Faldforebyggelses set i et ledelsesperspektiv

Præsentationer af emnet: "Faldforebyggelses set i et ledelsesperspektiv"— Præsentationens transcript:

1 Faldforebyggelses set i et ledelsesperspektiv
Hvorfor er vi lykkedes med faldforebyggelse? Majbritt Tillgreen Jensen Tina Jeanette Strand Petersen Center for Social og Sundhed Furesø kommune

2 HVORFOR FALDFOREBYGGELSE
Formålet er at fremme et sundt og aktivt ældreliv for de 65+årige i Furesø Kommune via et øget fokus på faldforebyggelse, bl.a. tidlige og effektive faldforebyggende indsatser af høj kvalitet med en tværgående sektoriel og kommunal forankring. Vi forventer, at et målrettet fokus bidrager til, at faldforebyggelse integreres som en naturlig aktivitet hos borgere og sundhedspersonale i Furesø Kommune, hvorved antallet af fald og brud begrænses. Vi ønsker, at den brede indsats på sigt resulterer i, at flere i aldersgruppen 65+ bevarer funktionsevnen og livskvaliteten og dermed får reduceret behovet for hjemmepleje, hjælpemidler, skadestuebesøg og hospitalsindlæggelser. Fakta om fald, skader og brud Faldrelaterede skader er associeret med øget dødelighed, nedsat mobilitet, reduceret social kontakt og tab af funktionsevne, som betyder afhængighed af offentlige ydelser som hjemmepleje, hjælpemidler og plejebolig. Der er således store personlige omkostninger relateret til fald hos ældre. Mange ældre borgere tilbydes ikke eller deltager i dag ikke i faldforebyggende årsagsudredninger og rehabilitering trods behov. Forklaringer, som anses for vigtige årsager til, vi stadig ser så mange nye fald. Det er derfor nødvendigt at sætte tidligt ind med systematisk og langvarig forebyggende indsats, såfremt omfanget af hospitalsindlæggelser og faldulykker ikke skal begrænses. Vi ved, at: • hver tredje over 65 år falder mindst én gang årligt • incidensen stiger med alderen, så efter de 80 år er forekomsten øget med 50 %, alvoren af skaderne ligeledes. 4 • Årsagen til fald er multifaktuel. Risikoen for at falde stiger dramatisk, når antallet af risikofaktorer stiger. • Blandt de vigtigste risikofaktorer for fald er – udover aldersrelateret tab af muskelmasse - nedsat balanceevne og koordination, gangproblemer, tidligere fald og brug af gangredskaber. Dertil kommer nedsat syn, depression og kognitiv dysfunktion. Angst for fald forværrer situationen. • Mange ældre har D-vitaminmangel, der svækker muskelfunktionen og øger faldtendensen. • Ældre, der er faldet én gang, har 2–3 gange øget risiko for at falde igen inden for et år. • % af fald resulterer i alvorlige skader, 5 % er brud, 1 % hoftebrud. • Halvdelen af de mennesker, som får hoftebrud, kommer aldrig til at gå som før faldet, og 20 % dør inden for 6 måneder. • Faldskader er den hyppigste årsag til død hos aldersgruppen 65+, og blandt skader tegner fald sig for den femte hyppigste dødsårsag - et antal, der er væsentligt større end antallet af trafikdræbte. • De samfundsøkonomiske omkostninger alene for ét hoftebrud er i 2009–kroner ca , heraf er kr. de kommunale omkostninger. Da vi bliver flere og flere ældre, vil antallet af faldulykker og de økonomiske udgifter være fordoblet om 30 år, hvis hyppigheden af fald, skader efter fald og brud hos ældre fortsætter uændret. Antallet af indlæggelser som følge af fald vil på landsplan være forøget fra ca indlæggelser i 2005 til næsten indlæggelser i 2030. Blandt hjemmeboende ældre falder én ud af tre mindst én gang årligt,og incidensen stiger med alderen, således efter de 80 år er forekomsten øget med med 50 %, alvoren af skaderne ligeledes. Kvinder falder hyppigere end mænd, men mænds faldulykker har højere dødelighed (2). 8% indlægges på hospital oftest pga. brudskade. Af disse vil halvdelen være døde i løbet af et år. For beboere på plejehjem er faldhyppigheden større. 50% falder mindst en gang årligt – 10 – 25 % med alvorlige konsekvenser

