Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Analyse for Ældre Sagen: nye teknologiske hjælpemidler

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Analyse for Ældre Sagen: nye teknologiske hjælpemidler"— Præsentationens transcript:

1 Analyse for Ældre Sagen: nye teknologiske hjælpemidler
Holdninger til nye teknologiske hjælpemidler Rapport Oktober 2008

2 Indhold Baggrund, formål og metode side 3 Del 1: Konklusion side 4-9
Del 2: Detailresultat side 10-46 Side 2

3 Baggrund, formål, metode
Baggrund og formål Ældre Sagen har gennemført en web-baseret spørgeskemaundersøgelse for at afdække holdninger til ny teknologi blandt befolkningen på 50 år+, der har adgang til internettet. Denne rapport formidler resultaterne fra undersøgelsen i en konklusion (del 1) samt en beskrivende grafisk fremstilling af de enkelte svar (del 2). Metode Dataindsamlingen er foretaget af Analyseinstituttet Zapera.com A/S via Ældre Sagens medlemspanel. Dataindsamlingen er foregået i perioden 22. juli til 10. august I alt medlemmer blev inviteret til at deltage i undersøgelsen besvarede det udsendte spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på 60%. Datasættet er efterfølgende blevet vægtet ud fra et ideal fra Danmarks Statistik på dimensionerne køn, alder (50 år+) og årlig husstandsindkomst. Resultaterne i undersøgelsen repræsenterer på denne baggrund holdninger til ny teknologi blandt ældre i befolkningen (50 år+) som har adgang til internettet. Alle spørgsmål er blevet analyseret for sammenhænge med alder, køn, geografi, stilling, husstands-indkomst, ejerforhold i boligen samt type af ejerbolig. Læsevejledning Efter konklusionen (side 4-9) formidles undersøgelsens hovedresultater ud fra en deskriptiv, grafisk fremstilling (side 10-46). For nærmere detaljer omkring metode og gennemførelse henvises til Zaperas datamateriale for undersøgelsen. For disse oplysninger samt yderligere information om undersøgelsen kontakt Ældre Sagen, Jette Audun-Olsen. Side 3

4 Del 1: Konklusion Side 4

5 Konklusion Modtagelse af hjælp i dagligdagen og beskæftigelse med pleje og omsorg Et flertal på 89% af ældrebefolkningen på 50 år og derover, der har adgang til internettet, modtager ikke hjælp i deres dagligdag til fx indkøb, rengøring og personlig pleje. 8% modtager hjælp til daglige aktiviteter fra hjemmeplejen, sygeplejen eller private firmaer, mens en meget lille del modtager hjælp fra pårørende (1%) og fra andre end pårørende (3%). (I det følgende omtales ældrebefolkningen på 50 år og derover, der har adgang til internettet som de adspurgte, med mindre andet er nævnt). 18% af de adspurgte beskæftiger / har tidligere beskæftiget sig med pleje og omsorg til ældre mennesker med kroniske sygdomme eller lignende gennem deres arbejde. 81% beskæftiger sig ikke / har ikke beskæftiget sig med dette via deres arbejde. Holdning til robotstøvsuger 62% af de adspurgte synes, at anvendelsen af robotstøvsugere er en god eller meget god ide, mens 13% synes, at anvendelsen af robotstøvsugere er en dårlig eller meget dårlig ide, mens 15% svarer hverken / eller til spørgsmålet og 11% ”ved ikke”. De adspurgte begrunder primært deres opfattelse af robotstøvsugere som en god eller meget god ide med, at de kan få støvsuget deres hjem så tit de vil (64%). Omvendt begrunder de adspurgte deres opfattelse af robotstøvsugere som en dårlig eller meget dårlig ide med, at de ikke tror den gør ordentlig rent (47%) samt med at de ikke er tilhængere af at erstatte personer med maskiner eller robotter (45%). Interesse for “Patientkuffert” 84% af de adspurgte ville være interesseret i at få en ”Patientkuffert” hvis de fik en kronisk sygdom, mens 3% ikke ville være interesseret. 14% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. De adspurgte begrunder deres interesse for at anskaffe sig en “Patientkuffert” (hvis de fik en kronisk sygdom) med, at den vil øge trygheden i hjemmet (60%), at de ville kunne måle helbredet hjemmefra og ikke skulle på hospitalet (46%) og endelig med at den generelt kunne forbedre livskvaliteten (49%). Side 5

