MULTISYSTEMISK TERAPI (MST-SA)

Præsentationer af emnet: "MULTISYSTEMISK TERAPI (MST-SA)"— Præsentationens transcript:

1 MULTISYSTEMISK TERAPI (MST-SA)
Konference om unge og rusmidler 27. april 2015 Kamilla Arve Vesterbæk & Helle Nygaard MST-Aarhus

2 MST-CM MST 85 % CM 15 %

3 Hvad er MST ? Multi Systemisk Terapi Evidensbaseret model
Familiebaseret indsats Foregår i den unges miljø MST behandlingsansvarlig Helle

4 Hvem kan henvises til MST?
STANDARDMÅLGRUPPE: Unge mellem 11 og 17 år, der udviser alvorlige adfærdsproblemer som: Kriminalitet. Stofmisbrug. Alvorlige skoleforsømmelser. Alvorlig fysisk og/ eller verbal aggressiv adfærd. I risiko for at blive anbragt uden for hjemmet. Flytter hjem fra en anbringelse. Kamilla

5 Henvisning til MST-SA Alvorlig misbrug af hash, stoffer, stereoider, alkohol mv. Unge mellem 11 og 17 år, hvor misbruget er massivt og invaliderende for den unges trivsel i forhold til: Skoledeltagelse og – præstationer i skolen Fritids- og øvrige sociale liv Medvirkende til kriminalitet Alvorlige og vedvarende konflikter i den unges familie Kamilla

6 MST-SA Misbrugsbehandling
Udredningsfase Engagementsfase Analyse og handlefasen Kommunikation og Varme Systemisk arbejde, tovholder Monitorering, forældre Psykoedukation Familiebaserede interventioner Vedligeholdelsesplan Misbrugsbehandling 15 % Kontrakt ABC vurdering (udløser-adfærd-konsekvens) Belønningssystem/ privilegier Drugtest Kommunikation-forældreadfærd Strategier til at afstå stoffer Familiestyringsplanlægning Helle og Kamilla

7 Hvordan foregår MST MST terapeuten arbejder med 3-5 familier ad gangen
Behandlingen er intensiv og kortvarig – terapeuten mødes med familien ca. 2 gange om ugen og indsatsen varer 3-5 måneder Et MST team er tilgængeligt 24 timer i døgnet og 7 dage om ugen Behandlingen involverer systemerne omkring den unge Kamilla

8 Terapeutiske redskaber
Systemisk Familieterapi: Strategisk og strukturelt Kognitiv terapi eks. konflikthåndtering, depression m.m. Kognitiv adfærdsterapi Forældretræning Kommunikationstræning - rollespil Strukturer, skemaer, social træning m.m. Parterapi: Samarbejde & fællesskab Misbrugsterapi: Systemisk og individuelt Farmakologiske interventioner (bl.a. ved ADHD) Psykoedukation bl.a. v/ ADHD ”What Ever It Takes!” Helle (forskningsbaseret behandlingsteknikker)

9 Social økologisk model
Samfund / kultur Kommunale foranstaltninger Skole Lokalmiljø Kammerater Udvidet familie Søskede Forældre Forældre Barn Helle Vigtigt at få nævnt retssystem som samarbejdspartnere når de har misbrug/kriminalitet Samarbejde er vigtigt når der skal nye tiltag på under MST forløb – f.eks skoletilbud, psykiatrisk udredning - Trainer Presents: Uri Bronfenbrenner used a graphic like this to demonstrate the various systems that influence youth behavior and the relative power of that influence. Much of this is common sense in that the systems that play a greater role (quality and quantity of time spent) have more long-term influence. MST seeks to build the strength of the natural systems that are most influential on a youth’s behavior and therefore places a lower emphasis on the relationship between the therapist and the youth. The most critical therapeutic relationship is between the therapist and the parent or parental figure who manages the family -- the most powerful influence on the youth’s behavior. Note the reciprocal interactions, represented by arrows, that may occur between any combination of the systems in which the youth and family are embedded. The social ecologist (and MST therapist) will strive to take all interactions into account when attempting to understand factors linked with problems behaviors. Relations between systems can indirectly predict behavior (e.g., mom-teacher; parent-peer’s parent, etc.).

