Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE"— Præsentationens transcript:

1 SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE
KRITISK REALISME SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og organisation

2 KRITISK REALISME SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE
Plan for dagen: Hvilken betydning har et kritisk realistisk perspektiv for ens undersøgelse? (vs konstruktivisme, hermeneutik, positivisme ) Psykiatrien som eksempel – gennemgang af centrale vidensopfattelser indenfor psykiatrien vs kritisk realisme – eksempel på kritisk realistisk undersøgelse indenfor psykiatrien Andre projekt-eksempler Tak for i dag

3 Videnskabsteoretisk perspektiv
Det perspektiv vi anlægger på sociale problemer vil få betydning for: Hvad der belyses Forståelsen af det sociale problem Grundlaget for den sociale indsats (3.semester) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

4 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Kritisk realisme som en ’både – og’ tilgang Åbenhed overfor en bred vifte af undersøgelsesmetoder, såvel kvantitative som kvalitative. Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

5 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Hvordan kan sociale problemer forstås? Hvordan oplever mennesker deres situation? (mening, oplevelse, forståelse) Kritisk realisme anerkender at sociale fænomener i sig selv er meningsfulde. Mening kan ikke måles og tælles men må nødvendigvis forstås. Der vil derfor altid være et fortolkende eller hermeneutisk element i samfundsvidenskaberne. Hvordan foregår den sociale konstruktion af de sociale problemer? Med hvilke begreber beskriver vi sociale problemer, hvilke diskurser er de sociale problemer indlejret i? Diskursteorier kan bibringe realismen nye tanker om, hvordan viden udvikles, og om de processer hvorigennem der produceres mening Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

6 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Hvordan kan sociale problemer forklares? Hvilke årsager er der til sociale problemer? Hvilke mekanismer i samfundet muliggør at sociale problemer opstår? Hvilke mekanismer skal være tilstede for at det sociale problem kan opstå? Kritiske realister bevæger sig ud over udelukkende at ville forstå sociale problemer til også at ville forklare sociale problemer Analysen af hvad mennesker siger og tænker suppleres med en analyse af hvorfor de siger og tænker som de gør. Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

7 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Realistisk ontologi Psykisk sygdom eksisterer Fattigdom eksisterer Hjemløse eksisterer Det handler om at forklare: Hvilke mekanismer i samfundet der muliggør at det sociale problem opstår? Hvilke mekanismer der skal være tilstede for at det sociale problem kan opstå? Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

8 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Der er ingen grund til at tro, at skiftet fra en teori om, at jorden er flad, til en teori om, at den er rund, blev ledsaget af en forandring i jordens form i sig selv (Sayer 2000:10) Rivaliserende teorier er forskellige teorier om verden, mens den verden som de forsøger at begribe er den samme (Andersen 2007:23) Der findes en virkelighed uafhængig af vor viden om den.. – det er videnskabens rolle at komme så ”nær” denne virkelighed som muligt.. (videnskabens intransitive dimension) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

9 Psykiatriske metoder i 1800 tallet
Sult, tørst, kulde Udtrækning af hår Påsætning af glødende jern Piskning med brændenælder Isolering i mørke celler Drejesenge, vandkure, gynger Hjernekirurgiske indgreb (lobotomi) I USA fik personer foretaget denne operation i årene Elektrochock Medicin Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

10 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Psykiatrien i dag Forskellige vidensopfattelser, tilgange og forståelser for hvordan virkeligheden skal forstås, fortolkes og forklares Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

11 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Biologiske Bio-medicinske Neuropsykiatriske Stresssårbarhedsmodel Fænomenologiske Eksistentialistiske Bio-psyko-sociale psykoanalytiske Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

12 Det bio-medicinske paradigme
Udredning og diagnosticering sker ud fra en objektiv vurdering af: - Symptomer - Adfærd - Tilstandens varighed Diagnoseklassifikationen bygger på et erfaringsmæssigt, empirisk grundlag Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

13 En ateoretisk klassifikation der ikke fastslår årsagen
For at opnå en diagnoseinddeling, som kan accepteres universelt er den gjort ateoretisk og non-ætiologisk ( Ikke årsagsforklarende. Undtagen i de tilfælde hvor der er en klar fastlagt ætiologi som PTSD og organiske psykiske lidelser). Definitionen bliver rent beskrivende, dvs. man henholder sig til det alle kan høre og se; altså de symptomer, som en person kan beskrive eller de psykopatologiske forandringer som direkte kan iagttages. Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

14 Patientens oplevelse med sygdommen blandes ikke ind i vurderingen (fænomenologi)
Øvrige overvejelser omkring HVORFOR symptomerne eller sygdommen er opstået – f. eks. hvilke faktorer i personens sociale, psykologiske liv der har muliggjort eller udløst sygdommen eller symptomerne (eksistentialisme - psykoanalyse) indgår ikke i vurderingen I DSM-111 og ICD-10 klassifikationssystemerne har betegnelserne akutte og forbigående psykoser afløst den tidligere betegnelse re-aktiv psykose..