6 Konklusion Holdning til sensorteknologi
71% af de adspurgte synes det er en god eller meget god ide at få installeret sensorteknologi i hjemmet, hvis de selv svækkes eller får helbredsproblemer. 7% synes omvendt det er en dårlig eller meget dårlig ide at få installeret sensorteknologi i hjemmet, hvis de selv svækkes eller får helbredsproblemer, mens 12% svarer hverken / eller til spørgsmålet og 10% ”ved ikke”. De adspurgte begrunder deres opfattelse af sensorteknologi som en god eller meget god ide med, at denne teknologi kan øge trygheden i hjemmet (75%), at den kan øge uafhængigheden til f.eks. hjemmepleje og læger (53%), og endelig med at den kan øge trygheden for pårørende da de i højere grad vil kunne følge med i, hvordan den ældre har det (50%). Holdning til bademaskiner 46% af de adspurgte synes det er en god eller meget god ide at anvende en bademaskine, hvis de selv får svært ved at tage et bad. Omvendt synes 20% at det er en dårlig eller meget dårlig ide at anvende en bademaskine hvis de selv får svært ved at tage et bad. 17% svarer hverken / eller til spørgsmålet, mens ligeledes 17% svarer ”ved ikke”. Den primære begrundelse blandt de adspurgte for at de synes anvendelsen af en bademaskine er en god eller meget god ide er, at de så ikke behøver få så meget hjælp fra f.eks. hjemmeplejen eller pårørende (79%). Omvendt er den primære begrundelse for, at de adspurgte synes anvendelsen af bademaskiner er en dårlig eller meget dårlig ide, at de hellere vil vaskes af en person end af en maskine (46%) samt at de vil være bange for, at maskinen vil erstatte den personlige hjælp og pleje fra kommunen (45%). Holdning til automatisk toilet 84% af de adspurgte synes det er en god eller meget god ide at anvende et toilet, hvor man automatisk kan blive vasket og tørret uden hjælp fra hjemmeplejen eller pårørende (hvis man selv havde besvær ved at gå på toilettet). Blot 4% synes brug af ovennævnte toilet under de givne omstændigheder er en dårlig eller meget dårlig ide. 9% svarer hverken / eller til spørgsmålet, mens 5% svarer ”ved ikke”. De adspurgte begrunder deres opfattelse af automatiske toiletter som en god eller meget god ide med, at de så ikke behøver at få hjælp fra f.eks. hjemmeplejen eller pårørende (85%). Side 6

7 Konklusion Holdning til teknologi der kan minde om daglige gøremål
81% af de adspurgte synes det er en god eller meget god ide at anvende teknologi, der ville kunne minde dem om dagens gøremål, fødselsdage og aftaler. Blot 3% synes denne teknologi er en dårlig eller meget dårlig ide. 10% svarer hverken / eller til spørgsmålet, mens 5% svarer ”ved ikke”. De adspurgte begrunder deres opfattelse af huskemaskiner som en god eller meget god ide med, at denne teknologi vil kunne lette deres dagligdag (69%) samt med at den kan øge deres livskvalitet (52%). Holdning til robotkæledyr til demente 46% af de adspurgte synes det er en god eller meget god ide at give robotkæledyr til demente. Omvendt synes 12%, at det er en dårlig eller meget dårlig ide at give disse robotkæledyr til demente. 20% svarer hverken/eller til, om de synes det er en god eller dårlig ide. En relativ stor del af de adspurgte (22%) svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. De adspurgte begrunder først og fremmest deres opfattelse af robotkæledyr til demente som en god eller meget god ide med, at denne teknologi vil kunne forbedre livskvaliteten for demente (87%). Omvendt begrunder de adspurgte primært deres opfattelse af robotkæledyr til demente som en dårlig eller meget dårlig ide med, at det ikke er værdigt, at demente skal nusse med en robotsæl (76%). Motivation for at anvende ny teknologi Det er en variation af forskellige ting, der motiverer de adspurgte til at ville anvende ny teknologi. Den væsentligste motivation er, at ny teknologi ikke må afløse den menneskelige kontakt (78%) samt at den skal være let anvendelig (78%). Derudover skal ny teknologi være til at betale (68%) og det skal være muligt at få hjælp, hvis det går i stykker (62%). Ny teknologi skal også kunne øge livskvaliteten (60%) samt være ledsaget af en grundig instruktion (50%). Der peges også på, at man vil vide, hvad der sker med de data som indsamles (41%) og endelig, at ny teknologi skal være diskret (16%). Side 7

