DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013.

Præsentationer af emnet: "DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013."— Præsentationens transcript:

1 DA-forslag til en reform af kontanthjælp Den 22. februar 2013

2 Satserne er for høje – særligt for par Satserne for par – gifte og samlevende - i det danske kontanthjælpssystem, er uforholdsmæssigt høje. Par får det dobbelte af enlige, men omkostningerne pr. person er lavere ved at bo sammen end ved at bo hver for sig. Det tager regler om førtidspension og folkepension høje for. Det tager reglerne om socialhjælp i vores nabolande høje for. Men ikke regler om kontanthjælp i Danmark. Konsekvensen er, at det ikke kan betale sig for kontanthjælpsmodtagere, der lever i par, at tage et arbejde Derfor bør kontanthjælpen for par være markant lavere. Der bør derudover ske en mindre reduktion af øvrige satser for over 30-årige

3 Der skal være et loft over kontanthjælpen Det skal kunne betale sig at arbejde – også til de aftalte mindstelønninger på f.eks. 110 kr. i timen. Det skal også kunne betale sig at forsikre sig mod arbejdsløshed. Arbejdsløshedsdagpengene bør derfor altid være højere end kontanthjælpen Derfor bør forsørgere ikke kunne modtage over 90 pct. af maksimale arbejdsløshedsdagpenge i samlede ydelser fra kontanthjælpssystemet. For ikke-forsørgere bør loftet være 70 pct. af dagpengemaksimum

4 SU til kontanthjælpsmodtagere under 30 år Alt for mange unge starter voksenlivet med at modtage kontanthjælp. 8 pct. af alle 20-årige er på kontanthjælp, og antallet af unge på kontanthjælp vokser. Unge skal enten være i uddannelse eller arbejde. Der skal derfor være én markant tilskyndelse for alle under 30 år til at tage ethvert job på arbejdsmarkedet, og samtidig skal der ikke være en økonomisk gevinst ved at blive på kontanthjælp frem for at uddanne sig på SU Derfor bør kontanthjælpen for under 30-årige, der ikke er forsørgere, fra første dag være på SU- niveau. For forsørgere bør der ligesom i SU-systemet være mulighed for dobbelt SU

5 Skærpede sanktioner hvis man ikke vil arbejde Under 25-årige, der ophører med deres arbejde eller uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde, skal efter reglerne have en sanktion på 408 kr. før skat. Forsørgere og kontanthjælpsmodtagere over 25 år skal have en sanktion på ca. 1.600 kr. før skat. Disse sanktioner er et fuldstændigt utilstrækkeligt signal om, at det er uacceptabelt ikke at ville arbejde. Faktum er, at hver tredje arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtager ikke står til rådighed Derfor bør sanktionerne over for ledige, der ikke vil tage et arbejde, eller selv siger arbejdet op, være markant højere

6 Samlevende og ægtefæller bør sidestilles Samlevende er ikke omfattet af pligten til gensidigt at forsørge hinanden. Det er kun tilfældet, hvis kontanthjælpsmodtagere er gifte. Det er en regel, der ikke afspejler nutidens samlivsformer. Det bør ikke være en vielsesattest, der afgør retten til offentlig forsørgelse Derfor bør samlevende også være omfattet af reglerne om gensidig forsørgerpligt

7 Det skal bedre kunne betale sig at arbejde Kontanthjælpsmodtagere har en meget lille tilskyndelse til at arbejde. Det skyldes både de meget høje ydelser og skat på arbejdsindkomst, men også fradrag for arbejdsindkomst i kontanthjælpen. Realiteten i Danmark er, at det langt bedre kan betale sig at arbejde for førtidspensionister end for arbejdsdygtige personer Derfor bør timefradraget ved arbejdsindkomst være højere for at sikre, at det kan betale sig at arbejde for kontanthjælpsmodtagere

8 Ydelserne bør kunne sættes ned 24.000 personer har modtaget kontanthjælp i mere end 10 år inden for de sidste 15 år. Heraf udgør kvinder fra ikke-vestlige lande alene de 6.000 personer. Alt for mange bliver langvarigt fastlåst i kontanthjælp. Der er i strid med lovgivningens intention Derfor bør kommunerne, efter 6 måneder på kontanthjælp, have mulighed for at sætte satserne ned med op til 20 pct., hvis de vurderer, at den nuværende udbetaling af kontanthjælp forhindrer personen i at komme i arbejde

9 Refusionsreformen skal gennemføres nu Det skal kunne betale sig for kommunerne at få borgerne så tæt på arbejdsmarkedet som muligt. Det er ikke tilfældet i dag. Langvarigt offentlig forsørgelse bør kommunerne betale fuldt ud. Forskelle i vilkår, kommunerne imellem, må håndteres via bloktilskuddene Derfor bør den reform af de statslige refusioner til kommunerne, som er en del af den politiske aftale om reformen af førtidspension og fleksjob, konkretiseres som led i en politisk aftale om en reform af kontanthjælpen og således træde i kraft hurtigst muligt