10 Kausal model for kriminalitet og misbrug
Lav monitorering Inkonsekvens opdragelse Svagt følelsesmæssigt bånd Høj konfliktniveau Lav skoleinvolvering Dårlige faglige resultater Tidl. Kriminalitet og misbrug Familie Kriminelle og misbrugende venner Kriminel adfærd og Misbrug Helle Børn og unges adfærd er stærkt influeret af deres familie, venner og nærmiljø og omvendt Common findings of 50+ years of research: delinquency and drug use are determined by multiple risk factors: Family, Peer group, School, Community, Youth. Causal model: This graphic represents a type of research that identifies predictors of various types of behaviors. If you know what factors predict a given behavior, you can change those factors to reduce the probability of that behavior occurring. The most powerful predictor of delinquent behavior is association with peers who also participate in the same behavior. Family and school factors predict delinquent behavior indirectly, primarily through their influence on peer association. In MST, you’ll work with the family and the school to address a range of problems in each setting, and in most cases, some of that work will be designed to improve peer relations. Past behavior predicts future behavior, but is less valuable for intervention purposes as history cannot be changed. Note to Trainer: While research shows that individual factors do influence the emergence of delinquent behavior, they are much less powerful than ecological factors, and earlier efforts in the field to address delinquency through an individual focus were not at all successful. The causal model is a condensed summary of various causal models, from the following sources: Elliott, Huizinga & Ageton (1985) 1998 MST book 2009 MST book Multidimensional Causal Models of Delinquent Behavior and Their Implications for Treatment by Scott (1991). Skole

11 MST teori for forandring
Forbedret familie funktion Venner Skole Reducering af antisocial adfærd og forbedrede individuelle funktioner Nærmiljø / netværk Trainer Presents: Consistent with Bronfenbrenner’s (1979) theory of social ecology, a primary assumption of MST theory of change is that adolescent antisocial behavior is driven by the interplay of risk factors associated with multiple systems in which youth are embedded (family, school, peer, and neighborhood). To be optimally effective, interventions should have the capacity to address a comprehensive array of risk factors. In MST, we address such a comprehensive set of risk factors on an individualized basis, via the fit assessment and intervention process. The caregivers’ efforts are the key avenue through which change occurs. Specifically, therapists work with caregivers to leverage the strengths of the caregivers, youth, and their ecology to improve discipline and monitoring of the youth, improve family relationships, increase collaboration with the school, improve the caregivers’ linkage to peers, etc- in other words, to address the various factors found to be associated with delinquency that we just reviewed. A critical element of this work is to increase the youth’s successful integration with a pro-social peer group, and decrease or eliminate time spent with antisocial peers. Research indicates that association with negative peers is a powerful predictor of delinquent behavior.

12 FAMILIEN SOM LØSNING MST fokuserer på familier som nøglen til løsninger. Familier er fuldgyldige samarbejdspartnere - med fokus på familiemedlemmer som de varige forandrings-agenter. Terapeuten har behandlingsansvaret – og ansvaret for at tilpasse behandlingen til den enkelte familie. Terapeuten arbejder fra 1. dag og gennem hele behandlingsforløbet aktivt med at engagere familiemedlemmer og vigtige nøglepersoner. Helle Familien og netværket er centrale som samarbejdspartnere for MST Forældrene vil det bedste for deres børn og ønsker for dem at de kommer til at klare sig godt som voksne. The most important group that MST interacts with is the many families that receive the service. MST views families as the key to changing the youth’s behavior because they are the most influential system that the youth is a part of. MST will only work if we can effectively empower the youth’s caregivers with the knowledge, skills and resources to effectively raise their children without the need for ongoing formal support from agencies. MST assumes that families already do the very best they can given the resources, skills and knowledge they possess, so it serves no purpose to blame or criticize. Instead, MST seeks to determine why the family’s best efforts did not result in a competent, successful youth. MST evaluates the context of the family to better understand the challenges that prevented success. Interventions seek to overcome those challenges, allowing the parent or parent figure to successfully do their job. How we think affects what we do. The words we use communicate how we think. Words like “unmotivated” or “resistant” tend to blame the family member leading to reduced engagement in treatment. MST assumes that behavior makes sense and it is MST’s job to determine how a given behavior fits the situation (e.g., a parent not following through with an intervention may be due to a poorly constructed intervention). MST defines problems in solvable ways.