8 Konklusion Pårørendes rolle i forbindelse med oplæring og problemløsning 49% af de adspurgte mener, at familien bør hjælpe lidt til, når et ældre familiemedlem skal lære at bruge nye teknologiske hjælpemidler, mens 22% mener at familien skal hjælpe meget til. 21% mener ikke at familien bør hjælpe til, når et ældre familiemedlem skal lære at bruge nye teknologiske hjælpemidler. Yderligere mener 6% af de adspurgte, at det er de pårørendes pligt at træde til, hvis der opstår problemer med nye teknologiske hjælpemidler. 47% svarer i den forbindelse, at de pårørende kun skal træde til hvis de har tid og mulighed for at gøre dette, mens 45% ikke mener, at det er de pårørendes pligt at træde til, hvis der opstår problemer med nye teknologiske hjælpemidler. Udsagn om ny teknologi samt perspektiv af disse udsagn gennem de adspurgtes åbne besvarelser 73% af de adspurgte er enig eller meget enig i udsagnet om, at ny teknologi skåner og mindsker nedslidningen af fx hjemmeplejen. 60% er enig eller meget enig i udsagnet om at ny teknologi sparer tid og arbejdskraft, så der vil være hænder nok i ældreplejen, mens 43% af de adspurgte er enig eller meget enig i udsagnet om, at ny teknologi sikrer at borgerne får den omsorg og pleje, de har krav på og brug for. Som væsentligt perspektiv på disse udsagn og undersøgelsen som helhed er det relevant at medinddrage de adspurgtes åbne besvarelser. Til sidst i undersøgelsen har de adspurgte kunnet svare på følgende åbne spørgsmål: ”Har du yderligere kommentarer til emnet ny teknologi, som vi ikke har spurgt ind til, er du velkommen til at skrive dem her.” Ca. 300 af de adspurgte (hvilket vil sige knap 30% af samtlige adspurgte) har svaret på det åbne spørgsmål, og der træder 3 væsentlige grupper af svar frem: Side 8

9 Konklusion 1) Ca. 40% af besvarelserne udtrykker en imødekommende indstilling over for anvendelsen af ny teknologi, men flertallet af disse besvarelser fremhæver eksplicit, at den ikke må erstatte menneskelig kontakt. Eks.: ”Teknologi må for alt i verden ikke erstatte varme menneskehænder” ”Den [ny teknologi] må ikke erstatte den menneskelige kontakt” 2) Ca % af besvarelserne udtrykker omvendt en noget mere tøvende holdning over for ny teknologi, og fremhæver i den forbindelse en frygt for, at myndighederne vil bruge ny teknologi til at reducere i den menneskelige kontakt mellem plejepersonalet og den ældre. Eks.: ”Jeg tør vædde med at alt for megen teknologi får politikerne til at skære ned på det allervigtigste: den menneskelige kontakt” ”Ny teknologi kan desværre blive en sovepude for de myndigheder/personer som har det overordnede ansvar for de ældre medborgeres ve og vel” 3) Ca. 25% af de åbne besvarelser stiller, som forudsætning for at der skal indføres ny teknologi, at den skal være brugervenlig og nem at tage i anvendelse for den ældre. Eks.: ”Ny teknologi skal være meget let anvendelig” ”Instruktioner bør være ’skåret ud i pap’” Side 9

10 Del 2: Detailresultater
I det følgende er detailresultaterne vist i grafisk form. Hver grafik er desuden kommenteret ud fra en deskriptiv analyse. Teksten i kursiv henviser til baggrundsviden fra Zaperas talmateriale, der ikke direkte kan ses ud fra den grafiske fremstilling. Side 10

11 Hjælp i dagligdag Side 11

12 Hjælp i dagligdag Et flertal på 89% af de adspurgte modtager ikke hjælp i deres dagligdag til fx indkøb, rengøring, personlig pleje. 8% modtager hjælp til ovenstående, daglige aktiviteter fra hjemmeplejen, sygeplejen eller private firmaer. En meget lille del modtager hjælp fra pårørende (1%) og fra andre end pårørende (3%). Ser vi på de 8% af dem, der modtager hjælp i dagligdagen (til indkøb, rengøring, personlig pleje) udgøres denne gruppe især af de ældste adspurgte på 70 år eller derover (16%) samt af adspurgte med årlig husstandsindkomst på under kr. (13%). Side 12