15 Det depressive syndrom
I Depressive kernesymptomer: Nedtrykthed Glædesløshed Nedsat energi eller øget trætbarhed Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

16 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
II Depressive ledsagesymptomer 4. Nedsat selvtillid og selvfølelse 5. Selvbebrejdelser eller skyldfølelse 6. Tanker om død eller selvmord 7. Tænke og koncentrationsbesvær 8. Agitation eller hæmning 9. Søvnforstyrrelser 10. Appetit- eller vægtændring Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

17 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
III En egentlig depressionstilstand kræver, at der gennem 14 dage har været mindst fire af ovennævnte symptomer i tydelig grad, heraf mindst to kernesymptomer. Sværhedsgraden afgøres af antallet og intensiteten af symptomerne IV Der kan forekomme psykotiske symptomer i form af hallucinationer eller vrangforestillinger, som ikke må være af skizofreni-lignende karakter Ca mennesker ca. 4-5 % af befolkningen anslås til at lide af depression (Psykiatri information..) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

18 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Jørgensen, Bredkjær, Nordentoft: ”I den kliniske praksis forudsættes dermed ikke en forståelse for sygdommens baggrund og årsagsforhold for at iværksætte psykiatrisk udredning, diagnosticering og behandling” Kjeld Høgsbro: Man risikerer: ”En sammenblanding af symptomer, der hidrører fra sygdommen, med symptomer der hidrører fra livshistorie, kulturelt miljø og aktuel social rolle i behandlingssystemet” Svend Aage Andersen: ”Patienten ankommer, uden en historie, deres fortid er ikke af interesse” Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

19 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
I modsætning til idealer om en a-teoretisk non-ætiologisk diagnoseinddeling, som kan accepteres universelt stiller kritiske realister spørgsmålet: Hvordan kan sociale problemer/psykiske lidelser forklares? Hvilke årsager er der til sociale problemer? Hvilke mekanismer i samfundet muliggør at sociale problemer opstår? Hvilke mekanismer skal være tilstede for at det sociale problem kan opstå? Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

20 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
”Hvis de økonomiske og menneskelige omkostninger ved f.eks. skizofreni, affektiv lidelse og angstlidelser tages med i betragtning, kan det synes paradoksalt at det, i forhold til sygdommenes store betydning, er meget beskedne ressourcer, der er afsat til at opklare deres årsagsforhold. Mens mange tusinde patienter, familier og børn til psykisk syge er påvirket af sygdommene og mange tusinde mennesker er fuldtids beskæftigede med at behandle sygdommenes symptomer og sociale konsekvenser, så er kun et meget beskedent antal personer beskæftiget med at afklare sygdommenes baggrund. Og ingen af disse tiltag synes at åbne op for at afprøve nye såvel som gamle tilgange der kunne udfordre den gældende diskurs...” (Jørgensen, Bredkjær, Nordentoft 2008) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

21 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
”Der savnes således en realistisk psykiatrisk videnskabelighed, der på den ene side tør udforske psykiatriens problemstillinger på det komplekse niveau, hvor de befinder sig og på den anden side ikke er angst for at erkende, hvad vi endnu ikke ved, og som derfor kan forholde sig åben og ydmygt overfor at skulle afprøve en række nye og gamle hypoteser, hvad angår såvel [årsagsforhold] diagnostik som behandling” (Rosenbaum (2004:93) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

22 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
”Disse problemers filosofisk-videnskabelige grundlag og konsekvenserne i behandlingen burde (også) være i centrum i den aktuelle psykiatri. Men ideologiske skel og en dominerende vidensopfattelse, der ofte identificerer sandhed med bestemte metoder til at opnå viden, blokerer for en udvikling hen imod en realistisk beskæftigelse med ”de store spørgsmål” (Rosenbaum 2004:80). Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