3 STRATEGI- OG HANDLEPLANENS OMDREJNINGSPUNKTER
Et sundt og aktivt liv med de ældre borgere som aktive medspillere og samarbejdspartnere. Systematisering af indsatsen – hvem gør hvad, hvornår Effektiv koordinering og sammenhængende borgerforløb internt og på tværs af sektorer Registrering, dokumentation og it- understøttelse Tidlig opsporing og vidensbaserede faldforebyggende indsatser (systematisk faldregistrering, risikovurdering og faldudredning) Læring og kompetenceudvikling Centrale omdrejningspunkter der skal sikre en bred og systematiseret faldforebyggende indsats:

4 Generel faldforebyggelse overfor risikoborgere
Fokus på ”Rejse/Sætte Sig” og vægt Fokus på Vitamin D og calcium Undervisning af borgere og personale i faldforebyggende levevis/ normal aldring Trænings- og motionstilbud kommunalt /frivilligt regi Oplysning Pjecer, hjemmeside,lokalavis, foreninger m.fl. Vores plan er Flere 65+årige skal kunne bevare funktionsevnen og livskvaliteten Fald, skader efter fald og indlæggelser skal begrænses Systematisering af det vi går og gør ”Hvem gør hvad, hvornår?” Borgerne er med som aktive medspillere Udfordringer Hver 3. over 65 år har mindst et fald om året – hver 2. over 80 år Risikoborgere vi ikke kender Den demografiske udvikling mod 2025 20 % flere 65+årige 85 % tilvækst af 80+årige Generel faldforebyggelse Før 1. fald Forebyggende hjemmebesøg til 75+årige Visitation Hjemmepleje Private leverandører Hjemmesygepleje, Genoptræningscenter Rehabiliteringscenter Plejeboliger Efter fald Skadestue/akutmodtagelse Kommunal faldregistrering, risikovurdering og indsats Før 1. fald ”Selvhenvendere” ved behov for hjælp/hjælpemidler ect. Risikovurdering ifm. forebyggende hjemmebesøg til 75+årige Almen praksis Efter fald Aktumodtagelse Egen læge/ faldklinikker årige Tidlig opsporing og indsats overfor risikoborgere Fuld implementeret inden medio 2016