13 Beskæftigelse med pleje og omsorg
Side 13

14 Beskæftigelse med pleje og omsorg
18% af de adspurgte beskæftiger / har tidligere beskæftiget sig med pleje og omsorg til ældre mennesker med kroniske sygdomme eller lignende gennem deres arbejde. 81% beskæftiger sig ikke / har ikke beskæftiget sig med dette via deres arbejde. Det er især kvinder (28%) der gennem deres arbejde beskæftiger / har beskæftiget sig med pleje og omsorg af ældre mennesker med kroniske sygdomme eller lignende. Side 14

15 Holdning til robotstøvsuger
Teknologi, der kan hjælpe os med basale rengøringsopgaver såsom støvsugning bruges blandt andet i de situationer, hvor man ikke selv er I stand til at støvsuge sit eget hjem. En såkaldt robotstøvsuger kan sættes I gang og støvsuge hjemmet næsten uden hjælp. Hvad er din holdning til at anvende robotstøvsugere? Side 15

16 Sp.3 Hvad er din holdning til at anvende robotstøvsugere?
Holdning til robotstøvsuger Sp.3 Hvad er din holdning til at anvende robotstøvsugere? Base: 1044 Side 16

17 Holdning til robotstøvsuger
Sammenlagt 62% af de adspurgte synes, at anvendelsen af robotstøvsugere enten er en meget god ide (19%) eller en god ide (43%). Omvendt synes sammenlagt 13%, at anvendelsen af robotstøvsugere enten er en dårlig ide (9%) eller en meget dårlig ide (4%). 15% synes anvendelsen af robotstøvsugere hverken er en god eller dårlig ide, mens 11% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Det er især adspurgte med en årlig husstandsindkomst på kr. eller derover (sammenlagt 72%) der synes anvendelsen af robotstøvsugere er en meget god eller god ide. De adspurgte begrunder især deres opfattelse af robotstøvsugere som en god eller meget god ide med, at de kan få støvsuget deres hjem så tit de vil (64%) samt med, at de ikke er så afhængig af andre for at få deres hjem støvsuget (38%). I den forbindelse havde de adspurgte også mulighed for at svare åbent på om de havde andre begrundelser for at de synes robotstøvsugere er en god eller meget god ide. Flere udtrykker i den forbindelse: - (jeg) får ondt i ryggen af at støvsuge og en robotstøvsuger vil derfor kunne modvirke ondt i ryggen - Det vil give mulighed for at bruge tiden på noget andet Omvendt begrunder de adspurgte deres opfattelse af robotstøvsugere som en dårlig eller meget dårlig ide med, at de ikke tror den gør ordentlig rent (47%) samt med at de ikke er tilhængere af at erstatte personer med maskiner eller robotter (45%). I den forbindelse havde de adsprugte også mulighed for at svare åbent på om de havde andre begrundelser for at de synes robotstøvsugere er en dårlig eller meget dårlig ide. Flere udtrykker i den forbindelse: - Hjemmet er ikke indrettet til det (for mange møbler, tæpper o.l.) Side 17

18 Interesse for ”Patientkuffert”
Til mennesker, der lider af en kronisk sygdom som fx KOL (rygerlunger, der giver åndenød og kan fremkalde angst), er der udviklet et hjælpemiddel kaldet ”Patientkufferten”. Patientkufferten indeholder bl.a. blodtryksmålere og iltapparat, som man selv kan anvende. Der er også en computer med videotelefon, hvor man kan se sin læge, så man kan få rådgivning og man sammen kan træffe beslutning, om det er nødvendigt, at man tager på hospital eller til læge. Hvis du fik en kronisk sygdom vil du så være interesseret i at få en ”Patientkuffert”? Side 18

19 Interesse for ”Patientkuffert”
Sp.4 Hvis du fik en kronisk sygdom, ville du så være interesseret i at få en ”Patientkuffert”? Base: 1044 Side 19

