Oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA.

Præsentationer af emnet: "Oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA."— Præsentationens transcript:

1 Oversygeplejerske Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA.
The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. 1

2 Etiske dilemmaer i det kliniske felt.
the mainpurpose for clinical ethic comites

3 Formålet med en Klinisk Etisk Komite
at øge overensstemmelsen mellem patientperspektiv og faglighed at øge den etiske bevidsthed hos klinikeren

4

5 Hvad gør vi med dette fænomen /dilemma!!!
-C. Delmars PhD K. M. Dalgaards PhD Artikel i TfS for nylig Jan Mainz PhD Er fagligheden vigtigere end patientens ønsker?

6 Hvem har en LKEK? USA Europa generelt UK De Nordiske Lande
Australien og New Zealand

7 Hvad så med Danmark? Hvorfor vi startede i Aalborg: - anbefalet af Den Danske Lægeforening og Dansk Sygeplejeråd - adspurgt regering og danske regioner-----nej!!! - startede selv på Aalborg Sygehus.

8 Ledelsesopbakning et must!

9

10 Komitemedlemmer 1 præst 2 – 3 læger 2 sygeplejersker 1 sos - assistent
1 jordemoder juristen ad hoc

11 Hvad er en korrekt etiske handling?
Vekslet historisk Etik er læren om skik og sædvane… fra. Cand. Med. Holm 1997, Hvad er etik…. - at opføre sig ordentligt

12 Hvad er et etisk dilemma ?
NÅR MAN IKKE KAN LÆNE SIG OP AF SKIK OG SÆDVANE ELLER GØRE SOM MAN PLEJER AUTONOMI: Man kan være i tvivl om hvilken handling der er til patientens bedste eller om man har handlet i overensstemmelse med patientens ønske/vilje. UTILITARISME: Man kan være i tvivl om en afgørelse eller en guideline er retfærdig eller om den reducerer lidelsen/smerten. - uanset valg er der en omkostning -

13 Etisk analyseskabelon insp. af the Ethox Center, Oxford.
Casen uddybes. Find ud af hvad der er særlig væsentligt. Hvad er fokus? Hvad er det etiske dilemma? Hvad er en god proces i dette tilfælde? Brainstorm: Konsekvenser? Hvad siger loven? Modargumenter mod den mulige beslutning autonomi-begrebet HVAD ØNSKER PATIENTEN? hvad vil være til patientens bedste retfærdighedsbegrebet mest lykke/gavn – obs lidelse eller mindst skade UTILITARISTISKE OVERVEJELSER

14 Etiske definitioner - ARBEJDSREDSKABER
Autonomi OK når: - pt. kan kommunikere kan pt. rumme oplysningerne kan pt. vurdere informationen og træffe en selvstændig beslutning kan pt. genfortælle beslutningen (Ethox Center Oxford) beslutning sættes i relevant sammenhæng – vægter relationen (JME / 2008Winburn og Mullen) Til patientens bedste: må ikke skade patienten indhentet oplysninger om det levede liv, tro, holdninger og nedskrevne ønsker dialog med de pårørende / lægen afgør behandling (Ethox Center Oxford)

15

16 Kronikereksemplet Ung kvinde, der som 17-årig med et slag blev hæmodialysepatient. Var dengang i familiepleje grundet misrøgt og vold i hjemmet. Tungt begavet. Da hun blev myndig, valgte hun at flytte hjem til sin biologiske familie. Begyndte at udeblive fra sine dialyser, bl.a. fordi især den magtfulde fader fandt behandlingen unødvendig. Alle tænkelige ressourcer er anvendt i forsøget på at overtale patienten og familien. De sociale myndigheder får ikke lov til at udføre den støtte og hjælp, de kunne yde. Embedslæge har konkluderet, at der ikke er grundlag for umyndiggørelse eller tvangsbehandling. Patienten har ret til kun at modtage behandling, når hun ønsker det. selv

17 Situationen er blevet sådan, at patienten selv skal meddele til dialyseafdelingen, når hun vil have dialyse. Det gør hun som regel først når hun er dyspnøisk eller er blevet dårlig på anden vis. Den kliniske tilstand er efterhånden ganske dårlig og forværres stadig. Alle har det dårligt med at se på, at et ungt menneske fravælger optimal behandling. Der stilles spørgsmål ved, hvorvidt hun er i stand til at forstå informationen om helbred, sygdom og behandlingseffekt, og forstå konsekvenserne af sine fravalg.

