Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO 18.-19. MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra.

Præsentationer af emnet: "Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO 18.-19. MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra."— Præsentationens transcript:

1 Samband íslenskra sveitarfélaga NORDISK NETVÆRKSMØDE OSLO 18.-19. MAJ 2015 Anna G. Björnsdóttir Magnús Karel Hannesson Islands kommuneforbund Samband íslenskra sveitarfélaga

2 329 000 indbyggere 103 000 km2 74 kommuner 8 regionale kommuneforbund Island

3 Kommunesammenlægninger

4 >100.000 1 121.822 37,0% 273 km ² >100.000 1 121.822 37,0% 273 km ² 70,0% i de 6 største kommunerne64,2% i hovedstadsområdet Kommunestrukturen

5 STRUKTURELLE UDFORDRINGER Alle kommuner har samme retstilling og opgaver De mange småkommuner står i vejen for tilflytning af nye opgaver fra stat til kommuner og forhindrer udvikling af kommunenivået Ikke politisk enhed om påtvingede sammenlægninger Frivillige reformprojekter mellem ministeriet og kommuneforbundet gav ikke forventet resultat Ifølge kommuneloven må flertal indbyggere i hver kommune stemme for sammenlægning og det lykkedes i de fleste tilfælde ikke opnå flertal Derfor fokus på kommunalt samarbejde, først og fremst indenfor det 8 regionale kommuneforbund Undergraver det regionale samarbejde lokaldemokratiet? Det er det aktuele spørgsmål

6 DEN POLITISKE SITUATION 6 ÅR EFTER ØKONOMI KRISEN Det har ikke lykkes de gamle politiske partier at genoprette tillid Piraterne måles som landets største parti Fokus på folkeafstemninger først efter krisen men de er nu gledet i baggrunden Valgdeltagelsen har aldrig været lavere end i kommunevalget 2014,

7 VALGDELTAGELSEN 2014 I gennemsnit 66,5% 18-19 år = 52% 29-29 år = 45% 70< år = 85% De unge opgiver ifølge en udredning som årsager at de ikke gider stemme, at de politiske partier interesser dem ikke og at der for mange partier

8 TEGN PÅ ÆNDRINGER Samarbejdestræthed har erstattet sammenlægningstræthed Færre som taler imod kommunesammenlægninger nu Tidligere sammenlægningsreformer først og fremst begrundet med økonomiske gevinster Små kommuner ofte anset som mere demokratiske på grund af nærheden Forskningsprojekt har vist de modsatte

9 FORSKNINGSPROJEKT Svagt politiskt lederskab og svag administration i de små kommuner medfører alvorlige demokratiske udfordringer Politikerne i de små kommunerne mangler faglig støtte og klarer ikke stadig mere krævende opgaver Indbyggere i kommuner med administration som har resurser til god kommunikation og samråd med indbyggerne er mest tilfredse

10 FORSKNINGSPROJEKTET Demokratisk underskud som følge af at kommunebestyrelserne har få medlemmer (5- 15) Politikerne genspejler ikke indbyggerne (57% er topledere) Ubetalt politiskt arbejde (fra 91% i Reykjavik til 55% i de mindste kommuner) Få medlemmer og valgsystemet (D´Hondt reglen) fordelagtigt for de store partier, vanskeligt for nye små partier at komme ind

11 NÆSTE SKRIDT Vigtigt at lære af reformprojekterne i nabolandene, både processer og indehold Nordisk seminarium under forberedelse Hvordan løser vi udfordringerne for de små afsides liggende kommuner

12 Árneshreppur, 54 indbyggere, vejen er lukket mere end halvdelen af året. Indbyggerne har tættere kontakt med Reykjavík end nabokommunen. Flyforbindelsen er den vigtigste kommunikation største delen af året.

13 AKTUELT I ISLAND Økonomien går fint, inflationen rekord lav, men faretegn Omfattende strejker, rammer stat og det private marked. Både akademikere og arbejdere kræver 30% lønneforhøjelse Kommunale overenstemmelser udløber senere i år og vil selvfølgelig påvirkes af de andre EU ansøgningen har nuværende regering lagt til side men uklart om formaliteten