20 Interesse for ”Patientkuffert”
84% af de adspurgte ville være interesseret i at få en ”Patientkuffert” hvis de fik en kronisk sygdom, mens 3% ikke ville være interesseret. 14% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. De adspurgte begrunder deres interesse for at anskaffe sig en “Patientkuffert” (hvis de fik en kronisk sygdom) med, at den vil øge trygheden i hjemmet (60%), at de ville kunne måle helbredet hjemmefra og ikke skulle på hospitalet (46%) og endelig med at den generelt kunne forbedre livskvaliteten (49%). I den forbindelse havde de adspurgte også mulighed for at svare åbent på om de havde andre begrundelser for at de synes “Patientkuffert” er en god eller meget god ide. Flere udtrykker i den forbindelse: - (”Patientkuffert”) sparer tid - (den) er en økonomisk fordel for samfundet Andelen af adspurgte, der svarer at de ikke er interesseret i en “Patientkuffert”, er for lille til at vi kan sige noget om deres begrundelse for denne holdning. Side 20

21 Holdning til sensorteknologi
Sensorteknologi dækker over forskellige former for sensorer, som opsættes i hjemmet. Huset holder øje med dit helbred: Badeværelsets overvågningsskærm, badevægten og en blodtryksmåler er forbundet til husets netværk, så du selv, dine pårørende og evt. personale fra hjemmeplejen får besked, hvis der er noget galt Sensorer advarer om farer: Hvis du forlader din bolig og glemmer at slukke for komfuret eller et strygejern, slår systemet det fra Alt er fjernbetjent: Lys, døre, vinduer, gardiner, ventilation og varme kan styres med en fjernbetjening Sensorer registrerer ændret livsstil: Husets sensorer registrerer, hvornår du går i seng, i bad etc. Computeren laver et ”wellbeing” (”Har du det godt”)- indeks ud fra oplysninger om dit helbred og eventuelle sygdomme. Udslag i indekset udløser en alarm til fx pårørende eller en hjemmehjælper. Hvis du selv svækkes eller får helbredsproblemer, hvad er da din holdning til at få installeret sensorteknologi i dit hjem? Side 21

22 Holdning til sensorteknologi
Side 22

23 Holdning til sensorteknologi
Sammenlagt 71% af de adspurgte synes det er en meget god ide (23%) eller en god ide (48%) at få installeret sensorteknologi i hjemmet, hvis de selv svækkes eller får helbredsproblemer. Sammenlagt 7% synes omvendt det er en dårlig ide (4%) eller en meget dårlig ide (3%) at få installeret sensorteknologi i hjemmet, hvis de selv svækkes eller får helbredsproblemer. 12% synes installation af sensorteknologi i hjemmet hverken er en god eller dårlig ide, mens 10% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Sammenlagt er det i højere grad de mandlige adspurgte (77%) end de kvindelige adspurgte (65%), der synes installation af sensorteknologi i hjemmet er en meget god ide (28% mænd mod 18% kvinder) eller en god ide (49% mod 47%). De adspurgte begrunder deres opfattelse af sensorteknologi som en god eller meget god ide med, at denne teknologi kan øge trygheden i hjemmet (75%), at den kan øge uafhængigheden til f.eks. hjemmepleje og læger (53%), og endelig med at den kan øge trygheden for pårørende da de i højere grad vil kunne følge med i, hvordan den ældre har det (50%). Andelen af adspurgte, der svarer at de synes sensorteknologi er en dårlig eller meget dårlig ide, er for lille til at vi kan sige noget om deres begrundelse for denne holdning. Side 23

24 Holdning til bademaskine
Der er udviklet bademaskiner, som kan hjælpe med at vaske en, når man selv får svært ved det, og hvor der er meget lidt brug for hjælp fra fx hjemmeplejen eller pårørende. Hvis du selv får svært ved at tage bad, hvad er da din holdning til at anvende en bademaskine? Side 24