5 ORGANISATION DER SIKRE SAMMENHÆNG OG INVOLVERING FRA TOP TIL BUND
Decentrale implementeringsagenter Gennemfører implementeringsprocesser – deltager i tværgående implementeringsgruppe Styregruppe Træffer beslutninger, der sikrer en bred ledelsesmæssig dækning for fremdrift og realisering Sikre dialog og samarbejde internt og tværsektorielt Følge op på fremdrift og sikre de nødvendige ressourcer Tværfaglig implementeringsgruppe Informere, sparre og bruge hinandens kompetencer Sikre koordination i forhold til de øvrige kommunale implementeringsinitiativer kvalificere statusopfølgninger, afrapporteringer og evalueringer – kommer med input ift. barrierer/sucesser Faglig leder, tovholder og koordinator Implementeringsagenter/kontaktpersoner Hver enhed udpeger en sundhedsfaglig person, som sammen med sundhedskonsulenten gennemfører de decentrale implementeringsprocesser med reference til egne ledelser. Den sundhedsfaglige implementeringsagent deltager i den tværfaglige implementeringsgruppe. Styregruppe For at sikre en bred ledelsesmæssig dækning for fremdrift og realisering nedsættes en styregruppe, der samtidig fungerer som organisatorisk spydspids. Gruppen er repræsenteret ved ledelserne fra Sundhed og Hjemmepleje under Social og Sundhed (Sundhedsfremme, Hjemmesygepleje, Visitation, Genoptræning, Rehabilitering, Hjemmepleje og plejeboliger). Medlemmerne af styregruppen har det overordnede ansvar for den samlede faldforebyggelsesindsats og skal samtidig være med til at skabe interesse for indsatsen inden for eget fag- og arbejdsområde samt bidrage til implementeringen. Styregruppens formandskab varetages i fællesskab af cheferne for Sundhed og Hjemmepleje. Gruppen mødes 2 timer hver 3. måned, første gang primo oktober Sundhedskonsulenten fungerer som tovholder for møderne. Tværfaglig implementeringsgruppe Der nedsættes en tværfaglig implementeringsgruppe, der mødes en time 8 – 10 gange årligt. Gruppen refererer til styregruppen og har det formål, med udgangspunkt i projektets mål og styregruppens beslutninger tværfagligt, at kunne støtte, informere, sparre og bruge hinandens kompetencer i implementeringsfasen. Gruppemedlemmerne har bl.a. til opgave at understøtte de decentrale enheders implementering, kvalificere statusopfølgninger, afrapporteringer og evalueringer. Endvidere har gruppen til opgave at sikre koordination i forhold til øvrige indsatser og understøtte, at faldforebyggelsen bliver en integreret del af den kommunale kvalitetsudvikling. Gruppemedlemmerne har kompetencer til at kunne udvælge konkrete temaer til afklaring og drøftelse, der imødekommer planens formål mhp. videre beslutning i styregruppen. Implementeringsgruppen består foruden af sundhedskonsulenten, der er formand for gruppen, af repræsentanter fra de decentrale enheder, bl.a. genoptræning, rehabilitering, aktivitetscentre, visitation, forebyggende hjemmebesøg, hjemmesygepleje, hjemmeplejegrupper, plejecentre, dagtilbud. Dertil suppleres gruppen med ernærings- og funktionsvejleder, UTH-ansvarlig og demenskonsulent. Selvejende enheder som Ryetbo Plejecenter, Gedevasevang Aktivitetscenter og andre relevante aktører som fx køkkenledere på Lillevang og Ryetbo inddrages ad hoc. Et antal på deltagere, der mødes 1. gang januar Der udarbejdes kommissorium for opgaver og roller. Tværgående koordination Sikring af den tværgående koordination og indsats i forhold til fx Teknik og Miljø og Kultur og Fritid foregår i nyetablerede ”Sundhedsfora” i kommunale forvaltninger. Sikring af de tværsektorielle indsatsområder foregår via formaliserede organer som fx kommunens kontaktudvalg, Klyngesamarbejde og Samordningsudvalg. Sikring af borgerperspektiv og -inddragelse forgår via Sundheds-, Handicap- og Ældreråd.