23 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Hvilke mekanismer muliggør psykiske reaktioner eller psykiske sygdomme? Generative mekanismer: Bagom hændelser findes der kræfter som genererer dem. Dette indebærer, at den mest grundlæggende opgave for videnskaben er ”at finde de iboende mekanismer, som genererer hændelser. Disse iboende mekanismer er det vi kalder ’den kausale kraft’ (Sayer 1992:5) For kritiske realister betyder det, at virkeligheden består af mekanismer og årsagssammenhænge som i mange tilfælde er usynlige. I personen (biologiske / psykologiske årsager) I personens sociale netværk (Interaktionsmønstre mellem individer eller grupper – eller sociale institutioner, subkulturer, eller familiens rolle) I det omgivende samfund (Samfundsstrukturer – politik, reformer, styring, socio-økonomisk opdeling osv) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

24 Multikausalt verdensbillede – ny vinkel på psykiatrien..
tilknytning til arbejdsmarkedet økonomi krav performance normative forventninger biologi gener kultur oplevelser bolig regler netværk miljø opvækst (find selv på flere) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

25 Virkelighedens strata (niveaudeling):
I den kritiske realismes virkelighedsopfattelse ses virkeligheden som stratificeret (lagdelt) på den måde, at mekanismerne hører hjemme i forskellige strata (niveauer) af virkeligheden f.eks. fysiologiske, kemiske, biologiske, individuelle/psykologiske og sociale strata. Disse stratas niveau-deling medfører, at emergente egenskaber ikke kun udspringer af mekanismer på underliggende niveauer. Dvs at sociale fænomener, der udgør et højere niveau, ofte er produkter af en række samvirkende mekanismer og derfor ikke (udelukkende) kan forklares ud fra lavere (fysiologiske, kemiske, biologiske) niveauer. Kritisk realisme som anti-reduktionistisk videnskabsteori

26 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Eksempler: Anders Petersen: Depression – Vor tidsalders vrangside Hvilke sociale omstændigheder muliggør depressionens rolle i samfundet? Udviklingstræk i samfundet der kræver et anderledes selv end tidligere modernitetsepoker krævede (selvrealisering, omstillingsparathed, mobilitet, ect) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

27 Intransitiv Transitiv
Virkelighedens tre domæner Det empiriske domæne Erfaringer og observationer Det faktiske domæne Alle de fænomener der eksisterer, alle begivenheder der finder sted – uanset om de bliver erfaret eller ej Det virkelige / reale domæne Mekanismer, som under visse omstændigheder muliggør hændelserne på det faktiske niveau. Mekanismerne er ikke direkte synlige. F.eks hvordan ændrede krav i vores modernitetsepoke muliggør socialepatologiformer som f.eks. depression Intransitiv Transitiv Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

28 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Metaforisk udgør fænomener, begivenheder og observationer kun toppen af isbjerget. Fokus flyttes i kritisk realisme fra observerbare fænomener til de underliggende strukturer eller mekanismer der udløser eller muliggør fænomenerne (Bhaskar og Lawson 1998:5) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

29 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Projektarbejde Den grundlæggende problemstilling er: Hvad producerer en bestemt hændelse? Eksempler: Hvilke forhold indvirker på, at nogle børn af psykisk syge forældre selv udvikler psykiske / sociale problemer? Hvilke sociale omstændigheder kan forklare stigningen i antallet af hjemløse sindslidende og/eller kriminelle sindslidende? Hvilke forhold indvirker på effekten af det sociale arbejde? Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

30 Projektarbejde (fortsat)
I projektarbejde vil man typisk starte med at læse om det problem som har ens interesse. F.eks: Hvilke forhold indvirker på, at nogle børn af psykisk syge forældre selv udvikler psykiske / sociale problemer? På baggrund af eksisterende viden, teorier og forskning udledes ideer om hvilke årsager, mekanismer, eller sociale strukturer der muliggør dette sociale problem (Hvilke mekanismer skal være tilstede for at dette problem kan opstå) Manglende opsøgende og social indsats overfor familier, børn og pårørende til psykisk syge Manglende fokus på den sociale dimension ved psykiske sygdomme – Familien som system – den merbelastning familien udsættes for (økonomisk, følelsesmæssigt, socialt) Stadier af sorg, krise som en familie ramt af psykisk sygdom udsættes for Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

31 Projektarbejde (fortsat)
Feltarbejde: Observationsstudier Interviews Tekstanalyse Teoretisk analyse Fokus skal være på de mekanismer som kunne virke ind på eller muliggøre hændelsen, eller det sociale problem Teoretisk analyse: Mekanismerne tilhører et andet ontologisk niveau end begivenhedernes Teori inddrages derfor til at forstå resultaterne fra felt-arbejdet ”i dybden” og forklare mekanismer som ikke er direkte synlige (dvs at bevæge sig fra det faktiske og empiriske domæne til det virkelige domæne) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