25 Holdning til bademaskine
Side 25

26 Holdning til bademaskine
Sammenlagt 46% af de adspurgte synes det er en meget god ide (13%) eller en god ide (33%) at anvende en bademaskine hvis de selv får svært ved at tage et bad. Omvendt synes sammenlagt 20% at det er en dårlig ide (13%) eller en meget dårlig ide (7%) at anvende en bademaskine hvis de selv får svært ved at tage et bad. 17% synes det at anvende en bademaskine, hvis de selv får svært ved at tage et bad, hverken er en god eller dårlig ide, mens ligeledes 17% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Den primære begrundelse blandt de adspurgte for at de synes anvendelsen af en bademaskine er en god eller meget god ide er, at de så ikke behøver få så meget hjælp fra f.eks. hjemmeplejen eller pårørende (79%). I den forbindelse havde de adspurgte også mulighed for at svare åbent på om de havde andre begrundelser for at de synes en bademaskine er en god eller meget god ide. Flere udtrykker i den forbindelse, at en bademaskine: - Giver mulighed for at være uafhængige af andre og blive selvhjulpen - Giver mulighed for at komme i bad så ofte man vil og når man vil Omvendt er den primære begrundelse for, at de adspurgte synes anvendelsen af bademaskiner er en dårlig eller meget dårlig ide, at de hellere vil vaskes af en person end af en maskine (46%) samt at de vil være bange for, at maskinen vil erstatte den personlige hjælp og pleje fra kommunen (45%). I den forbindelse havde de adspurgte også mulighed for at svare åbent på om de havde andre begrundelser for at de synes en bademaskine er en dårlig eller meget dårlig ide. Flere udtrykker i den forbindelse, at en bademaskine: - Fylder for meget - Er svær at komme op og ned i Side 26

27 Holdning til automatisk toilet
Der findes toiletter, hvor man automatisk kan blive vasket og tørret uden hjælp fra fx hjemmeplejen eller pårørende. Hvis du selv havde besvær med at gå på toilettet, hvad er da din holdning til at anvende et sådant toilet? Side 27

28 Holdning til automatisk toilet
Sp.7 Hvis du selv havde besvær med at gå på toilettet, hvad er da din holdning til at anvende et sådant toilet? Base: 1044 Side 28

29 Holdning til automatisk toilet
Sammenlagt 84% af de adspurgte synes det er en meget god ide (32%) eller en god ide (52%) at anvende et toilet, hvor man automatisk kan blive vasket og tørret uden hjælp fra hjemmeplejen eller pårørende (hvis man selv havde besvær ved at gå på toilettet). Kun sammenlagt 4% synes brug af ovennævnte toilet under de givne omstændigheder er en dårlig ide (3%) eller en meget dårlig ide (1%), mens 9% hverken synes det er en god eller dårlig ide. 4% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. De adspurgte begrunder deres opfattelse af automatiske toiletter som en god eller meget god ide med, at de så ikke behøver at få hjælp fra f.eks. hjemmeplejen eller pårørende (85%) samt med, at toilettet tager hensyn til blufærdighed (42%). I den forbindelse havde de adspurgte også mulighed for at svare åbent på om de havde andre begrundelser for at de synes et automatisk toilet er en god eller meget god ide. Flere udtrykker i den forbindelse, at et automatisk toilet: - Giver god hygiejne Andelen af adspurgte, der svarer at de synes automatiske toiletter er en dårlig eller meget dårlig ide, er for lille til at vi kan sige noget om deres begrundelse for denne holdning. Side 29

30 Holdning til teknologi der minder om gøremål m.m.
Alle kan få brug for hjælp til at huske alle dagligdagens gøremål som fx aftaler, indkøb, mærkedage, bustider, telefonnumre, adresser, navne og numre. Dette gælder særlig for mennesker med demens. Mange bruger hjælpemidler i form af små bøger og sedler. Nogle enkelte har taget den nye teknologi i anvendelse og bruger fx en diktafon eller en lille huskemaskine, som kan puttes i lommen. En huskemaskine fungerer ved, at familien, plejepersonalet eller man selv indtaler en besked på maskinen, som så fortæller, når det er tid til tandlægebesøg eller familiebesøg m.m. Hvad er din holdning til teknologi, der ville kunne minde dig om dagens gøremål, fødselsdage og aftaler? Side 30

31 Holdning til teknologi der minder om gøremål m.m.
Side 31

32 Holdning til teknologi der minder om gøremål m.m.
Sammenlagt 81% af de adspurgte synes det er en meget god ide (29%) eller en god ide (52%) at anvende teknologi, der ville kunne minde dem om dagens gøremål, fødselsdage og aftaler. Kun sammenlagt 3% synes denne teknologi er en dårlig ide (2%) eller en meget dårlig ide (1%), mens 10% hverken synes det er en god eller dårlig ide. 5% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. De adspurgte begrunder deres opfattelse af huskemaskiner som en god eller meget god ide med, at denne teknologi vil kunne lette deres dagligdag (69%) samt med at den kan øge deres livskvalitet (52%). Andelen af adspurgte, der svarer at de synes huskemaskiner er en dårlig eller meget dårlig ide, er for lille til at vi kan sige noget om deres begrundelse for denne holdning. Side 32