6 ORGANISATIONENS KOMPLEKSITET
Aktivitetscentret Skovgården Merete Harrig Ryetbo Plejecenter og dagtilbud Herlev & Gentofte Hospital Merete Harrig Gedvasevang Aktivitetscenter Rehabilitetrings- center Karin Ingvardtsen Inger Louise Charlotte Onø Mette Krenzen Produktions køkkenet Distrikt Nord Jeanette Olsen Charlotte Kastrup Camilla K Andresen Cura Pleje Attendo Vibeke Kjersner Gitte Lindhardt - Mejlholm Kirsten F Andersen Pleje og Omsorg Hjemmeplejen Distrikt Syd Anne Bjørness Berit Arvad Evald Center for Social og Sundhed Merete Jochumsen Tværfaglig implementerings- gruppe 17 deltagere Styregruppe 8 deltagere Aften/Nat Majbritt Jensen Majbritt Jensen Anette Melin Ad hoc Nicolai K. Andersen De kommunale plejecentre Solbjerghaven Sundhed og forebyggelse Demenskonsulent Merete Kreigberg Merete Kreigberg Funktionsvejleder Visitationen Søndersø Birgit Larsen Kit Linnemann Ernæringsvejleder Merete Kreigberg Almen Praksis Sundhedsfremme gruppen Lillevang Syrenhaven Risikiomanager Marianne Fels Tina Pedersen Inge Stadsvold Mikkelsen Genoptræningen Birgitte Dehn Magnoliehaven Frivillige organisationer Aktivitetscentret og Rengøring på Lillevang Marianne Nørlund Tina Pedersen Cecilia Dolsøe Lene Schougaard Interne Eksterne Nicolai K. Andersen, Sundheds- og Forebyggelseschef Berit Arvad Evald, leder for Pleje og Omsorg Charlotte Timm Onø, daglig leder af Hjemmesygeplejen Marianne Fels, ledende sundhedskoordinator Lene Schougaard Højer, Centerleder Genoptræningscenter Kit Linnemann, Daglig leder af Visitationen Gitte Lindhardt- Mejlholm , Fag- leder for Pleje og Omsorg Anette Melin, sundhedskonsulent Sundhed: Hjemmesygeplejen, Sundhedsfremmegruppen inkl. ernæringsvejleder, Visitation og forebyggende hjemmebesøg, genoptræning inkl. funktionsvejleder, Utilsigtede hændelser. Pleje og Omsorg, herunder hjemmepleje Nord, Syd og Aften/Nat, plejecentrene Lillevang, Søndersø, Solbjerghaven, Rehabiliteringsenheden, Aktivitetscenter Skovgaarden, Dagtilbud Lillevang og Solbjerghaven, Studerende og elever. Voksne og Handicap inkl. misbrugskonsulent, bosteder. Ryetbo Plejecenter og dagtilbud. Lillevang Mad. Ryetbo Mad. Stabsfunktioner inkl. demenskonsulent, private leverandører, tilsyn af hjemmepleje/plejebolig. Aktivitetscenter Gedevasevang. Sundhedsråd. Kultur og Fritid – Lov om Folkeoplysning Teknik og Miljø – tilgængelighed. § 18 midler – frivillighed Frivillighedscenter. Handicapråd og Ældreråd. Social og Sundhedsudvalg. Almen Praksis inkl. Praksiskonsulent og RIV personale. Region H. Samordningsudvalg. Frivillige organisationer i kommunen inkl. Osteoporoseforeningen. Herlev Hospital, herunder Faldklinikken, Ortopædisk Afdeling og Akutmodtagerafdeling – Samordningskonsulent og tværsektoriel leder. Klynge-kommuner: Ballerup, Rødovre, Gladsaxe, Egedal. SUND BY NETVÆRKET. Faldklinikken Gentofte. Frederiksberg Kommune. Allerød Kommune. Fåborg Midtfyn Kommune. Lillan Buch Susanne Olsen Blommehaven Hjemmesygeplejen Charlotte Onø ORGANISATIONENS KOMPLEKSITET Anette Melin, sundhedskonsulent, – Tlf:

7 FRA ORD TIL HANDLING Sundhedsfaglig ledelse og en tværgående organisation Implementeringsgruppe og – agenter Sikre mål og implementering af indsatser med tæt opfølgning Overordnede procedurer og retningslinjer Systematik i den organisatoriske faldforebyggelse – Hvem gør hvad, hvornår? Opfølgning på indsatserne i de decentrale enheder - procesplaner Undervisning, formidling og information vedr. fald, faldforebyggelse, normal aldring til personale og borgere Faglige leder, koordinator og tovholder Dokumentation og IT undersøttelse fremmer processen Prøve af – dialog – justering - opfølgning ORGANISERING Daglig ledelse af den faldforebyggende strategi og handleplan Sundhedskonsulenten i Sundhedsfremmegruppen er den gennemgående faglige leder, koordinator og tovholder og har ansvaret for, i samarbejde med decentrale kontaktpersoner, at styre tværfaglige implementeringsgrupper, at sikre, at målene nås, og de implementerede indsatser er på plads inden medio Opgaven for sundhedskonsulenten er derudover at udarbejde overordnede procedurer og retningslinjer og sikre systematik i den organisatoriske faldforebyggelse. Dertil er opgaverne at følge op på indsatserne i de decentrale enheder samt undervise, formidle og informere personale og borgere i kommunen vedr. fald, faldforebyggelse og normal aldring. Foruden tovholderfunktion på de forskellige delelementer varetager sundhedskonsulenten også den tværsektorielle og -kommunale faldforebyggende koordination. Til borgere, der har været faldet, som ikke modtager visiterede ydelser, tilbyder sundhedskonsulenten - i samarbejde med forbyggende hjemmebesøgsordningen - faldforebyggende samtaler i eget hjem. De faldrelaterede henvendelser, der måtte være fra den akutte modtagelse fra Herlev Hospital, koordineres via sundhedskonsulenten. e

8 Spørgsmål