18 kan pt. rumme oplysningerne
Drøftelse i LKEK Autonomi OK når: - pt. kan kommunikere kan pt. rumme oplysningerne kan pt. vurdere informationen og træffe en selvstændig beslutning kan pt. genfortælle beslutningen (Ethox Center Oxford) beslutning sættes i relevant sammenhæng – vægter relationen (JME / 2008Winburn og Mullen)

19 Hvad er patientens ønske? (autonomi-begrebet)
Hun har ikke noget imod selve dialysebehandlingen, men har meget imod den tid det tager at gennemføre den. Tid, som hun meget hellere vil tilbringe sammen med familien. Hun vil have frihed. Føler det er meget begrænsende at skulle overholde faste aftaler. I alle forhold betyder det meget for hende, at hun selv bestemmer. Forventninger, fremtiden og døden er emner hun ikke rigtigt har nogen mening om.

20 Argumenter for og imod beslutningen.
Konsekvensen af beslutningen er dårlig behandling. Det modsatte er derfor, at patienten skal have god behandling, altså faste dialyser m.m. (Stærkeste modargument/Oxford-analyseskabelon) Hvad skulle der til, for at gennemføre en tilstrækkelig behandling? Patienten og familien skulle påtvinges fremmede personer i hjemmet til at få hende til at forberede sig til rettidigt at tage af sted til dialyse, til at varetage korrekt medicinering og korrekt føde- og væskeindtagelse. Det betyder i realiteten umyndiggørelse og tvang.

21

22 Eksempel hvor du ikke får noget svar
Strokepatienten der ikke vil ernæres. Hvad er til patientens bedste: Det må ikke skade patienten Forsøg at indhente oplysninger om det levede liv, tro, holdninger og nedskrevne ønsker Forsøg dialog med de pårørende – obs at det er lægen der afgør hvilken behandling der er den rette. (Ethox Center Oxford) Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, / The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. / 22

23

24 Behandlingspotentialernes dilemma
svært påvirket god død godt acceptab-elt liv uacceptabelt liv 1. denne linje er ikke en selvfølge i virkeligheden, men i vores tanker…….. Hvor går grænsen for patienten for ”det gode liv”? Er det den samme grænse for klinikeren? tilstand patienten indbringes i outcome / resultat af indgreb Hvornår er patienten for dårlig til at modtage behandling?

25

26 Den dialogbaserede samtaleform virker
Den dialogbaserede samtaleform virker. Der skabes rum for fordybelse og refleksion. Fokusering via de etiske aspekter virker. Det er en hyppig iagttagelse at opfattelsen af situationen ændrer sig under forløbet, at de enkelte faktorer ændrer betydning/ prioritering.

27 Etisk refleksionsforum væsentligt, da:
DET RIGTIGE GODT KAN VÆRE FORKERT NOGEN KLINIKERE BLIVER MERE SIKRE I EN OVERVEJELSE ELLER BESLUTNING MEDVIRKER TIL AF FASTHOLDE BEVIDSTHEDEN OM AT FOKUS SKAL VÆRE PÅ PATIENTEN OG DENNES ØNSKER! …Vær obs. på etikkens eget dilemma…

28 Perspektivering Tror på at LKEK vil brede sig til hele DK
. Tror på at LKEK vil brede sig til hele DK Tror på at LKEK bliver en del af Den Dansk Kvalitetsmodel.

29 Tusind tak for opmærksomheden !!!
Nursemanager Dorte Elise Møller Holdgaard, exam.art., SD,MPA. Neurosurgical Ward, K, / The Hospital of Aalborg, Århus University Hospital, Hobrovej 18 – 22, 9000 Aalborg, Denmark. / 29

30