33 Holdning til ide om robotkæledyr til demente
Der er udviklet en robotsæl, som har til formål at underholde og stimulere demente. Sælen har indbygget sensorer og regerer på lyde, temperaturer og bevægelser. Den kan genkende stemmer og kan reagere på sit navn. Studier har vist, at robotsælen muligvis kan forbedre hverdagen for demente, da de demente får stor glæde af at nusse med sælen. Der laves forsøg med robotsæler til demente på flere plejehjem. Hvad mener du om ideen med at give robotkæledyr til demente? Side 33

34 Holdning til ide om robotkæledyr til demente
Side 34

35 Holdning til ide om robotkæledyr til demente
Sammenlagt 46% af de adspurgte synes det er en meget god ide (13%) eller en god ide (33%) at give robotkæledyr til demente. Omvendt synes sammenlagt 12%, at det er en dårlig ide (8%) eller en meget dårlig ide (4%) at give disse robotkæledyr til demente, mens 20% hverken synes det er en god eller dårlig ide. En relativ stor del af de adspurgte (22%) svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. De adspurgte begrunder først og fremmest deres opfattelse af robotkæledyr til demente som en god eller meget god ide med, at denne teknologi vil kunne forbedre livskvaliteten for demente (87%). 42% begrunder endvidere deres opfattelse af robotkæledyr til demente som en god eller meget god ide med, at de kunne være en aflastning for pårørende og hjemmeplejen. I den forbindelse havde de adspurgte også mulighed for at svare åbent på om de havde andre begrundelser for at de synes robotkæledyr til demente er en god eller meget god ide. Flere udtrykker i den forbindelse, at denne teknologi: - Giver demente tryghed og glæde - Virker beroligende på demente Omvendt begrunder de adspurgte primært deres opfattelse af robotkæledyr til demente som en dårlig eller meget dårlig ide med, at det ikke er værdigt, at demente skal nusse med en robotsæl (76%), samt med at man ikke bør narre en dement til samvær med en maskine (51%) og med at man er bange for, at det vil reducere den menneskelige kontakt med pårørende og plejepersonale (46%). Side 35

36 Motivation for at anvende ny teknologi
Side 36

37 Motivation for at anvende ny teknologi
Det er en variation af forskellige ting, der motiverer de adspurgte til at anvende ny teknologi. Ny teknologi må først og fremmest ikke afløse den menneskelige kontakt (78%) og skal desuden være let anvendelig (78%). Derudover skal ny teknologi være til at betale (68%) og det skal være muligt at få hjælp, hvis det går i stykker (62%). Ny teknologi skal også øge livskvaliteten (60%) samt være ledsaget af en grundig instruktion (50%). Der peges også på, at man vil vide, hvad der sker med de data som indsamles (41%) og endelig, at ny teknologi skal være diskret (16%). Lidt flere af de kvindelige adspurgte end de mandlige adspurgte motiveres til at anvende ny teknologi, hvis den ny teknologi ikke afløser den menneskelige kontakt (83% kvinder mod 74% mænd). De adspurgte havde i denne forbindelse også mulighed for at svare åbent på om de havde andre motivationsgrunde for at anvende ny teknologi. Flere udtrykker i den forbindelse, at ny teknologi skal: - Give tryghed for den enkelte og de pårørende - Give mulighed for at forblive selvhjulpen i længere tid Side 37

38 Enighed / uenighed i udsagn om ny teknologi
Side 38

39 Enighed / uenighed i udsagn om ny teknologi
Sammenlagt 73% af de adspurgte er enig (52%) eller meget enig (21%) i udsagnet om, at ny teknologi skåner og mindsker nedslidningen af fx hjemmeplejen. Sammenlagt 7% er uenig (5%) eller meget uenig (2%) mens 15% hverken er enig eller uenig i udsagnet om, at ny teknologi skåner og mindsker nedslidningen af fx hjemmeplejen. Sammenlagt 60% er enig (44%) eller meget enig (16%) i udsagnet om at ny teknologi sparer tid og arbejdskraft, så der vil være hænder nok i ældreplejen. Her er sammenlagt 14% uenig (11%) eller meget uenig (3%), mens 20% hverken er enig eller uenig i udsagnet om, at ny teknologi sparer tid og arbejdskraft, så der vil være hænder nok i ældreplejen. Endelig er sammenlagt 43% af de adspurgte enig (32%) eller meget enig (11%) i udsagnet om, at ny teknologi sikrer at borgerne får den omsorg og pleje, de har krav på og brug for. Her er sammenlagt 22% uenig (17%) eller meget uenig (5%) i udsagnet, mens 26% hverken er enig eller uenig i udsagnet om, at ny teknologi sikrer at borgerne får den omsorg og pleje, de har krav på og brug for. Der er ingen væsentlige forskelle i svarmønstret, når vi ser på de adspurgtes baggrundsforhold i relation til ovenstående udsagn. Side 39