13 MST mål Forbedre den unges adfærd Styrke forældrenes opdragerpraksis
Misbrug, kriminalitet, skole, venner, aggression Styrke forældrenes opdragerpraksis Varme, relation og omsorg, nedbringe konflikter, forstå barnets vanskeligheder, kontakten til netværket Generalisering Løse fremtidige konflikter og vanskeligheder Kamilla

14 MST’s analytiske model
ØNSKET RESULTAT FRA FAMILIE OG ANDRE VIGTIGE PERSONER HENVISENDE ADFÆRD OVERORDNEDE MÅL Engagement af familie og netværk MST FORSTÅELSE AF SAMMENHÆNGE – FIT VURDERING AF FREMSKRIDT/ BARRIERER FOR INTERVEN- TIONENS EFFEKTIVITET Kamilla DELMÅL GENNEMFØRE INTERVENTION TILRETTELÆGGE INTERVENTION

15 SA arbejdet Kontrakt Tale om rammerne
Motivation Beskrivelse af belønningssystemet Testning Tale om rammerne Forældrene er med ved samtalerne med de unge Drugtestning Belønning, hvem står for hvad? Kommunikationstræning med forældrene Funktionel analyse af misbrug Kamilla – vil du ikke fortælle hvordan vi starter med SA delen

16 Manglende belønning for rene test Manglende konsekvens for urene test
Ryger hash Konflikter i hjemmet Manglende belønning for rene test Manglende konsekvens for urene test Højt skolefravær Antisociale venner der ryger hash Selv-medicinering Kedsomhed Manglende monitorering Penge på lommen Manglende fritids-aktivitet Helle

17 Manglende belønning for rene test Manglende konsekvens for urene test
Ryger hash Konflikter i hjemmet Manglende belønning for rene test Manglende konsekvens for urene test Højt skolefravær Antisociale venner der ryger hash Selv-medicinering Kedsomhed Manglende monitorering Penge på lommen Manglende fritids-aktivitet Helle

18 Strategier til at afslå hash Psykiatrisk udredning + medicinering
Ryger ikke hash Strategier til at afslå hash Psykiatrisk udredning + medicinering Motivations-arbejde ift. ophør af hashforbrug Ikke penge på lommen Forældre anvender åben og undersøgende kommunika-tion Testning og belønning Monitorering Involvering af kammerater og forældre Samarbejde med kontaktperson /rusmiddelteam Stabil skolegang Prosocial fritidsaktivitet Kamilla Husk at få nævnt at det er vigtig i afslutningen at rådgivere følger op på anbefalinger

19 Resultater fra Århus 2013 0 mdr 6 mdr 12 mdr 18 mdr Total
Den unge bor hjemme 81,8 % 65,9 % 69,0 % 60,0 % 71,3 % Den unge går i skole eller er i beskæftigelse 76,4 % 70,0 % 75,9 % 76,0 % 74,5 % Den unge er ikke sigtet for en kriminel handling begået de sidste 6 måneder 78,2 % 87,2 % 96,6 % 96,0 % Helle Tabellerne viser Outcomeinterviews for Aarhus Der er gennemført 177 interviews. Kilde: Metodecenteret.

20 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN!