer jura/humaniora

11 Mine bud: Man må sondre mellem kreditering af hensyn til ophavsret eller videnskabsetik; ophavsretlig kreditering er kun relevant, hvis man har forfattet ikke ubetydelige tekstdele Videnskabsetisk kreditering bør reserveres til tilfælde af substantielle bidrag – som fagets traditioner byder At give en idé eller pointe indebærer ikke et substantielt bidrag, medmindre man også spiller en aktiv rolle ved dataindsamling, analyse og præsentation. Redaktører og anden videnskabelige medhjælp bør være tilbageholdende med medforfatterskab Vejledere og andre, som en hovedforfatter er i afhængig af, bør være tilbageholdende med at kræve kreditering