32 Projektarbejde (fortsat)
I analysen udvikles ens tidligere ideer om mekanismer der muliggør det sociale problem, nogle forkastes, nye mekanismer dukker op. Positive / negative mekanismer.. Det sociale områdes kompleksitet medfører flere samvirkende mekanismer der kan ophæve hinanden. ”Jo højere niveau, desto flere mekanismer og mulige kombinationer af mekanismer og emergens eksisterer der” (Danermark m.fl. 2002:67) Positive mekanismer: Forældre bor sammen, den anden forælder er ressourcestærk, godt socialt netværk – ophæver disse mekanismer nogle af de negative mekanismer? Negative mekanismer: Uligheds dimension – hvor de mest udsatte familier har svært ved at profitere af eksisterende tilbud –manglende opsøgende arbejde – økonomi - osv Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

33 Konklusion På baggrund af den teoretiske analyse udledes de mekanismer der med størst sandsynlighed muliggør det sociale problem.. Perspektiver – forbedringsmuligheder - Handlingsforslag Slut evt af med relation til praksis - træk på jeres faglighed, udtænk forbedringsmuligheder og handlingsforslag.. Kritisk realisme rummer et frigørende sigte mht. forandring af eksisterende samfundsstrukturer

34 Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation
Opsummering Vigtigt at reflektere over hvilket videnskabsteoretisk ”blik” man vælger til sin undersøgelse og hvilke begrænsninger og blinde vinkler det har: Det perspektiv vi anlægger på sociale problemer vil få betydning for: hvad der belyses forståelsen af det sociale problem grundlaget for den sociale indsats Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

35 Kritisk realisme i en nøddeskal. Nogle hovedpunkter i al korthed.
Kritisk realisme lægger vægt på forklaring af begivenheder/hændelser og på årsagsrelationer: Opgaven i en kritisk realistisk undersøgelse går ud på at identificere de generative mekanismer bag ved det fænomen, man studerer Virkeligheden eksisterer Versus ”tom realisme” (opfattelsen af, at der eksisterer en virkelighed uafhængigt af mennesket, men at det ikke er muligt at vide noget om den), diskursanalyse, stærk konstruktivisme. Dvs. sociale problemer anses som værende virkelige eksisterende sociale problemer Pia Ringø

36 Kritisk realisme i en nøddeskal. Nogle hovedpunkter i al korthed.
Realistisk ontologi Virkeligheden rummer ”dybere” dimensioner, som ikke er direkte observerbare (virkelighedens intransitive dimension) versus ”naiv realisme”, empirisme, ”flad ontologi” hvor virkeligheden udelukkende består af observerbare begivenheder og fænomener – (virkelighedens transitive dimension – toppen af isbjerget) Virkelighedens tre domæner: Det empiriske domæne: erfaringer og det der kan observeres Det faktiske domæne: begivenheder / hændelsen, der eksisterer uanset om vi erkender den eller ej. Det virkelige domæne: (kræfter, strukturer, tilbøjeligheder, mekanismer, dvs. et ”dybt” ikke direkte observerbart domæne der muliggør at hændelsen eller det sociale problem kan opstå) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

37 Kritisk realisme i en nøddeskal. Nogle hovedpunkter i al korthed.
Virkelighedens strata (niveaudeling): Virkeligheden er stratificeret / niveaudelt – kompleks – det er således sjældent nok at forklare sociale problemer ud fra udelukkende individualistiske eller biologiske forklaringer. Kritisk realisme har et multikausalt verdensbillede Det fysiologiske, det kemiske; det biologiske, det individuelle, det sociale (som består af to niveauer, aktør- og strukturniveauet) Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

38 Kritisk realisme i en nøddeskal. Nogle hovedpunkter i al korthed.
Viden er foreløbig og fejlbarlig. Kritiske realister mener ikke, at de er indehavere af den skinbarlige sandhed, for al viden er fejlbarlig. Det gælder også den kritisk realistiske: ”Historien gør dem, som hævder at have fundet sandheden i en eller endegyldig forstand til grin” (Sayer:2000:40) Åbenhed overfor en bred vifte af undersøgelsesmetoder, herunder såvel kvalitative som kvantitative metoder. Årsagssammenhænge analyseres – modsat positivismen – gennem kvalitative metoder Åbenhed overfor alle typer af teoriinddragelse – så længe disse teorier ikke modsiger den kritisk realistiske ontologi.     Pia Ringø Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation

39 Pia Ringø, PhD stipendiat Aalborg Universitet Institut for Sociologi, Socialt arbejde og Organisation Kroghstræde 7, DK Aalborg Ø Tel:


Download ppt "SOM PERSPEKTIV I SOCIALT ARBEJDE"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google