40 Pårørendes rolle ifm. oplæring af ældre
Side 40

41 Pårørendes rolle ifm. oplæring af ældre
49% af de adspurgte mener, at familien bør hjælpe lidt til, når et ældre familiemedlem skal lære at bruge nye teknologiske hjælpemidler, mens 22% mener at familien skal hjælpe meget til. 21% mener ikke at familien bør hjælpe til, når et ældre familiemedlem skal lære at bruge nye teknologiske hjælpemidler, mens 7% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Der er ingen væsentlige svarforskelle på tværs af baggrundsforhold når vi ser på spørgsmålet om pårørendes rolle ifm. oplæring af ældre i ny teknologi. Side 41

42 Skal pårørende træde til ved problemer med ny teknologi
Side 42

43 Skal pårørende træde til ved problemer med ny teknologi
6% af de adspurgte mener, at det er de pårørendes pligt at træde til, hvis der opstår problemer med nye teknologiske hjælpemidler. 47% svarer, at de pårørende skal træde til, hvis de har tid og mulighed for at gøre dette. Endelig mener 45% ikke, at det er de pårørendes pligt at træde til, hvis der opstår problemer med nye teknologiske hjælpemidler. 2% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Der er ingen væsentlige svarforskelle på tværs af baggrundsforhold, når vi ser på spørgsmålet om pårørende skal træde til, hvis der opstår problemer for den ældre med ny teknologi. Side 43

44 Mulighed for at støtte ældre i brugen af ny teknologi
Side 44

45 Mulighed for at støtte ældre i brugen af ny teknologi
30% af de adspurgte har mulighed for at støtte ens ældre pårørende i brugen af nye teknologiske hjælpemidler, mens 13% ikke har denne mulighed. 55% har ikke ældre pårørende. 3% svarer ”ved ikke” til spørgsmålet. Side 45

46 Åbne besvarelser Til sidst i undersøgelsen har de adspurgte kunnet svare på følgende åbne spørgsmål: ”Har du yderligere kommentarer til emnet ny teknologi, som vi ikke har spurgt ind til, er du velkommen til at skrive dem her.” Ca. 300 af de adspurgte (hvilket vil sige ca. 30% af samtlige adspurgte) har svaret på det åbne spørgsmål, og der træder 3 væsentlige grupper af svar frem: 1) Ca. 40% af besvarelserne udtrykker en imødekommende indstilling over for anvendelsen af ny teknologi, men flertallet af disse besvarelser fremhæver eksplicit, at den ikke må erstatte menneskelig kontakt. Eks.: ”Teknologi må for alt i verden ikke erstatte varme menneskehænder” ”Den [ny teknologi] må ikke erstatte den menneskelige kontakt” 2) Ca % af besvarelserne udtrykker omvendt en noget mere tøvende holdning over for ny teknologi, og fremhæver i den forbindelse en frygt for, at myndighederne vil bruge ny teknologi til at reducere i den menneskelige kontakt mellem plejepersonalet og den ældre. Eks.: ”Jeg tør vædde med at alt for megen teknologi får politikerne til at skære ned på det allervigtigste: den menneskelige kontakt” ”Ny teknologi kan desværre blive en sovepude for de myndigheder/personer som har det overordnede ansvar for de ældre medborgeres ve og vel” 3) Ca. 25% af de åbne besvarelser stiller, som forudsætning for at der skal indføres ny teknologi, at den skal være brugervenlig og nem at tage i anvendelse for den ældre. Eks.: ”Ny teknologi skal være meget let anvendelig” ”Instruktioner bør være ’skåret ud i pap’” Side 46


Download ppt "Analyse for Ældre Sagen: nye teknologiske hjælpemidler"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google